Apostlenes Gerninger 20 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Da uroen havde lagt sig, sendte Paulus bud efter disciplene og formanede dem. Så tog han afsked og brød op for at rejse til Makedonien. | 1 Da disse uroligheder var stilnet af, sendte Paulus bud efter disciplene og formanede dem, og da han havde sagt farvel til dem, brød han op derfra for at rejse til Makedonien. | 1 And after the uproar was ceased, Paul called unto him the disciples, and embraced them, and departed for to go into Macedonia. |
| 2 På sin rejse gennem disse egne talte han mange formanende ord. Han kom så til Grækenland | 2 Og efter at han var draget igennem egnene der og havde talt mange formaningsord, kom han til Grækenland. | 2 And when he had gone over those parts, and had given them much exhortation, he came into Greece, |
| 3 og opholdt sig der i tre måneder. Han stod netop og skulle sejle til Syrien, da en plan, jøderne havde lagt imod ham, fik ham til at beslutte at rejse tilbage gennem Makedonien. | 3 Der tilbragte han tre måneder. Men da jøderne lagde planer imod ham, just som han skulle til at sejle til Syrien, bestemte han sig til at lægge tilbagerejsen over Makedonien. | 3 And there abode three months. And when the Jews laid wait for him, as he was about to sail into Syria, he purposed to return through Macedonia. |
| 4 Han var ledsaget af Pyrrhus' søn Sopatros fra Berøa, Aristark og Sekundus fra Thessalonika, Gajus fra Derbe og Timotheus, og fra provinsen Asien Tykikos og Trofimos. | 4 Med ham fulgte Pyrrus' søn Sopater fra Berøa, Aristarkus og Sekundus, som begge var fra Tessalonika, Gajus fra Derbe og Timoteus samt Tykikus og Trofimus fra provinsen Asien. | 4 And there accompanied him into Asia Sopater of Berea; and of the Thessalonians, Aristarchus and Secundus; and Gaius of Derbe, and Timotheus; and of Asia, Tychicus and Trophimus. |
| 5 De rejste i forvejen og ventede på os i Troas. | 5 Disse rejste i forvejen og ventede på os i Troas; | 5 These going before tarried for us at Troas. |
| 6 Efter de usyrede brøds fest sejlede vi ud fra Filippi, og fem dage senere mødte vi dem i Troas, hvor vi tilbragte syv dage. | 6 vi andre sejlede efter de usyrede brøds fest ud fra Filippi, og fem dage derefter stødte vi til den i Troas, hvor vi tilbragte syv dage. | 6 And we sailed away from Philippi after the days of unleavened bread, and came unto them to Troas in five days; where we abode seven days. |
| 7 Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat. | 7 På den første dag i ugen, da vi var samlede for at bryde brødet, samtalede Paulus med dem, da han næste dag ville rejse derfra, og han blev ved med at tale lige til midnat. | 7 And upon the first day of the week, when the disciples came together to break bread, Paul preached unto them, ready to depart on the morrow; and continued his speech until midnight. |
| 8 Der var en del lamper i den sal ovenpå, hvor vi var forsamlet. | 8 Og der var mange lamper i salen ovenpå, hvor vi var samlede. | 8 And there were many lights in the upper chamber, where they were gathered together. |
| 9 I vinduet sad en ung mand, der hed Eutykos. Da Paulus talte så længe, faldt han i søvn, og overmandet af søvnen styrtede han ned fra anden sal. Da man løftede ham op, var han død. | 9 Men en ung mand ved navn Eutykus sad i vinduet; og han faldt i en dyb søvn, da Paulus fortsatte samtalen så længe, og overvældet af søvnen styrtede han ned fra tredje stokværk, og da han blev taget op, var han død. | 9 And there sat in a window a certain young man named Eutychus, being fallen into a deep sleep: and as Paul was long preaching, he sunk down with sleep, and fell down from the third loft, and was taken up dead. |
| 10 Men Paulus gik ned, kastede sig over ham, tog om ham og sagde: »Ingen larm og klage! For der er liv i ham.« | 10 Da gik Paulus ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: »Vær ikke urolige; thi hans sjæl er i ham.« | 10 And Paul went down, and fell on him, and embracing him said, Trouble not yourselves; for his life is in him. |
| 11 Så gik Paulus op igen, brød brødet og spiste og talte længe, lige til det blev lyst. Derpå tog han afsted. | 11 Så gik han op igen og brød brødet og spiste og talte endnu længe med dem lige til daggry, og derefter drog han bort. | 11 When he therefore was come up again, and had broken bread, and eaten, and talked a long while, even till break of day, so he departed. |
| 12 Den unge mand bragte de hjem i live; og de blev ikke så lidt trøstet. | 12 Men den unge mand bragte de levende hjem, og det var dem til ikke liden trøst. | 12 And they brought the young man alive, and were not a little comforted. |
| 13 Vi var i forvejen gået om bord og sejlede til Asies, hvor vi skulle tage Paulus med. Sådan havde han bestemt det, for han ville selv rejse til fods. | 13 Vi andre var i forvejen gået om bord, og vi sejlede til Assus, hvor vi skulle tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv ville gå til fods. | 13 And we went before to ship, and sailed unto Assos, there intending to take in Paul: for so had he appointed, minding himself to go afoot. |
| 14 Da han mødte os i Assos, tog vi ham om bord og nåede til Mitylene. | 14 Da han nu stødte til os i Assus, tog vi ham om bord og nåede til Mitylene. | 14 And when he met with us at Assos, we took him in, and came to Mitylene. |
| 15 Derfra sejlede vi videre og nåede næste dag på højde med Kios. Næste dag igen lagde vi ind til Samos, og dagen derpå nåede vi til Milet. | 15 Derfra sejlede vi videre og kom den næste dag lige ud for Kios; dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom den følgende dag til Milet. | 15 And we sailed thence, and came the next day over against Chios; and the next day we arrived at Samos, and tarried at Trogyllium; and the next day we came to Miletus. |
| 16 Paulus havde besluttet at sejle forbi Efesos, for at han ikke skulle bruge for megen tid i provinsen Asien. For han stræbte efter om muligt at være i Jerusalem til pinsedag. | 16 Paulus havde nemlig besluttet at sejle Efesus forbi, for at han ikke skulle blive opholdt i provinsen Asien; thi han fremskyndede sin rejse for, om muligt, at være i Jerusalem på pinsedagen. | 16 For Paul had determined to sail by Ephesus, because he would not spend the time in Asia: for he hasted, if it were possible for him, to be at Jerusalem the day of Pentecost. |
| 17 Men fra Milet sendte han bud til Efesos og kaldte menighedens ældste til sig. | 17 Men fra Milet sendte han bud til Efesus og lod menighedens ældste kalde til sig. | 17 And from Miletus he sent to Ephesus, and called the elders of the church. |
| 18 Da de var kommet, sagde han til dem: »I ved, hvordan jeg hele tiden har færdedes hos jer, lige fra den første dag, da jeg kom til provinsen Asien. | 18 Og da de var kommet til han, sagde han til dem: »I ved selv, hvordan min færd iblandt jer var hele tiden, lige fra den første dag jeg kom her til provinsen Asien: | 18 And when they were come to him, he said unto them, Ye know, from the first day that I came into Asia, after what manner I have been with you at all seasons, |
| 19 Jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og under de prøvelser som har ramt mig ved jødernes efterstræbelser. | 19 hvordan jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og prøvelser, som jødernes efterstræbelser voldte mig. | 19 Serving the Lord with all humility of mind, and with many tears, and temptations, which befell me by the lying in wait of the Jews: |
| 20 I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. | 20 I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; | 20 And how I kept back nothing that was profitable unto you, but have showed you, and have taught you publicly, and from house to house, |
| 21 Både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og om troen på vor Herre Jesus. | 21 både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus. | 21 Testifying both to the Jews, and also to the Greeks, repentance toward God, and faith toward our Lord Jesus Christ. |
| 22 Og se, nu drager jeg til Jerusalem, bundet af Ånden. | 22 Og se, bunden af Ånden drager jeg nu til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig der; | 22 And now, behold, I go bound in the spirit unto Jerusalem, not knowing the things that shall befall me there: |
| 23 Hvad der vil møde mig der, ved jeg ikke; jeg ved kun, at Helligånden i by efter by forkynder mig, at der venter mig lænker og trængsler. | 23 kun ved jeg, at Helligånden i den ene by efter den anden vidner for mig og siger, at lænker og trængsler venter mig. | 23 Save that the Holy Ghost witnesseth in every city, saying that bonds and afflictions abide me. |
| 24 Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde. | 24 Dog, jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus, at vidne om Guds nådes evangelium. | 24 But none of these things move me, neither count I my life dear unto myself, so that I might finish my course with joy, and the ministry, which I have received of the Lord Jesus, to testify the gospel of the grace of God. |
| 25 Og nu ved jeg, at I ikke mere skal få mig at se, alle I, som jeg kom til og forkyndte Riget for. | 25 Og se, jeg ved nu, at I ikke mere skal se mit ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og forkyndte Riget«. | 25 And now, behold, I know that ye all, among whom I have gone preaching the kingdom of God, shall see my face no more. |
| 26 Derfor bevidne jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod. | 26 Derfor vidner jeg for jer på denne dag, at jeg ikke er skyldig i nogens blod; | 26 Wherefore I take you to record this day, that I am pure from the blood of all men. |
| 27 For jeg har ikke fortiet noget, men har forkyndt jer alt, hvad der er Guds vilje. | 27 thi jeg har ikke undladt at forkynde jer hele Guds frelsesplan. | 27 For I have not shunned to declare unto you all the counsel of God. |
| 28 Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod. | 28 Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod. | 28 Take heed therefore unto yourselves, and to all the flock, over the which the Holy Ghost hath made you overseers, to feed the church of God, which he hath purchased with his own blood. |
| 29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubsk ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. | 29 Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. | 29 For I know this, that after my departing shall grievous wolves enter in among you, not sparing the flock. |
| 30 Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. | 30 Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. | 30 Also of your own selves shall men arise, speaking perverse things, to draw away disciples after them. |
| 31 Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer. | 31 Vær derfor årvågne og kom i hu, at jeg i tre år, nat og dag, er blevet ved med at påminde hver enkelt med tårer. | 31 Therefore watch, and remember, that by the space of three years I ceased not to warn every one night and day with tears. |
| 32 Nu overgiver jeg jer til Gud og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle dem, der er helliget. | 32 Så overgiver jeg jer nu til Herren og til hans nådes ord, som formår at opbygge og at give arven til alle de hellige. | 32 And now, brethren, I commend you to God, and to the word of his grace, which is able to build you up, and to give you an inheritance among all them which are sanctified. |
| 33 Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. | 33 Sølv eller guld eller klæder har jeg ikke begæret af nogen. | 33 I have coveted no man's silver, or gold, or apparel. |
| 34 I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for. | 34 I ved selv, at disse hænder har indtjent alt, hvad jeg og mine ledsagere trængte til. | 34 Yea, ye yourselves know, that these hands have ministered unto my necessities, and to them that were with me. |
| 35 Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: 'Det er saligere at give end at få.'« | 35 Jeg har vist jer, at ved således at arbejde bør vi tage os af de skrøbelige og ihukomme Herren Jesu ord, at han selv har sagt: »Saligere er det at give end at modtage.« | 35 I have showed you all things, how that so labouring ye ought to support the weak, and to remember the words of the Lord Jesus, how he said, It is more blessed to give than to receive. |
| 36 Da Paulus havde sagt det, knælede han og bad sammen med dem. | 36 Da han havde sagt dette, faldt han på knæ og bad sammen med dem alle. | 36 And when he had thus spoken, he kneeled down, and prayed with them all. |
| 37 Alle brast i gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham. | 37 Og de brast alle i heftig gråd, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham inderligt. | 37 And they all wept sore, and fell on Paul's neck, and kissed him, |
| 38 Det, der smertede dem mest, var hans ord om, at de aldrig mere skulle få ham at se. Så fulgte de ham til skibet. | 38 Og det, der smertede dem mest, var det ord, han havde sagt, at de aldrig mere skulle få hans ansigt at se. Derefter fulgte de ham til skibet. | 38 Sorrowing most of all for the words which he spake, that they should see his face no more. And they accompanied him unto the ship. |