Esajas bog 22 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Et profetudsagn om Synernes-dal. Hvad er der sket dig, siden alle stiger op på tagene, | 1 Et udsagn: »Synernes dal«. Hvad tænker du på, siden alle stiger op på tagene, | 1 The burden of the valley of vision. What aileth thee now, that thou art wholly gone up to the housetops? |
| 2 du by, fuld af larm og tummel, du jublende stad? Dine dræbte er ikke dræbt af sværdet og ikke faldet i krig; | 2 du larmende, støjende by, du jublende stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i krig! | 2 Thou that art full of stirs, a tumultuous city, a joyous city: thy slain men are not slain with the sword, nor dead in battle. |
| 3 alle dine stormænd tog flugten, de undveg buen, alle dine mægtige blev lagt i lænker, skønt de var flygtet langt bort. | 3 Alle dine høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine helte, væbnet med buer, blev fanget. | 3 All thy rulers are fled together, they are bound by the archers: all that are found in thee are bound together, which have fled from far. |
| 4 Derfor sagde jeg: »Vend blikket fra mig, jeg må græde bittert. Træng jer ikke på for at trøste mig, fordi mit folks datter er ødelagt.« | 4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit folk er lagt øde! | 4 Therefore said I, Look away from me: I will weep bitterly, labour not to comfort me, because of the spoiling of the daughter of my people. |
| 5 For Herren, Hærskarers Herre, har en dag, en dag med rædsel, undertrykkelse og forvirring. I Synernes-dal lød der larm og spektakel, der lød skrig mellem-bjergene. | 5 Thi en dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskares Herre, til rede! I synernes dal brødes mure ned, mod bjerget hørtes skrig; | 5 For it is a day of trouble, and of treading down, and of perplexity by the Lord GOD of hosts in the valley of vision, breaking down the walls, and of crying to the mountains. |
| 6 Elam løftede sit kogger, Aram steg til hest, Kir tog skjoldet frem. | 6 Elam løftede koggeret, Aram satte sig til hest, Kir tog skjoldene ud; | 6 And Elam bare the quiver with chariots of men and horsemen, and Kir uncovered the shield. |
| 7 Dine prægtige-dale fyldtes med vogne, rytterne tog opstilling foran portene | 7 og de bedste iblandt dine dale fyldtes med vogne og heste, lige til porten stod de. | 7 And it shall come to pass, that thy choicest valleys shall be full of chariots, and the horsemen shall set themselves in array at the gate. |
| 8 og fjernede Judas forsvarsværker. Den dag satte I jeres håb til våbnene i Skovhuset. | 8 Han borttog Judas værn. På den dag så i hen til skovhusets rustkammer, | 8 And he discovered the covering of Judah, and thou didst look in that day to the armour of the house of the forest. |
| 9 I så, at der var mange revner i Davidsbyens mure. Så samlede I vandet i Nedredammen. | 9 og i så, hvor mange revner der var i Davidsbyen. I samlede nedredammens vand, | 9 Ye have seen also the breaches of the city of David, that they are many: and ye gathered together the waters of the lower pool. |
| 10 I gennemgik Jerusalems huse og rev nogle ned for at befæste bymuren. | 10 gik Jerusalems huse igennem og rev husene ned for at gøre muren stærk. | 10 And ye have numbered the houses of Jerusalem, and the houses have ye broken down to fortify the wall. |
| 11 I anlagde en dam mellem de to mure til vandet fra Gammeldammen. Men I satte ikke jeres håb til ham, der havde skabt alt dette, og I så ikke, at det var ham, der havde dannet det for længst. | 11 I gravede mellem de to mure en fordybning til den gamle dams vand. Men til ham, der virked det, skued i ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst. | 11 Ye made also a ditch between the two walls for the water of the old pool: but ye have not looked unto the maker thereof, neither had respect unto him that fashioned it long ago. |
| 12 Den dag kaldte Herren, Hærskarers Herre, til gråd og klage. Man skulle klippe sig skaldet og klæde sig i sæk. | 12 På hin dag kaldte Herren, Hærskares Herre, til gråd og sorg, til hovedragning og sæk. | 12 And in that day did the Lord GOD of hosts call to weeping, and to mourning, and to baldness, and to girding with sackcloth: |
| 13 Men der var fryd og glæde, man dræbte okser og slagtede får, man spiste kød og drak vin; man åd og drak, »for i morgen skal vi dø!« | 13 Men se, der er fryd og glæde, man slår okser ned, slagter får, æder kød og får vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i morgen dør vi!« | 13 And behold joy and gladness, slaying oxen, and killing sheep, eating flesh, and drinking wine: let us eat and drink; for to morrow we shall die. |
| 14 Men Hærskarers Herre lod det lyde i mine ører: Denne synd kan ikke sones, før I dør, sagde Herren, Hærskarers Herre. | 14 men Hærskares Herre åbenbared for mit øre: »Den synd,« siger Herren, hærskarers herre, »får i ikke sonet, førend i dør!« | 14 And it was revealed in mine ears by the LORD of hosts, Surely this iniquity shall not be purged from you till ye die, saith the Lord GOD of hosts. |
| 15 Dette sagde Herren, Hærskarers Herre: Gå hen til denne slotsforvalter, hofchefen Shebna, og sig: | 15 Så siger Herren, Hærskares Herre: Gå hen og sig til denne foged, slotshøvedsmanden Sjebna: | 15 Thus saith the Lord GOD of hosts, Go, get thee unto this treasurer, even unto Shebna, which is over the house, and say, |
| 16 Hvad og hvem giver dig ret til at udhugge dig en grav her? Du udhugger en grav højt oppe, mejsler en bolig ud i klippen. | 16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din grav, udhugger dig en grav højt oppe, huler dig en bolig i klippen! | 16 What hast thou here? and whom hast thou here, that thou hast hewed thee out a sepulchre here, as he that heweth him out a sepulchre on high, and that graveth an habitation for himself in a rock? |
| 17 Men Herren vil slynge dig langt bort, du stærke mand; han vil gribe fat i dig, | 17 Se, Herren slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte, | 17 Behold, the LORD will carry thee away with a mighty captivity, and will surely cover thee. |
| 18 vikle dig sammen og kaste dig hen som en bold til et vidtstrakt land. Dér skal du dø, og dér skal dine fornemme vogne blive til skændsel for din herres hus. | 18 han knytter dig sammen til et knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt land! Der skal du dø, der din æresvogn komme, du skændsel for din herres hus! | 18 He will surely violently turn and toss thee like a ball into a large country: there shalt thou die, and there the chariots of thy glory shall be the shame of thy lord's house. |
| 19 Jeg støder dig ned fra din stilling og styrter dig fra dit embede. | 19 Jeg støder dig bort fra din stilling og styrter dig fra din post. | 19 And I will drive thee from thy station, and from thy state shall he pull thee down. |
| 20 På den dag vil jeg tilkalde min tjener Eljakim, Hilkijas søn. | 20 Men på hin dag kalder jeg min tjener Eljakim, Hilkijas søn, | 20 And it shall come to pass in that day, that I will call my servant Eliakim the son of Hilkiah: |
| 21 Jeg vil give ham din kjortel på, binde dit skærf om ham og overdrage ham din myndighed. Han skal blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. | 21 og iklæder ham din kjortel, omgjorder ham med dit bælte og lægger din myndighed i hans hånd. Han skal blive en fader for Jerusalems indbyggere og Judas hus. | 21 And I will clothe him with thy robe, and strengthen him with thy girdle, and I will commit thy government into his hand: and he shall be a father to the inhabitants of Jerusalem, and to the house of Judah. |
| 22 Jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder; og når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op. | 22 Jeg lægger nøglen til Davids hus på hans skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op, | 22 And the key of the house of David will I lay upon his shoulder; so he shall open, and none shall shut; and he shall shut, and none shall open. |
| 23 Jeg banker ham ind som en nagle på et solidt sted, så han bliver en ærestrone for sin fars hus. | 23 jeg fæster ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal blive til hæder for sit fædrenehus. | 23 And I will fasten him as a nail in a sure place; and he shall be for a glorious throne to his father's house. |
| 24 Hele vægten af hans fars hus hænger på ham som kviste og blade ? alle småtingene, både skåle og krukker. | 24 Men hænger hans fædrenehus's hele vægt sig på ham, skud og vildskud, alle småkar, fra fadene til alle krukkerne, | 24 And they shall hang upon him all the glory of his father's house, the offspring and the issue, all vessels of small quantity, from the vessels of cups, even to all the vessels of flagons. |
| 25 På den dag, siger Hærskarers Herre, skal naglen gå løs, selv om den var sat solidt fast; den bliver revet ud og falder ned, og alt det, der hang på den, bliver knust. Herren har talt. | 25 så skal det ske på den dag, lyder det fra Hærskares Herre, at naglen, der var fæstet på et sikkert sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi Herren har talet! | 25 In that day, saith the LORD of hosts, shall the nail that is fastened in the sure place be removed, and be cut down, and fall; and the burden that was upon it shall be cut off: for the LORD hath spoken it. |