Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 25

1992

1948

King James Version

1 Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede, rejste han fra Cæsarea op til Jerusalem. 1 Tre dage efter at Festus havde tiltrådt sit embede som landshøvding, drog han fra Kæsarea op til Jerusalem. 1 Now when Festus was come into the province, after three days he ascended from Caesarea to Jerusalem.
2 Ypperstepræsterne og jødernes førende mænd fremførte deres anklage mod Paulus for ham. 2 Ypperstepræsterne og de fornemste af jøderne fremførte da for han deres klage mod Paulus, 2 Then the high priest and the chief of the Jews informed him against Paul, and besought him,
3 De bad ham indtrængende om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem. De ville nemlig lægge sig i baghold og slå ham ihjel undervejs. 3 idet de, for at komme ham til livs, henvendte sig til Festus og bad ham om at vise dem den gunst at lade Paulus hente til Jerusalem; de lurede nemlig på at slå ham ihjel undervejs. 3 And desired favour against him, that he would send for him to Jerusalem, laying wait in the way to kill him.
4 Festus svarede, at Paulus skulle holdes i forvaring i Cæsarea, men at han selv snart ville rejse derned. 4 Festus svarede så, at Paulus blev holdt i varetægt i Kæsarea, men at han snart selv ville drage derned. 4 But Festus answered, that Paul should be kept at Caesarea, and that he himself would depart shortly thither.
5 »De af jer,« sagde han, »som har fuldmagt til det, kan så tage med og rejse anklage mod ham, hvis der er noget galt med manden.« 5 »Lad altså,« sagde han, »dem iblandt jer, der har fuldmagt dertil, drage med derned og anklage ham, hvis der er noget galt fat med manden.« 5 Let them therefore, said he, which among you are able, go down with me, and accuse this man, if there be any wickedness in him.
6 Han havde ikke opholdt sig mere end en halv snes dage hos dem, før han tog ned til Cæsarea. Den følgende dag satte han sig i dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem. 6 Og da han havde opholdt sig hos dem højst en otte-ti dage, drog han til Kæsarea; og næste dag satte han sig på dommersædet og befalede, at Paulus skulle føres frem. 6 And when he had tarried among them more than ten days, he went down unto Caesarea; and the next day sitting on the judgment seat commanded Paul to be brought.
7 De jøder, der var kommet ned fra Jerusalem, stillede sig op omkring Paulus, da han kom ind, og de fremførte mange hårde beskyldninger, som de ikke kunne føre bevis for, 7 Da han var kommen til stede, blev han omringet af de jøder, som var kommet ned fra Jerusalem, og de fremførte mange og hårde beskyldninger. Men de kunne ikke føre bevis for dem, 7 And when he was come, the Jews which came down from Jerusalem stood round about, and laid many and grievous complaints against Paul, which they could not prove.
8 mens Paulus forsvarede sig: »Jeg har hverken forsyndet mig imod jødernes lov eller imod templet eller imod kejseren.« 8 da Paulus forsvarede sig og sagde: »Hverken mod jødernes lov eller mod helligdommen eller mod kejseren har jeg forsyndet mig i noget stykke.« 8 While he answered for himself, Neither against the law of the Jews, neither against the temple, nor yet against Caesar, have I offended any thing at all.
9 Festus ville skaffe sig velvilje hos jøderne og spurgte derfor Paulus: »Er du villig til at rejse op til Jerusalem og der lade din sag pådømme af mig.« 9 Men Festus, som gerne ville sikre sig jødernes taknemmelighed, spurgte Paulus: »Er du villig til at drage op til Jerusalem og der lade mig pådømme din sag?« 9 But Festus, willing to do the Jews a pleasure, answered Paul, and said, Wilt thou go up to Jerusalem, and there be judged of these things before me?
