Apostlenes Gerninger 26 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Agrippa sagde til Paulus: »Du har nu tilladelse til at tale din sag.« Da løftede Paulus hånden og sagde til sit forsvar: | 1 Agrippa sagde derefter til Paulus: »Det tilstedes dig nu at tale din sag.« Da slog Paulus ud med hånden og forsvarede sig således: | 1 Then Agrippa said unto Paul, Thou art permitted to speak for thyself. Then Paul stretched forth the hand, and answered for himself: |
| 2 »Kong Agrippa! Jeg er lykkelig over, at det er for dig, jeg i dag skal forsvare mig mod alt det, jøderne anklager mig for. | 2 »Jeg priser mig lykkelig, fordi det er for dig, kong Agrippa! jeg i dag skal forsvare mig angående alt det, jeg anklages for af jøderne, | 2 I think myself happy, king Agrippa, because I shall answer for myself this day before thee touching all the things whereof I am accused of the Jews: |
| 3 Du har jo et enestående kendskab til alle jødernes skikke og stridigheder. Derfor beder jeg dig om at høre tålmodigt på mig. | 3 da du jo nøje kender alle jødernes skikke og stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om at høre tålmodigt på mig. | 3 Especially because I know thee to be expert in all customs and questions which are among the Jews: wherefore I beseech thee to hear me patiently. |
| 4 Mit liv, som det har været siden min ungdom, ja, fra første færd, i mit folk og i Jerusalem, er kendt af alle jøder. | 4 Mit liv fra ungdommen af, som det fra begyndelsen er levet iblandt mit folk og i Jerusalem, ved alle jøderne besked om; | 4 My manner of life from my youth, which was at the first among mine own nation at Jerusalem, know all the Jews; |
| 5 De ved om mig fra tidligere tid - hvis de eller vil vidne om det - at jeg som farisæer har levet efter den strengeste retning i vor religion. | 5 thi de ved om mig fra tidligere tid (hvis de da ellers vil vidne derom), at jeg har levet som farisæer og altså tilhørt det parti hos os, som tager det strengest ned gudsdyrkelsen. | 5 Which knew me from the beginning, if they would testify, that after the most straitest sect of our religion I lived a Pharisee. |
| 6 Og nu står jeg og skal dømmes for håbet om det løfte, som Gud gav vore fædre. | 6 Og nu står jeg her og skal dømmes for håbet om den forjættelse, som Gud gav vore fædre, | 6 And now I stand and am judged for the hope of the promise made of God unto our fathers: |
| 7 Det løfte håber vort tolvstammefolk at få opfyldt, og derfor tjener vi Gud utrætteligt, nat og dag. Det er det håb, jeg anklages for af jøderne, konge! | 7 og som vort tolvstammefolk ved at tjene Gud uafladelig nat og dag håber at nå frem til; på grund af dette håb, konge, er det, jeg anklages af jøder. | 7 Unto which promise our twelve tribes, instantly serving God day and night, hope to come. For which hope's sake, king Agrippa, I am accused of the Jews. |
| 8 Hvorfor finder I det utroværdigt, at Gud oprejser døde? | 8 Hvorfor holdes det da for utroligt hos jer, at Gud opvækker døde? | 8 Why should it be thought a thing incredible with you, that God should raise the dead? |
| 9 Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn, | 9 Selv var jeg nu også af den mening, at det var min pligt heftigt at bekæmpe Jesu, nazaræerens' navn, | 9 I verily thought with myself, that I ought to do many things contrary to the name of Jesus of Nazareth. |
| 10 og det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsterne og lod mange af de hellige sætte i fængsel, og når de skulle henrettes. stemte jeg for det. | 10 og det gjorde jeg også i Jerusalem; jeg lod mange af de hellige indespærre i fængsler, da jeg havde fået fuldmagt dertil af ypperstepræsterne, og når man ville henrette dem, stemte jeg for det. | 10 Which thing I also did in Jerusalem: and many of the saints did I shut up in prison, having received authority from the chief priests; and when they were put to death, I gave my voice against them. |
| 11 I alle synagoger har jeg ofte med straf forsøgt at tvinge dem til bespottelse. Så voldsomt rasede jeg imod dem, at jeg forfulgte dem helt til byer i udlandet. | 11 Og omkring i alle synagogerne lod jeg dem gang på gang straffe og forsøgte at tvinge dem til at tale bespotteligt. Ja, jeg gik videre i mit raseri mod dem og forfulgte dem lige til de udenlandske byer. | 11 And I punished them oft in every synagogue, and compelled them to blaspheme; and being exceedingly mad against them, I persecuted them even unto strange cities. |
| 12 Men under de forfølgelser rejste jeg engang til Damaskus med fuldmagt og bemyndigelse fra ypperstepræsterne. | 12 Da jeg i den hensigt drog til Damaskus med fuldmagt og myndighed fra ypperstepræsterne, | 12 Whereupon as I went to Damascus with authority and commission from the chief priests, |
| 13 Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens. | 13 så jeg undervejs midt på dagen, konge! et lys fra Himmelen klarere end solens glans omstråle mig og mine rejsefæller. | 13 At midday, O king, I saw in the way a light from heaven, above the brightness of the sun, shining round about me and them which journeyed with me. |
| 14 Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden. | 14 Og da vi alle faldt til jorden, hørte jeg en røst, som sagde til mig på hebraisk: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver strengt for dig at stampe mod brodden. « | 14 And when we were all fallen to the earth, I heard a voice speaking unto me, and saying in the Hebrew tongue, Saul, Saul, why persecutest thou me? it is hard for thee to kick against the pricks. |
| 15 Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger. | 15 Jeg spurgte: »Hvem er du, Herre?« Og Herren svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger. | 15 And I said, Who art thou, Lord? And he said, I am Jesus whom thou persecutest. |
| 16 Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se, | 16 Men rejs dig og stå på dine ben; thi netop derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til tjener og vidne, både om, hvordan du nu har set mig, og om, hvordan jeg siden vil vise mig for dig. | 16 But rise, and stand upon thy feet: for I have appeared unto thee for this purpose, to make thee a minister and a witness both of these things which thou hast seen, and of those things in the which I will appear unto thee; |
| 17 når jeg redder dig fra folket og fra hedningerne. Dem sender jeg dig til | 17 Jeg vil udfri dig fra dit eget folk og fra hedningerne; til dem udsender jeg dig | 17 Delivering thee from the people, and from the Gentiles, unto whom now I send thee, |
| 18 for at åbne deres øjne, så de vender om fra mørke til lys og fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndsforladelse og få samme lod som alle de andre, der er helliget ved troen på mig. | 18 for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede ved troen på mig.« | 18 To open their eyes, and to turn them from darkness to light, and from the power of Satan unto God, that they may receive forgiveness of sins, and inheritance among them which are sanctified by faith that is in me. |
| 19 Derfor, kong Agrippa, har jeg ikke været ulydig mod det himmelske syn. | 19 Derfor, kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske syn; | 19 Whereupon, O king Agrippa, I was not disobedient unto the heavenly vision: |
| 20 Men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og derefter i Jerusalem og hele jødernes land og så for hedningerne, at de skulle omvende sig og vende om til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver. | 20 men jeg forkyndte først for dem i Damaskus og så også i Jerusalem og over hele Judæas land og for hedningerne at de skulle fatte et andet sind og omvende sig til Gud og gøre gerninger, som er omvendelsen værdige. | 20 But showed first unto them of Damascus, and at Jerusalem, and throughout all the coasts of Judaea, and then to the Gentiles, that they should repent and turn to God, and do works meet for repentance. |
| 21 Det er grunden til, at jøderne anholdt mig på tempelpladsen og ville slå mig ihjel. | 21 For denne sags skyld var det, at nogle jøder greb mig i helligdommen og forsøgte at tage mig af dage. | 21 For these causes the Jews caught me in the temple, and went about to kill me. |
| 22 Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske: | 22 Det er altså ved den hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg indtil denne dag har kunnet stå og vidne både for små og store; og jeg siger intet ud over det, som både profeterne og Moses har sagt skulle ske: | 22 Having therefore obtained help of God, I continue unto this day, witnessing both to small and great, saying none other things than those which the prophets and Moses did say should come: |
| 23 at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.« | 23 at Kristus skulle lide, at han skulle være den første, som stod op fra de døde, og derefter skulle forkynde lys både for vort eget folk og for hedningerne.« | 23 That Christ should suffer, and that he should be the first that should rise from the dead, and should show light unto the people, and to the Gentiles. |
| 24 På dette punkt i Paulus' forsvarstale siger Festus med høj røst: »Du er vanvittig, Paulus! Den megen lærdom driver dig til vanvid.« | 24 Medens han forsvarer sig således, siger Festus med høj røst: »Du er ude af dig selv, Paulus! den megen lærdom driver dig fra sans og samling.« | 24 And as he thus spake for himself, Festus said with a loud voice, Paul, thou art beside thyself; much learning doth make thee mad. |
| 25 Men Paulus svarede: »Jeg er ikke vanvittig, højtærede Festus! Tværtimod, de ord, jeg siger, er sande og forstandige. | 25 Men Paulus sagde: »Jeg er ikke ude af mig selv, højædle Festus! tværtimod, sande og velovervejede ord er det, jeg forkynder. | 25 But he said, I am not mad, most noble Festus; but speak forth the words of truth and soberness. |
| 26 Kongen er jo bekendt med dette, så jeg taler frimodigt til ham. Jeg tror nemlig ikke, at noget af det kan være undgået hans opmærksomhed. Det er jo ikke sket i en afkrog. | 26 Kongen ved jo besked om dette, og derfor taler jeg også frimodigt til han, thi jeg er vis på, at slet intet af dette er ham ubekendt; det er jo ikke sket i en afkrog. | 26 For the king knoweth of these things, before whom also I speak freely: for I am persuaded that none of these things are hidden from him; for this thing was not done in a corner. |
| 27 Tror du på profeterne, kong Agrippa? Jeg ved, at du tror.« | 27 Kong Agrippa, tror du profeterne? Jeg ved, du tror dem.« | 27 King Agrippa, believest thou the prophets? I know that thou believest. |
| 28 Agrippa sagde til Paulus: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen.« | 28 Da sagde Agrippa til Paulus: »Der mangler kun lidt i, at du får mig overtalt til at blive en kristen.« | 28 Then Agrippa said unto Paul, Almost thou persuadest me to be a Christian. |
| 29 Paulus svarede: »Om det er lige ved eller langt fra, så ville jeg ønske til Gud, at ikke blot du, men alle, som hører mig i dag, fik det som jeg, lige bortset fra disse lænker.« | 29 Men Paulus svarede: »Jeg ville ønske til Gud, enten der så mangler lidt eller meget, at ikke alene du, men også alle de andre, som hører mig i dag, må få det, ligesom jeg selv har det, på disse lænker nær.« | 29 And Paul said, I would to God, that not only thou, but also all that hear me this day, were both almost, and altogether such as I am, except these bonds. |
| 30 Så rejste kongen sig og ligeledes statholderen og Berenike og hele deres følge. | 30 Da stod kongen op og landshøvdingen og Berenike og de andre der sad sammen med dem. | 30 And when he had thus spoken, the king rose up, and the governor, and Bernice, and they that sat with them: |
| 31 Og mens de gik ud, talte de med hinanden og sagde: »Den mand har ikke gjort noget, som kræver dødsstraf eller fængsel.« | 31 Og da de gik derfra, talte de med hverandre og sagde: »Denne mand har intet gjort, som fortjener død eller fængsel.« | 31 And when they were gone aside, they talked between themselves, saying, This man doeth nothing worthy of death or of bonds. |
| 32 Og Agrippa sagde til Festus: »Den mand kunne være løsladt, hvis han ikke havde indanket sin sag for kejseren.« | 32 Og Agrippa sagde til Festus: »Denne mand kunne være løsladt, hvis han ikke havde indanket sin sag for kejseren.« | 32 Then said Agrippa unto Festus, This man might have been set at liberty, if he had not appealed unto Caesar. |