Apostlenes Gerninger 9 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten | 1 Men Saulus, der stadig fnyste med trussel og mord imod Herrens disciple, gik til ypperstepræsten | 1 And Saul, yet breathing out threatenings and slaughter against the disciples of the Lord, went unto the high priest, |
| 2 og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. | 2 og bad han om breve til synagogerne i Damaskus, for at han, hvis han fandt nogen, mænd eller kvinder, som holdt sig til »vejen«, da kunne føre dem bundne til Jerusalem. | 2 And desired of him letters to Damascus to the synagogues, that if he found any of this way, whether they were men or women, he might bring them bound unto Jerusalem. |
| 3 Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. | 3 Men det skete, da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, at et lys fra Himmelen pludselig strålede om ham. | 3 And as he journeyed, he came near Damascus: and suddenly there shined round about him a light from heaven: |
| 4 Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig.« | 4 Og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til ham: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?« | 4 And he fell to the earth, and heard a voice saying unto him, Saul, Saul, why persecutest thou me? |
| 5 Han svarede: »Hvem er du, herre.« | 5 Han sagde: »Hvem er du, Herre?« Han svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger. | 5 And he said, Who art thou, Lord? And the Lord said, I am Jesus whom thou persecutest: it is hard for thee to kick against the pricks. |
| 6 Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« | 6 Men stå op og gå ind i byen, så skal det blive sagt dig, hvad du bør gøre.« | 6 And he trembling and astonished said, Lord, what wilt thou have me to do? And the Lord said unto him, Arise, and go into the city, and it shall be told thee what thou must do. |
| 7 Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så , ingen. | 7 Hans rejsefæller stod målløse, da de nok hørte røsten, men ikke så nogen. | 7 And the men which journeyed with him stood speechless, hearing a voice, but seeing no man. |
| 8 Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. | 8 Og Saulus rejste sig op fra jorden; men da han åbnede sine øjne, kunne han ikke se. De ledede ham så ved hånden og førte ham ind i Damaskus. | 8 And Saul arose from the earth; and when his eyes were opened, he saw no man: but they led him by the hand, and brought him into Damascus. |
| 9 I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak. | 9 Og i tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak. | 9 And he was three days without sight, and neither did eat nor drink. |
| 10 I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« | 10 I Damaskus var der en discipel ved navn Ananias; til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Og han svarede: »Se, her er jeg, Herre!« | 10 And there was a certain disciple at Damascus, named Ananias; and to him said the Lord in a vision, Ananias. And he said, Behold, I am here, Lord. |
| 11 Herren sagde til ham: en »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas' hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, | 11 Og Herren sagde til ham: »Stå op, gå hen i den gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judas' hus efter en ved navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. | 11 And the Lord said unto him, Arise, and go into the street which is called Straight, and inquire in the house of Judas for one called Saul, of Tarsus: for, behold, he prayeth, |
| 12 og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« | 12 Og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne på ham, for at han skulle få sit syn igen.« | 12 And hath seen in a vision a man named Ananias coming in, and putting his hand on him, that he might receive his sight. |
| 13 Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. | 13 Men Ananias svarede: »Herre! jeg har hørt af mange om den mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem. | 13 Then Ananias answered, Lord, I have heard by many of this man, how much evil he hath done to thy saints at Jerusalem: |
| 14 Og her har han fuldmagt fra ypperste præsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« | 14 Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, som påkalder dit navn.« | 14 And here he hath authority from the chief priests to bind all that call on thy name. |
| 15 Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, | 15 Men Herren sagde til han: »Gå! thi denne mand er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem både for hedninger og konger og Israels børn; | 15 But the Lord said unto him, Go thy way: for he is a chosen vessel unto me, to bear my name before the Gentiles, and kings, and the children of Israel: |
| 16 og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« | 16 og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« | 16 For I will show him how great things he must suffer for my name's sake. |
| 17 Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Her ren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« | 17 Så gik Ananias derhen, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden.« | 17 And Ananias went his way, and entered into the house; and putting his hands on him said, Brother Saul, the Lord, even Jesus, that appeared unto thee in the way as thou camest, hath sent me, that thou mightest receive thy sight, and be filled with the Holy Ghost. |
| 18 Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. | 18 Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt. | 18 And immediately there fell from his eyes as it had been scales: and he received sight forthwith, and arose, and was baptized. |
| 19 Og han tog føde til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. | 19 Så tog han næring til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus. | 19 And when he had received meat, he was strengthened. Then was Saul certain days with the disciples which were at Damascus. |
| 20 og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. | 20 Og straks begyndte han i synagogerne at prædike om Jesus, at han er Guds Søn. | 20 And straightway he preached Christ in the synagogues, that he is the Son of God. |
| 21 Alle, der hørte det, blev forbavset og sagde: »Er det ikke ham, der i Jerusalem ville udrydde dem, der påkalder dette navn? Og er han ikke kommet hertil netop for at fængsle dem og bringe dem til ypperstepræsterne.« | 21 Og alle, som hørte det, var ude af sig selv af forundring og sagde: »Er det ikke ham, som i Jerusalem søgte at udrydde dem, der påkalder dette navn? Og var han ikke kommen hertil for at føre dem bundne til ypperstepræsterne?« | 21 But all that heard him were amazed, and said; Is not this he that destroyed them which called on this name in Jerusalem, and came hither for that intent, that he might bring them bound unto the chief priests? |
| 22 Men Saulus blev stadig stærkere og satte jøderne i Damaskus til vægs, når han påviste, at Jesus er Kristus. | 22 Men Saulus voksede i kraft og gendrev jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at Jesus er Kristus. | 22 But Saul increased the more in strength, and confounded the Jews which dwelt at Damascus, proving that this is very Christ. |
| 23 Efter lang tids forløb traf jøderne i fællesskab den beslutning at rydde ham af vejen. | 23 Men da en rum tid var gået, holdt jøderne rådslagning om at slå ham ihjel; | 23 And after that many days were fulfilled, the Jews took counsel to kill him: |
| 24 Men Saulus fik nys om deres plan. De holdt tilmed vagt ved byportene dag og nat for at kunne rydde ham af vejen. | 24 men Saulus fik at vide, at de efterstræbte ham. Da de nu endogså holdt vagt ved portene både dag og nat for at få ham slået ihjel, | 24 But their laying await was known of Saul. And they watched the gates day and night to kill him. |
| 25 Men en nat tog hans disciple og firede ham ned i en kurv og fik ham således gennem bymuren. | 25 tog hans disciple ham ved nattetid og fik ham ud gennem muren ved at fire ham ned i en kurv. | 25 Then the disciples took him by night, and let him down by the wall in a basket. |
| 26 Da han var kommet til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene, men alle var bange for ham, da de ikke kunne tro, at han vat en discipel. | 26 Da han siden kom til Jerusalem, gjorde han forsøg på at slutte sig til disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede på, at han var en discipel. | 26 And when Saul was come to Jerusalem, he assayed to join himself to the disciples: but they were all afraid of him, and believed not that he was a disciple. |
| 27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene. Han forklarede dem, hvordan han på vejen havde set Herren, og at Herren havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus frimodigt havde talt i Jesu navn. | 27 Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene og fortalte dem, hvordan ham på vejen havde set Herren, som havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu navn. | 27 But Barnabas took him, and brought him to the apostles, and declared unto them how he had seen the Lord in the way, and that he had spoken to him, and how he had preached boldly at Damascus in the name of Jesus. |
| 28 Og han havde sin gang hos dem i Jerusalem og talte frimodigt i Herrens navn. | 28 Så gik han ind og ud hos den i Jerusalem og vidnede frimodigt i Herrens navn. | 28 And he was with them coming in and going out at Jerusalem. |
| 29 Han talte og diskuterede med hellenisterne; men de forsøgte at rydde ham af vejen. | 29 Og han talte og stredes med de græsktalende jøder dér; og de forsøgte at slå han ihjel. | 29 And he spake boldly in the name of the Lord Jesus, and disputed against the Grecians: but they went about to slay him. |
| 30 Da brødrene blev klar over det, fik de ham ned til Cæsarea og sendt videre til Tarsus. | 30 Men da brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsarea og sendte han derfra videre til Tarsus. | 30 Which when the brethren knew, they brought him down to Caesarea, and sent him forth to Tarsus. |
| 31 Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred; den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning. | 31 Så havde da menigheden fred overalt i Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens trøst og formaning. | 31 Then had the churches rest throughout all Judaea and Galilee and Samaria, and were edified; and walking in the fear of the Lord, and in the comfort of the Holy Ghost, were multiplied. |
| 32 Peter rejste rundt overalt og kom også ned til de hellige, der boede i Lydda. | 32 Medens Peter drog omkring alle vegne, skete det, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda. | 32 And it came to pass, as Peter passed throughout all quarters, he came down also to the saints which dwelt at Lydda. |
| 33 Der traf han en mand, der hed Æneas, som i otte år havde været sengeliggende, fordi han var lam. | 33 Dér traf han en mand ved navn Æneas, som havde ligget otte år til sengs, fordi han var lam. | 33 And there he found a certain man named AEneas, which had kept his bed eight years, and was sick of the palsy. |
| 34 Til ham sagde Peter: »Æneas, Jesus Kristus helbreder dig. Stå op og red selv din seng!« Og han rejste sig straks op. | 34 Og Peter sagde til ham: »Æneas! Jesus Kristus helbreder dig! stå op og red selv din seng!« Da stod han straks op. | 34 And Peter said unto him, AEneas, Jesus Christ maketh thee whole: arise, and make thy bed. And he arose immediately. |
| 35 Alle beboerne i Lydda og Saron så ham, og de vendte om til Herren. | 35 Og alle beboerne i Lydda og på Saronsletten så ham, og de omvendte sig til Herren. | 35 And all that dwelt at Lydda and Saron saw him, and turned to the Lord. |
| 36 I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha - det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser. | 36 I Joppe var der en kvindelig discipel ved navn Tabita, hvilket oversat betyder hind; hun var rig på gode gerninger og gav mange almisser. | 36 Now there was at Joppa a certain disciple named Tabitha, which by interpretation is called Dorcas: this woman was full of good works and almsdeeds which she did. |
| 37 På den tid skete det, at hun blev syg og døde. De vaskede hende og lagde hende i et værelse ovenpå. | 37 Men det skete i de dage, at hun blev syg og døde; og de vaskede hende og lagde hende i salen ovenpå. | 37 And it came to pass in those days, that she was sick, and died: whom when they had washed, they laid her in an upper chamber. |
| 38 Lydda ligger nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var der, sendte de to mænd hen til ham, og de bad ham: »Skynd dig at komme til os!« | 38 Da nu Lydda var nærved Joppe, og da disciplene havde hørt, at Peter var der, sendte de to mænd til ham og bad ham: »Kom uden tøven over til os!« | 38 And forasmuch as Lydda was nigh to Joppa, and the disciples had heard that Peter was there, they sent unto him two men, desiring him that he would not delay to come to them. |
| 39 Peter brød så op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham op i rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. | 39 Peter brød så op og fulgte med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i salen ovenpå, og alle enkerne stod grædende omkring ham og viste han alle de kjortler og kapper, som »Hinden« havde syet, medens hun endnu var hos den. | 39 Then Peter arose and went with them. When he was come, they brought him into the upper chamber: and all the widows stood by him weeping, and showing the coats and garments which Dorcas made, while she was with them. |
| 40 Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad; så vendte han sig mod liget og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. | 40 Men Peter bød dem alle gå ud, og ham faldt på knæ og bad. Så vendte han sig til det døde legeme og sagde: »Tabita, stå op!« Og hun slog øjnene op, og da hun så Peter, satte hun sig op. | 40 But Peter put them all forth, and kneeled down, and prayed; and turning him to the body said, Tabitha, arise. And she opened her eyes: and when she saw Peter, she sat up. |
| 41 Og han rakte hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. | 41 Han gav hende hånden og rejste hende op, og han kaldte på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. | 41 And he gave her his hand, and lifted her up, and when he had called the saints and widows, presented her alive. |
| 42 Det blev kendt over hele Joppe, så mange kom til tro på Herren. | 42 Dette blev kendt over hele Joppe, og mange kom til tro på Herren. | 42 And it was known throughout all Joppa; and many believed in the Lord. |
| 43 Og Peter boede i lang tid i Joppe hos en garver, der hed Simon. | 43 Og det skete, at han blev en tid lang i Joppe hos en garver ved navn Simon. | 43 And it came to pass, that he tarried many days in Joppa with one Simon a tanner. |