Apostlenes Gerninger 7 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Ypperstepræsten spurgte da: »Forholder det sig således?« | 1 Men ypperstepræsten spurgte: »Forholder dette sig således?« | 1 Then said the high priest, Are these things so? |
| 2 Stefanus svarede: »Brødre og fædre! Hør på mig! Herlighedens Gud viste sig for vor fader Abraham i Mesopotamien, før han slog sig ned i Karan, | 2 Da svarede Stefanus: »Brødre og fædre, hør på mig! Herlighedens Gud åbenbarede sig for vor fader Abraham, medens han endnu var i Mesopotanien, førend han bosatte sig i Karan, | 2 And he said, Men, brethren, and fathers, hearken; The God of glory appeared unto our father Abraham, when he was in Mesopotamia, before he dwelt in Charran, |
| 3 og sagde til ham: 'Forlad dit land og din slægt, og drag til det land, jeg vil vise dig.' | 3 og sagde til ham: »Drag ud fra dit land og fra din slægt, og gå til det land, jeg vil vise dig.« | 3 And said unto him, Get thee out of thy country, and from thy kindred, and come into the land which I shall show thee. |
| 4 Da forlod han kaldæernes land og slog sig ned i Karan, og da hans far var død, førte Gud ham bort derfra til det land, som I nu bor i. | 4 Da drog han ud fra kaldæernes land og bosatte sig i Karan; og efter at hans fader var død, bød Gud ham flytte derfra hen i dette land, hvor I nu bor. | 4 Then came he out of the land of the Chaldaeans, and dwelt in Charran: and from thence, when his father was dead, he removed him into this land, wherein ye now dwell. |
| 5 Gud gav ham ikke ejendom i det, ikke så meget som en fodsbred, men lovede at give Abraham og hans efterkommere landet til ejendom, skønt han var barnløs. | 5 Og han gav ham ikke ejendom deri, ikke så meget som en fodsbred; dog lovede han at give ham det i eje og hans afkom efter han, skønt ham endnu intet barn havde. | 5 And he gave him none inheritance in it, no, not so much as to set his foot on: yet he promised that he would give it to him for a possession, and to his seed after him, when as yet he had no child. |
| 6 Gud sagde, at hans efterkommere skulle bo som fremmede i et land, der ikke var deres. Der skulle de være trælle og plages i fire hundrede år. | 6 Således talte Gud: »Hans afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget, og dér skal de gøre dem til trælle og mishandle dem i 400 år.« | 6 And God spake on this wise, That his seed should sojourn in a strange land; and that they should bring them into bondage, and entreat them evil four hundred years. |
| 7 'Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, sagde Gud, 'og derefter skal de drage ud af landet og dyrke mig på dette sted.' | 7 »Dog vil jeg dømme det folk, de skal trælle for,« sagde Gud; »og siden skal de drage ud og dyrke mig på dette sted.« | 7 And the nation to whom they shall be in bondage will I judge, said God: and after that shall they come forth, and serve me in this place. |
| 8 Og Gud oprettede omskærelsens pagt med ham. Og så blev Abraham far til Isak og omskar ham på den ottende dag, og Isak blev far til Jakob, og Jakob til de tolv patriarker. | 8 Og han oprettede omskærelsens pagt med han. Så blev Abraham fader til Isak og omskar ham på den ottende dag, og Isak blev fader til Jakob, og Jakob til vore tolv stamfædre. | 8 And he gave him the covenant of circumcision: and so Abraham begat Isaac, and circumcised him the eighth day; and Isaac begat Jacob; and Jacob begat the twelve patriarchs. |
| 9 Og patriarkerne blev skinsyge på Josef og solgte ham til Egypten, men Gud var med ham | 9 Og vore stamfædre blev misundelige på Josef og solgte han til Ægypten. Men Gud var med ham | 9 And the patriarchs, moved with envy, sold Joseph into Egypt: but God was with him, |
| 10 og udfriede ham fra alle hans trængsler og lod ham finde yndest og visdom i egypterkongen Faraos øjne, så Farao indsatte ham som leder af Egypten og hele sit hus. | 10 og udfriede han af alle hans trængsler og gav ham yndest og visdom, da han stod for Farao, kongen af Ægypten, så han satte ham til at styre Ægypten og hele sit hus. | 10 And delivered him out of all his afflictions, and gave him favour and wisdom in the sight of Pharaoh king of Egypt; and he made him governor over Egypt and all his house. |
| 11 Der blev nu hungersnød i hele Egypten og Kana'an, nøden var stor, og vore fædre kunne ikke skaffe sig føden. | 11 Men der kom hungersnød over hele Ægypten og Kana'an, en stor trængsel, og vore fædre kunne ikke finde føde. | 11 Now there came a dearth over all the land of Egypt and Chanaan, and great affliction: and our fathers found no sustenance. |
| 12 Da Jakob hørte, at der var korn i Egypten, sendte han vore fædre af sted første gang. | 12 Men da Jakob hørte, at der var korn at få i Ægypten, sendte han vore fædre ud første gang. | 12 But when Jacob heard that there was corn in Egypt, he sent out our fathers first. |
| 13 Men anden gang gav Josef sig til kende for sine brødre, og Farao blev klar over Josefs afstamning. | 13 Og anden gang gav Josef sig til kende for sine brødre, og Farao blev klar over Josefs herkomst. | 13 And at the second time Joseph was made known to his brethren; and Joseph's kindred was made known unto Pharaoh. |
| 14 Josef sendte bud efter sin far Jakob og hele slægten, i alt femoghalvfjerds mennesker. | 14 Så sendte Josef bud og lod sin fader Jakob og hele sin slægt kalde til sig, i alt femoghalvfjerdsindstyve sjæle. | 14 Then sent Joseph, and called his father Jacob to him, and all his kindred, threescore and fifteen souls. |
| 15 Og Jakob drog ned til Egypten, og der døde han og vore fædre; | 15 Og Jakob drog ned til Ægypten. Og dér døde han og vore fædre, | 15 So Jacob went down into Egypt, and died, he, and our fathers, |
| 16 de blev ført til Sikem og lagt i den grav, som Abraham for en sum penge havde købt af Hamors sønner i Sikem. | 16 og de blev ført til Sikem og lagt i den grav, som Abraham havde købt for en sum penge af Hamors sønner i Sikem. | 16 And were carried over into Sychem, and laid in the sepulchre that Abraham bought for a sum of money of the sons of Emmor the father of Sychem. |
| 17 Som tiden nu nærmede sig for opfyldelsen af det løfte, Gud havde givet Abraham, blev folket stort og talrigt i Egypten, | 17 Efterhånden som tiden nu nærmede sig, da den forjættelse, som Gud havde tilsagt Abraham, skulle opfyldes, voksede folket og blev talrigt i Ægypten, | 17 But when the time of the promise drew nigh, which God had sworn to Abraham, the people grew and multiplied in Egypt, |
| 18 indtil der kom en anden konge over Egypten, som ikke kendte til Josef. | 18 indtil der kom en anden konge over Ægypten, som ikke kendte noget til Josef. | 18 Till another king arose, which knew not Joseph. |
| 19 Denne konge brugte list mod vort folk og plagede vore fædre ved at lade deres spædbørn sætte ud, for at de ikke skulle blive i live. | 19 Han gik listigt til værks mod vort folk og plagede vore fædre, så de måtte sætte deres spædbørn ud, for at de ikke skulle blive i live. | 19 The same dealt subtly with our kindred, and evil entreated our fathers, so that they cast out their young children, to the end they might not live. |
| 20 På den tid blev Moses født, og han var et dejligt barn i Guds øjne. I tre måneder blev han passet i sin fars hus, | 20 På den tid blev Moses født, og han var et dejligt barn for Gud; han blev opfostret tre måneder i sin faders hus. | 20 In which time Moses was born, and was exceeding fair, and nourished up in his father's house three months: |
| 21 og da han så var blevet sat ud, tog Faraos datter ham op og opdrog ham som sin egen søn. | 21 Så blev han sat ud, men Faraos datter tog ham op og opfostrede ham som sin egen søn. | 21 And when he was cast out, Pharaoh's daughter took him up, and nourished him for her own son. |
| 22 Moses blev oplært i al egypternes visdom og var mægtig både i ord og handling. | 22 Og Moses blev oplært i al ægypternes visdom; og han var mægtig både i ord og gerning. | 22 And Moses was learned in all the wisdom of the Egyptians, and was mighty in words and in deeds. |
| 23 Da han var fyldt fyrre år, fik han den tanke at besøge sine brødre, Israels børn. | 23 Men da han blev fyrretyve år gammel, opkom det i hans hjerte, at han ville besøge sine brødre, Israels børn. | 23 And when he was full forty years old, it came into his heart to visit his brethren the children of Israel. |
| 24 Da han så en af dem blive overfaldet, kom han ham til hjælp, og han hævnede den mishandlede ved at slå egypteren ihjel. | 24 Og da han så, at en af dem led uret, tog han den mishandlede i forsvar og hævnede ham ved at slå ægypteren ihjel. | 24 And seeing one of them suffer wrong, he defended him, and avenged him that was oppressed, and smote the Egyptian: |
