Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 24

1992

1948

King James Version

1 Fem dage senere kom ypperstepræsten Ananias derned sammen med nogle ældste og en advokat, der hed Tertullus. De fremførte deres anklager mod Paulus for statholderen. 1 Fem dage senere drog ypperstepræsten Ananias ned med nogle ældste og en sagfører, en vis Tertullus, og de fremførte så for landshøvdingen deres anklage mod Paulus. 1 And after five days Ananias the high priest descended with the elders, and with a certain orator named Tertullus, who informed the governor against Paul.
2 Paulus blev kaldt ind, og Tertullus begyndte sin anklagetale: »Højtærede Felix! At vi takket være dig har fået fredelige forhold, og at der takket være din omsorg er sket forbedringer for vort folk, 2 Da han var hentet ind, begyndte Tertullus sin anklagetale og sagde: »At vi under dig nyder megen fred, og at der ved din omsorg på enhver måde og alle vegne er indført forbedringer til bedste for dette folk, 2 And when he was called forth, Tertullus began to accuse him, saying, Seeing that by thee we enjoy great quietness, and that very worthy deeds are done unto this nation by thy providence,
3 det værdsætter vi på alle måder og alle vegne og med skyldig taknemlighed. 3 det påskønner vi, højædle Feliks! med al taknemmelighed. 3 We accept it always, and in all places, most noble Felix, with all thankfulness.
4 Men for nu ikke at opholde dig for længe beder jeg dig høre på os et øjeblik med din vante mildhed! 4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du i din mildhed vil høre nogle øjeblikke på os. 4 Notwithstanding, that I be not further tedious unto thee, I pray thee that thou wouldest hear us of thy clemency a few words.
5 Det har vist sig, at denne mand er en pest og skaber uro blandt alle jøderne rundt om i verden som leder af nazaræernes parti. 5 Vi har nemlig fundet, at denne mand er en pest og en oprørsstifter blandt alle jøderne hele verden over, og at han er den, som står i spidsen for nazaræernes parti. 5 For we have found this man a pestilent fellow, and a mover of sedition among all the Jews throughout the world, and a ringleader of the sect of the Nazarenes:
6 Han har tilmed forsøgt at krænke templet, men så greb vi ham og ville dømme ham efter vores lov. 6 Han har endog forsøgt at vanhellige helligdommen; derfor greb vi ham også og ville have dømt ham efter vor lov. 6 Who also hath gone about to profane the temple: whom we took, and would have judged according to our law.
7 Men kommandanten Lysias kom til og rev ham ud af hænderne på os. 7 Men kommandanten Lysias kom til og rev han med vold og magt ud af vore hænder, 7 But the chief captain Lysias came upon us, and with great violence took him away out of our hands,
8 Og han befalede, at Paulus' anklagere skulle henvende sig til dig. Du kan selv udspørge ham om alt dette og erfare, hvad vi anklager ham for.« 8 og han bød hans anklagere komme til dig. Når du tager ham i forhør, kan du selv af ham erfare alt det, vi anklager ham for.« 8 Commanding his accusers to come unto thee: by examining of whom thyself mayest take knowledge of all these things, whereof we accuse him.
9 Jøderne stemte også i med anklagen og forsikrede, at det forholdt sig sådan. 9 Også jøderne stemte i med og påstod, at det forholdt sig således. 9 And the Jews also assented, saying that these things were so.
10 Da statholderen gav Paulus tegn til at tale, tog han til orde og sagde: »Jeg ved, at du i mange år har været dommer for dette folk, og derfor forsvarer jeg min sag med sindsro. 10 Da landshøvdingen nu gav Paulus et vink om at tale, tog han til orde: »Jeg ved, at du i mange år har været dommer for dette folk, og derfor vil jeg frimodigt forsvare min sag. 10 Then Paul, after that the governor had beckoned unto him to speak, answered, Forasmuch as I know that thou hast been of many years a judge unto this nation, I do the more cheerfully answer for myself:
11 Du kan forvisse dig om, at det ikke er mere end tolv dage siden, jeg rejste op til Jerusalem for at tilbede. 11 Du kan selv forvisse dig om, at det ikke er mere end tolv dage, siden jeg drog op for at tilbede i Jerusalem. 11 Because that thou mayest understand, that there are yet but twelve days since I went up to Jerusalem for to worship.
12 Og ingen har set mig i diskussion med nogen eller i færd med at lave opløb hverken på tempelpladsen eller i synagogerne eller ude i byen. 12 Og ingen har set mig i ordskifte med nogen eller i færd med at samle folkeopløb, hverken i helligdommen eller i synagogerne eller omkring i staden. 12 And they neither found me in the temple disputing with any man, neither raising up the people, neither in the synagogues, nor in the city:
13 De kan heller ikke over for dig underbygge det, de nu anklager mig for. 13 De kan heller ikke over for dig bevise det, som de nu anklager mig for. 13 Neither can they prove the things whereof they now accuse me.
14 Men det bekender jeg for dig, at jeg følger Vejen, som de kalder for et parti, og sådan tjener jeg vore fædres Gud, idet jeg tror på alt, hvad der står skrevet i loven og profeterne, 14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg følger den »vej«, som de kalder et parti, og tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står skrevet i loven og hos profeterne, 14 But this I confess unto thee, that after the way which they call heresy, so worship I the God of my fathers, believing all things which are written in the law and in the prophets:
