Apostlenes Gerninger 22 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 »Brødre og fædre, hør, hvad jeg nu har at sige til mit forsvar!« | 1 »Brødre og fædre! hør, hvad jeg nu har at sige jer til mit forsvar!« | 1 Men, brethren, and fathers, hear ye my defence which I make now unto you. |
| 2 Da de hørte, at han talte til dem på hebraisk, blev der endnu mere ro. Og Paulus sagde: | 2 Da de hørte, at han talte til dem på hebraisk, holdt de sig endnu mere stille. Og han fortsatte: | 2 (And when they heard that he spake in the Hebrew tongue to them, they kept the more silence: and he saith,) |
| 3 »Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. | 3 »Jeg er en jødisk mand, født i Tarsus i Kilikien, men vokset op i denne by; ved Gamaliels fødder er jeg blevet oplært i vor fædrene lov efter al dens strenghed, og jeg var nidkær for Gud, sådan som I alle er det i dag. | 3 I am verily a man which am a Jew, born in Tarsus, a city in Cilicia, yet brought up in this city at the feet of Gamaliel, and taught according to the perfect manner of the law of the fathers, and was zealous toward God, as ye all are this day. |
| 4 Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. | 4 Og jeg forfulgte denne »vej« lige til døden, jeg lagde både mænd og kvinder i lænker og fik dem sat i fængsel; | 4 And I persecuted this way unto the death, binding and delivering into prisons both men and women. |
| 5 Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også der og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf. | 5 det kan både ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene i Damaskus og rejste derhen for også at føre dem, som var dér, bundne til Jerusalem, for at de kunne blive straffet. | 5 As also the high priest doth bear me witness, and all the estate of the elders: from whom also I received letters unto the brethren, and went to Damascus, to bring them which were there bound unto Jerusalem, for to be punished. |
| 6 Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damaskus, skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig. | 6 Men da jeg var undervejs og nærmede mig Damaskus, skete det ved middagstid, at et stærkt lys fra Himmelen pludselig omstrålede mig. | 6 And it came to pass, that, as I made my journey, and was come nigh unto Damascus about noon, suddenly there shone from heaven a great light round about me. |
| 7 Jeg faldt til jorden og hørte en røst sige: 'Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig' | 7 Og jeg faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til mig: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?« | 7 And I fell unto the ground, and heard a voice saying unto me, Saul, Saul, why persecutest thou me? |
| 8 Jeg spurgte: 'Hvem er du, Herre?' Han svarede: 'Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.' | 8 Jeg spurgte da: »Hvem er du, Herre?« Han svarede mig: »Jeg er Jesus fra Nazaret, hvem du forfølger.« | 8 And I answered, Who art thou, Lord? And he said unto me, I am Jesus of Nazareth, whom thou persecutest. |
| 9 Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig. Jeg spurgte: | 9 De, som var sammen med mig, så lyset, men de hørte ikke hans røst, som talte til mig. | 9 And they that were with me saw indeed the light, and were afraid; but they heard not the voice of him that spake to me. |
| 10 'Hvad skal jeg gøre, Herre?' Og Herren svarede: 'Rejs dig og gå til Damaskus; der vil man sige dig alt, hvad du er bestemt til at gøre.' | 10 Da spurgte jeg: »Hvad skal jeg gøre, Herre?« Og Herren svarede mig: »Stå op og drag videre til Damaskus; og dér skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.« | 10 And I said, What shall I do, Lord? And the Lord said unto me, Arise, and go into Damascus; and there it shall be told thee of all things which are appointed for thee to do. |
| 11 Da jeg på grund af denne lysglans ikke kunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere og kom så til Damaskus. | 11 Da jeg havde mistet synet på grund af denne lysglans, tog mine ledsagere mig ved hånden og ledede mig, og således kom jeg ind i Damaskus. | 11 And when I could not see for the glory of that light, being led by the hand of them that were with me, I came into Damascus. |
| 12 Dér var der en mand, som hed Ananias. Han levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt alle jøderne på stedet. | 12 Dér var der en mand, som hed Ananias; han var gudfrygtig efter loven og havde et godt navn hos alle de jøder, som boede der. | 12 And one Ananias, a devout man according to the law, having a good report of all the Jews which dwelt there, |
| 13 Han kom hen til mig, trådte frem og sagde: 'Broder Saul, bliv seende igen!' Og i det samme kunne jeg se ham. | 13 Ham kom til mig, trådte frem og sagde til mig: »Broder Saul, bliv seende!« Og i samme stund kunne jeg se ham. | 13 Came unto me, and stood, and said unto me, Brother Saul, receive thy sight. And the same hour I looked up upon him. |
| 14 Han sagde: 'Vore fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans vilje og se den Retfærdige og høre ham tale med egen mund. | 14 Og han sagde: »Vore fædres Gud har udkåret dig til at kende hans vilje og se den retfærdige og høre røsten af hans mund. | 14 And he said, The God of our fathers hath chosen thee, that thou shouldest know his will, and see that Just One, and shouldest hear the voice of his mouth. |
| 15 For du skal over for alle mennesker være hans vidne om det, du har set og hørt. | 15 Thi du skal for alle mennesker være hans vidne om det, som du har set og hørt. | 15 For thou shalt be his witness unto all men of what thou hast seen and heard. |
| 16 Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!' | 16 Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine synder aftvætte, idet du påkalder hans navn!« | 16 And now why tarriest thou? arise, and be baptized, and wash away thy sins, calling on the name of the Lord. |
| 17 Og det skete, da jeg igen var kommet til Jerusalem og bad i templet, at jeg faldt i henrykkelse, | 17 Da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i helligdommen, skete det, at jeg kom i henrykkelse, | 17 And it came to pass, that, when I was come again to Jerusalem, even while I prayed in the temple, I was in a trance; |
| 18 og jeg så Herren. Han sagde til mig: 'Skynd dig at forlade Jerusalem, for de vil ikke tage imod dit vidnesbyrd om mig.' | 18 og jeg så ham og hørte ham sige til mig: »Skynd dig, og gå hurtigt ud af Jerusalem, thi de tager ikke mod dit vidnesbyrd om mig.« | 18 And saw him saying unto me, Make haste, and get thee quickly out of Jerusalem: for they will not receive thy testimony concerning me. |
| 19 Jeg svarede: 'Herre, de ved jo selv, at jeg fængslede dem, som tror på dig, og lod dem piske i synagogerne. | 19 Men jeg sagde: »Herre! de ved selv, at det var mig, som fængslede dem, der troede på dig, og at jeg lod dem piske rundt om i synagogerne. | 19 And I said, Lord, they know that I imprisoned and beat in every synagogue them that believed on thee: |
| 20 Og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hans morderes kapper.' | 20 Og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hams morderes klæder.« | 20 And when the blood of thy martyr Stephen was shed, I also was standing by, and consenting unto his death, and kept the raiment of them that slew him. |
| 21 Men Herren sagde til mig: 'Gå, for jeg vil sende dig til folkeslag langt borte.'« | 21 Da sagde han til mig: »Gå! thi jeg vil sende dig til hedningefolk langt borte«.« | 21 And he said unto me, Depart: for I will send thee far hence unto the Gentiles. |
| 22 Indtil Paulus sagde dette, havde de lyttet til ham, men nu råbte de højt: »Væk med ham fra jordens overflade! Sådan én burde ikke have lov at leve!« | 22 Lige indtil han sagde dette, havde de hørt på ham. Men nu opløftede de deres røst og råbte: »Bort fra jorden med en sådan! han skulle ikke have lov at leve!« | 22 And they gave him audience unto this word, and then lifted up their voices, and said, Away with such a fellow from the earth: for it is not fit that he should live. |
| 23 Da de skreg og rev deres kapper af og kastede støv op i luften, | 23 Men da de skreg og rev klæderne af sig og kastede støv op i luften, | 23 And as they cried out, and cast off their clothes, and threw dust into the air, |
| 24 befalede kommandanten, at Paulus skulle føres ind i borgen, og sagde, at han skulle forhøres under piskning, for at han kunne få at vide, hvorfor de råbte sådan mod ham. | 24 befalede kommandanten, at han skulle føres ind i borgen, og sagde, at han skulle forhøres under piskeslag, for at man kunne få at vide, af hvad grund de sådan råbte op imod han. | 24 The chief captain commanded him to be brought into the castle, and bade that he should be examined by scourging; that he might know wherefore they cried so against him. |
| 25 Da de spændte Paulus fast for at piske ham, spurgte han den officer, der stod ved siden af: »Må I piske en romersk borger, og det uden dom.« | 25 Men da de havde spændt ham fast for at piske ham, spurgte Paulus den høvedsmand, der stod ved siden af: »Har I lov at piske en romersk borger, og det uden dom?« | 25 And as they bound him with thongs, Paul said unto the centurion that stood by, Is it lawful for you to scourge a man that is a Roman, and uncondemned? |
| 26 Da officeren hørte det, gik han til kommandanten og meldte ham det og sagde: »Hvad er det, du er i færd med? Den mand er jo romersk borger!« | 26 Da høvedsmanden hørte det, gik han til kommandanten og meldte ham det og sagde: »Hvad er det, du er ved at gøre? denne mand er jo romersk borger.« | 26 When the centurion heard that, he went and told the chief captain, saying, Take heed what thou doest: for this man is a Roman. |
| 27 Kommandanten kom hen til Paulus og spurgte: »Sig mig, er du romersk borger.« »Ja,« svarede han. | 27 Da gik kommandanten hen og spurgte ham: »Sig mig, er du romersk borger?«. »Ja,« svarede han. | 27 Then the chief captain came, and said unto him, Tell me, art thou a Roman? He said, Yea. |
| 28 Kommandanten sagde: »Den borgerret har jeg givet mange penge for.« Men Paulus sagde: »Jeg er endog født med den!« | 28 Kommandanten sagde da: »Jeg har købt mig denne borgerret for en stor sum penge.« Men Paulus sagde: »Jeg er endog født med den.« | 28 And the chief captain answered, With a great sum obtained I this freedom. And Paul said, But I was free born. |
| 29 De, der stod og skulle forhøre Paulus, trak sig nu straks tilbage. Også kommandanten blev bange, da han forstod, at det var en romersk borger, han havde ladet fængsle. | 29 De, som skulle til at forhøre ham, trak sig da straks tilbage fra ham; og da kommandanten fik at vide, at han var romersk borger, blev også han bange, fordi han havde ladet ham fængsle. | 29 Then straightway they departed from him which should have examined him: and the chief captain also was afraid, after he knew that he was a Roman, and because he had bound him. |
| 30 Men da han ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befalede, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem. | 30 Men da han ville have noget pålideligt at vide om, hvad han anklagedes for af jøderne, lod han den næste dag lænkerne tage af ham og befalede, at ypperstepræsterne og hele rådet skulle samles. Så lod han Paulus hente ned og fremstillede ham for dem. | 30 On the morrow, because he would have known the certainty wherefore he was accused of the Jews, he loosed him from his bands, and commanded the chief priests and all their council to appear, and brought Paul down, and set him before them. |