Dommerbogen 19 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 På den tid, da der ingen konge var i Israel, var der en levit, der havde slået sig ned langt oppe i Efraims-bjergland; han havde taget en kvinde fra Betlehem i Juda til medhustru. | 1 I de dage, da der ingen konge var i Israel, var der en mand, en levit, der boede som fremmed i udkanten af Efraims bjerge. Han tog sig en kvinde fra Betlehem i Juda til medhustu. | 1 And it came to pass in those days, when there was no king in Israel, that there was a certain Levite sojourning on the side of mount Ephraim, who took to him a concubine out of Bethlehemjudah. |
| 2 Hun blev vred på ham og forlod ham og gik til sin fars hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire måneders tid, | 2 Men medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin faders hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire måneders tid, | 2 And his concubine played the whore against him, and went away from him unto her father's house to Bethlehemjudah, and was there four whole months. |
| 3 tog hendes mand af sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin karl og et par æsler med. Den unge pige førte ham ind i sin fars hus, og da faderen fik øje på ham, gik han ham glad i møde. | 3 drog hendes mand af sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin tjener og et par æsler med. Da han kom til hendes faders hus, fik den unge kvindes fader øje på ham og kom ham glad i møde; | 3 And her husband arose, and went after her, to speak friendly unto her, and to bring her again, having his servant with him, and a couple of asses: and she brought him into her father's house: and when the father of the damsel saw him, he rejoiced to meet him. |
| 4 Hans svigerfar, pigens far, holdt på ham, så han blev hos ham i tre dage, og de spiste og drak og sov der. | 4 og hans svigerfader, den unge kvindes fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre dage; og de spiste og drak og overnattede der. | 4 And his father in law, the damsel's father, retained him; and he abode with him three days: so they did eat and drink, and lodged there. |
| 5 Da han den fjerde dag om morgenen gjorde sig klar til at tage af sted, sagde pigens far til sin svigersøn: "Styrk dig først med lidt mad. Bagefter kan I gå." | 5 Tidligt om morgenen den fjerde dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge kvindes fader sagde til sin svigersøn: »Styrk dig først med en bid brød, så kan I siden drage bort!« | 5 And it came to pass on the fourth day, when they arose early in the morning, that he rose up to depart: and the damsel's father said unto his son in law, Comfort thine heart with a morsel of bread, and afterward go your way. |
| 6 Så blev de. De to spiste og drak men; pigens far sagde så til manden: "Bliv her dog til i morgen og gør dig det behageligt!" | 6 de blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge kvindes fader sagde til manden: »Bestem dig til at blive natten over og gør dig til gode!« | 6 And they sat down, and did eat and drink both of them together: for the damsel's father had said unto the man, Be content, I pray thee, and tarry all night, and let thine heart be merry. |
| 7 Men da manden alligevel ville bryde op, nødte hans svigerfar ham, så han blev der endnu en nat. | 7 Men manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans svigerfader ham, så han atter overnattede der. | 7 And when the man rose up to depart, his father in law urged him: therefore he lodged there again. |
| 8 Da han den femte dag om morgenen ville tage af sted, sagde pigens far: "Styrk dig først med lidt mad; I kan vente til hen på eftermiddagen." | 8 Tidligt om morgenen den femte dag ville han drage bort, men den ungekvindes fader sagde til ham: »Styrk dig først!« De ventede da, til dagen hældede, og spiste og drak begge to. | 8 And he arose early in the morning on the fifth day to depart: and the damsel's father said, Comfort thine heart, I pray thee. And they tarried until afternoon, and they did eat both of them. |
| 9 Så spiste de to sammen. Da manden ville tage af sted sammen med sin medhustru og sin karl, sagde hans svigerfar, pigens far, til ham: "Dagen går på hæld. Bliv her natten over, og gør dig det behageligt! I morgen tidlig kan I tage af sted; så kan du kan du komme hjem." | 9 Så gjorde manden sig rede til at drage bort med sin medhustru og sin tjener. Men hans svigerfader, den unge kvindes fader, sagde til ham: »Se, det lider mod aften, overnat dog her; se, dagen hælder, bliv dog her i nat og gør dig til gode, så kan I i morgen tidlig begive eder på vej og du drage til dit hjem!« | 9 And when the man rose up to depart, he, and his concubine, and his servant, his father in law, the damsel's father, said unto him, Behold, now the day draweth toward evening, I pray you tarry all night: behold, the day groweth to an end, lodge here, that thine heart may be merry; and to morrow get you early on your way, that thou mayest go home. |
| 10 Men manden ville ikke blive natten over; han tog af sted, og noget efter var han på højde med Jebus, det samme som Jerusalem. Han havde et par opsadlede æsler med sig. Hans medhustru var også med. | 10 Men manden ville ikke blive natten over; han begav sig på vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede æsler, sin medhustru og sin tjener. | 10 But the man would not tarry that night, but he rose up and departed, and came over against Jebus, which is Jerusalem; and there were with him two asses saddled, his concubine also was with him. |
| 11 Da de nu var i nærheden af Jebus og solen var ved at gå ned, sagde karlen til sin herre: "Kom, lad os tage ind i jebusitternes by her og overnatte." | 11 Da de var i nærheden af jebus og dagen hældede stærkt, sagde tjeneren til sin herre: »Kom, lad os tage ind her i jebusiternes by og blive der natten over!« | 11 And when they were by Jebus, the day was far spent; and the servant said unto his master, Come, I pray thee, and let us turn in into this city of the Jebusites, and lodge in it. |
| 12 Men hans herre sagde til ham: "Nej, vi vil ikke tage ind i en fremmed by, hvor der ikke bor israelitter. Vi tager videre til Gibea. | 12 Men hans herre svarede: »Vi vil ikke tage ind i en by, der ejes af fremmede, som ikke hører til israelitterne, men vi vil drage videre til gibea!« | 12 And his master said unto him, We will not turn aside hither into the city of a stranger, that is not of the children of Israel; we will pass over to Gibeah. |
| 13 Kom," sagde han til karlen, "lad os tage et andet sted hen; vi overnatter i Gibea eller Rama." | 13 Og han sagde til sin tjener: »Kom, lad os tage hen til et af de andre steder og overnatte i gibea eller Rama!« | 13 And he said unto his servant, Come, and let us draw near to one of these places to lodge all night, in Gibeah, or in Ramah. |
| 14 Så gik de videre. Da solen gik ned, var de i nærheden af Gibea i Benjamin, | 14 de drog så videre, og solen gik ned, som de var ved gibea i Benjamin. | 14 And they passed on and went their way; and the sun went down upon them when they were by Gibeah, which belongeth to Benjamin. |
| 15 og de tog ind i Gibea for at overnatte dér. Da de var kommet derind, slog de sig ned på byens torv; der var ingen, der tilbød dem husly for natten. | 15 Så bøjede de af i den retning for at nå til gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, blev han på byens torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit hus for natten. | 15 And they turned aside thither, to go in and to lodge in Gibeah: and when he went in, he sat him down in a street of the city: for there was no man that took them into his house to lodging. |
| 16 Men ud på aftenen kom en gammel mand hjem fra arbejdet i marken. Han var fra Efraims-bjergland, og han boede som fremmed i Gibea; stedets befolkning var benjaminitter. | 16 Så kom der om aftenen en gammel mand fra sit arbejde på marken, og manden var fra Efraims bjerge og boede som fremmed i gibea, medens stedets indbyggere var benjaminiter; | 16 And, behold, there came an old man from his work out of the field at even, which was also of mount Ephraim; and he sojourned in Gibeah: but the men of the place were Benjamites. |
| 17 Da den gamle mand fik øje på den vejfarende på byens torv, sagde han: "Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?" | 17 og da den gamle mand så op og fik øje på den vejfarende mand på byens torv, spurgte han: »Hvorhen gælder rejsen, og hvorfra kommer du?« | 17 And when he had lifted up his eyes, he saw a wayfaring man in the street of the city: and the old man said, Whither goest thou? and whence comest thou? |
| 18 Han svarede: "Vi er på vej fra Betlehem i Juda op i Efraims-bjergland, hvor jeg bor. Jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på vej hjem. Men der er ingen, der tilbyder mig husly. | 18 han svarede ham: »Vi er på rejse fra Betlehem i Juda til udkanten af Efraims bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit hus, | 18 And he said unto him, We are passing from Bethlehemjudah toward the side of mount Ephraim; from thence am I: and I went to Bethlehemjudah, but I am now going to the house of the LORD; and there is no man that receiveth me to house. |
| 19 Jeg har både strå og foder til vores æsler, herre; jeg har også brød og vin til mig selv og kvinden og til karlen, jeg har med. Vi mangler intet!" | 19 skønt jeg har både strå og foder til vore æsler og brød og vin til mig selv, din trælkvinde og din træls tjener; vi mangler intet!« | 19 Yet there is both straw and provender for our asses; and there is bread and wine also for me, and for thy handmaid, and for the young man which is with thy servants: there is no want of any thing. |
| 20 Da sagde den gamle mand: "Du er velkommen! Lad mig sørge for alt, hvad du har brug for. Her på torvet skal du i hvert fald ikke overnatte." | 20 da sagde den gamle mand: »Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min sag; men på torvet må du ikke overnatte!« | 20 And the old man said, Peace be with thee; howsoever let all thy wants lie upon me; only lodge not in the street. |
| 21 Han tog ham med hjem og sørgede for foder til æslerne, og da de havde vasket støvet af fødderne, spiste de og drak. | 21 Så førte han ham ind i sit hus og sørgede for foder til æslerne; og da de havde tvættet deres fødder, spiste de og drak. | 21 So he brought him into his house, and gave provender unto the asses: and they washed their feet, and did eat and drink. |
| 22 Mens de sad og havde det rart, blev huset omringet af mændene i byen, og det var ondsindede mennesker. De hamrede på døren og råbte til den gamle mand, der ejede huset: "Kom ud med den mand, der er kommet til dit hus. Vi vil ligge med ham!" | 22 Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede mændene i byen, niddinger som de var, huset og hamrede på døren og råbte til den gamle mand, husets ejer: »Før manden, som er taget ind i dit hus, herud, så at vi kan stille vor lyst på ham!« | 22 Now as they were making their hearts merry, behold, the men of the city, certain sons of Belial, beset the house round about, and beat at the door, and spake to the master of the house, the old man, saying, Bring forth the man that came into thine house, that we may know him. |
| 23 Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Så nedrigt må I ikke bære jer ad, nu da denne mand er kommet til mit hus. | 23 Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde til dem: »Nej, mine brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne mand er taget ind i mit hus, må I ikke øve sådan en skændselsdåd! | 23 And the man, the master of the house, went out unto them, and said unto them, Nay, my brethren, nay, I pray you, do not so wickedly; seeing that this man is come into mine house, do not this folly. |
| 24 Her er min datter; hun er jomfru. Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til. Men denne mand må I ikke gøre noget så nedrigt imod." | 24 Se, her er min datter, som er jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne mand må I ikke øve sådan en skændselsdåd!« | 24 Behold, here is my daughter a maiden, and his concubine; them I will bring out now, and humble ye them, and do with them what seemeth good unto you: but unto this man do not so vile a thing. |
| 25 Men mændene ville ikke høre på ham. Så tog manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem. Og de lå med hende og mishandlede hende hele natten, lige til det blev morgen; de slap hende først, da det var ved at blive lyst. | 25 Men mændene ville ikke høre ham. Så greb manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem, og de stillede deres lyst på hende og mishandlede hende natten igennem til om morgenen; først da morgenen gryede, slap de hende. | 25 But the men would not hearken to him: so the man took his concubine, and brought her forth unto them; and they knew her, and abused her all the night until the morning: and when the day began to spring, they let her go. |
| 26 Ved daggry kom kvinden og faldt sammen foran døren til mandens hus, hvor hendes herre var, og der lå hun, lige til det var helt lyst. | 26 Ved morgenens frembrud kom kvinden og faldt sammen ved indgangen til den mands hus, hvor hendes herre var, og lå der, til det blev lyst. | 26 Then came the woman in the dawning of the day, and fell down at the door of the man's house where her lord was, till it was light. |
| 27 Om morgenen stod hendes herre op, og da han åbnede døren og gik ud for at drage videre, fandt han sin medhustru liggende foran døren medhænderne på tærskelen. | 27 Og da hendes herre om morgenen lukkede husets dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå kvinden, hans medhustru, ved indgangen til huset med hænderne på tærskelen. | 27 And her lord rose up in the morning, and opened the doors of the house, and went out to go his way: and, behold, the woman his concubine was fallen down at the door of the house, and her hands were upon the threshold. |
| 28 Han sagde til hende: "Rejs dig op, så vi kan komme af sted!" Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æslet og begav sig hjemad. | 28 Han sagde da til hende: »Rejs dig og lad os komme af sted!« Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æselet og rejste til sit hjem. | 28 And he said unto her, Up, and let us be going. But none answered. Then the man took her up upon an ass, and the man rose up, and gat him unto his place. |
| 29 Da han var kommet hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru og skar hende i tolv stykker, led for led, og sendte stykkerne af hende ud i hele Israel. | 29 Men da han kom hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru, skar hende i tolv stykker, ledemod for ledemod, og sendte stykkerne rundt i hele Israels land; | 29 And when he was come into his house, he took a knife, and laid hold on his concubine, and divided her, together with her bones, into twelve pieces, and sent her into all the coasts of Israel. |
| 30 Og alle, der så det, sagde: "Lige siden israelitterne drog op fra Egypten, er sådan noget aldrig sket; vi har aldrig oplevet noget lignende. Tænk nu over det! Sig, hvad I råder til!" | 30 og han gav de mænd, han udsendte, den befaling: »Således skal I sige til alle Israels mænd: Er sligt hidtil hændet, siden israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej sagen, hold råd og sig eders mening!« Og enhver, som så det, sagde: »Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden israelitterne drog op fra Ægypten!« | 30 And it was so, that all that saw it said, There was no such deed done nor seen from the day that the children of Israel came up out of the land of Egypt unto this day: consider of it, take advice, and speak your minds. |