Esajas bog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Det syn om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda | 1 Det syn, Esajas, Amoz's søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda. | 1 The vision of Isaiah the son of Amoz, which he saw concerning Judah and Jerusalem in the days of Uzziah, Jotham, Ahaz, and Hezekiah, kings of Judah. |
| 2 Hør, himmel, lyt, jord, for Herren taler: Børn har jeg opfostret og opdraget, men de har brudt med mig. | 2 Hør, i himle, lyt, du jord, thi Herren taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig. | 2 Hear, O heavens, and give ear, O earth: for the LORD hath spoken, I have nourished and brought up children, and they have rebelled against me. |
| 3 Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe; men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet. | 3 En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte. | 3 The ox knoweth his owner, and the ass his master's crib: but Israel doth not know, my people doth not consider. |
| 4 Ve det syndige folk, et folk der er læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn der volder fordærv; de har svigtet Herren, ladet hånt om Israels Hellige og vendt ham ryggen. | 4 Ve det syndefulde folk, en brødetynget slægt, ugerningsmænds æt, vanartede børn! De svigtede Herren, lod hånt om Israels hellige, vendte ham ryg. | 4 Ah sinful nation, a people laden with iniquity, a seed of evildoers, children that are corrupters: they have forsaken the LORD, they have provoked the Holy One of Israel unto anger, they are gone away backward. |
| 5 Hvor vil I have flere slag, siden I fortsætter frafaldet? Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt. | 5 Kan i tåle flere hug, siden i stadig falder fra? Kun sår er hovedet, sygt hele hjertet; | 5 Why should ye be stricken any more? ye will revolt more and more: the whole head is sick, and the whole heart faint. |
| 6 Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår; de er ikke presset ud og forbundet eller lindret med olie. | 6 fra fodsål til isse er intet helt kun flænger, strimer og friske sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med olie. | 6 From the sole of the foot even unto the head there is no soundness in it; but wounds, and bruises, and putrifying sores: they have not been closed, neither bound up, neither mollified with ointment. |
| 7 Jeres land er en ødemark, jeres byer er brændt ned, fremmede fortærer jeres jord for øjnene af jer; det er en ødemark som Sodomas ødelæggelse. | 7 Eders land er øde, eders byer brændt, fremmede æder eders jord for eders øjne så øde som ved Sodomas undergang. | 7 Your country is desolate, your cities are burned with fire: your land, strangers devour it in your presence, and it is desolate, as overthrown by strangers. |
| 8 Kun Zions datter er tilbage, som en hytte i vingården, som et vagtskur i melonmarken, som en belejret by. | 8 Zions datter er levnet som en hytte i en vingård, et vagtskur i en græskarmark en omringet by. | 8 And the daughter of Zion is left as a cottage in a vineyard, as a lodge in a garden of cucumbers, as a besieged city. |
| 9 Havde ikke Hærskarers Herre levnet os nogle få overlevende, var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra. | 9 Havde ikke Hærskares Herre levnet os en rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra. | 9 Except the LORD of hosts had left unto us a very small remnant, we should have been as Sodom, and we should have been like unto Gomorrah. |
| 10 Hør Herrens ord, Sodomas stormænd, lyt til vor Guds belæring, Gomorras folk! | 10 Lån øre til Herrens ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds åbenbaring, du Gomorrafolk! | 10 Hear the word of the LORD, ye rulers of Sodom; give ear unto the law of our God, ye people of Gomorrah. |
| 11 Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre? siger Herren. Jeg er mæt af brændofre af væddere og fedtet af fedekvæg; blod af tyre, lam og bukke vil jeg ikke have. | 11 Hvad skal jeg med alle eders slagtofre? siger Herren;jeg er mæt af væderbrændofre, af fedekalves fedt, har ej lyst til blod af okser og lam og bukke. | 11 To what purpose is the multitude of your sacrifices unto me? saith the LORD: I am full of the burnt offerings of rams, and the fat of fed beasts; and I delight not in the blood of bullocks, or of lambs, or of he goats. |
| 12 Når I kommer for at se mit ansigt, hvem kræver så af jer, at mine forgårde bliver trampet ned? | 12 Når i kommer at stedes for mit åsyn, hvo kræver da af jer, at min forgård trampes ned? | 12 When ye come to appear before me, who hath required this at your hand, to tread my courts? |
| 13 Bring ikke flere tomme afgrødeofre, røgelsesoffer væmmes jeg ved. Nymånedag og sabbat, festforsamling ? jeg kan ikke udholde festdag og ondskab; | 13 Bring ej flere tomme afgrødeofre, vederstyggelig offerrøg er de mig! Nymånefest, sabbat og festligt stævne jeg afskyr uret og festlig samling. | 13 Bring no more vain oblations; incense is an abomination unto me; the new moons and sabbaths, the calling of assemblies, I cannot away with; it is iniquity, even the solemn meeting. |
| 14 jeg hader jeres nymånedage og fester, de er blevet en byrde, jeg ikke kan bære. | 14 Eders nymånefester og højtider hader min, sjæl de er mig en byrde, jeg er træt af at bære. | 14 Your new moons and your appointed feasts my soul hateth: they are a trouble unto me; I am weary to bear them. |
| 15 Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, | 15 Breder i hænderne ud, skjuler jeg øjnene for jer. Hvor meget i så end beder, jeg hører det ikke. Eders hænder er fulde af blod; | 15 And when ye spread forth your hands, I will hide mine eyes from you: yea, when ye make many prayers, I will not hear: your hands are full of blood. |
| 16 vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, | 16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde, | 16 Wash you, make you clean; put away the evil of your doings from before mine eyes; cease to do evil; |
| 17 lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, hvis blade visner, skaf den faderløse ret, før enkens sag! | 17 lær det gode, læg vind på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag! | 17 Learn to do well; seek judgment, relieve the oppressed, judge the fatherless, plead for the widow. |
| 18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. | 18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. | 18 Come now, and let us reason together, saith the LORD: though your sins be as scarlet, they shall be as white as snow; though they be red like crimson, they shall be as wool. |
| 19 Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; | 19 Lyder i villigt, skal i æde landets goder; | 19 If ye be willing and obedient, ye shall eat the good of the land: |
| 20 men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt. | 20 står i genstridigt imod, skal i ædes af sværd. Thi Herrens mund har talt. | 20 But if ye refuse and rebel, ye shall be devoured with the sword: for the mouth of the LORD hath spoken it. |
| 21 Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by! Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere! | 21 At den skulle ende som skøge, den trofaste by, Zion, så fuld af ret, retfærdigheds hjem, men nu er der mordere. | 21 How is the faithful city become an harlot! it was full of judgment; righteousness lodged in it; but now murderers. |
| 22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er blandet med vand. | 22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er spædet med vand. | 22 Thy silver is become dross, thy wine mixed with water: |
| 23 Dine stormænd er oprørske; de er i ledtog med tyve. Alle elsker bestikkelse og jager efter gaver; de skaffer ikke den faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag. | 23 Tøjlesløse er dine førere, venner med tyve; gaver elsker de alle, jager efter stikpenge, skaffer ej faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag. | 23 Thy princes are rebellious, and companions of thieves: every one loveth gifts, and followeth after rewards: they judge not the fatherless, neither doth the cause of the widow come unto them. |
| 24 Derfor siger Herren, Hærskarers Herre, Israels Mægtige: Ve dem! Jeg gør gengæld mod mine fjender og tager hævn over mine modstandere. | 24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskares Herre, Israels vældige: »min gengælds ve over avindsmænd, min hævn over fjender! | 24 Therefore saith the Lord, the LORD of hosts, the mighty One of Israel, Ah, I will ease me of mine adversaries, and avenge me of mine enemies: |
| 25 Jeg vender min hånd imod dig; jeg udrenser dine slagger med lud og udskiller alt dit bly. | 25 Jeg vender min hånd imod dig, renser ud dine slagger i ovnen og udskiller alt dit bly. | 25 And I will turn my hand upon thee, and purely purge away thy dross, and take away all thy tin: |
| 26 Jeg giver dig dommere som før og rådsherrer som tidligere; så skal du kaldes retfærdigheds by, den trofaste stad. | 26 Jeg giver dig dommere som fordum, rådsherrer som før; så kaldes du retfærdigheds by, den trofaste stad. | 26 And I will restore thy judges as at the first, and thy counsellors as at the beginning: afterward thou shalt be called, The city of righteousness, the faithful city. |
| 27 Zion skal udfries med ret, dens indbyggere med retfærdighed. | 27 Zion genløses ved ret, de omvendte der ved retfærd. | 27 Zion shall be redeemed with judgment, and her converts with righteousness. |
| 28 Men ulykke skal ramme lovbrydere og syndere, og de, der har svigtet Herren, går til grunde. | 28 Men overtrædere og syndere knuses til hobe; hvo Herren svigter, forgår. | 28 And the destruction of the transgressors and of the sinners shall be together, and they that forsake the LORD shall be consumed. |
| 29 Skam skal I få af de ege, I elsker, skændsel skal I få af de haver, I har valgt jer! | 29 Thi skam vil i få af de ege, i elsker, skuffelse af lundene, i sætter så højt; | 29 For they shall be ashamed of the oaks which ye have desired, and ye shall be confounded for the gardens that ye have chosen. |
| 30 For I bliver som en eg, hvis blade visner, som en have, der ikke far vand; | 30 thi i bliver som en eg med visnende løv, som en lund, hvor der ikke er vand. | 30 For ye shall be as an oak whose leaf fadeth, and as a garden that hath no water. |
| 31 den stærke skal blive til blår og hans værk til en gnist; sammen går de op i luer, som ingen kan slukke. | 31 Den stærke bliver til blår, hans værk til en gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker. | 31 And the strong shall be as tow, and the maker of it as a spark, and they shall both burn together, and none shall quench them. |