Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Apostlenes Gerninger 8

1992

1948

King James Version

2 Og Saulus bifaldt mordet på Stefanus. Samme dag udbrød der en stor forfølgelse af menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæa og Samaria. 2 Der var dog nogle gudfrygtige mænd, der begravede Stefanus og holdt en stor dødsklage over ham. 2 And devout men carried Stephen to his burial, and made great lamentation over him.
1 Der var nogle fromme mænd, som begravede Stefanus og holdt en stor ligklage over ham. 1 Og Saulus bifaldt, at han blev myrdet. Samme dag udbrød der en stor forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle, undtagen apostlene, spredtes over Judæas og Samarias egne.1 And Saul was consenting unto his death. And at that time there was a great persecution against the church which was at Jerusalem; and they were all scattered abroad throughout the regions of Judaea and Samaria, except the apostles.
3 Men Saulus søgte at tilintetgøre menigheden, han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem fængslet. 3 Men Saulus søgte at udrydde menigheden; han trængte ind i hus efter hus og slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem sat i fængsel. 3 As for Saul, he made havock of the church, entering into every house, and haling men and women committed them to prison.
4 De, der var blevet spredt, begyndte nu at drage rundt og forkynde ordet. 4 De, som var blevet spredt, drog imidlertid omkring og forkyndte evangeliets ord. 4 Therefore they that were scattered abroad went every where preaching the word.
5 Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. 5 Filip kom ned til byen Samaria og prædikede Kristus for dem; 5 Then Philip went down to the city of Samaria, and preached Christ unto them.
6 Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; 6 og skarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, da de hørte om og så de tegn, som han gjorde. 6 And the people with one accord gave heed unto those things which Philip spake, hearing and seeing the miracles which he did.
7 for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. 7 Thi der var mange, som havde urene ånder, og ånderne for ud under høje skrig; og mange lamme og halte blev helbredt. 7 For unclean spirits, crying with loud voice, came out of many that were possessed with them: and many taken with palsies, and that were lame, were healed.
8 Og der blev stor glæde i den by. 8 Og der blev stor glæde i den by. 8 And there was great joy in that city.
9 Men der var i forvejen i byen en mand, der udøvede magi, så folk i Samaria var helt overvældede. Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort. 9 Nu var der i forvejen i byen en mand ved navn Simon, som drev trolddom og forbavsede folk i Samaria, idet han gav sig ud for at være noget stort. 9 But there was a certain man, called Simon, which beforetime in the same city used sorcery, and bewitched the people of Samaria, giving out that himself was some great one:
10 Alle, små som store, var optaget af ham og sagde: »Han er Guds kraft, den der kaldes Den Store.« 10 Alle, små og store, var optaget af ham og sagde: »Det er han, der er den guds kraft, som man kalder den store.« 10 To whom they all gave heed, from the least to the greatest, saying, This man is the great power of God.
11 De var optaget af ham, fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. 11 De var optaget af ham, fordi han i lang tid havde forbavset dem ved sine trolddomskunster. 11 And to him they had regard, because that of long time he had bewitched them with sorceries.
12 Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. 12 Men nu, da de troede Filip, som forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn lod de sig døbe, både mænd og kvinder. 12 But when they believed Philip preaching the things concerning the kingdom of God, and the name of Jesus Christ, they were baptized, both men and women.
13 Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. 13 Ja, Simon kom også selv til troen, og efter at han var blevet døbt, holdt ham sig stadig til Filip; og da ham så tegn og store undergerninger ske, var ham ude af sig selv af forbavselse. 13 Then Simon himself believed also: and when he was baptized, he continued with Philip, and wondered, beholding the miracles and signs which were done.
14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. 14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen, 14 Now when the apostles which were at Jerusalem heard that Samaria had received the word of God, they sent unto them Peter and John:
15 Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; 15 og da de var kommet derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; 15 Who, when they were come down, prayed for them, that they might receive the Holy Ghost:
16 for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. 16 thi den var endnu ikke faldet på nogen af dem, men de var blot døbt i Herren Jesu navn. 16 (For as yet he was fallen upon none of them: only they were baptized in the name of the Lord Jesus. )
17 De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden. 17 Så lagde de hænderne på dem, og de fik Helligånden. 17 Then laid they their hands on them, and they received the Holy Ghost.
18 Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem 18 Men da Simon så, at Helligånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han til dem med penge og sagde: 18 And when Simon saw that through laying on of the apostles' hands the Holy Ghost was given, he offered them money,
19 og sagde: »Giv også mig den magt, at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.« 19 »Giv også mig denne magt, så den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.« 19 Saying, Give me also this power, that on whomsoever I lay hands, he may receive the Holy Ghost.
20 Peter svarede ham: »Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge. 20 Da sagde Peter til ham: »Gid dit sølv må gå til grunde og du selv med, siden du mener at kunne købe Guds gave for penge. 20 But Peter said unto him, Thy money perish with thee, because thou hast thought that the gift of God may be purchased with money.
21 Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. 21 Du har hverken lod eller del i dette ord; thi dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. 21 Thou hast neither part nor lot in this matter: for thy heart is not right in the sight of God.
22 Omvend dig derfor fra din ondskab, og bed Herren om, at du må få tilgivelse for det, dit hjerte pønser på, for jeg ser, 22 Omvend dig derfor fra denne din ondskab og bed til Herren, om du dog måtte få tilgivelse for dit hjertes påfund. 22 Repent therefore of this thy wickedness, and pray God, if perhaps the thought of thine heart may be forgiven thee.
23 at du er fuld af gift og galde og lænket i uretfærdighed.« 23 Thi jeg ser, at du er fyldt af bitter galde og hyldet i uretfærdighed.« 23 For I perceive that thou art in the gall of bitterness, and in the bond of iniquity.
24 Men Simon svarede ham: »Gå i forbøn for mig hos Herren, så der ikke skal ske mig noget af det, I har sagt.« 24 Simon svarede og sagde: »Bed I for mig til Herren, at intet af det, som I har sagt, skal komme over mig.« 24 Then answered Simon, and said, Pray ye to the Lord for me, that none of these things which ye have spoken come upon me.
25 Da apostlene nu havde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og undervejs forkyndte de evangeliet i mange samaritanske landsbyer. 25 Og da de havde vidnet og talt Herrens ord, gav de sig på vej tilbage til Jerusalem og forkyndte evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer. 25 And they, when they had testified and preached the word of the Lord, returned to Jerusalem, and preached the gospel in many villages of the Samaritans.
26 Herrens engel talte til Filip og sagde: »Bryd op og gå sydpå ad den vej, der går fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« 26 Men en Herrens engel talte til Filip og sagde: »Stå op og gå mod syd til den vej, som fører ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« 26 And the angel of the Lord spake unto Philip, saying, Arise, and go toward the south unto the way that goeth down from Jerusalem unto Gaza, which is desert.
27 Og Filip brød op og gik. Der var en etiopier, en mægtig hofmand hos etiopiernes dronning Kandake, som forvaltede alle hendes skatte; han var kommet til Jerusalem for at tilbede 27 Så stod han op og gik. Og se, der var en ætioper, en hofmand, som var en mægtig mand hos Kandake, etiopiernes dronning, og var sat over alle hendes skatte. Han var rejst til Jerusalem for at tilbede 27 And he arose and went: and, behold, a man of Ethiopia, an eunuch of great authority under Candace queen of the Ethiopians, who had the charge of all her treasure, and had come to Jerusalem for to worship,
28 og var på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. 28 og var nu på hjemvejen og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. 28 Was returning, and sitting in his chariot read Esaias the prophet.
29 Ånden sagde til Filip: »Gå hen til den vogn og hold dig tæt op ad den!« 29 Da sagde Ånden til Filip: »Gå hen og hold dig nær til den vogn.« 29 Then the Spirit said unto Philip, Go near, and join thyself to this chariot.
30 Filip løb derhen, o da han hørte manden læse af profeten Esajas, spurgte han: »Forstår du også det, du læser.« 30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse profeten Esajas. Så spurgte han: »Forstår du også det, du læser?« 30 And Philip ran thither to him, and heard him read the prophet Esaias, and said, Understandest thou what thou readest?
31 Han svarede: »Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig.« Og han bad Filip om at komme op i vognen og sætte sig hos ham. 31 Men han svarede: »Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?« Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham. 31 And he said, How can I, except some man should guide me? And he desired Philip that he would come up and sit with him.
32 Det afsnit i Skriften, han læste, var dette: Som et får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det klippes, således åbnede han ikke sin mund. 32 Det stykke af skriften, som han læste, var dette: »Som et får blev han ført hen at slagtes, og som et lam, der er stumt over for den, der klipper det, således oplader han ikke sin mund. 32 The place of the scripture which he read was this, He was led as a sheep to the slaughter; and like a lamb dumb before his shearer, so opened he not his mouth:
33 I fornedrelsen blev hans dom taget bort. Hvem kan fortælle om hans slægt? For hans liv blev taget bort fra jorden. 33 I hans fornedrelse blev hans dom taget bort; hvem kan fortælle om hans slægt, thi hans liv blev borttaget fra jorden?« 33 In his humiliation his judgment was taken away: and who shall declare his generation? for his life is taken from the earth.
34 Hofmanden spurgte Filip: »Jeg beder dig sige mig, hvem er det, profeten taler om her? Er det om sig selv, eller er det om en anden?« 34 Og hofmanden spurgte Filip og sagde: »Jeg beder dig sige mig: hvem er det, profeten taler om her? om sig selv eller om en anden?« 34 And the eunuch answered Philip, and said, I pray thee, of whom speaketh the prophet this? of himself, or of some other man?
35 Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. 35 Da tog Filip til orde, og idet han gik ud fra dette skriftsted, forkyndte han evangeliet om Jesus for ham. 35 Then Philip opened his mouth, and began at the same scripture, and preached unto him Jesus.
36 Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt.« 36 Og som de nu kørte frem ad vejen, kom de til et sted, hvor der var vand; hofmanden siger da: »Se, her er vand, hvad er der til hinder for, at jeg kan blive døbt?« 36 And as they went on their way, they came unto a certain water: and the eunuch said, See, here is water; what doth hinder me to be baptized?
37 Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« 37 Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede og sagde: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.« 37 And Philip said, If thou believest with all thine heart, thou mayest. And he answered and said, I believe that Jesus Christ is the Son of God.
38 Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, bade Filip og hofmanden, og Filip døbte ham. 38 Og han lod vognen holde, og de steg begge ned i vandet, både Filip og hofmanden; og han døbte ham. 38 And he commanded the chariot to stand still: and they went down both into the water, both Philip and the eunuch; and he baptized him.
39 Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde. 39 Men da de steg op af vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin vej med glæde. 39 And when they were come up out of the water, the Spirit of the Lord caught away Philip, that the eunuch saw him no more: and he went on his way rejoicing.
40 Filip blev senere set i Ashdod, og han forkyndte evangeliet i alle de byer, han drog igennem, indtil han kom til Cæsarea. 40 Men Filip blev siden set i Asdod, og han drog omkring og forkyndte evangeliet i alle byerne, indtil han kom til Kæsarea.40 But Philip was found at Azotus: and passing through he preached in all the cities, till he came to Caesarea.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel