Daniels bog 10 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I perserkongen Kyros'tredje regeringsår blev et ord åbenbaret for Daniel, som havde fået navnet Beltshassar. Ordet var sandt; det var meget vanskeligt at forstå, men han forstod det ved hjælp af et syn. | 1 I perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar, en åbenbaring; og ordet er sandhed og varsler om stor trængsel. Og han mærkede sig ordet og agtede på synet. | 1 In the third year of Cyrus king of Persia a thing was revealed unto Daniel, whose name was called Belteshazzar; and the thing was true, but the time appointed was long: and he understood the thing, and had understanding of the vision. |
| 2 På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i tre uger. | 2 På den tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre uger. | 2 In those days I Daniel was mourning three full weeks. |
| 3 Jeg spiste ikke lækkert brød, der kom ikke kød og vin i min mund, og jeg salvede mig ikke, før de tre uger var gået. | 3 Lækre spiser nød jeg ikke, kød og vin kom ikke i min mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre uger var gået. | 3 I ate no pleasant bread, neither came flesh nor wine in my mouth, neither did I anoint myself at all, till three whole weeks were fulfilled. |
| 4 På den fireogtyvende dag i den første måned, da jeg var ved bredden af den store flod, Tigris, | 4 Men på den fire og tyvende dag i den første måned var jeg ved bredden af den store flod, det er hiddekel. | 4 And in the four and twentieth day of the first month, as I was by the side of the great river, which is Hiddekel; |
| 5 løftede jeg øjnene og så en mand iført en linneddragt, med et bælte af Ufaz?guld om lænden. | 5 Og jeg løftede øjnene og skuede, og se, der var en mand, som var iført linnede klæder og havde et bælte af fint ofirguld om hofterne. | 5 Then I lifted up mine eyes, and looked, and behold a certain man clothed in linen, whose loins were girded with fine gold of Uphaz: |
| 6 Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne som flammende fakler, og hans arme og hans fødder var som blank kobber. Når han talte, lød det som en folkeskare. | 6 Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber og hans røst som en larmende hob. | 6 His body also was like the beryl, and his face as the appearance of lightning, and his eyes as lamps of fire, and his arms and his feet like in colour to polished brass, and the voice of his words like the voice of a multitude. |
| 7 Kun jeg, Daniel, så synet; mændene, der var sammen med mig, så det ikke, for en stor rædsel var faldet over dem, og de var flygtet og havde skjult sig. | 7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så synet; de mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig, | 7 And I Daniel alone saw the vision: for the men that were with me saw not the vision; but a great quaking fell upon them, so that they fled to hide themselves. |
| 8 Jeg blev alene tilbage, og da jeg så dette vældige syn, forlod al kraft mig; jeg blev ligbleg og havde ikke flere kræfter. | 8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige syn, blev der ikke kraft tilbage i mig, og mit ansigt skiftede farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen kræfter mere. | 8 Therefore I was left alone, and saw this great vision, and there remained no strength in me: for my comeliness was turned in me into corruption, and I retained no strength. |
| 9 Så hørte jeg ham tale, mens jeg lå i dyb søvn med ansigtet mod jorden. | 9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med ansigtet imod jorden. | 9 Yet heard I the voice of his words: and when I heard the voice of his words, then was I in a deep sleep on my face, and my face toward the ground. |
| 10 Da rørte en hånd ved mig, ruskede i mig og fik mig op på knæ og hænder. | 10 Og se, en hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine knæ og hænder. | 10 And, behold, an hand touched me, which set me upon my knees and upon the palms of my hands. |
| 11 Så sagde han til mig: »Daniel, du højtelskede mand, forstå de ord, jeg nu taler til dig, og rejs dig op; for nu er jeg udsendt til dig.« Og da han talte til mig, rejste jeg mig skælvende. | 11 Og han sagde til mig: »Daniel, du højt elskede mand, mærk dig de ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!« og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende. | 11 And he said unto me, O Daniel, a man greatly beloved, understand the words that I speak unto thee, and stand upright: for unto thee am I now sent. And when he had spoken this word unto me, I stood trembling. |