10 Paulus svarede: »Jeg hører under kejserens domstol. Der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ikke forbrudt mig imod, som du også meget vel ved. 10 Dertil sagde Paulus: »Jeg hører under kejserens domstol, og dér bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen uret gjort, som du meget godt ved. 10 Then said Paul, I stand at Caesar's judgment seat, where I ought to be judged: to the Jews have I done no wrong, as thou very well knowest.
11 Har jeg forbrudt mig og gjort noget, der fortjener dødsstraf, så vægrer jeg mig ikke ved at dø. Men er der ikke noget i det, de anklager mig for, kan ingen udlevere mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren!« 11 Hvis jeg altså har forbrudt mig og har gjort noget, som fortjener døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, som de anklager mig for, ikke har noget på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren.« 11 For if I be an offender, or have committed any thing worthy of death, I refuse not to die: but if there be none of these things whereof these accuse me, no man may deliver me unto them. I appeal unto Caesar.
12 Da Festus havde forhandlet med sit råd, erklærede han: »Du har indanket din sag for kejseren; for kejseren skal du komme.« 12 Da forhandlede Festus med sit råd og svarede så: »For kejseren har du indanket din sag, til kejseren skal du komme.« 12 Then Festus, when he had conferred with the council, answered, Hast thou appealed unto Caesar? unto Caesar shalt thou go.
13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Cæsarea og hilste på Festus. 13 Efter nogle dages forløb kom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea for at hilse på Festus. 13 And after certain days king Agrippa and Bernice came unto Caesarea to salute Festus.
14 Og da de tilbragte flere dage der, forelagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: »Der er en fange her, som er efterladt af Felix. 14 Og da de opholdt sig der i flere dage, forelagde Festus Paulus' sag for kongen og sagde: »Der er en mand her, der er efterladt af Feliks som fange. 14 And when they had been there many days, Festus declared Paul's cause unto the king, saying, There is a certain man left in bonds by Felix:
15 Mens jeg var i Jerusalem, fremførte ypperstepræsterne og jødernes ældste deres anklage mod ham og krævede ham dømt. 15 Da jeg var i Jerusalem, fremførte jødernes ypperstepræster og ældste klage over ham og bad om at få han domfældt. 15 About whom, when I was at Jerusalem, the chief priests and the elders of the Jews informed me, desiring to have judgment against him.
16 Jeg svarede dem, at det ikke er romersk skik at udlevere en, som er anklaget, uden at han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og fået adgang til at forsvare sig mod sigtelsen. 16 Men jeg svarede dem, at romerne ikke har for skik at prisgive noget menneske, før den anklagede har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og haft lejlighed til at forsvare sig imod beskyldningen. 16 To whom I answered, It is not the manner of the Romans to deliver any man to die, before that he which is accused have the accusers face to face, and have licence to answer for himself concerning the crime laid against him.
17 Da de så kom samlet hertil, udsatte jeg ikke sagen, men satte mig den følgende dag i dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. 17 Efter at de altså var kommet herned sammen med mig, tog jeg uden nogen opsættelse næste dag plads på dommersædet og befalede, at manden skulle føres frem. 17 Therefore, when they were come hither, without any delay on the morrow I sat on the judgment seat, and commanded the man to be brought forth.
18 Anklagerne stillede sig op omkring ham, men fremførte ingen anklage for de forbrydelser, jeg havde ventet; 18 Men da anklagerne stod omkring han, fremkom de ikke med beskyldning for sådanne forbrydelser, som jeg havde tænkt mig, 18 Against whom when the accusers stood up, they brought none accusation of such things as I supposed:
19 men de havde nogle stridigheder med ham om deres egen religion og om en vis Jesus, som var død, men som Paulus påstod lever. 19 de havde kun strid med ham om nogle spørgsmål vedrørende deres egen gudsdyrkelse og en ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i live. 19 But had certain questions against him of their own superstition, and of one Jesus, which was dead, whom Paul affirmed to be alive.
20 Da jeg var i vildrede med, hvordan de spørgsmål kan undersøges, spurgte jeg Paulus, om han ville rejse til Jerusalem og lade sig dømme dér i denne sag. 20 Da jeg nu var tvivlrådig om, hvordan disse ting burde undersøges, spurgte jeg, om han ville rejse til Jerusalem og dér få dom i sin sag. 20 And because I doubted of such manner of questions, I asked him whether he would go to Jerusalem, and there be judged of these matters.
21 Men da Paulus indankede sin sag med krav om at holdes i forvaring indtil Hans Majestæts afgørelse, befalede jeg, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg kunne overføre ham til kejseren.« 21 Men da Paulus indankede sin sag med krav om at blive holdt i varetægt, til majestætens kendelse forelå, befalede jeg, at han skulle holdes i varetægt, indtil jeg kunne sende ham til kejseren.« 21 But when Paul had appealed to be reserved unto the hearing of Augustus, I commanded him to be kept till I might send him to Caesar.
22 Agrippa sagde til Festus: »Jeg kunne tænke mig selv at høre den mand.« Festus svarede: »I morgen skal du få ham at høre.« 22 Da sagde Agrippa til Festus: »Jeg kunne også selv ønske at høre den mand.« »I morgen,« svarede han, »skal du få ham at høre.« 22 Then Agrippa said unto Festus, I would also hear the man myself. To morrow, said he, thou shalt hear him.
23 Næste dag kom så Agrippa og Berenike med pomp og pragt; de gik ind i retssalen sammen med kommandanterne og byens fornemste mænd, og på ordre fra Festus blev Paulus ført ind. 23 Næste dag kom så Agrippa og Berenike i pragtfuldt optog og gik ind i forhørssalen tillige med hærførerne og byens fornemste mænd; og på Festus' befaling blev Paulus ført ind. 23 And on the morrow, when Agrippa was come, and Bernice, with great pomp, and was entered into the place of hearing, with the chief captains, and principal men of the city, at Festus' commandment Paul was brought forth.
24 Og Festus sagde: »Kong Agrippa og alle I, som er til stede sammen med os! Her ser I ham, om hvem alle jøderne har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, og de råbte op om, at han ikke skulle have lov at leve længere. 24 Så siger Festus: »Kong Agrippa og alle I andre, som er her til stede sammen med os! Der ser I den mand, om hvem hele jødernes mængde både i Jerusalem og her har henvendt sig til mig med råb om, at han ikke længere burde leve. 24 And Festus said, King Agrippa, and all men which are here present with us, ye see this man, about whom all the multitude of the Jews have dealt with me, both at Jerusalem, and also here, crying that he ought not to live any longer.
25 Men jeg blev klar over, at han ikke har gjort noget, der fortjener dødsstraf, og da han indankede sin sag for Hans Majestæt, har jeg besluttet at sende ham af sted. 25 Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente døden, og da han selv indankede sin sag for majestæten, kendte jeg for ret, at han skulle sendes derover. 25 But when I found that he had committed nothing worthy of death, and that he himself hath appealed to Augustus, I have determined to send him.
26 Jeg har ikke noget håndgribeligt at skrive om ham til kejseren. Derfor har jeg fremstillet ham for jer og især for dig, kong Agrippa, for at jeg efter forhøret kan vide, hvad jeg skal skrive; 26 Dog har jeg ikke noget sikkert at skrive om ham til herren. Derfor har jeg ladet ham føre frem for jer og især for dig, kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når forundersøgelsen har fundet sted. 26 Of whom I have no certain thing to write unto my lord. Wherefore I have brought him forth before you, and specially before thee, O king Agrippa, that, after examination had, I might have somewhat to write.
27 for jeg synes, det er urimeligt at sende en fange uden samtidig at anføre beskyldningerne mod ham.« 27 Thi det synes mig urimeligt at oversende en fange uden samtidig at angive beskyldningerne imod ham.«27 For it seemeth to me unreasonable to send a prisoner, and not withal to signify the crimes laid against him.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel