Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 23

1992

1948

King James Version

1 Paulus så fast på Rådet og sagde: »Brødre, med den bedste samvittighed har jeg til den dag i dag levet mit liv for Gud.« 1 Da så Paulus fast på rådet og sagde: »Brødre! jeg har med fuldgod samvittighed levet mit liv for Gud indtil denne dag.« 1 And Paul, earnestly beholding the council, said, Men and brethren, I have lived in all good conscience before God until this day.
2 Ypperstepræsten Ananias befalede dem, der stod ved siden af ham, at slå Paulus på munden. 2 Men ypperstepræsten Ananias bød dem, som stod ved siden af ham, at de skulle slå ham på munden. 2 And the high priest Ananias commanded them that stood by him to smite him on the mouth.
3 Da sagde Paulus til ham »Gud skal slå dig, din kalkede væg! Du er sat her for at dømme mig efter loven, og så overtræder du loven ved at befale at slå mig.« 3 Da sagde Paulus til ham: »Gud skal slå dig, du kalkede væg! her sidder du for at dømme mig efter loven, og tvært imod loven befaler du, at de skal slå mig!« 3 Then said Paul unto him, God shall smite thee, thou whited wall: for sittest thou to judge me after the law, and commandest me to be smitten contrary to the law?
4 Men de, der stod ved siden af ham, sagde: »Skælder du Guds ypperstepræst ud.« 4 De, som stod ved siden af ham, sagde da: »Skælder du Guds ypperstepræst ud?« 4 And they that stood by said, Revilest thou God's high priest?
5 Paulus svarede: »Brødre, jeg vidst ikke, at det er ypperstepræsten. Der står jo skrevet: 'Du må ikke forbande dit folks øvrighed.'« 5 Paulus svarede: »Brødre! jeg vidste ikke, at det var ypperstepræsten; der står jo skrevet: »Mod en øvrighedsperson i dit folk må du ikke tale onde ord.« 5 Then said Paul, I wist not, brethren, that he was the high priest: for it is written, Thou shalt not speak evil of the ruler of thy people.
6 Men da Paulus vidste, at den ene del af Rådet bestod af saddukæere og den anden del af farisæere, råbte han: »Brødre, jeg er farisæer og stammer fra farisæere. Nu skal jeg dømmes for håbet om dødes opstandelse!« 6 Da nu Paulus vidste, at den ene del bestod af saddukæere og den anden af farisæere, råbte han i rådet: »Brødre! jeg er farisæer og stammer fra farisæere, det er på grund af håb om de dødes opstandelse, at jeg anklages.« 6 But when Paul perceived that the one part were Sadducees, and the other Pharisees, he cried out in the council, Men and brethren, I am a Pharisee, the son of a Pharisee: of the hope and resurrection of the dead I am called in question.
7 Da han sagde det, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. 7 Næppe havde han sagt dette, før der blev strid imellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen delte sig. 7 And when he had so said, there arose a dissension between the Pharisees and the Sadducees: and the multitude was divided.
8 For saddukæerne siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele. 8 Thi saddukæerne siger, at der ikke er opstandelse ej heller engel eller ånd; men farisæerne hævder både det ene og det andet 8 For the Sadducees say that there is no resurrection, neither angel, nor spirit: but the Pharisees confess both.
9 Der blev en voldsom råben, og nogle af de skriftkloge fra farisæernes parti rejste sig og gjorde indsigelse: »Vi finder ikke, at den mand har gjort noget ondt. Tænk, hvis en ånd har talt til ham, eller en engel!« 9 Nu blev der en voldsom råben; og nogle af de skriftkloge af farisæernes parti stod op, begyndte en ordstrid med de andre og sagde: »Vi finder intet ondt hos denne mand; sæt, at en ånd eller en engel har talt til ham!« 9 And there arose a great cry: and the scribes that were of the Pharisees' part arose, and strove, saying, We find no evil in this man: but if a spirit or an angel hath spoken to him, let us not fight against God.
10 Der blev sådan en strid, at kommandanten var bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus. Derfor befalede han mandskabet at gå ned og få Paulus væk fra forsamlingen og ført ind i borgen. 10 Men da striden blev så heftig, frygtede kommandanten for, at Paulus skulle blive sønderslidt af dem, og han befalede mandskabet at gå ned og rive ham ud af hænderne på dem og føre ham ind i borgen. 10 And when there arose a great dissension, the chief captain, fearing lest Paul should have been pulled in pieces of them, commanded the soldiers to go down, and to take him by force from among them, and to bring him into the castle.
11 Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom.« 11 Natten derefter stod Herren foran Paulus og sagde: »Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.« 11 And the night following the Lord stood by him, and said, Be of good cheer, Paul: for as thou hast testified of me in Jerusalem, so must thou bear witness also at Rome.
12 Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og svor på, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde fået Paulus slået ihjel. 12 Da det var blevet dag, rottede jøderne sig sammen og forpligtede sig under forbandelser til hverken at nyde vådt eller tørt, før de havde slået Paulus ihjel. 12 And when it was day, certain of the Jews banded together, and bound themselves under a curse, saying that they would neither eat nor drink till they had killed Paul.
13 Der var mere end fyrre med i den sammensværgelse. 13 Der var mere end fyrretyve mand, som havde indgået denne sammensværgelse. 13 And they were more than forty which had made this conspiracy.
14 De gik til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har svoret, at vi intet vil spise, før vi har fået Paulus slået ihjel. 14 De gik da til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: »Vi har under forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget som helst, før vi har slået Paulus ihjel. 14 And they came to the chief priests and elders, and said, We have bound ourselves under a great curse, that we will eat nothing until we have slain Paul.
15 Nu skal I sammen med Rådet anmode kommandanten om at lade ham føre ned til jer, som om I ville undersøge hans sag grundigere. Så er vi klar til at slå ham ihjel, før han når frem.« 15 Henstil derfor sammen med rådet til kommandanten, at han lader ham føre ned til jer, som om I vil undersøge hans sag nøjere; vi skal så være rede til at rydde han af vejen, før han når frem.« 15 Now therefore ye with the council signify to the chief captain that he bring him down unto you to morrow, as though ye would inquire something more perfectly concerning him: and we, or ever he come near, are ready to kill him.
16 Men da Paulus' søstersøn fik kendskab til dette baghold, kom han derhen, gik ind i borgen og underrettede Paulus. 16 Men Paulus' søstersøn fik nys om dette baghold. Han kom derfor og gik ind i borgen og fortalte Paulus det. 16 And when Paul's sister's son heard of their lying in wait, he went and entered into the castle, and told Paul.
17 Paulus tilkaldte så en af officererne og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten, for han har noget at meddele ham.« 17 Paulus sendte da bud efter en af høvedsmændene og sagde: »Før denne unge mand til kommandanten; thi han har noget at meddele ham.« 17 Then Paul called one of the centurions unto him, and said, Bring this young man unto the chief captain: for he hath a certain thing to tell him.
18 Officeren tog den unge mand med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre denne unge mand til dig. Han har noget at sige dig.« 18 Så tog han ham med og førte ham til kommandanten og sagde: »Fangen Paulus sendte bud efter mig og bad mig føre denne unge mand til dig; han har noget at fortælle dig.« 18 So he took him, and brought him to the chief captain, and said, Paul the prisoner called me unto him, and prayed me to bring this young man unto thee, who hath something to say unto thee.
19 Kommandanten tog den unge mand i armen og trak ham til side og spurgte: »Hvad er det, du har at fortælle mig.« 19 Da tog kommandanten ham ved hånden, førte ham i enrum og spurgte: »Hvad er det, du har at meddele mig?« 19 Then the chief captain took him by the hand, and went with him aside privately, and asked him, What is that thou hast to tell me?
20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at anmode dig om at lade Paulus føre ned til Rådet i morgen under påskud af at ville have ham udspurgt grundigere. 20 Han svarede: »Jøderne har aftalt at bede dig om, at du i morgen vil lade Paulus føre ned for rådet, og det under påskud af, at man vil holde grundigere forhør over ham. 20 And he said, The Jews have agreed to desire thee that thou wouldest bring down Paul to morrow into the council, as though they would inquire somewhat of him more perfectly.
21 Men stol ikke på dem; for mere end fyrre af dem har planlagt et baghold mod ham, og de har svoret hverken at ville spise eller drikke, før de har fået ham slået ihjel. Og nu holder de sig klar og venter kun på dit tilsagn.« 21 Men lad dig ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve mand af dem ligger på lur efter ham, og de har under forbandelser forpligtet sig til hverken at nyde vådt eller tørt, før de har slået ham ihjel; og nu er de rede og venter kun på et tilsagn fra dig.« 21 But do not thou yield unto them: for there lie in wait for him of them more than forty men, which have bound themselves with an oath, that they will neither eat nor drink till they have killed him: and now are they ready, looking for a promise from thee.
22 Kommandanten lod så den unge mand gå og forbød ham at fortælle nogen, at han havde røbet det for ham. 22 Da lod kommandanten det unge menneske gå og bød han: »Sig ikke til nogen, at du har røbet dette for mig.« 22 So the chief captain then let the young man depart, and charged him, See thou tell no man that thou hast showed these things to me.
23 Kommandanten tilkaldte to af sine officerer og sagde: »Fra den tredje time i nat skal I holde to hundrede soldater klar til at afgå til Cæsarea og halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere,« 23 Så kaldte han på et par af høvedsmændene og sagde: »Gør to hundrede mand fodfolk, halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere klar til at afgå til Kæsarea i nat ved den tredje time« 23 And he called unto him two centurions, saying, Make ready two hundred soldiers to go to Caesarea, and horsemen threescore and ten, and spearmen two hundred, at the third hour of the night;
24 og de skulle stille med ridedyr, sætte Paulus op og bringe ham frem til statholderen Felix i god behold. 24 de skulle også sørge for ridedyr, så de kunne lade Paulus ride og føre ham i god behold til landshøvdingen Feliks. 24 And provide them beasts, that they may set Paul on, and bring him safe unto Felix the governor.
25 Så skrev han et brev med følgende ordlyd: 25 Og han skrev et brev af følgende indhold: 25 And he wrote a letter after this manner:
26 »Claudius Lysias hilser den højtærede statholder Felix. 26 »Klaudius Lysias sender hilsen til den højædle landshøvding Feliks. 26 Claudius Lysias unto the most excellent governor Felix sendeth greeting.
27 Denne mand var blevet anholdt af jøderne, og de var ved at slå ham ihjel, men jeg kom til med mandskabet og befriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. 27 Denne mand havde jøderne grebet, og han var nær ved at blive slået ihjel af dem; men jeg kom til med mandskabet og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var romersk borger. 27 This man was taken of the Jews, and should have been killed of them: then came I with an army, and rescued him, having understood that he was a Roman.
28 Jeg sendte ham ned til deres råd, fordi jeg ville vide, hvad de anklagede ham for. 28 Og da jeg ville vide, af hvad grund de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres råd. 28 And when I would have known the cause wherefore they accused him, I brought him forth into their council:
29 Jeg fandt ud af, at han var anklaget for nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at der ikke forelå nogen anklage, der kunne medføre dødsstraf eller fængsel. 29 Jeg fandt da, at klagemålet mod ham gjaldt nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at ham ikke blev beskyldt for noget, som fortjener død eller fængsel. 29 Whom I perceived to be accused of questions of their law, but to have nothing laid to his charge worthy of death or of bonds.
30 Da jeg har erfaret, at der er planlagt et overfald på manden, sender jeg ham nu til dig. Jeg har også pålagt hans anklagere at fremføre deres beskyldninger mod ham for dig.« 30 Men da jeg har fået underretning om, at der skal være planer fremme mod manden, sender jeg ham hermed til dig efter også at have pålagt hans anklagere at fremføre for dig, hvad de har imod ham.« 30 And when it was told me how that the Jews laid wait for the man, I sent straightway to thee, and gave commandment to his accusers also to say before thee what they had against him. Farewell.
31 Soldaterne tog nu Paulus med, som de havde fået ordre til, og bragte ham om natten til Antipatris. 31 Soldaterne tog så Paulus, sådan som det var den befalet, og førte ham om natten til Antipatris. 31 Then the soldiers, as it was commanded them, took Paul, and brought him by night to Antipatris.
32 Den følgende dag lod de rytterne tage videre med ham og vendte selv tilbage til borgen. 32 Næste dag vendte de tilbage til borgen og lod rytterne drage videre med ham. 32 On the morrow they left the horsemen to go with him, and returned to the castle:
33 Rytterne kom så til Cæsarea, og de afleverede brevet til statholderen og fremstillede også Paulus for ham. 33 Så snart de var ankommet til Kæsarea, afleverede de brevet til landshøvdingen og førte også Paulus frem for ham. 33 Who, when they came to Caesarea, and delivered the epistle to the governor, presented Paul also before him.
34 Han læste brevet og spurgte, hvilken provins Paulus kom fra, og da han fik at vide, at han kom fra Kilikien, 34 Da han havde læst brevet spurgte han, fra hvilken provins han var, og da han havde fået at vide, at han var fra Kilikien, sagde han: 34 And when the governor had read the letter, he asked of what province he was. And when he understood that he was of Cilicia;
35 sagde han: »Jeg vil afhøre dig, når dine anklagere er kommet til stede.« Han befalede, at Paulus skulle sættes i forvaring i Herodes' borg. 35 »Jeg skal forhøre dig, når dine anklagere også er kommet til stede.« Og han bød, at ham skulle holdes i varetægt i Herodes' palads.35 I will hear thee, said he, when thine accusers are also come. And he commanded him to be kept in Herod's judgment hall.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel