Apostlenes Gerninger 19 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Der mødte han nogle disciple | 1 Medens Apollos var i Korint, skete det, at Paulus, efter at være rejst gennem de højereliggende landsdele, kom ned til Efesus. | 1 And it came to pass, that, while Apollos was at Corinth, Paul having passed through the upper coasts came to Ephesus: and finding certain disciples, |
| 2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro.« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« | 2 Dér traf han nogle disciple og spurgte dem: »Fik I Hellig†nden, da I kom til troen?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« | 2 He said unto them, Have ye received the Holy Ghost since ye believed? And they said unto him, We have not so much as heard whether there be any Holy Ghost. |
| 3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med.« De svarede: »Med Johannes' dåb.« | 3 Han spurgte så: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes' dåb.« | 3 And he said unto them, Unto what then were ye baptized? And they said, Unto John's baptism. |
| 4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« | 4 Da sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelses dåb, og han sagde til folket, at de skulle tro på den, som kom efter ham, det vil sige: på Jesus.« | 4 Then said Paul, John verily baptized with the baptism of repentance, saying unto the people, that they should believe on him which should come after him, that is, on Christ Jesus. |
| 5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, | 5 Da de hørte dette, lod de sig døbe i Herren Jesu navn. | 5 When they heard this, they were baptized in the name of the Lord Jesus. |
| 6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. | 6 Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. | 6 And when Paul had laid his hands upon them, the Holy Ghost came on them; and they spake with tongues, and prophesied. |
| 7 Der var vel i alt tolv mand. | 7 De var tilsammen tolv mand eller deromkring. | 7 And all the men were about twelve. |
| 8 Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds rige. | 8 Han gik da ind i synagogen, og i tre måneder prædikede han frimodigt og overbevisende om Guds rige. | 8 And he went into the synagogue, and spake boldly for the space of three months, disputing and persuading the things concerning the kingdom of God. |
| 9 Men da nogle af jøderne ikke ville tro, men gjorde sig hårde og talte ondt om Vejen i forsamlingens påhør, forlod han dem, tog disciplene med og holdt dagligt samtaler i Tyrannos' skole. | 9 Men da nogle forhærdede sig og ikke ville lade sig overbevise, men talte ondt om »vejen« i forsamlingens påhør, forlod han dem og skilte disciplene ud fra dem og holdt daglig samtaler i Tyrannus' skole. | 9 But when divers were hardened, and believed not, but spake evil of that way before the multitude, he departed from them, and separated the disciples, disputing daily in the school of one Tyrannus. |
| 10 Det fortsatte i to år, så at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere. | 10 Dette varede i to år, så alle, der boede i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik Herrens ord at høre. | 10 And this continued by the space of two years; so that all they which dwelt in Asia heard the word of the Lord Jesus, both Jews and Greeks. |
| 11 Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus' hænder. | 11 Og Gud gjorde usædvanlige undergerninger ved Paulus' hænder, | 11 And God wrought special miracles by the hands of Paul: |
| 12 Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud. | 12 så man endog bragte tørklæder og bælter fra hans legeme til de syge, og sygdommene veg da fra dem, og de onde ånder fo'r ud. | 12 So that from his body were brought unto the sick handkerchiefs or aprons, and the diseases departed from them, and the evil spirits went out of them. |
| 13 Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!« | 13 Men også nogle af de omvandrende jødiske åndemanere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, som havde de onde ånder, idet de sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus prædiker.« | 13 Then certain of the vagabond Jews, exorcists, took upon them to call over them which had evil spirits the name of the Lord Jesus, saying, We adjure you by Jesus whom Paul preacheth. |
| 14 Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. | 14 Blandt dem, som gjorde dette, var der syv sønner af Skeuas, en jødisk ypperstepræst. | 14 And there were seven sons of one Sceva, a Jew, and chief of the priests, which did so. |
| 15 Men den onde ånd svarede dem: »Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I.« | 15 Men den onde ånd svarede og sagde til dem: »Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg besked, men, hvem er I?« | 15 And the evil spirit answered and said, Jesus I know, and Paul I know; but who are ye? |
| 16 Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset. | 16 Og manden, i hvem den onde ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem alle sammen og mishandlede dem sådan, at de måtte flygte nøgne og sårede ud af huset. | 16 And the man in whom the evil spirit was leaped on them, and overcame them, and prevailed against them, so that they fled out of that house naked and wounded. |
