Esajas bog 10 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ve jer, der giver onde love og udsteder uretfærdige forordninger | 1 Ve dem, der giver ulykkeslove og ivrigt fører uret til bogs | 1 Woe unto them that decree unrighteous decrees, and that write grievousness which they have prescribed; |
| 2 for at afvise de svages sag og berøve mit folks hjælpeløse deres ret, for at udbytte enker og udplyndre faderløse. | 2 for at trænge de ringe fra retten og røve de armes ret i mit folk, at enker kan blive deres bytte og faderløse kan plyndres. | 2 To turn aside the needy from judgment, and to take away the right from the poor of my people, that widows may be their prey, and that they may rob the fatherless! |
| 3 Hvad vil I gøre på straffens dag, når uvejret kommer fra det fjerne? Hvem vil I flygte til efter hjælp, og hvor vil I efterlade jeres rigdomme? | 3 Hvad gør i på straffens dag, når undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil i ty om hjælp, hvor gemmer i da eders rigdom? | 3 And what will ye do in the day of visitation, and in the desolation which shall come from far? to whom will ye flee for help? and where will ye leave your glory? |
| 4 Nej, de skal synke i knæ blandt fanger eller falde blandt dræbte. Trods det har hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig løftet. | 4 Enten må i knæle blandt fanger, eller også falde på valen! Men trods alt har hans vrede ej lagt sig, hans hånd er fremdeles rakt ud. | 4 Without me they shall bow down under the prisoners, and they shall fall under the slain. For all this his anger is not turned away, but his hand is stretched out still. |
| 5 Ve Assyrien, min vredes kæp, min harme er stokken i hans hånd. | 5 Ve Assur, min harmes kæp, min vrede er stokken i hans hånd. | 5 O Assyrian, the rod of mine anger, and the staff in their hand is mine indignation. |
| 6 Jeg sendte ham mod et gudløst folk, beordrede ham imod min vredes folk for at tage bytte og plyndre og trampe det ned som gadens ler. | 6 Jeg sender ham mod et vanhelligt folk, opbyder ham mod min vredes, folk til at gøre bytte og røve og trampe det ned som skarn på gaden. | 6 I will send him against an hypocritical nation, and against the people of my wrath will I give him a charge, to take the spoil, and to take the prey, and to tread them down like the mire of the streets. |
| 7 Men det var ikke det, han havde tænkt sig, det var ikke det, han havde planlagt; nej, han ville tilintetgøre og udrydde mange folk. | 7 Men han, han mener det ej så, hans hjerte tænker ej så. Nej, at ødelægge, det er hans attrå, at udrydde folk, ikke få. | 7 Howbeit he meaneth not so, neither doth his heart think so; but it is in his heart to destroy and cut off nations not a few. |
| 8 Han sagde: »Er mine stormænd ikke konger? | 8 Thi han siger: »Er ej mine høvedsmænd konger til hobe? | 8 For he saith, Are not my princes altogether kings? |
| 9 Gik det ikke Kalno som Karkemish? Gik det ikke Hamat som Arpad? Gik det ikke Samaria som Damaskus? | 9 Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus? | 9 Is not Calno as Carchemish? is not Hamath as Arpad? is not Samaria as Damascus? |
| 10 Når min hånd fandt frem til afgudernes riger, hvor der var flere gudebilleder end i Jerusalem og Samaria, | 10 Som min hånd fandt hen til afgudernes riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria | 10 As my hand hath found the kingdoms of the idols, and whose graven images did excel them of Jerusalem and of Samaria: |
| 11 kan jeg så ikke gøre mod Jerusalem og dens gudestøtter, som jeg gjorde mod Samaria og dens afguder?« | 11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets afguder?« | 11 Shall I not, as I have done unto Samaria and her idols, so do to Jerusalem and her idols? |
| 12 Men når Herren har fuldført hele sit værk på Zions-bjerg og i Jerusalem, vil jeg straffe Assyriens konge for frugten af hans hjertes hovmod og for hans stolte øjnes pral. | 12 Men når Herren fuldbyrder alt sit værk på Zions bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge assyrerkongens hjertes hovmodsfrugt og hans øjnes trodsige pral, | 12 Wherefore it shall come to pass, that when the Lord hath performed his whole work upon mount Zion and on Jerusalem, I will punish the fruit of the stout heart of the king of Assyria, and the glory of his high looks. |
| 13 For han har sagt: »jeg greb ind med min stærke hånd og i min visdom, for jeg er klog. Jeg fjernede folkenes grænser og plyndrede deres skatte; som den mægtige styrtede jeg herskere fra tronen. | 13 fordi han siger: »Med min, stærke hånd greb jeg ind, med min visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede folkeslags grænser og rev deres skatte til mig, stødte folk fra tronen i almagt; | 13 For he saith, By the strength of my hand I have done it, and by my wisdom; for I am prudent: and I have removed the bounds of the people, and have robbed their treasures, and I have put down the inhabitants like a valiant man: |
| 14 Min hånd fandt frem til folkenes rigdomme som til en fuglerede. Som man samler forladte æg, har jeg samlet hele jorden, og der var ingen, der slog med vingen eller åbnede næbbet og peb.« | 14 min hånd fandt til folkenes rigdom som hen til en fuglerede; som man sanker forladte æg, har jeg sanket den vide jord, og ingen rørte en vinge, åbnede næbbet og peb.« | 14 And my hand hath found as a nest the riches of the people: and as one gathereth eggs that are left, have I gathered all the earth; and there was none that moved the wing, or opened the mouth, or peeped. |
| 15 Praler øksen over for ham, der hugger med den? Hovmoder saven sig over for ham, der trækker den? Som om kæppen kan svinge ham, der løfter den, eller stokken løfte ham, der ikke er af træ! | 15 Mon øksen bryster sig mod den, som hugger, gør saven sig til mod den, som saver? Som om kæppen kan svinge den, der løfter den, stokken løfte, hvad ikke er træ! | 15 Shall the ax boast itself against him that heweth therewith? or shall the saw magnify itself against him that shaketh it? as if the rod should shake itself against them that lift it up, or as if the staff should lift up itself, as if it were no wood. |
| 16 Derfor sender Herren, Hærskarers Herre, svindsot i hans fede krop, og under hans pragt skal det brænde som en flammende ild. | 16 Derfor sender Herren Hærskares Herre, svindsot i hans fedme, og under hans herlighed luer en lue som luende ild; | 16 Therefore shall the Lord, the Lord of hosts, send among his fat ones leanness; and under his glory he shall kindle a burning like the burning of a fire. |
| 17 Israels lys bliver til en ild, dets Hellige til en flamme; den skal brænde og fortære hans tidsel og tjørn på én og samme dag. | 17 Israels lys bliver til ild og dets hellige til en flamme, og den brænder og fortærer hans tidsel og torn på een dag; | 17 And the light of Israel shall be for a fire, and his Holy One for a flame: and it shall burn and devour his thorns and his briers in one day; |
| 18 Den tilintetgør rub og stub i hans herlige skov og frugthave; han tæres fuldstændig hen. | 18 hans skovs og frugthaves herlighed skal den rydde rub og stub, og han bliver som en syg, der hentæres. | 18 And shall consume the glory of his forest, and of his fruitful field, both soul and body: and they shall be as when a standardbearer fainteth. |
| 19 Resten af træerne i hans skov bliver til at tælle, selv et barn kan skrive dem op. | 19 De træer, som levnes i hans skov, bliver det let at tælle; et barn kan skrive dem op. | 19 And the rest of the trees of his forest shall be few, that a child may write them. |
| 20 På den dag skal Israels rest og de overlevende fra Jakobs hus ikke mere støtte sig til ham, der slog dem, men i oprigtighed skal de støtte sig til Herren, Israels Hellige. | 20 På hin dag skal Israels rest og det, som undslipper af Jakobs hus, ikke mere støtte sig til den, der slår det, men til Herren, Israels hellige, i sandhed. | 20 And it shall come to pass in that day, that the remnant of Israel, and such as are escaped of the house of Jacob, shall no more again stay upon him that smote them; but shall stay upon the LORD, the Holy One of Israel, in truth. |
| 21 En rest vender om, Jakobs rest, til den vældige Gud. | 21 En rest skal omvende sig, Jakobs rest, til den vældige Gud. | 21 The remnant shall return, even the remnant of Jacob, unto the mighty God. |
| 22 For selv om dit folk, Israel, er talrigt som havets sand, skal kun en rest vende om. Tilintetgørelsen er besluttet, den strømmer frem med retfærdighed. | 22 Thi var end dit folk som sandet ved havet, Israel, kun en rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslået, og med retfærdighed vælter den frem; | 22 For though thy people Israel be as the sand of the sea, yet a remnant of them shall return: the consumption decreed shall overflow with righteousness. |
| 23 For Herren, Hærskarers Herre, vil gennemføre den tilintetgørelse, han har besluttet, på hele jorden. | 23 thi ødelæggelse og fastslået råd fuldbyrder Herren, Hærskares Herre, over al jorden. | 23 For the Lord GOD of hosts shall make a consumption, even determined, in the midst of all the land. |
| 24 Derfor siger Herren, Hærskarers Herre: »Mit folk, der bor på Zion, frygt ikke for Assyrien, når det slår dig med kæppen og løfter staven over dig, som det skete i Egypten. | 24 Derfor, så siger Herren, Hærskares Herre: Frygt ikke, mit folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med kæppen og løfter sin stok imod dig som fordum Ægypten! | 24 Therefore thus saith the Lord GOD of hosts, O my people that dwellest in Zion, be not afraid of the Assyrian: he shall smite thee with a rod, and shall lift up his staff against thee, after the manner of Egypt. |
| 25 For det varer kun kort tid, før vreden er forbi; så skal min harme tilintetgøre dem.« | 25 Thi end om en føje stund er vreden ovre, og min harme vender sig til deres fordærv. | 25 For yet a very little while, and the indignation shall cease, and mine anger in their destruction. |
| 26 Hærskarers Herre skal svinge svøben mod dem, som da Midjan blev slået ved Orebs klippe; han løfter sin stav over havet, som det skete i Egypten. | 26 Så svinger Hærskares Herre svøben imod det, som da midjan blev slået ved Orebs klippe; hans stok er udrakt imod havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten. | 26 And the LORD of hosts shall stir up a scourge for him according to the slaughter of Midian at the rock of Oreb: and as his rod was upon the sea, so shall he lift it up after the manner of Egypt. |
| 27 På den dag fjernes hans byrde fra dine skuldre og hans åg fra din nakke, for åget sprænges på grund af fedme. | 27 På hin dag tager han byrden af din skulder og åget af din nakke, ja, åget brister for fedme. | 27 And it shall come to pass in that day, that his burden shall be taken away from off thy shoulder, and his yoke from off thy neck, and the yoke shall be destroyed because of the anointing. |
| 28 Han rykker frem til Ajjat, går gennem Migron, i Mikmas efterlader han trosset. | 28 Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han trosset blive; | 28 He is come to Aiath, he is passed to Migron; at Michmash he hath laid up his carriages: |
| 29 De går gennem passet, i Geba slår de lejr for natten. Rama ryster, Sauls Gibea flygter. | 29 de går over passet: »i Geba holder vi natterast!« Rama ryster, Sauls Gibea flyr. | 29 They are gone over the passage: they have taken up their lodging at Geba; Ramah is afraid; Gibeah of Saul is fled. |
| 30 Skrig højt, Bat-Gallim, lyt efter, Lajsha, giv svar, Anatot! | 30 Skrig højt, Gallims datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot! | 30 Lift up thy voice, O daughter of Gallim: cause it to be heard unto Laish, O poor Anathoth. |
| 31 Madmena tager flugten, Gebims indbyggere bringer sig i sikkerhed | 31 Madmena flyr, Gebims folk bjærger deres gods. | 31 Madmenah is removed; the inhabitants of Gebim gather themselves to flee. |
| 32 Endnu i dag står han i Nob, han svinger hånden mod Zions datters-bjerg, Jerusalems høj. | 32 Endnu i dag står han i Nob; han svinger hånden mod Zions datters bjerg, Jerusalems høj -33 se, Herren, Hærskares Herre, afhugger hans grene med gru; de knejsende stammer fældes, de stolte træer må segne. | 32 As yet shall he remain at Nob that day: he shall shake his hand against the mount of the daughter of Zion, the hill of Jerusalem. Behold, the Lord, the LORD of hosts, shall lop the bough with terror: and the high ones of stature shall be hewn down, and the haughty shall be humbled. |
| 33 Endnu i dag står han i Nob, han svinger hånden mod Zions datters-bjerg, Jerusalems høj. | 33 se, Herren, Hærskares Herre, afhugger hans grene med gru; de knejsende stammer fældes, de stolte træer må segne. | 33 As yet shall he remain at Nob that day: he shall shake his hand against the mount of the daughter of Zion, the hill of Jerusalem. Behold, the Lord, the LORD of hosts, shall lop the bough with terror: and the high ones of stature shall be hewn down, and the haughty shall be humbled. |
| 34 Men Herren, Hærskarers Herre, hugger grenene af under rædsel; de knejsende stammer fældes, de høje træer segner. Han rydder skovens tætte krat med øksen, Libanon falder for den Mægtige. | 34 Med jernet gør han lyst i skovens tykning, og Libanon falder for den herlige. | 34 And he shall cut down the thickets of the forest with iron, and Lebanon shall fall by a mighty one. |