Esajas bog 31 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp! De støtter sig til heste, de stoler på vogne, fordi der er mange, på ryttere, fordi de er talrige; men de ser ikke hen til Israels Hellige, Herren søger de ikke. | 1 Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår lid til heste, som stoler på vognenes mængde, på rytternes store tal, men ikke ser hen til Israels hel-lige, ej Rådspørger Herren. | 1 Woe to them that go down to Egypt for help; and stay on horses, and trust in chariots, because they are many; and in horsemen, because they are very strong; but they look not unto the Holy One of Israel, neither seek the LORD! |
| 2 Men det er ham, der er vís. Han lader ulykken komme, han tager ikke sine ord tilbage, han rejser sig mod de ondes hus, mod de forbrydere, der kommer til hjælp. | 2 Men viis er og han, lader ulykke komme og går ej fra sit ord. Han Står op mod de ondes hus og mod udådsmændenes hjælp. | 2 Yet he also is wise, and will bring evil, and will not call back his words: but will arise against the house of the evildoers, and against the help of them that work iniquity. |
| 3 Egypterne er mennesker, ikke guder, deres heste er kød, ikke ånd. Når Herren løfter sin hånd, snubler den, der vil hjælpe, og den, der bliver hjulpet, falder; de går begge til grunde. | 3 Ægypterne er mennesker, ikke Gud, deres heste er kød, ikke ånd. Når Herren udrækker hånden, snubler hjælperen, den hjulpne falder, de omkommer alle til hobe. | 3 Now the Egyptians are men, and not God; and their horses flesh, and not spirit. When the LORD shall stretch out his hand, both he that helpeth shall fall, and he that is holpen shall fall down, and they all shall fail together. |
| 4 Dette har Herren sagt til mig: »Som løven og ungløven knurrer over sit bytte ? selv om alle hyrder kaldes sammen for at gå imod den, frygter den ikke deres råben, iver ikke efter for larmen ? sådan stiger Hærskarers Herre ned for at føre krig mod Zions-bjerg, mod Zions høj.« | 4 Thi så sagde Herren til mig: Som En løve knurrer, en ungløve over sit rov, og ikke, når hyrdernes flok kaldes hid imod den, skræmmes af skriget eller viger for larmen, så stiger Hærskares Herre ned til kamp på Zions bjerg og høj. | 4 For thus hath the LORD spoken unto me, Like as the lion and the young lion roaring on his prey, when a multitude of shepherds is called forth against him, he will not be afraid of their voice, nor abase himself for the noise of them: so shall the LORD of hosts come down to fight for mount Zion, and for the hill thereof. |
| 5 Som svævende fugle vil Hærskarers Herre nu beskytte Jerusalem, beskytte og redde, skåne og sikre. | 5 Som svævende fugle så skærmer Hærskares Herre Jerusalem, skærmer og frier, skåner og redder. | 5 As birds flying, so will the LORD of hosts defend Jerusalem; defending also he will deliver it; and passing over he will preserve it. |
| 6 Vend om til ham, fra hvem israelitterne faldt så dybt. | 6 Vend om til ham, hvem Israels børn faldt fra så dybt! | 6 Turn ye unto him from whom the children of Israel have deeply revolted. |
| 7 På den dag forkaster enhver sine afguder af sølv og sine afguder af guld, som I har lavet med syndige hænder. | 7 Thi på hin dag vrager enhver sine guder af sølv sine guder af guld, eders hænders syndige værk. | 7 For in that day every man shall cast away his idols of silver, and his idols of gold, which your own hands have made unto you for a sin. |
| 8 Assyrien skal falde for sværdet, men ikke for en mands sværd; et sværd skal fortære det, men ikke et menneskes sværd. Undslipper det sværdet, skal dets unge mænd blive hoveriarbejdere. | 8 Assur falder for sværd, men ikke en mands, et sværd fortærer det, ikke et menneskes. Og han skal fly for sværdet, til hoveriarbejde tvinges hans stridsmænd; | 8 Then shall the Assyrian fall with the sword, not of a mighty man; and the sword, not of a mean man, shall devour him: but he shall flee from the sword, and his young men shall be discomfited. |
| 9 Dets klippe viger i rædsel, dets stormænd frygter for banneret, siger Herren, som har sit bål på Zion og sin ovn i Jerusalem. | 9 hans klippe viger bort af rædsel, hans fyrster skræmmes fra fanen. Så lyder det fra Herren, hvis ild er i Zion, som har sin ovn i Jerusalem. | 9 And he shall pass over to his strong hold for fear, and his princes shall be afraid of the ensign, saith the LORD, whose fire is in Zion, and his furnace in Jerusalem. |