Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Daniels bog 4

1992

1931

King James Version

1 Kong Nebukadnesar til alle folk, stammer og tungemål, som bor over hele jorden: Vær hilset! 1 Kong Nebukadnezar til alle folk: Der bor på hele jorden: Fred være med eder i rigt mål! 1 Nebuchadnezzar the king, unto all people, nations, and languages, that dwell in all the earth; Peace be multiplied unto you.
2 De tegn og undere, Gud den Højeste har øvet mod mig, ønsker jeg at berette om. 2 De tegn og undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre. 2 I thought it good to show the signs and wonders that the high God hath wrought toward me.
3 Hvor store er ikke hans tegn, hvor vældige er ikke hans undere! Hans kongerige er et evigt rige, hans herredømme varer i slægt efter slægt. 3 Hvor store er dog hans tegn, hvor vældige dog hans undere! Hans rige er et evigt rige, hans herredømme fra slægt til slægt. 3 How great are his signs! and how mighty are his wonders! his kingdom is an everlasting kingdom, and his dominion is from generation to generation.
5 Jeg, Nebukadnesar, levede trygt i mit hus, og jeg trivedes i mit palads. Da havde jeg et drømmesyn, som gjorde mig skrækslagen; de drømmebilleder, jeg havde på mit leje, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel.5 Men da skuede jeg et drømmesyn, og det slog mig med rædsel, og tankebilleder på mit leje og mit hoveds syner forfærdede mig.5 I saw a dream which made me afraid, and the thoughts upon my bed and the visions of my head troubled me.
4 Jeg, Nebukadnesar, levede trygt i mit hus, og jeg trivedes i mit palads. Da havde jeg et drømmesyn, som gjorde mig skrækslagen; de drømmebilleder, jeg havde på mit leje, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel.4 Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit slot og livsglad i mit palads.4 I Nebuchadnezzar was at rest in mine house, and flourishing in my palace:
6 Jeg udstedte den befaling, at alle Babylons vismænd skulle føres frem for mig, så de kunne give mig drømmens tydning. 6 Derfor påbød jeg, at alle Babels vismænd skulle føres frem for mig, for at de skulle tyde mig drømmen. 6 Therefore made I a decree to bring in all the wise men of Babylon before me, that they might make known unto me the interpretation of the dream.
7 Så kom mirakelmagerne, besværgerne, stjernetyderne og himmelgranskerne; jeg fortalte dem drømmen, men de kunne ikke give mig dens tydning. 7 Så kom drømmetyderne, manerne, kaldæerne og stjernetyderne ind, og jeg sagde dem drømmen, men de kunne ikke tyde mig den. 7 Then came in the magicians, the astrologers, the Chaldeans, and the soothsayers: and I told the dream before them; but they did not make known unto me the interpretation thereof.
8 Til sidst kom Daniel ind til mig, han som har faet navnet Beltshassar efter navnet på min gud, og som har de hellige guders ånd i sig, og jeg fortalte ham drømmen: 8 Men til sidst trådte Daniel, som har fået navnet Beltsazzar efter min Guds navn, og I hvem hellige guders ånd er, frem for mig, og jeg sagde ham drømmen: 8 But at the last Daniel came in before me, whose name was Belteshazzar, according to the name of my god, and in whom is the spirit of the holy gods: and before him I told the dream, saying,
9 »Beltshassar, du den øverste af mirakelmagerne! Jeg ved, at du har de hellige guders ånd i dig, og at ingen hemmelighed volder dig besvær. Her er de drømmesyner, jeg havde; fortæl mig tydningen. 9 Beltsazzar, du øverste for drømmetyderne, I hvem jeg ved, at hellige guders ånd er, og hvem ingen hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg så i drømme, og tyd mig det! 9 O Belteshazzar, master of the magicians, because I know that the spirit of the holy gods is in thee, and no secret troubleth thee, tell me the visions of my dream that I have seen, and the interpretation thereof.
10 I de syner, der gik gennem mit hoved, da jeg lå på mit leje, så jeg dette: Der stod et træ midt på jorden, og det var meget højt. 10 Dette var mit hoveds syner på mit leje: Jeg skuede, og se, et træ stod midt på jorden, og det var såre højt. 10 Thus were the visions of mine head in my bed; I saw, and behold, a tree in the midst of the earth, and the height thereof was great.
11 Træet blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen og kunne ses til jordens ende. 11 Træet voksede og blev vældigt, dets top nåede himmelen, og det sås til jordens ende; 11 The tree grew, and was strong, and the height thereof reached unto heaven, and the sight thereof to the end of all the earth:
12 Dets løv var smukt, dets frugter mange, det gav føde til alle. Under det fandt jordens dyr skygge, i dets grene boede himlens fugle, og alt levende fik sin føde fra det. 12 dets løv var fagert, dets frugter mange, så der var føde til alle derpå; under det fandt markens dyr skygge, i dets grene boede himmelens fugle, og alt kød fik næring deraf. 12 The leaves thereof were fair, and the fruit thereof much, and in it was meat for all: the beasts of the field had shadow under it, and the fowls of the heaven dwelt in the boughs thereof, and all flesh was fed of it.
13 I de syner, der gik gennem mit hoved, da jeg lå på mit leje, så jeg dette: En vægter, en hellig, steg ned fra himlen, 13 Og videre skuede jeg i mit hoveds syner på mit leje, og se, en vægter, en hellig, kom ned fra himmelen. 13 I saw in the visions of my head upon my bed, and, behold, a watcher and an holy one came down from heaven;
14 og han råbte med høj røst: Fæld træet, hug grenene bort, riv løvet af, spred frugterne! Dyrene under det skal flygte, fuglene flyve bort fra dets grene. 14 Han råbte med høj røst: »Fæld træet, hug grenene af, afriv løvet og spred frugterne; dyrene skal fly fra deres bo derunder og fuglene fra dets grene! 14 He cried aloud, and said thus, Hew down the tree, and cut off his branches, shake off his leaves, and scatter his fruit: let the beasts get away from under it, and the fowls from his branches:
15 Men lad dets rodstub stå tilbage i jorden i en lænke af jern og kobber, midt i markens græs. Han skal få væde fra himlens dug og med de vilde dyr fa del i jordens planter. Hans menneskehjerte skal forvandles, han skal fa et dyrehjerte. Syv tider skal gå hen over ham. 15 Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden, men bundet med en kæde af jern og kobber i markens græs; af himmelens dug skal han vædes, og som dyrene skal han æde markens urter; 15 Nevertheless leave the stump of his roots in the earth, even with a band of iron and brass, in the tender grass of the field; and let it be wet with the dew of heaven, and let his portion be with the beasts in the grass of the earth:
16 hans menneskehjerte skal fratages ham og et dyrehjerte gives ham, og syv tider skal gå hen over ham. 16 Let his heart be changed from man's, and let a beast's heart be given unto him: and let seven times pass over him.
17 Beslutningen er truffet af vægterne, sagen er vedtaget af de hellige, for at de levende skal forstå, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige, og at han giver det, til hvem han vil, og kan sætte den ringeste blandt mennesker over det.17 Således er det fastsat ved vægternes råd, og ved de helliges bud er sagen afgjort, for at de levende må sande, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt menneskene til hersker over det!« 17 This matter is by the decree of the watchers, and the demand by the word of the holy ones: to the intent that the living may know that the most High ruleth in the kingdom of men, and giveth it to whomsoever he will, and setteth up over it the basest of men.
18 Dette drømmesyn har jeg, kong Nebukadnesar, haft, og du, Beltshassar, skal fortælle dets tydning. For ingen af vismændene i mit kongerige var i stand til at give mig tydningen; men du kan, fordi du har de hellige guders ånd i dig.« 18 Det var dette drømmesyn, som jeg, kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit riges vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige guders ånd. 18 This dream I king Nebuchadnezzar have seen. Now thou, O Belteshazzar, declare the interpretation thereof, forasmuch as all the wise men of my kingdom are not able to make known unto me the interpretation: but thou art able; for the spirit of the holy gods is in thee.
19 Daniel, som havde fået navnet Beltshassar, stod et øjeblik forfærdet, og hans tanker slog ham med rædsel. Så sagde kongen: »Beltshassar, lad ikke drømmen og dens tydning slå dig med rædsel.« Men Beltshassar svarede: »Herre, måtte drømmen gælde dine fjender og dens tydning dine modstandere! 19 Så stod Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar, en stund rædselslagen, og hans tanker forfærdede ham. Men kongen tog til orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke drømmen og dens udtydning forfærde dig!« men Beltsazzar svarede: »Herre, måtte drømmen gælde dine fjender og dens udtydning dine avindsmænd! 19 Then Daniel, whose name was Belteshazzar, was astonied for one hour, and his thoughts troubled him. The king spake, and said, Belteshazzar, let not the dream, or the interpretation thereof, trouble thee. Belteshazzar answered and said, My lord, the dream be to them that hate thee, and the interpretation thereof to thine enemies.
20 Træet, du så, som blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen, og som kunne ses over hele jorden, 20 Det træ, du så, og som voksede og blev vældigt, så toppen nåede himmelen og det sås over hele jorden, 20 The tree that thou sawest, which grew, and was strong, whose height reached unto the heaven, and the sight thereof to all the earth;
21 hvis løv var smukt, og hvis frugter var mange, som gav føde til alle, og som jordens dyr boede under, og hvis grene himlens fugle holdt til i, 21 hvis løv var fagert, og hvis frugter var mange, det, som alle fik næring af, under hvilket markens dyr fandt bo, og i hvis grene himmelens fugle byggede rede, 21 Whose leaves were fair, and the fruit thereof much, and in it was meat for all; under which the beasts of the field dwelt, and upon whose branches the fowls of the heaven had their habitation:
22 det er dig, konge! Du er blevet stor og mægtig; din magt er vokset, så den når himlen, og dit herredømme når til jordens ende. 22 det er dig selv, o konge, som er blevet stor og mægtig, hvis storhed er vokset, så den når himmelen, og hvis herredømme rækker til jordens ende. 22 It is thou, O king, that art grown and become strong: for thy greatness is grown, and reacheth unto heaven, and thy dominion to the end of the earth.
23 Du, konge, så en vægter, en hellig, stige ned fra himlen, og han sagde: Fæld træet og ødelæg det, men lad dets rodstub stå tilbage i jorden i en lænke af jern og kobber, midt i markens græs. Den skal få væde fra himlens dug og dele kår med de vilde dyr, indtil syv tider er gået hen over den. 23 Og når kongen så, at en vægter, en hellig, steg ned fra himmelen og bød: Fæld træet og ødelæg det! Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden, men bundet med en kæde af jern og kobber i markens græs; af himmelens dug skal han vædes, og med markens dyr skal han dele lod, indtil syv tider er gået hen over ham 23 And whereas the king saw a watcher and an holy one coming down from heaven, and saying, Hew the tree down, and destroy it; yet leave the stump of the roots thereof in the earth, even with a band of iron and brass, in the tender grass of the field; and let it be wet with the dew of heaven, and let his portion be with the beasts of the field, till seven times pass over him;
24 Tydningen er denne, konge, og det er den Højestes beslutning, at det skal ramme min herre kongen: 24 så betyder det, o konge, og det er den højestes råd, som er udgået over min herre kongen: 24 This is the interpretation, O king, and this is the decree of the most High, which is come upon my lord the king:
25 Du skal jages bort fra mennesker og have din bolig hos de vilde dyr; du skal æde græs som oksen og fa væde fra himlens dug; syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil. 25 Du skal udstødes af menneskenes samfund og bo hlandt markens dyr; urter skal du have til føde som kvæget, og af himmelens dug skal du vædes; og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil. 25 That they shall drive thee from men, and thy dwelling shall be with the beasts of the field, and they shall make thee to eat grass as oxen, and they shall wet thee with the dew of heaven, and seven times shall pass over thee, till thou know that the most High ruleth in the kingdom of men, and giveth it to whomsoever he will.
26 Når det blev sagt, at træets rodstub skulle lades tilbage, betyder det, at du får dit kongerige igen, så snart du forstår, at det er himlen, der er hersker. 26 Men når der blev givet påbud om at levne træets stub med rødderne, så betyder det, at dit rige atter skal blive dit, så snart du skønner, at himmelen har magten. 26 And whereas they commanded to leave the stump of the tree roots; thy kingdom shall be sure unto thee, after that thou shalt have known that the heavens do rule.
27 Derfor, konge, tag imod mit råd: Hør op med dine synder, og vær retfærdig, hør op med dine overtrædelser, og vær barmhjertig mod de hjælpeløse; så vil du kunne leve længe i tryghed.« 27 Derfor, o konge, lad mit råd være dig til behag. Gør ende på dine synder med retfærd og på dine misgerninger med barmhjertighed mod de fattige, om din lykke måske kunne vare!« 27 Wherefore, O king, let my counsel be acceptable unto thee, and break off thy sins by righteousness, and thine iniquities by showing mercy to the poor; if it may be a lengthening of thy tranquillity.
28 Alt dette ramte nu kong Nebukadnesar. 28 Alt dette ramte nu kong Nebukadnezar. 28 All this came upon the king Nebuchadnezzar.
29 Tolv måneder senere, da kongen vandrede rundt på taget af kongepaladset i Babylon, 29 Tolv måneder senere, da kongen vandrede på taget af det kongelige palads i Babel, 29 At the end of twelve months he walked in the palace of the kingdom of Babylon.
30 sagde han: »Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed.« 30 udbrød han: »er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?« 30 The king spake, and said, Is not this great Babylon, that I have built for the house of the kingdom by the might of my power, and for the honour of my majesty?
31 Næppe var ordene udgået af kongens mund, før der lød en røst fra himlen: »Det forkyndes dig, kong Nebukadnesar, at dit kongerige skal tages fra dig. 31 Men før kongen endnu havde talt ud, lød en røst fra himmelen: »Det gives dig til kende, kong Nebukadnezar, at dit kongedømme er taget fra dig! 31 While the word was in the king's mouth, there fell a voice from heaven, saying, O king Nebuchadnezzar, to thee it is spoken; The kingdom is departed from thee.
32 Du skal jages bort fra menneskene og have din bolig hos de vilde dyr; du skal æde græs som oksen, og syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil.« 32 Af menneskenes samfund skal du udstødes og bo blandt markens dyr; urter skal du have til føde som kvæget; og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil!« 32 And they shall drive thee from men, and thy dwelling shall be with the beasts of the field: they shall make thee to eat grass as oxen, and seven times shall pass over thee, until thou know that the most High ruleth in the kingdom of men, and giveth it to whomsoever he will.
33 I samme nu gik ordet i opfyldelse på Nebukadnesar: Han blev jaget bort fra mennesker, han åd græs som oksen og fik væde fra himlens dug, og hans hår blev så langt som ørne jer, og hans negle blev som fuglekløer. 33 I samme stund fuldbyrdedes ordet på Nebukadnezar; han blev udstødt af menneskenes samfund og åd græs som kvæget, og hans legeme vædedes af himmelens dug, til hans hår blev langt som ørnefjer og hans negle som fuglekløer. 33 The same hour was the thing fulfilled upon Nebuchadnezzar: and he was driven from men, and did eat grass as oxen, and his body was wet with the dew of heaven, till his hairs were grown like eagles' feathers, and his nails like birds' claws.
34 Da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnesar, mine øjne til himlen, og jeg fik min forstand igen. Jeg priste den Højeste og lovsang og ærede ham, der lever evigt: Hans herredømme er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter slægt, 34 Men da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine øjne til himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis herredømme er evigt, og hvis rige står fra slægt til slægt. 34 And at the end of the days I Nebuchadnezzar lifted up mine eyes unto heaven, and mine understanding returned unto me, and I blessed the most High, and I praised and honoured him that liveth for ever, whose dominion is an everlasting dominion, and his kingdom is from generation to generation:
35 og jordens beboere er for intet at regne. Han handler, som han vil, med himlens hær og jordens beboere, ingen kan hindre ham og sige: »Hvad er det, du gør?« 35 Alle, som bor på jorden, er for intet at regne; han handler efter sit tykke med himmelens hær og med dem, som bor på jorden, og ingen kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: »hvad gør du?« 35 And all the inhabitants of the earth are reputed as nothing: and he doeth according to his will in the army of heaven, and among the inhabitants of the earth: and none can stay his hand, or say unto him, What doest thou?
36 I samme øjeblik fik jeg min forstand igen. Og al min herlighed og pragt vendte tilbage og kastede glans over mit kongedømme. Mine ministre og stormænd søgte mig igen, jeg blev genindsat i mit kongedømme, og jeg fik endnu større magt. 36 I samme stund fik jeg min forstand igen; jeg fik også min herlighed og glans igen, mit rige til ære; mine rådsherrer og stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit rige, og endnu større magt blev mig givet. 36 At the same time my reason returned unto me; and for the glory of my kingdom, mine honour and brightness returned unto me; and my counsellors and my lords sought unto me; and I was established in my kingdom, and excellent majesty was added unto me.
37 Jeg, Nebukadnesar, lovsynger, ophøjer og ærer nu himlens konge. Alle hans handlinger er rigtige, og hans veje er retfærdige. Den, der vandrer i hovmod, kan han ydmyge. 37 Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, himmelens konge: Alle hans gerninger er sandhed, hans veje retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i hovmod. 37 Now I Nebuchadnezzar praise and extol and honour the King of heaven, all whose works are truth, and his ways judgment: and those that walk in pride he is able to abase.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel