Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Daniels bog 6

1992

1931

King James Version

1 og mederen Dareios overtog kongedømmet i en alder af 62 år. 1 og mederen Darius overtog riget i en alder af to og tresindstyve år.1 And Darius the Median took the kingdom, being about threescore and two years old.
2 Dareios besluttede at indsætte satrapper over kongeriget, hundrede og tyve fordelt over hele riget, 2 Darius fandt for godt at lægge riget under 120 satraper, fordelt over hele riget; 2 It pleased Darius to set over the kingdom an hundred and twenty princes, which should be over the whole kingdom;
3 og over dem tre rigsråder; Daniel var en af dem. Satrapperne skulle aflægge regnskab til dem, for at kongen ikke skulle lide tab. 3 og over dem satte han tre rigsråder, af hvilke Daniel var den ene, for at satraperne skulle aflægge regnskab for dem, så kongen intet tab led. 3 And over these three presidents; of whom Daniel was first: that the princes might give accounts unto them, and the king should have no damage.
4 Daniel udmærkede sig frem for de andre rigsråder og satrapperne, fordi han havde en fremragende ånd, og kongen havde til hensigt at sætte ham over hele kongeriget. 4 Da nu Daniel udmærkede sig fremfor de andre rigsråder og satraperne, eftersom der var en ypperlig ånd i ham, og kongen derfor tænkte på at sætte ham over hele riget, 4 Then this Daniel was preferred above the presidents and princes, because an excellent spirit was in him; and the king thought to set him over the whole realm.
5 Da søgte rigsråderne og satrapperne at finde noget at anklage Daniel for i hans forhold til kongedømmet. Men de kunne ikke finde nogen fejl at anklage ham for; han var pålidelig, og der fandtes ikke nogen som helst forsømmelighed eller fejl hos ham. 5 søgte rigsråderne og satraperne at finde en eller anden brøde i hans embedsførelse; men de kunne ikke finde nogen brøde eller brist, da han var tro og der ingen efterladenhed eller brist var at finde hos ham. 5 Then the presidents and princes sought to find occasion against Daniel concerning the kingdom; but they could find none occasion nor fault; forasmuch as he was faithful, neither was there any error or fault found in him.
6 Så sagde mændene: »Vi kan ikke finde noget at anklage denne Daniel for, medmindre vi finder noget imod ham i hans religion.« 6 Så sagde disse mænd: »vi finder ingen sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse.« 6 Then said these men, We shall not find any occasion against this Daniel, except we find it against him concerning the law of his God.
7 Nu skyndte rigsråderne og satrapperne sig til kongen og sagde til ham: »Kong Dareios leve evigt! 7 Derfor stormede disse rigsråder og satraper til kongen og talte således til ham: »Kong Darius leve evindelig! 7 Then these presidents and princes assembled together to the king, and said thus unto him, King Darius, live for ever.
8 Alle kongerigets rigsråder er blevet enige med fyrsterne, satrapperne, ministrene og statholderne om, at kongen bør træffe beslutning om, at der udstedes følgende dekret: Den, der i de næste tredive dage beder til andre end dig, konge, hvad enten det er til en gud eller til et menneske, skal kastes i løvekulen. 8 Alle rigsråderne, landshøvdingerne, satraperne, rådsherrerne og statholderne er enedes om, at et kongebud bør udstedes og et forbud udgå om, at enhver, som i tredive dage beder en bøn til nogen anden end dig, o konge, det være sig til en Gud eller et menneske, skal kastes i løvekulen. 8 All the presidents of the kingdom, the governors, and the princes, the counsellors, and the captains, have consulted together to establish a royal statute, and to make a firm decree, that whosoever shall ask a petition of any God or man for thirty days, save of thee, O king, he shall be cast into the den of lions.
9 Derfor, konge, udsted dekretet, og lad det udfærdige skriftligt, så det i henhold til medernes og persernes uigenkaldelige lov ikke kan ændres.« 9 Derfor skal du, o konge, udstede forbudet og lade en skrivelse udgå, som efter medernes og persernes ubryddelige lov ikke kan tages tilbage.« 9 Now, O king, establish the decree, and sign the writing, that it be not changed, according to the law of the Medes and Persians, which altereth not.
10 Så lod kong Dareios dekretet udfærdige skriftligt. 10 Derfor lod kong Darius en skrivelse udgå med dette forbud.10 Wherefore king Darius signed the writing and the decree.
11 Da Daniel fik at vide, at skrivelsen var udfærdiget, gik han hjem. I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort. 11 Men så snart Daniel fik at vide, at skrivelsen var udgået, gik han ind i sit hus; i dets stue på taget havde han åbne vinduer i retning mod Jerusalem, og han faldt på knæ tre gange om dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort. 11 Now when Daniel knew that the writing was signed, he went into his house; and his windows being open in his chamber toward Jerusalem, he kneeled upon his knees three times a day, and prayed, and gave thanks before his God, as he did aforetime.
12 Nu kom disse mænd farende ind og fandt Daniel, mens han bad til sin Gud og påkaldte ham. 12 Da stormede hine mænd ind og fandt Daniel i færd med at bede og bønfalde sin Gud. 12 Then these men assembled, and found Daniel praying and making supplication before his God.
13 Derpå trådte de frem for kongen og sagde med henvisning til det kongelige dekret: »Har du ikke skriftligt udstedt dette dekret: Den, der i de næste tredive dage beder til andre end dig, konge, hvad enten det er til en gud eller til et menneske, skal kastes i løvekulen?« Kongen svarede: »Det står fast i henhold til medernes og persernes uigenkaldelige lov.« 13 Så gik de til kongen og bragte det kongelige forbud på tale, idet de spurgte: »Har du ikke udstedt et forbud om, at enhver, som i tredive dage beder til nogen anden end dig, o konge, det være sig til en Gud eller et menneske, skalkastes i løvekulen?« Kongen svarede: »Sagen står fast efter medernes og persernes ubryddelige lov.« 13 Then they came near, and spake before the king concerning the king's decree; Hast thou not signed a decree, that every man that shall ask a petition of any God or man within thirty days, save of thee, O king, shall be cast into the den of lions? The king answered and said, The thing is true, according to the law of the Medes and Persians, which altereth not.
14 Så sagde de til kongen: »Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, retter sig ikke efter dig, konge, og efter det dekret, du har udstedt skriftligt. Tre gange om dagen beder han sin bøn.« 14 Så svarede de kongen: »Daniel, en af de bortførte judæere, ænser hverken dig, o konge, eller forbudet, du udstedte, men beder sin bøn tre gange om dagen!« 14 Then answered they and said before the king, That Daniel, which is of the children of the captivity of Judah, regardeth not thee, O king, nor the decree that thou hast signed, but maketh his petition three times a day.
15 Da kongen hørte det, blev han meget ilde til mode og satte sig for at redde Daniel. Lige til solnedgang anstrengte han sig for at hjælpe ham. 15 Da kongen hørte dette, blev han såre nedslået og overvejede, hvorledes han kunne redde Daniel, og lige til solens nedgang søgte han at finde en udvej til at hjælpe ham. 15 Then the king, when he heard these words, was sore displeased with himself, and set his heart on Daniel to deliver him: and he laboured till the going down of the sun to deliver him.
16 Men disse mænd skyndte sig igen til kongen og sagde til ham: »Du skal vide, konge, at efter medernes og persernes lov kan intet dekret, som kongen har truffet beslutning om, ændres.« 16 Men så stormede hine mænd til kongen og sagde: »Vid, o konge, at det er medisk og persisk ret, at intet forbud og ingen lov, som kongen udsteder, kan tages tilbage!« 16 Then these men assembled unto the king, and said unto the king, Know, O king, that the law of the Medes and Persians is, That no decree nor statute which the king establisheth may be changed.
17 Så befalede kongen, at de skulle hente Daniel og kaste ham i løvekulen. Men kongen sagde til Daniel: »Måtte din Gud, som du uophørligt dyrker, redde dig!« 17 Da blev Daniel på kongens bud hentet og kastet i løvekulen; men kongen sagde til Daniel: »Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig!« 17 Then the king commanded, and they brought Daniel, and cast him into the den of lions. Now the king spake and said unto Daniel, Thy God whom thou servest continually, he will deliver thee.
18 En sten blev bragt hen og lagt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin egen og med sine stormænds seglring, så der ikke kunne ske nogen ændring i Daniels situation. 18 Så blev der hentet en sten og lagt over kulens åbning; og kongen forseglede den med sin egen og sine stormænds seglring, at der ingen ændring skulle ske i Daniels sag. 18 And a stone was brought, and laid upon the mouth of the den; and the king sealed it with his own signet, and with the signet of his lords; that the purpose might not be changed concerning Daniel.