| 12 Han sagde: »Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld. | 12 Så sagde han til mig: »frygt ikke, Daniel, thi straks den første dag du gav dit hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds åsyn, blev dine ord hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld. | 12 Then said he unto me, Fear not, Daniel: for from the first day that thou didst set thine heart to understand, and to chasten thyself before thy God, thy words were heard, and I am come for thy words. |
| 13 Fyrsten over perserriget har stået mig imod i enogtyve dage, men Mikael, en af de fornemste fyrster, kom mig til hjælp, da jeg var ladt tilbage dér hos Persiens konger. | 13 Perserrigets fyrste stod mig imod i een og tyve dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste fyrster, mig til hjælp; ham lod jeg blive der hos perserkongernes fyrste; | 13 But the prince of the kingdom of Persia withstood me one and twenty days: but, lo, Michael, one of the chief princes, came to help me; and I remained there with the kings of Persia. |
| 14 Og nu er jeg kommet for at få dig til at forstå, hvad der skal ske med dit folk ved dagenes ende. For også dette syn gælder de dage.« | 14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit folk i de sidste dage; thi atter er der en åbenbaring om de dage.« | 14 Now I am come to make thee understand what shall befall thy people in the latter days: for yet the vision is for many days. |
| 15 Da han sagde det til mig, bøjede jeg mit ansigt mod jorden og blev stum. | 15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs ansigtet mod jorden. | 15 And when he had spoken such words unto me, I set my face toward the ground, and I became dumb. |
| 16 Men så var der en, der lignede et menneske, der rørte ved mine læber. Jeg åbnede munden og kunne tale igen, og jeg sagde til ham, der stod foran mig: »Herre, ved synet fik jeg krampe, og jeg havde ikke flere kræfter. | 16 Og se, noget, der så ud som en menneskehånd, rørte ved mine læber, og jeg åbnede min mund og talte således til ham, som stod for mig: »Herre, ved synet overvældedes jeg af smerter og har ikke flere kræfter. | 16 And, behold, one like the similitude of the sons of men touched my lips: then I opened my mouth, and spake, and said unto him that stood before me, O my lord, by the vision my sorrows are turned upon me, and I have retained no strength. |
| 17 Hvordan kan jeg, din tjener, tale med dig, der er min herre, når der ikke er mere kraft i mig, og min livsånde forsvinder?« | 17 Og hvor kan jeg, min herres ringe træl, tale til dig, høje herre? Af rædsel har jeg mistet min kraft, og der er ikke vejr tilbage i mig!« | 17 For how can the servant of this my lord talk with this my lord? for as for me, straightway there remained no strength in me, neither is there breath left in me. |
| 18 Men han, der så ud som et menneske, rørte ved mig igen og gav mig styrke, | 18 Så rørte atter en som et menneske at se til ved mig og styrkede mig; | 18 Then there came again and touched me one like the appearance of a man, and he strengthened me, |
| 19 og han sagde: »Frygt ikke, du højtelskede mand! Fred være med dig! Vær stærk! Vær stærk!« Mens han talte til mig, fik jeg styrken tilbage, og jeg sagde: »Nu kan du tale, herre, for du har givet mig min styrke igen.« | 19 og han sagde: »frygt ikke, du højt elskede mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt mod!« Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: »tal, herre, thi du har styrket mig!« | 19 And said, O man greatly beloved, fear not: peace be unto thee, be strong, yea, be strong. And when he had spoken unto me, I was strengthened, and said, Let my lord speak; for thou hast strengthened me. |
| 20 Så sagde han: Ved du, hvorfor jeg er kommet til dig? Jeg tager nu kampen op med Persiens fyrste, og når det er forbi, kommer Grækenlands fyrste. | 20 Da sagde han: »ved du, hvorfor jeg kom til dig? jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands fyrste. | 20 Then said he, Knowest thou wherefore I come unto thee? and now will I return to fight with the prince of Persia: and when I am gone forth, lo, the prince of Grecia shall come. |
| 21 Men jeg skal fortælle dig, hvad der står i Sandhedens Bog ? ikke en eneste vil hjælpe mig imod dem, undtagen Mikael, jeres fyrste. | 21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders fyrste, | 21 But I will show thee that which is noted in the scripture of truth: and there is none that holdeth with me in these things, but Michael your prince. |