Apostlenes Gerninger 17 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 De rejste gennem Amfipolis og Apollonia og nåede til Thessalonika, hvor jøderne havde en synagoge. | 1 De fulgte nu vejen gennem Amfipolis og Apollonia og kom til Tessalonika. Dér havde jøderne en synagoge; | 1 Now when they had passed through Amphipolis and Apollonia, they came to Thessalonica, where was a synagogue of the Jews: |
| 2 Efter sædvane gik Paulus hen til dem, og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne. | 2 og efter sin sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre sabbater samtalede han med dem ud fra skrifterne | 2 And Paul, as his manner was, went in unto them, and three sabbath days reasoned with them out of the scriptures, |
| 3 Han udlagde dem og forklarede, at Kristus måtte lide og stå op fra de døde, og sagde: »Denne Jesus, som jeg forkynder for jer, er Kristus.« | 3 og udlagde og begrundede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og, sagde han, »den Jesus, som jeg forkynder jer, han er Kristus.« | 3 Opening and alleging, that Christ must needs have suffered, and risen again from the dead; and that this Jesus, whom I preach unto you, is Christ. |
| 4 Nogle af jøderne blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas, og det gjorde også mange gudfrygtige grækere og ikke få fornemme kvinder. | 4 Nogle af den lod sig da overbevise og sluttede sig til Paulus og Silas; det samme gjorde også en stor mængde af de gudfrygtige grækere og ikke få af de fornemme kvinder. | 4 And some of them believed, and consorted with Paul and Silas; and of the devout Greeks a great multitude, and of the chief women not a few. |
| 5 Men jøderne blev misundelige og fik nogle dårlige mennesker fra gade med sig, og de lavede opløb og uro i byen. De stormede Jasons hus og ledte efter Paulus og Silas for at bringe dem for folkeforsamlingen. | 5 Men jøderne blev skinsyge, og de fik fat i nogle slette mennesker fra gaden, lavede opløb og vakte uroligheder i byen; og de stormede Jasons hus og søgte efter dem for at føre dem for folkeforsamlingen. | 5 But the Jews which believed not, moved with envy, took unto them certain lewd fellows of the baser sort, and gathered a company, and set all the city on an uproar, and assaulted the house of Jason, and sought to bring them out to the people. |
| 6 Da de ikke kunne finde dem, slæbte de Jason og nogle af brødrene for bystyrets medlemmer og råbte: »De folk, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, | 6 Men da de ikke fandt dem, slæbte de Jason og nogle brødre for borgmestrene og råbte: »Disse mennesker, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, | 6 And when they found them not, they drew Jason and certain brethren unto the rulers of the city, crying, These that have turned the world upside down are come hither also; |
| 7 og dem har Jason givet husly. De handler alle i modstrid med kejserens forskrifter, for de siger, at en anden er konge, nemlig Jesus.« | 7 og dem har Jason taget imod; de handler alle mod kejserens befalinger og siger, at en anden, en, der hedder Jesus, er konge.« | 7 Whom Jason hath received: and these all do contrary to the decrees of Caesar, saying that there is another king, one Jesus. |
| 8 Det skræmte folkemængden og bystyrets medlemmer at høre dette. | 8 Således satte de skræk i mængden og borgmestrene, som hørte det. | 8 And they troubled the people and the rulers of the city, when they heard these things. |
| 9 Men da de fik stillet sikkerhed af Jason og de andre, løslod de dem. | 9 Disse lod Jason og de andre stille sikkerhed og løslod dem så. | 9 And when they had taken security of Jason, and of the other, they let them go. |
| 10 Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge. | 10 Men straks samme nat sendte brødrene både Paulus og Silas af sted til Berøa. Da de var kommet dertil, gik de hen i jødernes synagoge. | 10 And the brethren immediately sent away Paul and Silas by night unto Berea: who coming thither went into the synagogue of the Jews. |
| 11 Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan. | 11 Jøderne dér var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således. | 11 These were more noble than those in Thessalonica, in that they received the word with all readiness of mind, and searched the scriptures daily, whether those things were so. |
