Apostlenes Gerninger 21 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Da vi havde revet os løs fra dem, afsejlede vi, holdt lige kurs og nåede Kos; næste dag kom vi til Rhodos og derfra til Patara. | 1 Men da vi havde revet os løs fra dem og var sejlet ud, styrede vi lige frem og kom til Kos og den næste dag til Rodus og derfra til Patara. | 1 And it came to pass, that after we were gotten from them, and had launched, we came with a straight course unto Coos, and the day following unto Rhodes, and from thence unto Patara: |
| 2 Og da vi havde fundet et skib, der skulle over til Fønikien, gik vi om bord og afsejlede. | 2 Der fandt vi et skib, som skulle til Fønikien, og vi gik om bord og sejlede ud. | 2 And finding a ship sailing over unto Phenicia, we went aboard, and set forth. |
| 3 Men da vi havde fået Cypern i sigte og var kommet syd om øen, sejlede vi mod Syrien og kom i havn i Tyrus, for der skulle skibet losse. | 3 Da vi havde fået Kypern i sigte, lod vi øen om bagbord og sejlede til Syrien, hvor vi landede i Tyrus; der skulle skibet nemlig losse sin ladning. | 3 Now when we had discovered Cyprus, we left it on the left hand, and sailed into Syria, and landed at Tyre: for there the ship was to unlade her burden. |
| 4 Vi opsøgte disciplene og blev der i syv dage. Tilskyndet af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle rejse op til Jerusalem. | 4 Vi opsøgte disciplene og blev hos dem i syv dage; og tilskyndende af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle drage op til Jerusalem. | 4 And finding disciples, we tarried there seven days: who said to Paul through the Spirit, that he should not go up to Jerusalem. |
| 5 Da vi havde tilbragt dagene der, brød vi op og rejste videre; og de fulgte os alle sammen på vej med kvinder og børn, helt ud af byen. Der knælede vi ned på stranden og bad. | 5 Men da vort ophold der var til ende, brød vi op og rejste videre, og alle fulgte de os på vej med hustruer og børn, til vi kom uden for byen. Der knælede vi ned på strandbredden og holdt bøn | 5 And when we had accomplished those days, we departed and went our way; and they all brought us on our way, with wives and children, till we were out of the city: and we kneeled down on the shore, and prayed. |
| 6 Så sagde vi farvel til hinanden, og vi gik om bord i skibet, mens de vendte hjem til deres eget. | 6 og tog så afsked med hverandre; vi gik om bord i skibet, og de vendte tilbage til deres hjem. | 6 And when we had taken our leave one of another, we took ship; and they returned home again. |
| 7 Fra Tyrus nåede vi til Ptolemais, og dermed endte sørejsen. Vi hilste på brødrene og blev hos dem en dag over. | 7 Fra Tyrus kom vi til Ptolenais og havde dermed afsluttet vor sørejse. Vi hilste på brødrene dér og blev en enkelt dag hos den. | 7 And when we had finished our course from Tyre, we came to Ptolemais, and saluted the brethren, and abode with them one day. |
| 8 Den næste dag rejste vi videre og kom til Cæsarea, hvor vi tog ind og boede hos evangelisten Filip, som var en af de syv. | 8 Den næste dag drog vi derfra og kom til Kæsarea, hvor vi tog ind hos evangelisten Filip, som var en af de syv, og blev hos ham. | 8 And the next day we that were of Paul's company departed, and came unto Caesarea: and we entered into the house of Philip the evangelist, which was one of the seven; and abode with him. |
| 9 Han havde fire døtre, som var jomfruer, og som profeterede. | 9 Han havde fire ugifte døtre med profetisk gave. | 9 And the same man had four daughters, virgins, which did prophesy. |
| 10 Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. | 10 Medens vi nu opholdt os dér i flere dage, kom der en profet ved navn Agabus ned fra Judæa. | 10 And as we tarried there many days, there came down from Judaea a certain prophet, named Agabus. |
| 11 Han kom hen til os og tog Paulus bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« | 11 Han kom til os og tog Paulus' bælte og bandt sine egne fødder og hænder dermed og sagde: »Dette siger Helligånden: »Den mand, som ejer dette bælte, skal jøderne binde således i Jerusalem og overgive i hedningers hænder.« | 11 And when he was come unto us, he took Paul's girdle, and bound his own hands and feet, and said, Thus saith the Holy Ghost, So shall the Jews at Jerusalem bind the man that owneth this girdle, and shall deliver him into the hands of the Gentiles. |
| 12 Da vi hørte dette, bad både vi og folk der på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. | 12 Da vi hørte dette, bad både vi selv og de, der havde hjemme dér på stedet, ham om ikke at drage op til Jerusalem. | 12 And when we heard these things, both we, and they of that place, besought him not to go up to Jerusalem. |
| 13 Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« | 13 Men da svarede Paulus: »Hvorfor græder I sådan og gør mit hjerte vegt? jeg er jo ikke blot rede til at lade mig binde, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« | 13 Then Paul answered, What mean ye to weep and to break mine heart? for I am ready not to be bound only, but also to die at Jerusalem for the name of the Lord Jesus. |
| 14 Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!« | 14 Da han ikke ville lade sig overtale, blev vi stille og sagde: »Herrens vilje ske!« | 14 And when he would not be persuaded, we ceased, saying, The will of the Lord be done. |
| 15 Efter disse dage gjorde vi os færdige og rejste op til Jerusalem. | 15 Da disse dage nu var til ende, gjorde vi os rede og gav os på vej op til Jerusalem. | 15 And after those days we took up our carriages, and went up to Jerusalem. |
| 16 Sammen med os rejste også nogle disciple fra Cæsarea; de skulle føre os til Mnason, som var fra Cypern og længe havde været discipel. Ham skulle vi bo hos | 16 Sammen med os fulgte også nogle af disciplene fra Kæsarea, som skulle føre os til Mnason fra Kypern, en gammel discipel, hos hvem vi kunne bo. | 16 There went with us also certain of the disciples of Caesarea, and brought with them one Mnason of Cyprus, an old disciple, with whom we should lodge. |
| 17 Da vi kom til Jerusalem, tog brødrene glade imod os. | 17 Og da vi kom til Jerusalem, tog brødrene imod os med glæde. | 17 And when we were come to Jerusalem, the brethren received us gladly. |
| 18 Næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, hvor alle de ældste kom til stede; | 18 Den næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, og alle de ældste kom også til stede. | 18 And the day following Paul went in with us unto James; and all the elders were present. |
| 19 og han hilste på dem og gjorde i enkeltheder rede for, hvad Gud gennem hans tjeneste havde gjort blandt hedningerne. | 19 Og da han havde hilst på dem, fortalte han træk for træk, hvad Gud gennem hans tjeneste havde virket blandt hedningerne. | 19 And when he had saluted them, he declared particularly what things God had wrought among the Gentiles by his ministry. |
| 20 Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: »Broder, du ser, hvor mange tusinder jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven. | 20 Da de hørte dette, priste de Gud. Så sagde de til ham: »Broder«! du ser, hvor mange tusind jøder der er kommet til tro, og alle er de nidkære for loven. | 20 And when they heard it, they glorified the Lord, and said unto him, Thou seest, brother, how many thousands of Jews there are which believe; and they are all zealous of the law: |
| 21 Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved al sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik. | 21 Men nu har de hørt om dig, at du lærer alle jøder ude blandt hedningerne frafald fra Moses, idet du siger, at de ikke skal omskære børnene og ikke vandre efter vore skikke. | 21 And they are informed of thee, that thou teachest all the Jews which are among the Gentiles to forsake Moses, saying that they ought not to circumcise their children, neither to walk after the customs. |
| 22 Hvad gør vi nu? Man vil under alle omstændigheder få at høre, at du er kommet. | 22 Hvad skal vi nu gøre? Der vil sikkert komme en hel mængde mennesker sammen; de vil jo få at høre, at du er kommen. | 22 What is it therefore? the multitude must needs come together: for they will hear that thou art come. |
| 23 Gør derfor det, vi foreslår dig: Vi har her fire mænd, som har aflagt et løfte. | 23 Gør derfor, som vi nu siger dig: Vi har her fire mænd, som har et løfte på sig. | 23 Do therefore this that we say to thee: We have four men which have a vow on them; |
| 24 Tag dem med og lad dig rense sammen med dem og betal udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage. Så vil alle forstå, at der ikke er noget om det, de har hørt om dig, men at du selv lever efter loven og overholder den. | 24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og afhold udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage; så vil alle forstå, at det, de har hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder loven. | 24 Them take, and purify thyself with them, and be at charges with them, that they may shave their heads: and all may know that those things, whereof they were informed concerning thee, are nothing; but that thou thyself also walkest orderly, and keepest the law. |
| 25 Men om de hedninger, der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der of res til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt.« | 25 Men angående de hedninger, som er kommet til tro, har vi udsendt en skrivelse med den afgørelse, at de skal vogte sig for afgudsofferkød og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt. | 25 As touching the Gentiles which believe, we have written and concluded that they observe no such thing, save only that they keep themselves from things offered to idols, and from blood, and from strangled, and from fornication. |
| 26 Paulus tog så den følgende dag mændene med sig og lod sig rense sammen med dem. Derefter gik han til templet og meddelte tidspunktet for renselsesdagenes afslutning, så offeret kunne bringes for hver enkelt af dem. | 26 Så tog Paulus mændene med sig den næste dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i helligdommen og opgav, hvornår renselsesdagene udløb og offeret kunne bringes for hver enkelt af dem. | 26 Then Paul took the men, and the next day purifying himself with them entered into the temple, to signify the accomplishment of the days of purification, until that an offering should be offered for every one of them. |
| 27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på Paulus på tempelpladsen. De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus | 27 Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på ham i helligdommen, og de bragte hele mængden i oprør og lagde hånd på ham | 27 And when the seven days were almost ended, the Jews which were of Asia, when they saw him in the temple, stirred up all the people, and laid hands on him, |
| 28 og råbte: »Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.« | 28 og råbte: »Israelitiske mænd, kom til hjælp! her er den mand, som alle vegne lærer alle, hvad der er imod vort folk og imod loven og imod dette sted; tilmed har han nu ført grækere ind i helligdommen og gjort dette hellige sted urent.« | 28 Crying out, Men of Israel, help: This is the man, that teacheth all men every where against the people, and the law, and this place: and further brought Greeks also into the temple, and hath polluted this holy place. |
| 29 De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. | 29 De havde nemlig i forvejen set Trofimus fra Efesus sammen med ham ude i byen, og de mente så, at Paulus havde taget ham med ind i helligdommen. | 29 (For they had seen before with him in the city Trophimus an Ephesian, whom they supposed that Paul had brought into the temple. ) |
| 30 Hele byen kom i bevægelse, folk stimlede sammen, greb fat i Paulus og slæbte ham bort fra templet, og portene blev straks lukket. | 30 Hele staden kom i bevægelse, og folket stimlede sammen; de greb Paulus og slæbte han uden for helligdommen, og straks blev portene lukket. | 30 And all the city was moved, and the people ran together: and they took Paul, and drew him out of the temple: and forthwith the doors were shut. |
| 31 Da de ville til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for garnisonen om, at hele Jerusalem var i oprør. | 31 Men just som de skulle til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for hærafdelingen om, at hele Jerusalem var i oprør. | 31 And as they went about to kill him, tidings came unto the chief captain of the band, that all Jerusalem was in an uproar. |
| 32 Han fik straks fat i soldater og officerer og skyndte sig ned til dem. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt folk op med at slå Paulus. | 32 Han tog straks soldater og høvedsmænd med sig og kom løbende ned imod den. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt de op at slå Paulus. | 32 Who immediately took soldiers and centurions, and ran down unto them: and when they saw the chief captain and the soldiers, they left beating of Paul. |
| 33 Da kommandanten kom derhen, lod han Paulus gribe og befalede, at han skulle lægges i to lænker. Så spurgte han, hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. | 33 Da kommandanten så kom helt derhen, lod han ham gribe og befalede, at han skulle bindes med to lænker; og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort. | 33 Then the chief captain came near, and took him, and commanded him to be bound with two chains; and demanded who he was, and what he had done. |
| 34 Men nogle i skaren råbte et, andre noget andet. På grund af larmen kunne han ikke få noget sikkert at vide og befalede så, at Paulus skulle føres ind i borgen. | 34 Men nogle i skaren råbte et, andre noget andet til ham; og da han ikke kunne få noget pålideligt at vide på grund af larmen, befalede han, at Paulus skulle føres ind i borgen. | 34 And some cried one thing, some another, among the multitude: and when he could not know the certainty for the tumult, he commanded him to be carried into the castle. |
| 35 Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på. | 35 Og da han kom hen til trappen, måtte ham bæres af soldaterne, så voldsomt trængte skaren på; | 35 And when he came upon the stairs, so it was, that he was borne of the soldiers for the violence of the people. |
| 36 Hele folkemængden fulgte nemlig med og råbte: »Væk med ham!« | 36 thi folkemængden fulgte efter og råbte: »Bort med ham!« | 36 For the multitude of the people followed after, crying, Away with him. |
| 37 Lige da man skulle til at føre Paulus ind i borgen, spørger han kommandanten: »Må jeg sige noget til dig?« Han svarede: »Kan du græsk? | 37 Da Paulus skulle til at føres ind i borgen, siger han til kommandanten: »Er det mig tilladt at sige noget til dig?« Ham svarede: »Kan du græsk? | 37 And as Paul was to be led into the castle, he said unto the chief captain, May I speak unto thee? Who said, Canst thou speak Greek? |
| 38 Er du da ikke den egypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte de fire tusind sikariere ud i ørkenen?« | 38 Er du da ikke den ægypter, som for nogen tid siden gjorde oprør og førte de fire tusinde knivstikkere ud i ørkenen?« | 38 Art not thou that Egyptian, which before these days madest an uproar, and leddest out into the wilderness four thousand men that were murderers? |
| 39 Paulus sagde: »Jeg er jøde fra Tarsus i Kilikien, borger i en ikke ukendt by. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.« | 39 Da svarede Paulus: »Nej, jeg er en, jødisk mand fra Tarsus, borger i en ikke ukendt by i Kilikien. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket!« | 39 But Paul said, I am a man which am a Jew of Tarsus, a city in Cilicia, a citizen of no mean city: and, I beseech thee, suffer me to speak unto the people. |
| 40 Det tillod kommandanten, og stående på trappen gav Paulus med hånden tegn til folket. Da der blev stilhed, talte han til dem på hebraisk og sagde: | 40 Og da han tillod det, stod Paulus frem på trappen og gav med hånden tegn til folket. Da der var blevet almindelig tavshed, talte han til den i det hebraiske sprog og sagde: | 40 And when he had given him licence, Paul stood on the stairs, and beckoned with the hand unto the people. And when there was made a great silence, he spake unto them in the Hebrew tongue, saying, |