Esajas bog 21 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Et profetudsagn om ørkenen ved Havet. Som hvirvelvind følger på hvirvelvind i Sydlandet, kommer det fra ørkenen, fra det frygtelige land. | 1 Et udsagn om havørknen. Som hvirvlende storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra ørkenen, det grufulde land. | 1 The burden of the desert of the sea. As whirlwinds in the south pass through; so it cometh from the desert, from a terrible land. |
| 2 Jeg har modtaget et grufuldt syn: Den troløse er troløs, voldsmanden øver vold. Til angreb, Elam! Til belejring, Medien! Jeg gør ende på suk og klage. | 2 Så svart et syn blev mig meldt: »Ransmænd raner, hærmænd hærger! Frem, elamiter! Til belejring, meder! Alle suk gør jeg ende på!« | 2 A grievous vision is declared unto me; the treacherous dealer dealeth treacherously, and the spoiler spoileth. Go up, O Elam: besiege, O Media; all the sighing thereof have I made to cease. |
| 3 Derfor ryster mine lænder og skælver, veerne kommer over mig som over en fødende, jeg kan ikke høre af angst, jeg kan ikke se af rædsel. | 3 Derfor fyldes mine lænder af skælven, jeg gribes af veer som, fødende kvinde, døv af svimmelhed, blind af skræk, | 3 Therefore are my loins filled with pain: pangs have taken hold upon me, as the pangs of a woman that travaileth: I was bowed down at the hearing of it; I was dismayed at the seeing of it. |
| 4 Mit hjerte er faret vild, frygten overvælder mig. Skumringen, jeg længtes efter, er blevet min rædsel. | 4 mit hjerte forvirres, gru falder på mig; skumringen, jeg elsker, bliver mig til angst. | 4 My heart panted, fearfulness affrighted me: the night of my pleasure hath he turned into fear unto me. |
| 5 Man dækker bord og breder tæpper ud, man spiser og drikker. »Rejs jer, stormænd, gnid skjoldet med olie!« | 5 Bordet dækkes, hynder bredes, man spiser og drikker, »op i fyrster, salv eders skjolde!« | 5 Prepare the table, watch in the watchtower, eat, drink: arise, ye princes, and anoint the shield. |
| 6 Dette siger Herren til mig: »Sæt en vagtpost ud, han skal melde, hvad han ser. | 6 thi så sagde Herren til mig: »gå hen og stil vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde. | 6 For thus hath the Lord said unto me, Go, set a watchman, let him declare what he seeth. |
| 7 Ser han vogne med heste spændt for, ryttere på æsler, ryttere på kameler, da skal han lytte, lytte opmærksomt.« | 7 Og ser han ryttere, et par komme ridende, en rytter på æsel, en rytter på kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!« | 7 And he saw a chariot with a couple of horsemen, a chariot of asses, and a chariot of camels; and he hearkened diligently with much heed: |
| 8 Da råber han, som holder udkig: »Herre, dag efter dag står jeg på vagt, nat efter nat er jeg på min post. | 8 og han råbte: »Se, o Herre, på varden står jeg bestandig, dagen lang, og på min vagtpost står jeg trolig | 8 And he cried, A lion: My lord, I stand continually upon the watchtower in the daytime, and I am set in my ward whole nights: |
| 9 Se, nu kommer mænd på vogne med heste spændt for.« Så råber han: »Faldet, ja, faldet er Babylon, alle dens gudebilleder ligger knust på jorden.« | 9 nat efter nat!« Men se, da kom der ridende mænd, et par kom ridende; de råbte: »Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets guder i støvet!« | 9 And, behold, here cometh a chariot of men, with a couple of horsemen. And he answered and said, Babylon is fallen, is fallen; and all the graven images of her gods he hath broken unto the ground. |
| 10 Du mit folk, som blev tærsket på tærskepladsen! Det, jeg har hørt fra Hærskarers Herre, Israels Gud, har jeg nu fortalt jer! | 10 Mit knuste, mit tærskede folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskares Herre, fra Israels Gud, det melder jeg eder. | 10 O my threshing, and the corn of my floor: that which I have heard of the LORD of hosts, the God of Israel, have I declared unto you. |
| 11 Et profetudsagn om Duma. Der er en, der råber til mig fra Se'ir: »Vægter, hvornår er natten gået, vægter, hvornår er natten gået?« | 11 Et udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: »Vægter, hvordan skrider natten, vægter, hvordan skrider natten?« | 11 The burden of Dumah. He calleth to me out of Seir, Watchman, what of the night? Watchman, what of the night? |
| 12 Vægteren svarer: »Der kommer en morgen, men også en nat. Vil I spørge, så spørg! Kom igen en anden gang!« | 12 Vægteren svarer: »Morgen kommer, men også nat! Vil i spørge, så spørg! Kom kun igen!« | 12 The watchman said, The morning cometh, and also the night: if ye will inquire, inquire ye: return, come. |
| 13 Et profetudsagn om ødemarken. I, Dedans karavaner, søg nattely i ødemarkens krat. | 13 Et udsagn: »I ødemarken«. Søg nattely i ødemarkens krat, i Dedans karavaner! | 13 The burden upon Arabia. In the forest in Arabia shall ye lodge, O ye travelling companies of Dedanim. |
| 14 I, der bor i Temas Land, bring vand ud til de tørstende, gå flygtningene i møde med brød! | 14 Bring de tørstige vand i møde, I, som bor i temas land, mød de flyende med brød! | 14 The inhabitants of the land of Tema brought water to him that was thirsty, they prevented with their bread him that fled. |
| 15 De er flygtet for sværdet, for det dragne sværd og den spændte bue, for krigens tunge byrde. | 15 Thi de er på flugt for sværd, på flugt for det dragne sværd, på flugt for den spændte bue, på flugt for krigens tynge. | 15 For they fled from the swords, from the drawn sword, and from the bent bow, and from the grievousness of war. |
| 16 Dette siger Herren til mig: »Om et år, som daglejeren beregner det, skal al Kedars herlighed forsvinde. | 16 Thi så sagde Herren til mig: »Et år endnu, som daglejeren regner året, og det er ude med al Kedars herlighed. | 16 For thus hath the Lord said unto me, Within a year, according to the years of an hireling, and all the glory of Kedar shall fail: |
| 17 Der bliver kun en lille rest af Kedars heltes buer tilbage.« For Herren, Israels Gud, har talt. | 17 Resten af Kedars heltes buer skal være ringe, så sandt Herren, Israels Gud, har talet.« | 17 And the residue of the number of archers, the mighty men of the children of Kedar, shall be diminished: for the LORD God of Israel hath spoken it. |