| 17 Det rygtedes blandt alle, der boede i Efesos, både jøder og grækere, så alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist. | 17 Og dette blev kendt af alle dem, som boede i Efesus, både jøder og grækere; og frygt kom over dem alle, og Herren Jesu navn blev højt priset, | 17 And this was known to all the Jews and Greeks also dwelling at Ephesus; and fear fell on them all, and the name of the Lord Jesus was magnified. |
| 18 Mange af de troende kom og bekendte og fortalte, hvad de havde gjort. | 18 og mange af dem, som var blevet troende, kom og bekendte og fortalte, hvad de havde begået. | 18 And many that believed came, and confessed, and showed their deeds. |
| 19 En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. | 19 Adskillige af dem, som havde øvet trolddom, kom også bærende med deres bøger og brændte den op for alles øjne; og da man beregnede deres værdi fandt man, at de var halvtredsindstyvetusinde sølvpenge værd. | 19 Many of them also which used curious arts brought their books together, and burned them before all men: and they counted the price of them, and found it fifty thousand pieces of silver. |
| 20 Således fik ordet ved Herrens kraft stadig fremgang og styrke. | 20 Så vældigt havde Herrens ord fremgang og viste sin magt. | 20 So mightily grew the word of God and prevailed. |
| 21 Da alt det var sket, besluttede Paulus, ledet af Ånden, at rejse gennem Makedonien og Akaja og videre til Jerusalem. Han sagde: »Når jeg har været der, må jeg også til Rom.« | 21 Da nu alt dette var sket, bestemte Paulus sig i Ånden til at rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, idet ham sagde: »Når jeg har været der, bør jeg også besøge Rom.« | 21 After these things were ended, Paul purposed in the spirit, when he had passed through Macedonia and Achaia, to go to Jerusalem, saying, After I have been there, I must also see Rome. |
| 22 To af sine medarbejdere, Timotheus og Erastos, sendte han til Makedonien, men selv blev han en tid i provinsen Asien. | 22 Så sendte han to af sine hjælpere, Timoteus og Erastus, til Makedonien; men selv blev ham endnu nogen tid i provinsen Asien. | 22 So he sent into Macedonia two of them that ministered unto him, Timotheus and Erastus; but he himself stayed in Asia for a season. |
| 23 På den tid opstod der ikke ringe uro på grund af Vejen. | 23 På den tid opstod der et ikke ringe røre i anledning af »vejen«. | 23 And the same time there arose no small stir about that way. |
| 24 En sølvsmed, der hed Demetrios, lavede Artemistempler i sølv og skaffede håndværkerne ikke så få indtægter. | 24 Der var nemlig en sølvsmed ved navn Demetrius, som lavede Artemistempler af sølv og således skaffede håndværkerne en ikke ringe fortjeneste. | 24 For a certain man named Demetrius, a silversmith, which made silver shrines for Diana, brought no small gain unto the craftsmen; |
| 25 Han sammenkaldte disse håndværkere og de arbejdere, der var beskæftiget med lignende ting, og sagde: »I ved jo, folk, at vores velstand skyldes disse indtægter. | 25 Han kaldte nu disse sammen tillige med dem, der havde lignende arbejde, og sagde: »I ved jo, folk, at vi har vort udkomme ved dette arbejde, | 25 Whom he called together with the workmen of like occupation, and said, Sirs, ye know that by this craft we have our wealth. |
| 26 Nu kan I både se og høre, at denne Paulus ikke blot i Efesos, men næsten i hele provinsen Asien har overtalt og vildledt mange mennesker, når han siger, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. | 26 og nu ser og hører I, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele provinsen Asien har denne Paulus vildledt en hel mængde ved sin tale, idet han siger, at guder, som laves med hænder, ikke er guder. | 26 Moreover ye see and hear, that not alone at Ephesus, but almost throughout all Asia, this Paul hath persuaded and turned away much people, saying that they be no gods, which are made with hands: |
| 27 Der er ikke alene fare for, at vores fag får et dårligt ry, men også for, at den store gudinde Artemis' tempel skal miste sin anseelse. Der er fare for, at hun, som hele provinsen Asien, ja, hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed.« | 27 Og der er ikke alene fare for, at vor håndtering skal komme i foragt, men også for, at den store gudinde Attemis' helligdom skal blive agtet for intet, og at den gudinde, som hele provinsen Asien, ja, hele verden dyrker, skal blive berøvet noget af sin guddomsherlighed.« | 27 So that not only this our craft is in danger to be set at nought; but also that the temple of the great goddess Diana should be despised, and her magnificence should be destroyed, whom all Asia and the world worshippeth. |
| 28 Da de hørte det, blev de rasende og begyndte at råbe: »Stor er efeserne Artemis!« | 28 Da de hørte dette, blev de fulde af harme og råbte og skreg: »Stor er efesernes Artemis!« | 28 And when they heard these sayings, they were full of wrath, and cried out, saying, Great is Diana of the Ephesians. |
| 29 Urolighederne bredte sig til hele byen, og alle som en stormede de hen til teatret og slæbte Paulus' ledsagere, makedonerne Gajus og Aristark, med. | 29 Byen kom nu i fuldstændigt oprør, og de stormede alle som en hen til teatret og slæbte med sig Gajus og Aristarkus, to makedonere, som var Paulus' rejsefæller. | 29 And the whole city was filled with confusion: and having caught Gaius and Aristarchus, men of Macedonia, Paul's companions in travel, they rushed with one accord into the theatre. |
| 30 Paulus ville gå ind til folkemængden, men det tillod disciplene ikke. | 30 Paulus ville da gå ind til folkehoben, men disciplene gav ham ikke lov. | 30 And when Paul would have entered in unto the people, the disciples suffered him not. |
| 31 Og nogle af de høje embedsmænd i provinsen Asien, som var Paulus' venner, sendte besked til ham og advarede ham mod at vove sig hen i teatret. | 31 Også nogle af asiarkerne, som var hans venner, sendte bud til ham og bad ham om ikke at begive sig hen til teatret. | 31 And certain of the chief of Asia, which were his friends, sent unto him, desiring him that he would not adventure himself into the theatre. |
| 32 Nogle råbte et, andre noget andet, for forsamlingen var blevet forvirret, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var stimlet sammen. | 32 Der skreg nogle et, andre noget andet; thi forsamlingen var i oprør, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var kommet sammen. | 32 Some therefore cried one thing, and some another: for the assembly was confused; and the more part knew not wherefore they were come together. |
| 33 Da jøderne nu skubbede Alexander foran, satte nogle i folkemængden ham ind i sagen. Alexander gav med hånden tegn til, at han ville holde en forsvarstale til folket. | 33 Men nogle af skaren satte Aleksander ind i sagen, da jøderne skubbede ham frem. Og Aleksander slog til lyd med hånden og ville holde en forsvarstale til folket. | 33 And they drew Alexander out of the multitude, the Jews putting him forward. And Alexander beckoned with the hand, and would have made his defence unto the people. |
| 34 Men da de blev klar over, at han var jøde, lød der et råb fra dem alle, ja, de råbte i næsten to timer: »Stor er efesernes Artemis!« | 34 Men da de blev klar over, at han var jøde, gav de sig til, alle med en røst, at råbe i et par timer: »Stor er efesernes Artemis!« | 34 But when they knew that he was a Jew, all with one voice about the space of two hours cried out, Great is Diana of the Ephesians. |
| 35 Men byskriveren fik beroliget folkemængden og sagde: »Efesere! Er der da noget menneske, som ikke ved, at efesernes by er tempelværge for den store Artemis og for hendes billede, som er faldet ned fra himlen? | 35 Men byskriveren fik skaren beroliget og sagde: »Mænd i Efesus! Hvor er det menneske, som ikke ved, at efesernes by er tempelværge for den store Artemis og hendes himmelfaldne billede? | 35 And when the townclerk had appeased the people, he said, Ye men of Ephesus, what man is there that knoweth not how that the city of the Ephesians is a worshipper of the great goddess Diana, and of the image which fell down from Jupiter? |
| 36 Nej, og nar det er uimodsigeligt, bør I forholde jer i ro og ikke gøre noget overilet. | 36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I forholde jer rolige og ikke foretage jer noget overilet. | 36 Seeing then that these things cannot be spoken against, ye ought to be quiet, and to do nothing rashly. |
| 37 I har ført disse mænd herhen, skønt de ikke er tempelranere og heller ikke bespotter vor gudinde. | 37 I har jo ført disse mænd hid, som hverken er tempelranere eller spotter vor gudinde. | 37 For ye have brought hither these men, which are neither robbers of churches, nor yet blasphemers of your goddess. |
| 38 Hvis Demetrios og hans håndværkere derfor har anklager mod nogen, så holdes der retsmøder, og der findes statholdere. Der kan de anklage hinanden. | 38 Dersom nu Demetrius og hans håndværkere har grund til klage mod nogen, så holdes der tingdage, og der er statholdere; lad dem da stævne hverandre! | 38 Wherefore if Demetrius, and the craftsmen which are with him, have a matter against any man, the law is open, and there are deputies: let them implead one another. |
| 39 Og er der andet, I kræver undersøgt, skal det afgøres i den lovlige folkeforsamling. | 39 Og har I yderligere noget at kræve, så kan det blive afgjort i den lovlige forsamling. | 39 But if ye inquire any thing concerning other matters, it shall be determined in a lawful assembly. |
| 40 Vi står jo endog i fare for at blive anklaget for oprør i anledning af det, der er sket i dag, da der ikke er nogen virkelig grund dertil; for dette opløb vil vi ikke kunne gøre regnskab.« | 40 For we are in danger to be called in question for this day's uproar, there being no cause whereby we may give an account of this concourse. |
| 41 For vi risikerer at blive anklaget for oprør i anledning af det, der er sket i dag, og som ingen begrundelse har. Vi vil ikke kunne gøre rede for dette opløb.« Med disse ord fik han forsamlingen opløst. | 41 Ved at sige dette fik han forsamlingen til at gå sin vej. | 41 And when he had thus spoken, he dismissed the assembly. |