| 12 Mange af dem og ikke få fornemme græske kvinder og mænd kom til tro. | 12 Så kom da mange af dem til tro, og ikke få af de fornemme græske kvinder og mænd. | 12 Therefore many of them believed; also of honourable women which were Greeks, and of men, not a few. |
| 13 Men da jøderne i Thessalonika erfarede, at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de og skabte også der usikkerhed og uro blandt folkeskarerne. | 13 Men da jøderne i Tessalonika fik at vide, at Guds ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte ligeledes dér røre og uro iblandt skarerne. | 13 But when the Jews of Thessalonica had knowledge that the word of God was preached of Paul at Berea, they came thither also, and stirred up the people. |
| 14 Brødrene sendte da straks Paulus ned til havet, mens både Silas og Timotheus blev i Berøa. | 14 Da sendte brødrene straks Paulus bort, for at han skulle drage ned til havet; men både Silas og Timoteus blev i Berøa. | 14 And then immediately the brethren sent away Paul to go as it were to the sea: but Silas and Timotheus abode there still. |
| 15 Paulus' ledsagere bragte ham til Athen og rejste så tilbage til Silas og Timotheus med besked om, at de skulle komme til ham så hurtigt som muligt. | 15 De, som ledsagede Paulus, førte ham videre til Aten; derefter drog de tilbage med det bud til Silas og Timoteus, at de snarest muligt skulle komme til ham. | 15 And they that conducted Paul brought him unto Athens: and receiving a commandment unto Silas and Timotheus for to come to him with all speed, they departed. |
| 16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, blev han meget oprørt over at se byen fuld af afgudsbilleder. | 16 Medens Paulus nu ventede på dem i Aten, oprørtes hans ånd, da han så, hvor byen var fuld af afgudsbilleder. | 16 Now while Paul waited for them at Athens, his spirit was stirred in him, when he saw the city wholly given to idolatry. |
| 17 Han førte samtaler i synagogen med jøderne og de gudfrygtige, og på torvet talte han hver dag med dem, han traf på. | 17 Han talte da i synagogen med jøderne og de gudfrygtige og daglig på torvet ned dem, han traf på. | 17 Therefore disputed he in the synagogue with the Jews, and with the devout persons, and in the market daily with them that met with him. |
| 18 En del epikuræiske og stoiske filosoffer diskuterede også med ham, og nogle sagde: »Hvad mon han mener, det sludrehoved?« Men andre sagde: »Han ser ud til at være en forkynder af fremmede guddomme.« Det var, fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. | 18 Både nogle af de epikuræiske og af de stoiske filosoffer indlod sig i ordskifte med ham; og nogle sagde: »Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?« andre: »Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme« fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen. | 18 Then certain philosophers of the Epicureans, and of the Stoicks, encountered him. And some said, What will this babbler say? other some, He seemeth to be a setter forth of strange gods: because he preached unto them Jesus, and the resurrection. |
| 19 De tog så Paulus med sig og førte ham til Areopagos og sagde: »Kan vi få at vide, hvad det er for en ny lære, du taler om? | 19 Så tog de ham med sig og førte ham op på Areopagus og sagde: »Kan vi ikke få at vide, hvad det er for en oy lære, du taler om? | 19 And they took him, and brought him unto Areopagus, saying, May we know what this new doctrine, whereof thou speakest, is? |
| 20 Det, du påstår, lyder nemlig fremmedartet i vore ører. Derfor vil vi have at vide, hvad dette skal betyde.« | 20 Du fortæller os jo ting, der lyder fremmede i vore øren; derfor vil vi gerne vide, hvad dette skal betyde.« | 20 For thou bringest certain strange things to our ears: we would know therefore what these things mean. |
| 21 For athenerne og de fremmede tilflyttere brugte ikke deres tid til andet end at fortælle eller høre nyt. | 21 Hverken atenerne selv eller de fremmede, som opholdt sig der, gav sig nemlig stunder til andet end at fortælle eller høre nyt. | 21 (For all the Athenians and strangers which were there spent their time in nothing else, but either to tell, or to hear some new thing. ) |
| 22 Så stod Paulus frem midt på Areopagos og sagde: »Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse. | 22 Da trådte Paulus frem midt på Areopagus og sagde: »Atenere! jeg ser, at I, i alle måder er ivrige i jeres gudsdyrkelse. | 22 Then Paul stood in the midst of Mars' hill, and said, Ye men of Athens, I perceive that in all things ye are too superstitious. |
