Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Daniels bog 2

1992

1931

King James Version

1 I sit andet regeringsår havde Nebukadnesar en drøm; han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. 1 I sit andet regeringsår drømte Nebukadnezar, og hans sind blev uroligt, så han ikke kunne sove. 1 And in the second year of the reign of Nebuchadnezzar Nebuchadnezzar dreamed dreams, wherewith his spirit was troubled, and his sleep brake from him.
2 Så befalede kongen, at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene og stjernetyderne skulle tilkaldes, for at de kunne fortælle kongen, hvad det var, han havde drømt. De kom og trådte frem for kongen. 2 Så lod kongen drømmetyderne, manerne, sandsigerne og kaldæerne kalde, for at de skulle sige ham, hvad han havde drømt. Og de kom og trådte frem for kongen.. 2 Then the king commanded to call the magicians, and the astrologers, and the sorcerers, and the Chaldeans, for to show the king his dreams. So they came and stood before the king.
3 Kongen sagde til dem: »Jeg har haft en drøm, og jeg er fuld af uro, fordi jeg ikke forstår drømmen.« 3 Da sagde kongen til dem: »jeg har haft en drøm, og mit sind falder ikke til ro, før jeg får at vide, hvad den betyder.« 3 And the king said unto them, I have dreamed a dream, and my spirit was troubled to know the dream.
4 Stjernetyderne sagde til kongen på aramaisk: »Kongen leve evigt! Fortæl os drømmen, herre, så skal vi tyde den.« 4 Kaldæerne svarede kongen (på aramaisk«): »Kongen leve evindelig! Sig dine trælle drømmen, så skal vi tyde den.« 4 Then spake the Chaldeans to the king in Syriack, O king, live for ever: tell thy servants the dream, and we will show the interpretation.
5 Kongen svarede stjernetyderne: »Dette er min faste beslutning: Hvis I ikke kan gengive drømmen for mig og tyde den, skal I sønderlemmes og jeres huse lægges i grus. 5 Men kongen svarede kaldæerne: »Mit ord står fast! Hvis I ikke både kundgør mig drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders huse gøres til skarndynger; 5 The king answered and said to the Chaldeans, The thing is gone from me: if ye will not make known unto me the dream, with the interpretation thereof, ye shall be cut in pieces, and your houses shall be made a dunghill.
6 Men hvis I kan fortælle drømmen og tyde den, skal I modtage gaver og foræringer og store æresbevisninger af mig. Altså: fortæl mig drømmen og tyd den!« 6 men gengiver I mig drømmen og tyder den, får I skænk og gave og stor ære af mig. Gengiv mig, derfor drømmen og tyd den!« 6 But if ye show the dream, and the interpretation thereof, ye shall receive of me gifts and rewards and great honour: therefore show me the dream, and the interpretation thereof.
7 De sagde igen: »Fortæl dine tjenere drømmen, konge, så skal vi tyde den.« 7 De svarede atter: »Kongen sige sine trælle drømmen, så skal vi tyde den.« 7 They answered again and said, Let the king tell his servants the dream, and we will show the interpretation of it.
8 Men kongen svarede: »Nu ved jeg med sikkerhed, at I har til hensigt at vinde tid, fordi I har indset, at min beslutning står fast; 8 Kongen svarede: »Nu ved jeg for vist, at I kun søger at vinde tid, fordi I ser, mit ord står fast, 8 The king answered and said, I know of certainty that ye would gain the time, because ye see the thing is gone from me.
9 hvis I ikke kan gengive drømmen for mig, gælder der kun én lov for jer! I har aftalt at holde mig hen med løgn og bedrag, til der kommer andre tider. Altså: fortæl mig drømmen, så jeg kan vide, at I også kan tyde den!« 9 så eders dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgør mig drømmen, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og føre mig bag lyset, til der kommer andre tider. Sig mig derfor drømmen, så jeg kan vide, at I også kan tyde mig den.« 9 But if ye will not make known unto me the dream, there is but one decree for you: for ye have prepared lying and corrupt words to speak before me, till the time be changed: therefore tell me the dream, and I shall know that ye can show me the interpretation thereof.
10 Så sagde stjernetyderne til kongen: »Der er intet menneske på jorden, der kan opfylde kongens krav, og der er heller ingen konge, hvor stor og mægtig han end er, der ville stille et sådant krav til nogen mirakelmager, besværger eller stjernetyder. 10 Kaldæerne svarede kongen: »Der findes ikke et menneske på jorden, som kan sige, hvad kongen ønsker at vide; aldrig har jo heller nogen konge, hvor stor og tnægtig han end var, krævet sligt af nogen drømmetyder, maner eller kaldæer; 10 The Chaldeans answered before the king, and said, There is not a man upon the earth that can show the king's matter: therefore there is no king, lord, nor ruler, that asked such things at any magician, or astrologer, or Chaldean.
