Esajas bog 14 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herren viser barmhjertighed mod Jakob og udvælger Israel på ny; han lader dem bo i deres land. Fremmede skal slutte sig til dem og høre til Jakobs hus. | 1 Thi Herren forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste bo i deres eget land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs hus. | 1 For the LORD will have mercy on Jacob, and will yet choose Israel, and set them in their own land: and the strangers shall be joined with them, and they shall cleave to the house of Jacob. |
| 2 Folkene skal føre dem hjem, og Israels hus skal tage folkene i eje som trælle og trælkvinder i Herrens land. Deres fangevogtere skal de holde som fanger, og de skal herske over deres tyranner. | 2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels hus skal i Herrens land tage folkeslagene i eje som trælle og trælkvinder; de skal gøre dem til fanger, hvis fanger de var, og herske over deres bødler. | 2 And the people shall take them, and bring them to their place: and the house of Israel shall possess them in the land of the LORD for servants and handmaids: and they shall take them captives, whose captives they were; and they shall rule over their oppressors. |
| 3 Den dag Herren giver dig fred for din møje og pine og for det hårde arbejde, som blev pålagt dig, | 3 På den dag Herren giver dig hvile for din møje og uro og for den hårde trældom, der lagdes på dig, | 3 And it shall come to pass in the day that the LORD shall give thee rest from thy sorrow, and from thy fear, and from the hard bondage wherein thou wast made to serve. |
| 4 skal du synge denne spottesang om Babylons konge: Tænk, at det er ude med tyrannen, det er slut med hans vilde hærgen! | 4 Skal du istemme denne spottevise om Babels konge: Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst! | 4 That thou shalt take up this proverb against the king of Babylon, and say, How hath the oppressor ceased! the golden city ceased! |
| 5 Herren har brækket de ugudeliges stok, herskernes kæp. | 5 Herren har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, | 5 The LORD hath broken the staff of the wicked, and the sceptre of the rulers. |
| 6 I vrede ramte de folkene med slag på slag, de underkuede folkeslagene i harme, forfulgte dem uden skånsel. | 6 som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang. | 6 He who smote the people in wrath with a continual stroke, he that ruled the nations in anger, is persecuted, and none hindereth. |
| 7 Hele jorden finder ro og hvile, den bryder ud i jubel. | 7 Al jorden har fred og ro, bryder ud i jubel; | 7 The whole earth is at rest, and is quiet: they break forth into singing. |
| 8 Enebærtræerne glæder sig sammen med Libanons cedre: »Nu er du faldet, ingen drager op for at fælde os.« | 8 selv cypresserne glæder sig over dig, Libanons cedre: »siden dit fald kommer ingen op for at fælde os!« | 8 Yea, the fir trees rejoice at thee, and the cedars of Lebanon, saying, Since thou art laid down, no feller is come up against us. |
| 9 Dødsriget dernede ryster, når du kommer; dødningene vækkes op, alle jordens herskere; alle folkenes konger rejser sig fra deres troner. | 9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i møde, vækker for din skyld dødninger, al jordens store, jager alle folkenes konger op fra tronen; | 9 Hell from beneath is moved for thee to meet thee at thy coming: it stirreth up the dead for thee, even all the chief ones of the earth; it hath raised up from their thrones all the kings of the nations. |
| 10 De hilser dig alle med disse ord: »Også du er blevet afmægtig ligesom vi, nu ligner du os. | 10 de tager alle til orde og siger til dig: »også du blev kraftløs som vi, du blev vor lige!« | 10 All they shall speak and say unto thee, Art thou also become weak as we? art thou become like unto us? |
| 11 Din stolthed og dine klingende harper er styrtet i dødsriget; dit leje er maddiker, dit tæppe er orme.« | 11 Til dødsriget sendtes din højhed, dine harpers brus, dit leje er redt med råddenskab, dit tæppe er orme. | 11 Thy pomp is brought down to the grave, and the noise of thy viols: the worm is spread under thee, and the worms cover thee. |
| 12 Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene. | 12 Nej, at du faldt fra himlen; du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! | 12 How art thou fallen from heaven, O Lucifer, son of the morning! how art thou cut down to the ground, which didst weaken the nations! |
| 13 Du sagde ved dig selv: »Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på-bjerget, hvor guderne samles, i det yderste nord. | 13 Du, som sagde. I hjertet: »Jeg stormer himlen, rejser min, trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, | 13 For thou hast said in thine heart, I will ascend into heaven, I will exalt my throne above the stars of God: I will sit also upon the mount of the congregation, in the sides of the north: |
| 14 Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste.« | 14 stiger op over skyernes højder, den højeste lig« | 14 Yet thou shalt be brought down to hell, to the sides of the pit. |
| 15 Men du er blevet styrtet i dødsriget, ned i afgrundens dyb. | 15 Ja, ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen! | 15 I will ascend above the heights of the clouds; I will be like the most High. |
| 16 Når de ser dig, vil de stirre på dig og lægge nøje mærke til dig: »Var det ham, der fik jorden til at ryste og fik kongeriger til at vakle? | 16 Ser man dig, stirrer man på dig med undrende blikke: »Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at skælve, | 16 They that see thee shall narrowly look upon thee, and consider thee, saying, Is this the man that made the earth to tremble, that did shake kingdoms; |
| 17 Han gjorde verden til en ørken og rev byerne ned. Han åbnede ikke fangernes fængsel.« | 17 ham, som gjorde verden til ørk og jævnede byer, ikke gav fangerne fri til at drage mod hjemmet?« | 17 That made the world as a wilderness, and destroyed the cities thereof; that opened not the house of his prisoners? |
| 18 Alle folkenes konger hviler med hæder, hver i sin bolig. | 18 folkenes konger hviler med ære hver i sit hus, | 18 All the kings of the nations, even all of them, lie in glory, every one in his own house. |
| 19 Men du er slængt hen uden grav som en foragtet kvist, omgivet af dræbte, der blev gennemboret med sværd og styrtet i den stenfyldte afgrund. Du er et nedtrampet lig! | 19 men du er slængt hen uden grav som et usseligt foster, dækket af faldne, slagne med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel. | 19 But thou art cast out of thy grave like an abominable branch, and as the raiment of those that are slain, thrust through with a sword, that go down to the stones of the pit; as a carcase trodden under feet. |
| 20 Du skal ikke forenes med dem i graven, for du lagde dit land øde og dræbte dit folk. Ingen skal mere nævne den slægt af forbrydere! | 20 I graven samles du ikke med dine fædre, fordi du ødte dit land og dræbte dit folk. Ugerningsmændenes afkom skal aldrig nævnes. | 20 Thou shalt not be joined with them in burial, because thou hast destroyed thy land, and slain thy people: the seed of evildoers shall never be renowned. |
| 21 Gør slagtebænken klar til hans sønner for fædrenes synd! De skal ikke rejse sig og erobre jorden og fylde verden med byer. | 21 Bered hans sønner et blodbad for faderens brøde! De skal ikke stå op og indtage jorden og fylde verden med sfæder. | 21 Prepare slaughter for his children for the iniquity of their fathers; that they do not rise, nor possess the land, nor fill the face of the world with cities. |
| 22 Men jeg vil rejse mig mod dem, siger Hærskarers Herre. Jeg udrydder Babyloniens navn og rest, slægt og efterkommere, siger Herren. | 22 Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskares Herre, og udrydder af Babel navn og rest, skud og spire, lyder det fra Herren; | 22 For I will rise up against them, saith the LORD of hosts, and cut off from Babylon the name, and remnant, and son, and nephew, saith the LORD. |
| 23 Jeg gør det til en sump, hvor hejrer bor. Jeg fejer det ud med tilintetgørelsens kost, siger Hærskarers Herre. | 23 jeg gør det til rørdrummers eje og til side sumpe; jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra Hærskares Herre. | 23 I will also make it a possession for the bittern, and pools of water: and I will sweep it with the besom of destruction, saith the LORD of hosts. |
| 24 Hærskarers Herre sværger: »Som jeg har tænkt mig det, skal det ske, som jeg har planlagt, skal det lykkes: | 24 Hærskares Herre har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast: | 24 The LORD of hosts hath sworn, saying, Surely as I have thought, so shall it come to pass; and as I have purposed, so shall it stand: |
| 25 Jeg knuser Assyrien i mit land og nedtramper det på mit-bjerg. Dets åg skal fjernes fra mit folk, byrden fjernes fra dets skuldre.« | 25 Jeg knuser Assur i mit land, ned tramper ham på mine bjerge, hans åg skal vige fra dem, hans byrde skal vige fra dets skuldre. | 25 That I will break the Assyrian in my land, and upon my mountains tread him under foot: then shall his yoke depart from off them, and his burden depart from off their shoulders. |
| 26 Det er den plan, der er lagt for hele jorden, det er den hånd, der er løftet mod alle folkene. | 26 Det er, hvad jeg satte mig for imod al jorden, det er den hånd, som er udrakt mod alle folk. | 26 This is the purpose that is purposed upon the whole earth: and this is the hand that is stretched out upon all the nations. |
| 27 Hærskarers Herre har planlagt det, hvem kan sætte det ud af kraft? Når hans hånd er løftet, hvem kan da tvinge den tilbage? | 27 Thi Hærskares Herres råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte hånd, hvo tvinger vel den tilbage? | 27 For the LORD of hosts hath purposed, and who shall disannul it? and his hand is stretched out, and who shall turn it back? |
| 28 I kong Akaz' dødsår kom dette profetudsagn: | 28 I kong Akaz's dødsår kom dette udsagn: | 28 In the year that king Ahaz died was this burden. |
| 29 Glæd dig ikke, Filistæa, over at stokken, der slog dig, er brækket; fra slangens rod skyder en øgle frem, og dens frugt er en flyvende drage. | 29 Glæd dig ej, hele filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af slangerod kommer en øgle, dens frugt er en flyvende drage. | 29 Rejoice not thou, whole Palestina, because the rod of him that smote thee is broken: for out of the serpent's root shall come forth a cockatrice, and his fruit shall be a fiery flying serpent. |
| 30 De svage skal græsse på mine enge, de fattige skal lejre sig trygt. Men din rod lader jeg omkomme af sult, og hvad der er tilbage, dræber jeg. | 30 På min vang skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit afkom ved sult; hvad der levnes, slår jeg ihjel. | 30 And the firstborn of the poor shall feed, and the needy shall lie down in safety: and I will kill thy root with famine, and he shall slay thy remnant. |
| 31 Hyl, du port! Skrig, du by! Skælv i angst, Filistæa! Fra nord kommer røg, ingen kan flygte fra ilden. | 31 Hyl, port, skrig, by, angst gribe dig, hele filisterland! Thi nordenfra kommer røg, i fjendeskaren nøler ingen. | 31 Howl, O gate; cry, O city; thou, whole Palestina, art dissolved: for there shall come from the north a smoke, and none shall be alone in his appointed times. |
| 32 Hvad skal man svare folkenes sendebud? At Herren har grundlagt Zion, og dér skal hans hjælpeløse folk søge tilflugt. | 32 Og hvad skal der svares folkets sendebud? At Herren har grundfæstet Zion, og de arme i hans folk søger tilflugt der. | 32 What shall one then answer the messengers of the nation? That the LORD hath founded Zion, and the poor of his people shall trust in it. |