| 23 For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. | 23 Thi da jeg gik omkring og tog jeres helligdomme i øjesyn, fandt jeg blandt andet et alter med den indskrift: »For en ukendt gud.« Det, som I således dyrker uden at kende det, det forkynder jeg jer. | 23 For as I passed by, and beheld your devotions, I found an altar with this inscription, TO THE UNKNOWN GOD. Whom therefore ye ignorantly worship, him declare I unto you. |
| 24 Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder. | 24 Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, han, som er Himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer, gjorte med hænder, | 24 God that made the world and all things therein, seeing that he is Lord of heaven and earth, dwelleth not in temples made with hands; |
| 25 Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; | 25 han tjenes heller ikke af menneskers hænder, som om han trængte til noget, han, som jo selv giver alle liv og ånde og alt andet. | 25 Neither is worshipped with men's hands, as though he needed any thing, seeing he giveth to all life, and breath, and all things; |
| 26 og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo ? | 26 Og han lod alle folk nedstamme fra ét menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, | 26 And hath made of one blood all nations of men for to dwell on all the face of the earth, and hath determined the times before appointed, and the bounds of their habitation; |
| 27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os. | 27 for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til han og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os; | 27 That they should seek the Lord, if haply they might feel after him, and find him, though he be not far from every one of us: |
| 28 For i ham lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: 'Vi er også af hans slægt.' | 28 thi i ham lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digtere har sagt: »Thi vi er også af hans slægt.« | 28 For in him we live, and move, and have our being; as certain also of your own poets have said, For we are also his offspring. |
| 29 Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde. | 29 Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen er lig guld eller sølv eller sten, formet ved menneskers kunst og snilde. | 29 Forasmuch then as we are the offspring of God, we ought not to think that the Godhead is like unto gold, or silver, or stone, graven by art and man's device. |
| 30 Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, | 30 Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender han mennesker det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig. | 30 And the times of this ignorance God winked at; but now commandeth all men every where to repent: |
| 31 for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med ret færdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.« | 31 Thi han har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil, og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade han opstå fra de døde.« | 31 Because he hath appointed a day, in the which he will judge the world in righteousness by that man whom he hath ordained; whereof he hath given assurance unto all men, in that he hath raised him from the dead. |
| 32 Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle, men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« | 32 Men da de hørte om opstandelse fra de døde, spottede nogle; men andre sagde: »Det vil vi høre dig tale om en anden gang.« | 32 And when they heard of the resurrection of the dead, some mocked: and others said, We will hear thee again of this matter. |
| 33 Dermed forlod Paulus forsamlingen. | 33 Dermed gik Paulus bort fra dem. | 33 So Paul departed from among them. |
| 34 Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt dem Dionysios, som var medlem af Areopagosforsamlingen, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre. | 34 Men nogle mænd sluttede sig til ham og kom til troen; blandt dem var Dionysius, der var medlem af domstolen på Areopagus, og desuden en kvinde ved navn Damaris og nogle andre tillige med dem. | 34 Howbeit certain men clave unto him, and believed: among the which was Dionysius the Areopagite, and a woman named Damaris, and others with them. |