| 25 Han mente nu, at hans brødre ville forstå, at Gud ved hans hånd ville bringe dem frelse, men de forstod det ikke. | 25 Nu mente han, at hans brødre ville forstå, at Gud ved hans hånd ville give dem frelse; men det forstod de ikke. | 25 For he supposed his brethren would have understood how that God by his hand would deliver them: but they understood not. |
| 26 Næste dag dukkede han op, netop som de var i slagsmål. Han forsøgte at forlige dem til at slutte fred og sagde: 'I er jo brødre! Hvorfor overfalder I så hinanden?' | 26 Næste dag viste han sig iblandt dem, mens de stredes, og han ville forlige dem, så de holdt fred, og sagde: »Mænd! I er jo brødre, hvorfor gør I hinanden uret?« | 26 And the next day he showed himself unto them as they strove, and would have set them at one again, saying, Sirs, ye are brethren; why do ye wrong one to another? |
| 27 Men den mand, der havde overfaldet sin landsmand, afviste Moses og sagde: 'Hvem har sat dig til at være herre og dommer over os? | 27 Men han, som havde gjort sin landsmand uret, stødte ham fra sig og sagde: »Hvem har sat dig til hersker og dommer over os? | 27 But he that did his neighbour wrong thrust him away, saying, Who made thee a ruler and a judge over us? |
| 28 Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog egypteren ihjel i går?' | 28 Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du i går slog ægypteren ihjel?« | 28 Wilt thou kill me, as thou diddest the Egyptian yesterday? |
| 29 Da Moses hørte det, flygtede han og boede som frem med i landet Midjan, hvor han fik to sønner. | 29 Da Moses hørte det, flygtede han bort og boede som fremmed i Midians land, hvor han blev fader til to sønner. | 29 Then fled Moses at this saying, and was a stranger in the land of Madian, where he begat two sons. |
| 30 Efter fyrre års forløb viste en engel sig for ham i ørkenen ved-bjerget Sinaj i flammen fra en brændende tornebusk. | 30 Og efter fyrretyve års forløb åbenbarede en engel sig for ham i ørkenen ved bjerget Sinaj, i en tornebusk, der stod i lys lue. | 30 And when forty years were expired, there appeared to him in the wilderness of mount Sina an angel of the Lord in a flame of fire in a bush. |
| 31 Og da Moses så det, undrede han sig over synet, men da han gik hen for at se nøjere på det, lød Herrens røst: | 31 Men da Moses så det, undrede han sig over dette syn, og da han gik hen for at se, hvad det var, lød Herrens røst: | 31 When Moses saw it, he wondered at the sight: and as he drew near to behold it, the voice of the Lord came unto him, |
| 32 'Jeg er dine fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.' Da skælvede Moses og turde ikke se derhen. | 32 »Jeg er dine fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.« Da skælvede Moses og vovede ikke at se derhen. | 32 Saying, I am the God of thy fathers, the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob. Then Moses trembled, and durst not behold. |
| 33 Men Herren sagde til ham: 'Tag din sa-daler af, for stedet, du står på, er hellig jord. | 33 Men Herren sagde til ham: »Drag skoene af dine fødder; thi det sted, du står på, er hellig jord. | 33 Then said the Lord to him, Put off thy shoes from thy feet: for the place where thou standest is holy ground. |
| 34 Jeg har set mit folks lidelse Egypten, jeg har hørt deres klageskrig, og jeg er kommet ned for at redde dem. Gå nu! Jeg vil sende dig til Egypten.' | 34 Grant har jeg set mishandlingen af mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres suk og er steget ned for at udfri dem; og nu, kom! jeg vil sende dig til Ægypten.« | 34 I have seen, I have seen the affliction of my people which is in Egypt, and I have heard their groaning, and am come down to deliver them. And now come, I will send thee into Egypt. |
| 35 Den Moses, som de afviste med ordene: Hvem har sat dig til at være herre og dommer? ? ham sendte Gud som herre og befrier, hjulpet af den engel, der havde vist sig for ham i tornebusken. | 35 Denne Moses, som de fornægtede ved at sige: »Hvem har sat dig til hersker og dommer?« ham sendte Gud til at være både hersker og befrier, hjulpen af den engel, som åbenbarede sig for ham i tornebusken. | 35 This Moses whom they refused, saying, Who made thee a ruler and a judge? the same did God send to be a ruler and a deliverer by the hand of the angel which appeared to him in the bush. |
| 36 Det var ham, der førte dem ud, og som gjorde undere og tegn i Egypten og ved Det røde Hav og i ørkenen i fyrre år. | 36 Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde undere og tegn i Ægyptens land og i det røde Hav og i ørkenen i fyrretyve år. | 36 He brought them out, after that he had showed wonders and signs in the land of Egypt, and in the Red sea, and in the wilderness forty years. |
| 37 Det var den Moses, som sagde til israelitterne: 'Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne.' | 37 Det var denne Moses, som sagde til Israels børn: »En profet som mig vil Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre.« | 37 This is that Moses, which said unto the children of Israel, A prophet shall the Lord your God raise up unto you of your brethren, like unto me; him shall ye hear. |
| 38 Det var også ham, der i menigheden i ørkenen var sammen med englen, der talte til ham på-bjerget Sinaj, og med vore fædre, og han modtog livgivende ord at give os. | 38 Det var også ham, som dengang menigheden var i ørkenen, både færdedes sammen med engelen, der talte til ham på bjerget Sinaj, og sammen med vore fædre; og han modtog levende ord, som ham skulle give til jer. | 38 This is he, that was in the church in the wilderness with the angel which spake to him in the mount Sina, and with our fathers: who received the lively oracles to give unto us: |
| 39 Ham ville vore fædre ikke adlyde, de afviste ham og vendte i deres hjerte tilbage til Egypten | 39 Men vore fædre ville ikke adlyde han; de stødte ham fra sig og vendte sig med deres hjerter til Ægypten og sagde til Aron: | 39 To whom our fathers would not obey, but thrust him from them, and in their hearts turned back again into Egypt, |
| 40 og sagde til Aron: 'Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os ud af Egypten.' | 40 »Lav os guder, som kan drage foran os; thi denne Moses, som førte os ud af Ægyptens land, ham ved vi ikke, hvad der er blevet af.« | 40 Saying unto Aaron, Make us gods to go before us: for as for this Moses, which brought us out of the land of Egypt, we wot not what is become of him. |
| 41 I de dage fremstillede de så en kalv og ofrede til afgudsbilledet, og de glædede sig over deres hænders værk. | 41 Og i de dage lavede de en kalv og bragte offer til afgudsbilledet og frydede sig over deres hænders værk. | 41 And they made a calf in those days, and offered sacrifice unto the idol, and rejoiced in the works of their own hands. |
| 42 Da vendte Gud sig bort og prisgav dem til at dyrke himlens hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: Bragte I mig slagtofre og afgrødeofre de fyrre år i ørkenen, Israels hus? | 42 Da vendte Gud sig fra dem og gav dem hen til at dyrke himmelens hærskare, således som der står skrevet i profeternes bog: »Har I vel, Israels hus! bragt mig slagtofre og andre ofre i de fyrretyve år i ørkenen? | 42 Then God turned, and gave them up to worship the host of heaven; as it is written in the book of the prophets, O ye house of Israel, have ye offered to me slain beasts and sacrifices by the space of forty years in the wilderness? |
| 43 Teltet med Molok førte I med jer og jeres gud Raifans stjerne, de billeder, I har lavet for at tilbede dem. Så fører jeg jer bort til et sted på den anden side af Babylon. | 43 Nej, I bar Moloks' telt og guden Remfans stjerne, de billeder, som I havde lavet for at tilbede dem; nu vil jeg flytte jer bort hinsides Babylon.« | 43 Yea, ye took up the tabernacle of Moloch, and the star of your god Remphan, figures which ye made to worship them: and I will carry you away beyond Babylon. |
| 44 I ørkenen havde vore fædre Vidnesbyrdets telt, og det var sådan, som han der havde talt med Moses, havde befalet ham at indrette det, efter det for billede, Moses havde fået at se. | 44 Vore fædre i ørkenen havde vidnesbyrdets telt, indrettet således som han, der talte til Moses, havde befalet, efter det forbillede, som han havde set. | 44 Our fathers had the tabernacle of witness in the wilderness, as he had appointed, speaking unto Moses, that he should make it according to the fashion that he had seen. |
| 45 Det telt overtog vore fædre, og de bragte de med sig, da de under Josva tog landet i besiddelse efter de folkeslag, som Gud drev bort foran vore fædre, og sådan var det indtil Davids tid. | 45 Dette tog vore fædre i arv og bragte det under Josua med ind, dengang de tog landet i besiddelse efter hedningerne, som Gud fordrev fra vore fædres åsyn; og således var det indtil Davids tid. | 45 Which also our fathers that came after brought in with Jesus into the possession of the Gentiles, whom God drave out before the face of our fathers, unto the days of David; |
| 46 Han fandt nåde for Guds øjne og bad om, at han måtte finde en bolig til Jakobs Gud. | 46 Han fandt nåde for Gud og bad om, at han måtte finde en bolig for Jakobs Gud. | 46 Who found favour before God, and desired to find a tabernacle for the God of Jacob. |
| 47 Men det blev Salomo, der byggede ham et hus. | 47 Men det blev Salomon, som byggede ham et hus. | 47 But Solomon built him an house. |
| 48 Dog bor den Højeste ikke i huse, bygget af hænder ? som profeten siger: | 48 Dog, den Højeste bor ikke i huse, gjorte med hænder, men som profeten siger: | 48 Howbeit the most High dwelleth not in temples made with hands; as saith the prophet, |
| 49 Himlen er min trone jorden min fodskammel; hvilket hus skulle I kunne bygge mig, siger Herren, eller hvilket sted skulle være min bolig? | 49 »Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig? siger Herren, eller hvor er stedet, jeg skulle hvile på? | 49 Heaven is my throne, and earth is my footstool: what house will ye build me? saith the Lord: or what is the place of my rest? |
| 50 Har min hånd ikke skabt alt dette. | 50 Er det ikke min hånd, som har skabt alt dette?« | 50 Hath not my hand made all these things? |
| 51 I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I. | 51 I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren t Altid sætter I jer op imod Helligånden som jeres fædre, således I. | 51 Ye stiffnecked and uncircumcised in heart and ears, ye do always resist the Holy Ghost: as your fathers did, so do ye. |
| 52 Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? De dræbte dem, der forudsagde, at den Retfærdige ville komme, og I er blevet hans forrædere og mordere. | 52 Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? de dræbte dem, som forud forkyndte, at den Retfærdige skulle komme, og hans forrædere og mordere er I blevet. | 52 Which of the prophets have not your fathers persecuted? and they have slain them which showed before of the coming of the Just One; of whom ye have been now the betrayers and murderers: |
| 53 I modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den.« | 53 I modtog loven, formidlet ved engle, men I har ikke holdt den!« | 53 Who have received the law by the disposition of angels, and have not kept it. |
| 54 Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. | 54 Da de hørte dette, blev de forbitrede i deres hjerter og skar tænder. | 54 When they heard these things, they were cut to the heart, and they gnashed on him with their teeth. |
| 55 Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. | 55 Men fuld af Helligånden stirrede han op imod Himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd. | 55 But he, being full of the Holy Ghost, looked up stedfastly into heaven, and saw the glory of God, and Jesus standing on the right hand of God, |
| 56 Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« | 56 Og han sagde: »Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.« | 56 And said, Behold, I see the heavens opened, and the Son of man standing on the right hand of God. |
| 57 Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. | 57 Da skreg de med høj røst og holdt sig for ørene og stormede alle som én ind på ham; | 57 Then they cried out with a loud voice, and stopped their ears, and ran upon him with one accord, |
| 58 De drev ham uden byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. | 58 og de slæbte ham uden for byen og stenede ham. Og vidnerne lagde deres klæder ved fødderne af en ung mand, som hed Saulus. | 58 And cast him out of the city, and stoned him: and the witnesses laid down their clothes at a young man's feet, whose name was Saul. |
| 59 Så stenede de Stefanus, mens han lad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« | 59 Så stenede de Stefanus, medens han bad og sagde: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« | 59 And they stoned Stephen, calling upon God, and saying, Lord Jesus, receive my spirit. |
| 60 Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. Forfølgelsen i Jerusalem | 60 Og han faldt på knæ og råbte ned høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. | 60 And he kneeled down, and cried with a loud voice, Lord, lay not this sin to their charge. And when he had said this, he fell asleep. |