Dommerbogen 3 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Dette er de folk, som Herren lod blive boende for med dem at sætte alle de israelitter på prøve, som ikke havde oplevet krigene mod Kana'an. | 1 Dette var de folkeslag, Herren lod blive tilbage for ved dem at sætte Israel prøve, alle de israelitter, som ikke havde kendt til kampene om Kana'an, | 1 Now these are the nations which the LORD left, to prove Israel by them, even as many of Israel as had not known all the wars of Canaan; |
| 2 Det gjorde han kun for at oplære israelitternes kommende slægter til krig, som de jo ikke tidligere havde oplevet. | 2 alene for israelitternes slægters skyld, for at øve dem i krig, alene for deres skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere krige: | 2 Only that the generations of the children of Israel might know, to teach them war, at the least such as before knew nothing thereof; |
| 3 Det er de fem filisterfyrster, alle kana'anæerne og sidonierne samt hivvitterne, der bor i Libanons-bjerge fra Ba'al-Hermo-bjerget til Lebo-Hamat. | 3 De fem filisterfyrster, alle kana'anæerne, zidonierne og hetiterne, som boede i Libanons bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod hamat. | 3 Namely, five lords of the Philistines, and all the Canaanites, and the Sidonians, and the Hivites that dwelt in mount Lebanon, from mount Baalhermon unto the entering in of Hamath. |
| 4 De var der, for at han med dem kunne sætte israelitterne på prøve, så det kunne vise sig, om de adlød de befalinger, Herren havde givet deres fædre gennem Moses. | 4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunne blive sat på prøve, så det kunne komme for dagen, om de ville lyde de bud, Herren havde givet deres fædre ved Moses. | 4 And they were to prove Israel by them, to know whether they would hearken unto the commandments of the LORD, which he commanded their fathers by the hand of Moses. |
| 5 Og israelitterne boede blandt kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. | 5 Og israelitterne boede blandt kana'anæerne, hetiterne, amoriterne, perizziterne, hivviterne og jebusiterne. | 5 And the children of Israel dwelt among the Canaanites, Hittites, and Amorites, and Perizzites, and Hivites, and Jebusites: |
| 6 De giftede sig med de andres døtre, og deres egne døtre gav de til de andres sønner, og de dyrkede deres guder. | 6 De indgik ægteskab med deres døtre og gav deres sønner deres døtre til ægte, og de dyrkede deres guder. | 6 And they took their daughters to be their wives, and gave their daughters to their sons, and served their gods. |
| 7 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; de glemte Herren deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Astarterne. | 7 israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne; de glemte Herren deres Gud og dyrkede ba'alerne og Asjererne. | 7 And the children of Israel did evil in the sight of the LORD, and forgat the LORD their God, and served Baalim and the groves. |
| 8 Da flammede Herrens vrede op mod Israel, og han gav dem i hænderne på Aram-Naharajims konge Kushan-Rishatajim. Otte år varisraelitterne underkastet Kushan-Rishatajim. | 8 Da blussede Herrens vrede op imod Israel, og han gav dem til pris for kong kusjan-risjatajim af Aram naharajim, og israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte år. | 8 Therefore the anger of the LORD was hot against Israel, and he sold them into the hand of Chushanrishathaim king of Mesopotamia: and the children of Israel served Chushanrishathaim eight years. |
| 9 Israelitterne råbte til Herren, og han lod en befrier fremstå blandt dem, og han frelste dem; det var Otniel, søn af Kalebs yngre bror Kenaz. | 9 Da råbte israelitterne til Herren, og Herren lod en befrier fremstå iblandt israelitterne, og han frelste dem, nemlig kenizziten Otniel, Kalebs yngre broder. | 9 And when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised up a deliverer to the children of Israel, who delivered them, even Othniel the son of Kenaz, Caleb's younger brother. |
| 10 Herrens ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel. Han drog i krig, og Herren gav aramæerkongen Kushan-Rishatajim i hans hånd, så han fik magten over Kushan-Rishatajim. | 10 Herrens Ånd kom over ham, og han blev dommer i Israel; han drog ud til kamp, og Herren gav kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans hånd, så han fik overtaget over ham. | 10 And the spirit of the LORD came upon him, and he judged Israel, and went out to war: and the LORD delivered Chushanrishathaim king of Mesopotamia into his hand; and his hand prevailed against Chushanrishathaim. |
| 11 Derefter havde landet ro i fyrre år. Så døde Otniel, Kenaz' søn. | 11 Og landet havde ro i fyrretyve år, og kenizziten otniel døde. | 11 And the land had rest forty years. And Othniel the son of Kenaz died. |
| 12 Men israelitterne gjorde på ny, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav Moabs konge Eglon magt over dem, fordi de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 12 Men israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. Da gav Herren kong Eglon af Moab magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. | 12 And the children of Israel did evil again in the sight of the LORD: and the LORD strengthened Eglon the king of Moab against Israel, because they had done evil in the sight of the LORD. |
| 13 Han samlede ammonitterne og amalekitterne hos sig, og så drog han ud og slog israelitterne og erobrede Palmebyen. | 13 Han fik ammoniterne og amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog palmestaden. | 13 And he gathered unto him the children of Ammon and Amalek, and went and smote Israel, and possessed the city of palm trees. |
| 14 Atten år var israelitterne underkastet Moabs konge Eglon. | 14 Og israelitterne stod under kong Eglon af Moab i atten år. | 14 So the children of Israel served Eglon the king of Moab eighteen years. |
| 15 Israelitterne råbte til Herren, og han lod en befrier fremstå, benjaminitten Ehud, Geras søn; han var kejthåndet. Engang sendte israelitterne ham til Moabs konge Eglon med tribut. | 15 Men da israelitterne råbte til Herren, lod Herren en befrier fremstå iblandt dem, benjaminiten Ehud, Geras søn, som var kejthåndet. Da israelitterne engang sendte Ehud til kong Eglon af Moab med skat, | 15 But when the children of Israel cried unto the LORD, the LORD raised them up a deliverer, Ehud the son of Gera, a Benjamite, a man lefthanded: and by him the children of Israel sent a present unto Eglon the king of Moab. |
| 16 Ehud lavede sig et tveægget sværd, en gomed langt, og spændte det om lænden på højre side under sine klæder. | 16 lavede han sig et tveægget sværd, en gomed langt, og bandt det til sin højre hofte under kappen. | 16 But Ehud made him a dagger which had two edges, of a cubit length; and he did gird it under his raiment upon his right thigh. |
| 17 Så bragte han tributten til moabitterkongen Eglon; Eglon var en meget fed mand. | 17 Derpå afleverede han skatten til kong Eglon af Moab Eglon var en meget fed mand | 17 And he brought the present unto Eglon king of Moab: and Eglon was a very fat man. |
| 18 Da Ehud havde afleveret tributten, fulgtes han med de folk, der havde båret den; | 18 Og da han var færdig dermed, ledsagede han folkene, der havde båret skatten, på vej, | 18 And when he had made an end to offer the present, he sent away the people that bare the present. |
| 19 fra Pesilim ved Gilgalvendte han tilbage og lod melde: "Jeg har noget at sige dig under fire øjne, konge." "Stilhed!" befalede kongen, og alle, der stod omkring ham, gik ud. | 19 men selv vendte han om ved pesilim ved Gilgal og sagde: »Konge, jeg har noget at tale med dig om i hemmelighed!« Men han bød ham tie, til alle de, der stod om ham, var gået ud. | 19 But he himself turned again from the quarries that were by Gilgal, and said, I have a secret errand unto thee, O king: who said, Keep silence. And all that stood by him went out from him. |
| 20 Da Ehud kom ind til ham, sad han alene i sit kølige værelse ovenpå. Ehud sagde: "Jeg har et ord fra Gud til dig." Kongen rejste sig fra stolen, | 20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale stue på taget, hvor han var alene; og Ehud sagde: »Jeg har et gudsord til dig!« Da rejste han sig fra sit sæde, | 20 And Ehud came unto him; and he was sitting in a summer parlour, which he had for himself alone. And Ehud said, I have a message from God unto thee. And he arose out of his seat. |
| 21 og Ehud rakte sin venstre hånd ud og greb sværdet, han havde ved sin højre side, og jog det i maven på ham, | 21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre hånd ud og greb sværdet ved sin højre side og stak det i underlivet på ham, | 21 And Ehud put forth his left hand, and took the dagger from his right thigh, and thrust it into his belly: |
| 22 så skæftet gik ind sammen med klingen; og fedtet lukkede sig om klingen, for han trak ikke sværdet ud af maven på ham. | 22 så endog grebet gik i med klingen; og fedtet sluttede om klingen, thi han drog ikke sværdet ud af livet på ham; og skarnet gik fra ham. | 22 And the haft also went in after the blade; and the fat closed upon the blade, so that he could not draw the dagger out of his belly; and the dirt came out. |
| 23 Så gik Ehud ud i forhallen og lukkede og låste døren til værelset efter sig. | 23 Så, gik Ehud bort gennem søjlegangen, lukkede døren til stuen for ham og låsede den. | 23 Then Ehud went forth through the porch, and shut the doors of the parlour upon him, and locked them. |
| 24 Da han var gået, kom kongens folk, og da de så, at døren til værelset var låst, sagde de: "Han er nok ved at forrette sin nødtørft i det kølige kammer." | 24 efter at han var gået bort, kom kongens folk, og da de fandt døren til stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine fødder i det svale hammer; | 24 When he was gone out, his servants came; and when they saw that, behold, the doors of the parlour were locked, they said, Surely he covereth his feet in his summer chamber. |
| 25 De ventede længe, men da han ikke åbnede døren til værelset, hentede de nøglen og åbnede, og dér lå deres herre død på gulvet. | 25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnede døren til stuen, hentede de nøglen og lukkede op; og se, der lå deres herre død på gulvet. | 25 And they tarried till they were ashamed: and, behold, he opened not the doors of the parlour; therefore they took a key, and opened them: and, behold, their lord was fallen down dead on the earth. |
| 26 Mens de havde stået og ventet, var Ehud sluppet bort; han fortsatte forbi Pesilim og bragte sig i sikkerhed i Se'ira. | 26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira. | 26 And Ehud escaped while they tarried, and passed beyond the quarries, and escaped unto Seirath. |
| 27 Da han var nået til Efraims-bjergland, stødte han i hornet, og israelitterne fulgte ham ned fra-bjergene; han gik selv i spidsen. | 27 Så snart han derpå nåede Efraims bjerge, lod han støde i hornet; og israelitterne fulgte ham ned fra bjergene, idet han gik i spidsen for dem. | 27 And it came to pass, when he was come, that he blew a trumpet in the mountain of Ephraim, and the children of Israel went down with him from the mount, and he before them. |
| 28 "Følg mig!" sagde han til dem, "for Herren har givet jeres fjender moabitterne i jeres hånd." De fulgte ham og afskar moabitterne fra Jordans vadesteder; ikke en eneste lod de komme over. | 28 Og han sagde til dem: »Følg mig ned, thi Herren har givet eders fjender moabiterne i eders hånd!« Og de fulgte ham ned og fratog moabiterne vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over. | 28 And he said unto them, Follow after me: for the LORD hath delivered your enemies the Moabites into your hand. And they went down after him, and took the fords of Jordan toward Moab, and suffered not a man to pass over. |
| 29 Ved den lejlighed slog de omkring ti tusind moabitter ihjel, alle sammen kraftige og tapre mænd; ingen undslap. | 29 Ved den lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter stærke og dygtige mænd, ikke een undslap. | 29 And they slew of Moab at that time about ten thousand men, all lusty, and all men of valour; and there escaped not a man. |
| 30 Den dag bukkede moabitterne under for israelitterne. Derefter havde landet ro i firs år. | 30 Således blev Moab den gang underkuet af Israel; og landet havde ro i firsindstyve år. | 30 So Moab was subdued that day under the hand of Israel. And the land had rest fourscore years. |
| 31 Efter ham kom Shamgar, Anats søn, og han slog seks hundrede filistre ihjel med en oksedriverstav. Også han frelste Israel. | 31 Efter ham kom Sjamgar, Anats søn. Han nedhuggede filisterne, 600 mand, med en oksedriverstav; også han frelste Israel. | 31 And after him was Shamgar the son of Anath, which slew of the Philistines six hundred men with an ox goad: and he also delivered Israel. |