11 Det krav, kongen stiller, er strengt. Der findes ingen, som kan opfylde kongens krav, undtagen guderne, og deres bolig er ikke hos menneskene.« 11 hvad kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige kongen det, undtagen guderne, og de bor ikke hos de dødelige.« 11 And it is a rare thing that the king requireth, and there is none other that can show it before the king, except the gods, whose dwelling is not with flesh.
12 Da blev kongen meget vred og harmfuld og befalede, at alle Babylons vismænd skulle tilintetgøres. 12 Herover blev kongen vred og såre harmfuld, og han bød, at alle Babels vismænd skulle henrettes. 12 For this cause the king was angry and very furious, and commanded to destroy all the wise men of Babylon.
13 Da forordningen om, at vismændene skulle dræbes, var udstedt, stod også Daniel og hans venner i fare for at blive dræbt. 13 Da nu befalingen var udgået, og man skulle til at slå vismændene ihjel, ledte man også efter Daniel og hans venner for at slå dem ihjel. 13 And the decree went forth that the wise men should be slain; and they sought Daniel and his fellows to be slain.
14 Men Daniel henvendte sig med kloge og velovervejede ord til Arjok, chefen for kongens livvagt, der var gået ud for at dræbe Babylons vismænd. 14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede ord til Arjok, øversten for kongens livvagt, som var draget ud for at slå Babels vismænd ihjel. 14 Then Daniel answered with counsel and wisdom to Arioch the captain of the king's guard, which was gone forth to slay the wise men of Babylon:
15 Han spurgte Arjok, kongens befuldmægtigede, hvorfor kongens forordning var så streng, og Arjok forklarede sagen for Daniel. 15 Han tog til orde og spurgte Arjok, kongens høvedsmand: »Hvorfor er så skarp en befaling udgået fra kongen?« Og da Arjok havde sat ham ind i sagen, 15 He answered and said to Arioch the king's captain, Why is the decree so hasty from the king? Then Arioch made the thing known to Daniel.
16 Så gik Daniel til kongen og bad om at få en frist, så han kunne tyde drømmen for kongen. 16 gik Daniel ind til kongen og bad ham give sig en frist, så skulle han tyde kongen drømmen. 16 Then Daniel went in, and desired of the king that he would give him time, and that he would show the king the interpretation.
17 Daniel gik nu hjem og satte sine venner, Hananja, Mishael og Azarja, ind i sagen. 17 Så gik Daniel hjem og satte sine venner Hananja, Misjael og Azarja ind i sagen, 17 Then Daniel went to his house, and made the thing known to Hananiah, Mishael, and Azariah, his companions:
18 De skulle bede himlens Gud om i sin barmhjertighed at åbenbare denne hemmelighed, så Daniel og hans venner ikke skulle tilintetgøres sammen med Babylons øvrige vismænd. 18 og han pålagde dem at bede himmelens Gud om barmbjertighed, så han åbenbarede hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans venner skulle blive henrettet med Babels andre vismænd. 18 That they would desire mercies of the God of heaven concerning this secret; that Daniel and his fellows should not perish with the rest of the wise men of Babylon.
19 Da blev hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et nattesyn, og Daniel priste himlens Gud. 19 Da blev hemmeligheden åbenbaret Daniel i et nattesyn; og Daniel priste himmelens Gud, 19 Then was the secret revealed unto Daniel in a night vision. Then Daniel blessed the God of heaven.
20 Han sagde: Lovet være Guds navn fra evighed til evighed, ham tilhører visdommen og styrken. 20 tog til orde og sagde: »Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, thi ham tilhører visdom og styrke! 20 Daniel answered and said, Blessed be the name of God for ever and ever: for wisdom and might are his:
21 Han lader tider og tidsrum skifte, han afsætter konger og indsætter konger; han giver vismændene visdom og de forstandige forstand. 21 Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger, giver de vise deres visdom og de indsigtsfulde deres viden; 21 And he changeth the times and the seasons: he removeth kings, and setteth up kings: he giveth wisdom unto the wise, and knowledge to them that know understanding:
22 Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte, han kender det, som er i mørket, hos ham har lyset sin bolig. 22 han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham. 22 He revealeth the deep and secret things: he knoweth what is in the darkness, and the light dwelleth with him.
23 Jeg takker og lovsynger dig , mine fædres Gud, for nu har givet mig visdom og styrke; nu har du kundgjort mig det, vi har bedt dig om, du har kundgjort os svaret til kongen. 23 Dig, mine fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig visdom og styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad kongen vil vide, har du kundgjort os!« 23 I thank thee, and praise thee, O thou God of my fathers, who hast given me wisdom and might, and hast made known unto me now what we desired of thee: for thou hast now made known unto us the king's matter.
24 Derpå gik Daniel til Arjok, som kongen havde pålagt at tilintetgøre Babylons vismænd. Han sagde til ham: »Tilintetgør ikke Babylons vismænd! Før mig frem for kongen, så skal jeg give ham tydningen.« 24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem kongen havde pålagt at henrette Babels vismænd, og sagde til ham: »Henret ikke Babels vismænd, men før mig frem for kongen, så vil jeg tyde ham drømmen!« 24 Therefore Daniel went in unto Arioch, whom the king had ordained to destroy the wise men of Babylon: he went and said thus unto him; Destroy not the wise men of Babylon: bring me in before the king, and I will show unto the king the interpretation.
25 Arjok skyndte sig at føre Daniel frem for kongen og sagde: »Jeg har fundet en mand blandt de bortførte fra Juda, som vil give kongen tydningen.« 25 Så førte Arjok i hast Daniel frem for kongen og sagde til ham: »Jeg har blandt de bortførte judæere fundet en mand, som vil tyde kongen drømmen!« 25 Then Arioch brought in Daniel before the king in haste, and said thus unto him, I have found a man of the captives of Judah, that will make known unto the king the interpretation.
26 Kongen spurgte Daniel, som havde fået navnet Beltshassar: »Er du i stand til at gengive det drømmesyn, jeg har haft, og tyde det for mig?« 26 Kongen tog til orde og spurgte Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar: »Er du i stand til at kundgøre mig den drøm, jeg har haft, og tyde den?« 26 The king answered and said to Daniel, whose name was Belteshazzar, Art thou able to make known unto me the dream which I have seen, and the interpretation thereof?
27 Daniel svarede kongen: »Den hemmelighed, som kongen spørger om, kan hverken vismænd, besværgere, mirakelmagere eller himmelgranskere fortælle kongen. 27 Daniel svarede kongen: »Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen; 27 Daniel answered in the presence of the king, and said, The secret which the king hath demanded cannot the wise men, the astrologers, the magicians, the soothsayers, show unto the king;
28 Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje. 28 men der er en Gud i himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage: 28 But there is a God in heaven that revealeth secrets, and maketh known to the king Nebuchadnezzar what shall be in the latter days. Thy dream, and the visions of thy head upon thy bed, are these;
29 De tanker, der steg op i dig, konge, da du lå på dit leje, drejer sig om det, der skal ske i fremtiden. Den, der åbenbarer hemmeligheder, har meddelt dig, hvad der skal ske. 29 Du tænkte, o konge, på dit leje over, hvad der skal ske i fremtiden, og han, som åbenbarer hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske. 29 As for thee, O king, thy thoughts came into thy mind upon thy bed, what should come to pass hereafter: and he that revealeth secrets maketh known to thee what shall come to pass.
30 Det er ikke, fordi jeg har en visdom frem for alle andre levende væsener, at denne hemmelighed er blevet åbenbaret for mig; men det er, for at kongen kan få tydningen at vide, så du kan forstå tankerne i dit hjerte. 30 Og mig er denne hemmelighed åbenbaret, ikke ved nogen visdom, som jeg har forud for alle andre levende væsener, men for at drømmen kan blive tydet kongen, så du kan kende dit hjertes tanker.30 But as for me, this secret is not revealed to me for any wisdom that I have more than any living, but for their sakes that shall make known the interpretation to the king, and that thou mightest know the thoughts of thy heart.
31 Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. 31 Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og dens glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. 31 Thou, O king, sawest, and behold a great image. This great image, whose brightness was excellent, stood before thee; and the form thereof was terrible.
32 Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, 32 Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og Arme af sølv, bug og lænder af kobber. 32 This image's head was of fine gold, his breast and his arms of silver, his belly and his thighs of brass,
33 dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. 33 Benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. 33 His legs of iron, his feet part of iron and part of clay.
34 Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. 34 Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern og lerfødder og knuste dem; 34 Thou sawest till that a stone was cut out without hands, which smote the image upon his feet that were of iron and clay, and brake them to pieces.
35 Derefter knustes på én gang fjernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort-bjerg, der fyldte hele jorden.35 og på een gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden. 35 Then was the iron, the clay, the brass, the silver, and the gold, broken to pieces together, and became like the chaff of the summer threshingfloors; and the wind carried them away, that no place was found for them: and the stone that smote the image became a great mountain, and filled the whole earth.
36 Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongen dens tydning. 36 Således var drømmen, og nu vil vi tyde kongen den: 36 This is the dream; and we will tell the interpretation thereof before the king.
37 Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære; 37 Du, o konge, kongernes konge, hvem himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, 37 Thou, O king, art a king of kings: for the God of heaven hath given thee a kingdom, power, and strength, and glory.
38 i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld. 38 i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle du er hovedet, som var af guld. 38 And wheresoever the children of men dwell, the beasts of the field and the fowls of the heaven hath he given into thine hand, and hath made thee ruler over them all. Thou art this head of gold.
39 Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. 39 Men efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden. 39 And after thee shall arise another kingdom inferior to thee, and another third kingdom of brass, which shall bear rule over all the earth.
40 Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom fjernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. 40 Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jem sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger. 40 And the fourth kingdom shall be strong as iron: forasmuch as iron breaketh in pieces and subdueth all things: and as iron that breaketh all these, shall it break in pieces and bruise.
41 Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at fjernet var blandet med ler. 41 Men når du så fødderne og tæerne halvt af pottemagerler og halvt af jern, betyder det, at det skal være et rige uden sammenhold; dog skal det have noget af jernets fasthed, thi du så jo, at jern var blandet med ler. 41 And whereas thou sawest the feet and toes, part of potters' clay, and part of iron, the kingdom shall be divided; but there shall be in it of the strength of the iron, forasmuch as thou sawest the iron mixed with miry clay.
42 Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. 42 Og at tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder, at riget delvis skal være stærkt, delvis svagt. 42 And as the toes of the feet were part of iron, and part of clay, so the kingdom shall be partly strong, and partly broken.
43 Når du så, at fjernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. 43 Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler. 43 And whereas thou sawest iron mixed with miry clay, they shall mingle themselves with the seed of men: but they shall not cleave one to another, even as iron is not mixed with clay.
44 I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. 44 Men i hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå. Og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; 44 And in the days of these kings shall the God of heaven set up a kingdom, which shall never be destroyed: and the kingdom shall not be left to other people, but it shall break in pieces and consume all these kingdoms, and it shall stand for ever.
45 Du så jo en sten blive revet løs fra-bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste fjernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.«45 thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld. En stor Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske herefter; og drømmen er sand og tydningen troværdig.« 45 Forasmuch as thou sawest that the stone was cut out of the mountain without hands, and that it brake in pieces the iron, the brass, the clay, the silver, and the gold; the great God hath made known to the king what shall come to pass hereafter: and the dream is certain, and the interpretation thereof sure.
46 Da kastede Nebukadnesar sig til jorden og hyldede Daniel; han befalede, at man skulle bringe ham offergave og røgelse. 46 Så faldt kong, Nebukadnezar på sit ansigt og bøjede sig for Daniel, og han bød, at man skulle bringe ham ofre og røgelse. 46 Then the king Nebuchadnezzar fell upon his face, and worshipped Daniel, and commanded that they should offer an oblation and sweet odours unto him.
47 Kongen sagde til Daniel: »Jeres Gud er i sandhed guders Gud, kongers Herre og den, der åbenbarer hemmeligheder, siden du har været i stand til at åbenbare denne hemmelighed.« 47 Og kongen tog til orde og sagde til Daniel »I sandhed, eders Gud er gudernes Gud og kongernes herre, og han kan åbenbare hemmeligheder, siden du har kunnet åbenbare denne hemmelighed.« 47 The king answered unto Daniel, and said, Of a truth it is, that your God is a God of gods, and a Lord of kings, and a revealer of secrets, seeing thou couldest reveal this secret.
48 Derpå ophøjede kongen Daniel, gav ham mange store gaver og gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon og overhoved over alle Babylons vismænd. 48 Derpå ophøjede kongen Daniel og, gav ham mange store gaver, og han satte ham til herre over hele landsdelen Babel og til overherre over alle Babels vismænd. 48 Then the king made Daniel a great man, and gave him many great gifts, and made him ruler over the whole province of Babylon, and chief of the governors over all the wise men of Babylon.
49 Men da Daniel bad om det, satte kongen Shadrak, Meshak og Abed?Nego til at styre provinsen Babylon, mens Daniel blev ved kongens hof. 49 Men på Daniels bøn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego at styre landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i kongens gård. 49 Then Daniel requested of the king, and he set Shadrach, Meshach, and Abednego, over the affairs of the province of Babylon: but Daniel sat in the gate of the king.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel