Dommerbogen 16 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Engang gik Samson til Gaza. Der så han en skøge, og han gik ind til hende. | 1 Samson drog så til Gaza. Der så han en skøge og gik ind til hende. | 1 Then went Samson to Gaza, and saw there an harlot, and went in unto her. |
| 2 Da gazitterne fik at vide, at Samson var kommet, omringede de stedet, og hele natten lå de på lur efter ham ved byporten. De lå stille natten igennem, idet de tænkte: "Så snart det bliver lyst, vil vi slå ham ihjel." | 2 Da det spurgtes blandt folkene i Gaza, at Samson var kommet derhen, gik de hen og lagde sig på lur efter ham ved byporten; men de holdt sig rolige natten over, idet de sagde: »Vi vil vente, til det bliver lyst; så slår vi ham ihjel!« | 2 And it was told the Gazites, saying, Samson is come hither. And they compassed him in, and laid wait for him all night in the gate of the city, and were quiet all the night, saying, In the morning, when it is day, we shall kill him. |
| 3 Samson blev liggende til midnat. Så stod han op og greb fat i portfløjene og de to dørstolper, rykkede dem op sammen med portslåen, tog dem på sine skuldre og bar dem op på toppen af-bjerget ved Hebron. | 3 Samson blev liggende den halve nat, men ved midnatstide stod han op, greb fat i byportens to fløje og begge portstolper, rykkede dem op tillige med portslåen, tog dem på skuldrene og bar dem op på toppen af bjerget over for Hebron. | 3 And Samson lay till midnight, and arose at midnight, and took the doors of the gate of the city, and the two posts, and went away with them, bar and all, and put them upon his shoulders, and carried them up to the top of an hill that is before Hebron. |
| 4 Senere blev han forelsket i en kvinde, der boede i Sore-dalen. Hun hed-dalila. | 4 Siden fik han kærlighed til en kvinde ved navn Dalila i Sorekdalen. | 4 And it came to pass afterward, that he loved a woman in the valley of Sorek, whose name was Delilah. |
| 5 Filisterfyrsterne kom op til hende og sagde: "Du skal lokke ham til at røbe, hvor han har sine vældige kræfter fra, og hvordan vi kan få magten over ham, så vi kan binde ham og uskadeliggøre ham. Så vil vi hver give dig elleve hundrede sekel sølv." | 5 Da kom filisternes fyrster til hende og sagde til hende: »Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vældige kræfter, og hvorledes vi kan få bugt med ham, så vi kan binde og kue ham, så vil vi hver give dig 1100 sekel sølv!« | 5 And the lords of the Philistines came up unto her, and said unto her, Entice him, and see wherein his great strength lieth, and by what means we may prevail against him, that we may bind him to afflict him: and we will give thee every one of us eleven hundred pieces of silver. |
| 6 -dalila sagde til Samson: "Fortæl mig, hvor du har dine vældige kræfter fra, og hvordan man kan binde dig og uskadeliggøre dig." | 6 Dalila sagde da til Samson: »Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine vældige kræfter, og hvorledes man kan binde og kue dig!« | 6 And Delilah said to Samson, Tell me, I pray thee, wherein thy great strength lieth, and wherewith thou mightest be bound to afflict thee. |
| 7 Samson svarede: "Hvis man binder mig med syv friske sener, som endnu ikke er tørre, bliver jeg svag som ethvert andet menneske." | 7 Samson svarede hende: »Hvis man binder mig med syv friske strenge, som ikke er blevet tørre, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« | 7 And Samson said unto her, If they bind me with seven green withs that were never dried, then shall I be weak, and be as another man. |
| 8 Så bragte filisterfyrsterne hende syv friske sener, som endnu ikke var tørre, og dem bandt hun ham med. | 8 Filisternes fyrster bragte hende da syv friske strenge, der ikke var blevet tørre, og med dem bandt hun ham; | 8 Then the lords of the Philistines brought up to her seven green withs which had not been dried, and she bound him with them. |
| 9 Samtidig lå der folk på lur i kammeret hos hende. Så sagde hun til ham: "Filistrene er over dig, Samson!" Men han sprængte senerne, som om det var snore af blår, der var kommet for nær til ild, og hvor han havde sine kræfter fra, fikingen at vide. | 9 samtidig havde hun folk liggende på lur i kammeret. Da sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« men han rev strengene over, og de brast som blårgarn, der kommer ild for nær; og hvorledes det hang sammen med hans kræfter, kom ikke for dagen. | 9 Now there were men lying in wait, abiding with her in the chamber. And she said unto him, The Philistines be upon thee, Samson. And he brake the withs, as a thread of tow is broken when it toucheth the fire. So his strength was not known. |
| 10 -dalila sagde til Samson: "Du har jo narret mig og løjet for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig." | 10 Da sagde Dalila til Samson: »Se, du har narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!« | 10 And Delilah said unto Samson, Behold, thou hast mocked me, and told me lies: now tell me, I pray thee, wherewith thou mightest be bound. |
| 11 Han svarede: "Hvis man binder mig stramt med nye reb, som aldrig før har været brugt, bliver jeg svag som ethvert andet menneske." | 11 Han svarede hende: »Hvis man binder mig med nye reb, som aldrig har været brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet menneske!« | 11 And he said unto her, If they bind me fast with new ropes that never were occupied, then shall I be weak, and be as another man. |
| 12 Så tog-dalila nogle nye reb og bandt ham, og hun sagde til ham: "Filistrene er over dig , Samson ! " Samtidig lå der folk på lur i kammeret. Men han sprængte rebene om sine arme, som om det var tråd. | 12 da tog Dalila nye reb og bandt ham. Så sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Samtidig lå der folk på lur i kammeret. Men han flåede rebene af sine arme, som var det tråde. | 12 Delilah therefore took new ropes, and bound him therewith, and said unto him, The Philistines be upon thee, Samson. And there were liers in wait abiding in the chamber. And he brake them from off his arms like a thread. |
| 13 -dalila sagde til Samson: "Du narrer mig stadigvæk og lyver for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig." Han svarede: "Hvis du væver mine syv hårfletninger sammen med trenden og fæstner dem til væggen med pløkken, bliver jeg svag som ethvert andet menneske." | 13 Da sagde Dalila til Samson: »Hidtil har du narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!« Han svarede hende: »Hvis du væver mine syv hovedlokker ind i rendegarnet og slår dem fast med slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« | 13 And Delilah said unto Samson, Hitherto thou hast mocked me, and told me lies: tell me wherewith thou mightest be bound. And he said unto her, If thou weavest the seven locks of my head with the web. |
| 14 Så dyssede hun ham i søvn og vævede hans syv hårfletninger sammen med trenden og fæstnede dem til væggen med pløkken, og så sagde hun til ham: "Filistrene er over dig, Samson!" Han vågnede og rev både pløkken og trenden ud. | 14 Så dyssede hun ham i søvn og vævede hans syv hovedlokker ind i rendegarnet og slog dem fast med slagelen. Og hun sagde til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Så vågnede han og rykkede væven op sammen med rendegarnet. | 14 And she fastened it with the pin, and said unto him, The Philistines be upon thee, Samson. And he awaked out of his sleep, and went away with the pin of the beam, and with the web. |
| 15 Hun sagde til ham: "Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke har tillid til mig. Nu har du narret mig tre gange og ikke fortalt mig, hvor du har dine vældige kræfter fra." | 15 Da sagde hun til ham: »Hvor kan du sige, du elsker mig, når du ingen fortrolighed har til mig? Tre gange har du nu narret mig og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine vældige kræfter!« | 15 And she said unto him, How canst thou say, I love thee, when thine heart is not with me? thou hast mocked me these three times, and hast not told me wherein thy great strength lieth. |
| 16 Sådan pinte og plagede hun ham hver dag med sine ord, så han til sidst blev dødtræt | 16 Da hun således stadig pinte og plagede ham med sine ord, blev hans sjæl træt til døden, | 16 And it came to pass, when she pressed him daily with her words, and urged him, so that his soul was vexed unto death; |
| 17 og fortalte hende sandheden: "Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer," sagde han. "Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske." | 17 og han talte rent ud og sagde til hende: »Ingen ragekniv er kommet på mit hoved, thi jeg har fra moders liv af været en Guds nasiræer; hvis mit hår rages af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som alle andre mennesker.« | 17 That he told her all his heart, and said unto her, There hath not come a razor upon mine head; for I have been a Nazarite unto God from my mother's womb: if I be shaven, then my strength will go from me, and I shall become weak, and be like any other man. |
| 18 -dalila var nu klar over, at han havde fortalt hende sandheden, og hun sendte bud efter filisterfyrsterne og sagde: "Kom, for denne gang har han fortalt mig sandheden." Filisterfyrsterne kom op til hende, og de havde pengene med. | 18 Da nu Dalila skønnede, at han havde talt rent ud til hende, sendte hun bud efter filisternes fyrster og lod sige: »Kom nu herop, thi han har talt rent ud til mig!« Og filisternes fyrster kom op til hende og bragte pengene med. | 18 And when Delilah saw that he had told her all his heart, she sent and called for the lords of the Philistines, saying, Come up this once, for he hath showed me all his heart. Then the lords of the Philistines came up unto her, and brought money in their hand. |
| 19 Hun dyssede ham i søvn i sit skød, og hun tiLkaldte en mand, som skar hans syv hårfletninger af. Fra da af var han uskadeliggjort og havde mistet sine kræfter. | 19 Så dyssede hun ham i søvn imellem sine knæ og kaldte på en mand, som ragede hans syv hovedlokker af. Da blev han svagere og svagere, og kræfterne veg fra ham. | 19 And she made him sleep upon her knees; and she called for a man, and she caused him to shave off the seven locks of his head; and she began to afflict him, and his strength went from him. |
| 20 Så sagde hun: "Filistrene er over dig, Samson!" Han vågnede og tænkte: "Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange." Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham. | 20 Derpå sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!« Da vågnede han og tænkte: »Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre gange og ryste det af mig!« Men han vidste ikke, at Herren var veget fra ham. | 20 And she said, The Philistines be upon thee, Samson. And he awoke out of his sleep, and said, I will go out as at other times before, and shake myself. And he wist not that the LORD was departed from him. |
| 21 Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham og førte ham ned til Gaza, hvor de lagde ham i lænker, og i fængslet blev han sat til at dreje kværnen. | 21 Da greb filisterne ham og stak øjnene ud på ham; derpå bragte de ham ned til Gaza og lagde ham i kobberlænker; og han måtte dreje kværnen i fangehuset. | 21 But the Philistines took him, and put out his eyes, and brought him down to Gaza, and bound him with fetters of brass; and he did grind in the prison house. |
| 22 Men hans hår, der var blevet skåret af, begyndte at vokse ud igen. | 22 Men hans hovedhår begyndte at vokse igen, efter at det var raget af. | 22 Howbeit the hair of his head began to grow again after he was shaven. |
| 23 Filisterfyrsterne samledes for at holde en stor offerfest for deres gud Dagon. De sagde: "Vor gud har givet , vor fjende Samson i vor hånd!" | 23 Filisternes fyrster samledes nu for at holde en stor offerfest til ære for deres Gud dagon og for at fornøje sig; og de sagde: »Vor Gud gav os i hænde Samson, vor fjende!« | 23 Then the lords of the Philistines gathered them together for to offer a great sacrifice unto Dagon their god, and to rejoice: for they said, Our god hath delivered Samson our enemy into our hand. |
| 25 Da de var kommet i stemning, sagde de: "Hent Samson, så vi kan have lidt morskab af ham." Så hentede de ham fra fængslet, og de morede sig over ham. De stillede ham op mellem søjlerne, | 25 da de nu var kommet i godt lune, sagde de: »Hent Samson, at vi kan more os over ham!« De lod da Samson hente fra fangehuset, og de morede sig over ham. De stillede ham opved søjlerne; | 25 And when the people saw him, they praised their god: for they said, Our god hath delivered into our hands our enemy, and the destroyer of our country, which slew many of us. |
| 24 og da folket så ham, lovpriste de deres gud og sagde: "Vor gud har givet vor fjende i vor hånd, ham som hærgede vort land Og dræbte mange af os." | 24 og da folket så ham, priste de deres Gud og råbte: »Vor Gud gav os i hænde Samson, vor fjende, ham, som vort land monne skænde, på manges liv gjorde ende!« | 24 And it came to pass, when their hearts were merry, that they said, Call for Samson, that he may make us sport. And they called for Samson out of the prison house; and he made them sport: and they set him between the pillars. |
| 26 Samson sagde til drengen, der førte ham ved hånden: "Slip mig, og lad mig røre ved søjlerne, som bærer taget, så jeg kan læne mig til dem." | 26 da sagde Samson til den unge mand, som holdt ham i hånden: »Slip mig og lad mig røre ved søjlerne, som bærer hallen, så jeg kan læne mig til dem!« | 26 And Samson said unto the lad that held him by the hand, Suffer me that I may feel the pillars whereupon the house standeth, that I may lean upon them. |
| 27 Huset var fuldt af mænd og kvinder, alle filisterfyrsterne var der, og på taget var der omkring tre tusind mænd og kvinder, som så på, at de morede sig over Samson. | 27 Hallen var fuld af mænd og kvinder; der var alle filisternes fyrster, og på taget var der henved 3000 Mænd og kvinder, som så til, medens de morede sig over Samson. | 27 Now the house was full of men and women; and all the lords of the Philistines were there; and there were upon the roof about three thousand men and women, that beheld while Samson made sport. |
| 28 Da råbte Samson til Herren: "Gud Herre! Husk på mig, og giv mig min styrke igen blot denne ene gang, Gud, så jeg kan hævne mig på filistrene for et af mine to øjne." | 28 Da råbte Samson til Herren og sagde: »Herre, herre, kom mig i hu og giv mig kraft, o Gud, kun denne ene gang, så jeg kan hævne mig på filisterne for begge mine øjne på een gang!« | 28 And Samson called unto the LORD, and said, O Lord GOD, remember me, I pray thee, and strengthen me, I pray thee, only this once, O God, that I may be at once avenged of the Philistines for my two eyes. |
| 29 Samson satte hænderne mod de to søjler i midten, som bar taget, og stemmede imod den ene med sin højre hånd og imod den anden med sin venstre | 29 Så greb Samson om de to midtersøjler, som bar hallen, og stemmede sig imod den ene med højre og imod den anden med venstre hånd. | 29 And Samson took hold of the two middle pillars upon which the house stood, and on which it was borne up, of the one with his right hand, and of the other with his left. |
| 30 og sagde: "Lad mig dø sammen med filistrene!" Så rettede han sig ud med en sådan kraft, at huset styrtede sammen over fyrsterne og alle de folk, der var der. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede. | 30 Og Samson sagde: »Lad mig dø sammen med filisterne!« Derpå bøjede han sig med sådan, kraft, at hallen styrtede sammen over fyrsterne og alle folkene derinde. Således dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt i levende live. | 30 And Samson said, Let me die with the Philistines. And he bowed himself with all his might; and the house fell upon the lords, and upon all the people that were therein. So the dead which he slew at his death were more than they which he slew in his life. |
| 31 Hans brødre og hele hans fars slægt gik ned og hentede ham. De bar ham hjem og begravede ham i hans far Manoas grav mellem Sor'a og Eshtaol. Han havde været dommer i Israel i tyve år. | 31 Men hans brødre og hele hans faders hus drog ned og tog ham, bragte ham op og lagde ham i hans fader manoas grav mellem Zora og Esjtaol. Han var dommer i Israel i tyve år. | 31 Then his brethren and all the house of his father came down, and took him, and brought him up, and buried him between Zorah and Eshtaol in the buryingplace of Manoah his father. And he judged Israel twenty years. |