19 Derpå gik kongen tilbage til sit palads. Han tilbragte natten fastende, sendte ikke bud efter nogen medhustru og kunne ikke sove. 19 Derpå gik kongen til sit palads, hvor han fastede hele natten. Han lod ingen kvinder komme ind til sig, og søvnen veg fra ham. 19 Then the king went to his palace, and passed the night fasting: neither were instruments of music brought before him: and his sleep went from him.
20 Tidligt om morgenen, ved daggry, stod kongen op og skyndte sig ud til løvekulen, 20 Ved daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig hen til løvekulen. 20 Then the king arose very early in the morning, and went in haste unto the den of lions.
21 og da han nærmede sig kulen, råbte han bekymret på Daniel. Kongen sagde til ham: »Daniel, den levende Guds tjener, har din Gud, som du uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra løverne?« 21 Og da han nærmede sig den, råbte han klagende til Daniel. Kongen tog til orde og sagde til Daniel: »Daniel, du den levende Guds tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunne redde dig fra løverne?« 21 And when he came to the den, he cried with a lamentable voice unto Daniel: and the king spake and said to Daniel, O Daniel, servant of the living God, is thy God, whom thou servest continually, able to deliver thee from the lions?
22 Da svarede Daniel kongen: »Kongen leve evigt! 22 Da svarede Daniel kongen: »kongen leve evindelig! 22 Then said Daniel unto the king, O king, live for ever.
23 Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab, så de ikke kunne gøre mig noget; det var, fordi han fandt mig uskyldig. Heller ikke mod dig, konge, har jeg forbrudt mig.« 23 Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans åsyn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o konge!« 23 My God hath sent his angel, and hath shut the lions' mouths, that they have not hurt me: forasmuch as before him innocency was found in me; and also before thee, O king, have I done no hurt.
24 Kongen blev meget glad og befalede, at Daniel skulle løftes op af kulen. Og da Daniel var blevet løftet op af kulen, kunne man se, at han ikke havde lidt nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud. 24 Og kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst men, eftersom han havde troet på sin Gud. 24 Then was the king exceeding glad for him, and commanded that they should take Daniel up out of the den. So Daniel was taken up out of the den, and no manner of hurt was found upon him, because he believed in his God.
25 Derpå befalede kongen, at de mænd, som var kommet med anklager mod Daniel, skulle kastes i løvekulen sammen med deres koner og børn. Og knap var de nået til bunden af kulen, før løverne kastede sig over dem og knuste alle deres knogler. 25 Men hine mænd, som havde bagtalt Daniel, blev på kongens bud hentet og kastet i løvekulen tillige med deres børn og hustruer, og næppe havde de nået kulens bund, før løverne kastede sig over dem og knuste alle ben i dem. 25 And the king commanded, and they brought those men which had accused Daniel, and they cast them into the den of lions, them, their children, and their wives; and the lions had the mastery of them, and brake all their bones in pieces or ever they came at the bottom of the den.
26 Derpå sendte kong Dareios en skrivelse ud til alle folk, stammer og tungemål, som boede over hele jorden: »Vær hilset! 26 Derpå skrev kong Darius til alle folk, stammer og tungemål på hele jorden: »Fred være med eder i rigt mål! 26 Then king Darius wrote unto all people, nations, and languages, that dwell in all the earth; Peace be multiplied unto you.
27 Jeg udsteder hermed en befaling: I hele mit kongerige, så langt mit herredømme rækker, skal man frygte og skælve for Daniels Gud. For han er den levende Gud , han forbliver i evighed, hans kongerige kan ikke gå til grunde, hans herredømme er uden ende. 27 Hermed byder jeg, at man, så vidt mit rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i evighed: Hans rige kan ikke forgå, og hans herredømme er uden ende. 27 I make a decree, That in every dominion of my kingdom men tremble and fear before the God of Daniel: for he is the living God, and stedfast for ever, and his kingdom that which shall not be destroyed, and his dominion shall be even unto the end.
28 Han redder og befrier, han gør tegn og undere i himlen og på jorden. Han reddede Daniel ud af løvernes kløer!« 28 Det er ham, der redder og udfrier, og han gør tegn og, undere i himmelen og på jorden, han, som reddede Daniel af løvernes vold!« 28 He delivereth and rescueth, and he worketh signs and wonders in heaven and in earth, who hath delivered Daniel from the power of the lions.
29 Det gik Daniel godt, både mens Dareios og mens perseren Kyros regerede. 29 Og Daniel vedblev at have lykken med sig under Dariuss og perseren Kyroses regering. 29 So this Daniel prospered in the reign of Darius, and in the reign of Cyrus the Persian.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel