Esajas bog 23 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Et profetudsagn om Tyrus. I skal jamre, Tarshish?skibe! For deres huse blev ødelagt; da de kom tilbage fra kittæernes land, fik de det at vide. | 1 Et udsagn om Tyrus. Jamrer, i tarsisskibe, eders fæstning er i grus! De får det at vide på vejen fra Kyperns land. | 1 The burden of Tyre. Howl, ye ships of Tarshish; for it is laid waste, so that there is no house, no entering in: from the land of Chittim it is revealed to them. |
| 2 I skal klage, kystboere, I handelsfolk fra Sidon, hvis sendebud drager over | 2 Det er ude med kystlandets folk, med Zidons købmænd, hvis sendebud for over havet, | 2 Be still, ye inhabitants of the isle; thou whom the merchants of Zidon, that pass over the sea, have replenished. |
| 3 de store have. Det, der blev sået ved Shihor og høstet ved Nilen, var deres afgrøde, for de handlede med folkene. | 3 de mange vande, hvis indkomst var Sjihors sæd, hvis vinding alverdens varer. | 3 And by great waters the seed of Sihor, the harvest of the river, is her revenue; and she is a mart of nations. |
| 4 Du skal blive til skamme, Sidon, du havfæstning, for havet siger: »Jeg får ikke veer og føder ikke; jeg opfostrer ikke unge mænd og har ingen unge piger at opdrage.« | 4 Skam få du, Zidon, thi havet siger: »jeg har ikke haft veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret ynglinge, opfødt jomfruer!« | 4 Be thou ashamed, O Zidon: for the sea hath spoken, even the strength of the sea, saying, I travail not, nor bring forth children, neither do I nourish up young men, nor bring up virgins. |
| 5 Når rygtet om Tyrus når til Egypten, skælver de ved at høre det. | 5 Når rygtet når Ægypten, skælver de ved rygtet om Tyrus. | 5 As at the report concerning Egypt, so shall they be sorely pained at the report of Tyre. |
| 6 Drag af sted til Tarshish, I skal jamre, kystboere! | 6 Drag over til Tarsis og jamrer, i kystlandets folk! | 6 Pass ye over to Tarshish; howl, ye inhabitants of the isle. |
| 7 Er dette jeres jublende by, der blev til i ældgamle dage, og hvorfra I drog ud for at bo i det fjerne? | 7 Er det eders jublende by fra urtids dage, hvis fødder førte den viden om som gæst? | 7 Is this your joyous city, whose antiquity is of ancient days? her own feet shall carry her afar off to sojourn. |
| 8 Hvem har planlagt dette mod Tyrus, den kronede by, hvis handelsfolk er stormænd, og hvis købmænd hører til jordens fornemme? | 8 Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis købmænd var fyrster, hvis kræmmere jordens adel? | 8 Who hath taken this counsel against Tyre, the crowning city, whose merchants are princes, whose traffickers are the honourable of the earth? |
| 9 Hærskarers Herre har planlagt det for at vanære al den stolte pragt og bringe skam over alle jordens fornemme. | 9 Det gjorde Hærskares Herre for at vanære hovmod, skænde al stolthed, al jordens adel. | 9 The LORD of hosts hath purposed it, to stain the pride of all glory, and to bring into contempt all the honourable of the earth. |
| 10 Dyrk din jord, som de gør langs Nilen, du Tarshish?datter, du har ikke længere noget værft. | 10 Græd, i tarsisskibe, havn er der ikke mer! | 10 Pass through thy land as a river, O daughter of Tarshish: there is no more strength. |
| 11 Herren løftede sin hånd mod havet og fik kongeriger til at ryste; han gav befaling til at ødelægge Kana'ans fæstninger. | 11 Han udrakte hånden mod havet, rystede riger, Herren samled folk for at jævne Kana'ans fæstninger. | 11 He stretched out his hand over the sea, he shook the kingdoms: the LORD hath given a commandment against the merchant city, to destroy the strong holds thereof. |
| 12 Herren sagde: »Du skal ikke juble mere, Sidons datter, du mishandlede jomfru. Rejs dig, og drag til kittæerne; men heller ikke der finder du ro.« | 12 Han sagde: »Aldrig mer skal du juble, du voldtagne jomfru, Zidons datter! Stå op, drag over til kypern, selv der skal du ej finde hvile!« | 12 And he said, Thou shalt no more rejoice, O thou oppressed virgin, daughter of Zidon: arise, pass over to Chittim; there also shalt thou have no rest. |
| 13 Se kaldæernes land! Det er det folk, der ikke er til. Assyrien bestemte det til skibsfart. De rejste belejringstårne og sløjfede dets borge og lagde det i ruiner. | 13 se til kyprioternes land! Søfarere grunded det folk; de rejste dets vagttårne, byer og borge. Han gjorde det til en ruinhob. | 13 Behold the land of the Chaldeans; this people was not, till the Assyrian founded it for them that dwell in the wilderness: they set up the towers thereof, they raised up the palaces thereof; and he brought it to ruin. |
| 14 I skal jamre, Tarshish?skibe, for jeres fæstning er ødelagt! | 14 Jamrer, i tarsisskibe, eders fæstning er i grus! | 14 Howl, ye ships of Tarshish: for your strength is laid waste. |
| 15 Til den tid skal Tyrus glemmes i halvfjerds år, én konges levetid. Når halvfjerds år er gået, skal det gå Tyrus, som der står i Skøgesangen: | 15 På hin dag skal Tyrus gå ad glemme i halvfjerdsindstyve år, som i een konges dage. Men efter halvfjerdsindstyve års forløb skal det gå med Tyrus som med skøgen i visen: | 15 And it shall come to pass in that day, that Tyre shall be forgotten seventy years, according to the days of one king: after the end of seventy years shall Tyre sing as an harlot. |
| 16 »Tag din citer, og gå rundt i byen, du glemte skøge! Spil smukt, og syng længe, så man husker dig!« | 16 Tag din citer, gå rundt i byen, du glemte skøge, leg smukt på strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i hu!« | 16 Take an harp, go about the city, thou harlot that hast been forgotten; make sweet melody, sing many songs, that thou mayest be remembered. |
| 17 Når de halvfjerds år er gået, vil Herren tage sig af Tyrus, så hun atter tjener sin skøgeløn. Hun skal hore med jordens kongeriger over hele verden. | 17 Efter halvfjerdsindstyve års forløb vil Herren se til Tyrus; det skal atter modtage skøgeløn og bole med alverdens riger på den vide jord. | 17 And it shall come to pass after the end of seventy years, that the LORD will visit Tyre, and she shall turn to her hire, and shall commit fornication with all the kingdoms of the world upon the face of the earth. |
| 18 Men hendes fortjeneste skal helliges Herren; den skal ikke lægges til side og spares op, men tilfalde dem, der bor hos Herren, så de kan spise sig mætte og klæde sig smukt. | 18 Men dets vinding og skøgeløn skal helliges Herren; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for Herrens åsyn, skal dets vinding tjene til føde, mættelse og prægtige klæder. | 18 And her merchandise and her hire shall be holiness to the LORD: it shall not be treasured nor laid up; for her merchandise shall be for them that dwell before the LORD, to eat sufficiently, and for durable clothing. |