15 og har det samme håb til Gud som de: at der skal komme en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige. 15 og jeg har det samme håb til Gud, som disse også selv venter opfyldt: at der engang skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige. 15 And have hope toward God, which they themselves also allow, that there shall be a resurrection of the dead, both of the just and unjust.
16 Derfor stræber jeg også selv efter altid at have en uplettet samvittighed over for Gud og mennesker. 16 Derfor øver jeg mig også selv i altid at have en uskadt samvittighed over for Gud og mennesker. 16 And herein do I exercise myself, to have always a conscience void of offence toward God, and toward men.
17 Men efter flere års forløb er jeg kommet for at give almisser til mit folk og for at ofre. 17 Efter flere års forløb kom jeg nu tilbage for at overbringe almisser til mit folk og for at ofre; 17 Now after many years I came to bring alms to my nation, and offerings.
18 Det var det, de fandt mig i færd med i templet, da jeg var blevet renset, og hverken med at lave opløb eller uro; 18 dette fandt de mig i færd med, da jeg var blevet renset i helligdommen, og det var ikke mig, der lavede opløb og larm, 18 Whereupon certain Jews from Asia found me purified in the temple, neither with multitude, nor with tumult.
19 men det var nogle jøder fra provinsen Asien, og de burde møde frem hos dig og klage, hvis de skulle have noget at anklage mig for. 19 men det var nogle jøder fra provinsen Asien, og de burde nu være til stede her hos dig og klage, om de måtte have noget at sige mig på. 19 Who ought to have been here before thee, and object, if they had ought against me.
20 Eller lad dem selv fortælle, hvad de fandt mig skyldig i, da jeg stod for Rådet, 20 Eller lad dem, der er her, selv sige, hvad uret de har fundet mig skyldig i, den gang jeg stod for rådet, 20 Or else let these same here say, if they have found any evil doing in me, while I stood before the council,
21 eller sige, om det kun drejer sig om det ene ord, jeg råbte, da jeg stod dér: Det er på grund af de dødes opstandelse, jeg i dag står og skal dømmes af jer.« 21 hvis det da ikke skulle være dette ene ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: »Det er i anledning af de dødes opstandelse, at jeg i dag står som anklaget for jer.« 21 Except it be for this one voice, that I cried standing among them, Touching the resurrection of the dead I am called in question by you this day.
22 Så udsatte Felix sagen. Han havde et ganske godt kendskab til Vejen og sagde: »Når kommandanten Lysias kommer herned, vil jeg afsige kendelse i jeres sag.« 22 Nu udsatte Feliks sagen, da han vidste ret god besked om »vejen«, og han sagde: »Når kommandanten Lysias kommer herned, vil jeg påkende jeres sag.« 22 And when Felix heard these things, having more perfect knowledge of that way, he deferred them, and said, When Lysias the chief captain shall come down, I will know the uttermost of your matter.
23 Felix gav officeren besked om at holde Paulus i mildt fangenskab og ikke hindre nogen af hans egne i at gøre ham tjenester. 23 Og han befalede høvedsmanden, at Paulus skulle holdes i varetægt, men med lempelser, og at man ikke måtte hindre nogen af hans egne i at yde han tjenester. 23 And he commanded a centurion to keep Paul, and to let him have liberty, and that he should forbid none of his acquaintance to minister or come unto him.
24 Nogle dage senere kom Felix, ledsaget af sin hustru Drusilla, der var jøde. Han sendte bud efter Paulus og lyttede til hans ord om troen på Kristus Jesus. 24 Nogle dage efter indfandt Feliks sig med sin hustru Drusilla, som var jødinde; og han lod Paulus hente og hørte ham tale om troen på Kristus Jesus. 24 And after certain days, when Felix came with his wife Drusilla, which was a Jewess, he sent for Paul, and heard him concerning the faith in Christ.
25 Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.« 25 Men da han prædikede om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Feliks forfærdet og udbrød: »Gå for denne gang; når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde.« 25 And as he reasoned of righteousness, temperance, and judgment to come, Felix trembled, and answered, Go thy way for this time; when I have a convenient season, I will call for thee.
26 Desuden håbede han, at Paulus ville give ham penge. Derfor lod han ham ret ofte hente og talte med ham. 26 Samtidig håbede han også på, at Paulus ville give ham penge; derfor lod ham han oftere hente og samtalede med ham. 26 He hoped also that money should have been given him of Paul, that he might loose him: wherefore he sent for him the oftener, and communed with him.
27 Der gik to år. Så fik Felix en efterfølger, som hed Porkius Festus; men Felix lod Paulus blive i fængsel, da han gerne ville skaffe sig velvilje hos jøderne. 27 Da to år var forløbet, blev Feliks efterfulgt af Porkius Festus; men da Feliks gerne ville sikre sig jødernes taknemmelighed, lod han Paulus blive tilbage som fange.27 But after two years Porcius Festus came into Felix' room: and Felix, willing to show the Jews a pleasure, left Paul bound.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel