Esajas bog 26 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 På den dag skal denne sang synges i Juda: Vi har en stærk by, for han har sat mure og ringmur som frelse. | 1 På hin dag skal denne sang synges i Judas land: »en stærk stad har vi, til Frelse satte han mur og bolværk. | 1 In that day shall this song be sung in the land of Judah; We have a strong city; salvation will God appoint for walls and bulwarks. |
| 2 Luk portene op, så et retfærdigt folk kan drage ind, et folk, som holder fast ved troskab, | 2 Luk portene op for et retfærdigt folk, som gemmer på troskab, | 2 Open ye the gates, that the righteous nation which keepeth the truth may enter in. |
| 3 og hvis vilje er fast. Du bevarer freden, for de stoler på dig. | 3 hvis sind er fast, som vogter på fred, thi det stoler på dig. | 3 Thou wilt keep him in perfect peace, whose mind is stayed on thee: because he trusteth in thee. |
| 4 Stol altid på Herren, for Herren er en evig klippe. | 4 Stol for evigt på Herren, thi Herren er en evig klippe. | 4 Trust ye in the LORD for ever: for in the LORD JEHOVAH is everlasting strength: |
| 5 Han styrter dem ned, der bor i det høje; den knejsende by ydmyger han, han jævner den med jorden, så den ligger i støvet. | 5 Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende by, styrter den til jorden, lægger den i støvet. | 5 For he bringeth down them that dwell on high; the lofty city, he layeth it low; he layeth it low, even to the ground; he bringeth it even to the dust. |
| 6 Fødder skal trampe på den, hjælpeløses og svages fødder. | 6 De armes fod, de ringes trin skal træde den ned. | 6 The foot shall tread it down, even the feet of the poor, and the steps of the needy. |
| 7 Den retfærdiges sti er lige, jævnt er det spor, du baner for den retfærdige. | 7 Den retfærdiges sti er jævn, du jævner den retfærdiges vej. | 7 The way of the just is uprightness: thou, most upright, dost weigh the path of the just. |
| 8 Vi følger dine bud, til dig sætter vi vort håb, Herre, vi længes efter dit navn og ry. | 8 Ja, vi venter dig, herre, på dine dommes sti; til dit navn og dit ry står vor sjæls attrå. | 8 Yea, in the way of thy judgments, O LORD, have we waited for thee; the desire of our soul is to thy name, and to the remembrance of thee. |
| 9 Min sjæl længes efter dig om natten, ja, min ånd søger dig. Når dine bud hersker på jorden, lærer verdens beboere retfærdighed. | 9 Min sjæl attrår dig om natten, min Ånd i mit indre søger dig. Thi når dine domme rammer jorden, lærer de; som bor på jorderig, retfærd. | 9 With my soul have I desired thee in the night; yea, with my spirit within me will I seek thee early: for when thy judgments are in the earth, the inhabitants of the world will learn righteousness. |
| 10 Benådes den ugudelige, lærer han aldrig retfærdighed. Dér, hvor retten skulle råde, handler han uretfærdigt og ser ikke Herrens storhed. | 10 Vises der nåde mod den gudløse, lærer han aldrig retfærd; i rettens land gør han uret og ser ikke Herrens højhed. | 10 Let favour be showed to the wicked, yet will he not learn righteousness: in the land of uprightness will he deal unjustly, and will not behold the majesty of the LORD. |
| 11 Herre, din hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem blive til skamme, når de ser din lidenskab for folket, lad ild fortære dine modstandere! | 11 Herre, din hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med skam se din nidkærhed for folket, lad dine fjenders ild fortære dem! | 11 LORD, when thy hand is lifted up, they will not see: but they shall see, and be ashamed for their envy at the people; yea, the fire of thine enemies shall devour them. |
| 12 Herre, du skænker os fred, for alt, hvad vi har gjort, har du udført for os. | 12 Herre, du skaffe os fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os. | 12 LORD, thou wilt ordain peace for us: for thou also hast wrought all our works in us. |
| 13 Herre, vor Gud, andre herrer end du har hersket over os, men kun dit navn vil vi påkalde. | 13 Herre vor Gud, andre herrer end du har hersket over os; men dit navn alene priser vi. | 13 O LORD our God, other lords beside thee have had dominion over us: but by thee only will we make mention of thy name. |
| 14 Døde bliver ikke levende, dødninge står ikke op; for du straffede dem og udryddede dem, du slettede hvert minde om dem. | 14 Døde bliver ikke levende, dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et minde om dem. | 14 They are dead, they shall not live; they are deceased, they shall not rise: therefore hast thou visited and destroyed them, and made all their memory to perish. |
| 15 Du har gjort folket talrigt, Herre, du har gjort folket talrigt og vist din herlighed, du har udvidet landets grænser. | 15 Du har mangfoldiggjort folket, herre, du har mangfoldiggjort folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle landets grænser. | 15 Thou hast increased the nation, O LORD, thou hast increased the nation: thou art glorified: thou hadst removed it far unto all the ends of the earth. |
| 16 Herre, i nøden søgte de dig; da du tugtede dem, trængte de ind på dig med bønner. | 16 Herre, i nøden søgte de dig; de udgød stille bønner, medens din tugtelse var over dem. | 16 LORD, in trouble have they visited thee, they poured out a prayer when thy chastening was upon them. |
| 17 Som den gravide, når fødslen nærmer sig, får veer og skriger i smerte, sådan havde vi det over for dig, Herre. | 17 Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i veer, således fik vi det, herre, fra dig. | 17 Like as a woman with child, that draweth near the time of her delivery, is in pain, and crieth out in her pangs; so have we been in thy sight, O LORD. |
| 18 Vi havde veer ligesom gravide, men vi fødte vind, vi kunne ikke skaffe landet frelse, der blev ingen beboere bragt til verden. | 18 Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte vind; landet Frelser vi ikke og jordboere fødes ikke til verden. | 18 We have been with child, we have been in pain, we have as it were brought forth wind; we have not wrought any deliverance in the earth; neither have the inhabitants of the world fallen. |
| 19 Dine døde bliver levende, deres lig står op. I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live. | 19 Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Thi en lysets bug er din dug, og jorden giver dødninger igen. | 19 Thy dead men shall live, together with my dead body shall they arise. Awake and sing, ye that dwell in dust: for thy dew is as the dew of herbs, and the earth shall cast out the dead. |
| 20 Mit folk, gå ind i dine kamre, luk dørene bag dig; skjul dig en kort tid, til vreden er drevet over. | 20 Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. | 20 Come, my people, enter thou into thy chambers, and shut thy doors about thee: hide thyself as it were for a little moment, until the indignation be overpast. |
| 21 For nu går Herren ud af sin bolig for at straffe jordens beboere for deres synd. Jorden må afsløre sin blodskyld, for den kan ikke længere skjule de dræbte. | 21 Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte. | 21 For, behold, the LORD cometh out of his place to punish the inhabitants of the earth for their iniquity: the earth also shall disclose her blood, and shall no more cover her slain. |