Esajas bog 33 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ve dig, voldsmand, som ingen har øvet vold imod; ve dig, troløse, som ingen har været troløs imod. Når du er færdig med vold, skal du selv møde vold; når du er færdig med troløshed, skal man være troløs mod dig. | 1 Ve dig, du hærværksmand, selv ikke hærget, du ransmand, skånet for ran! Når dit hærværk er endt, skal du hærges, når din ranen har ende, skal der ranes fra dig! | 1 Woe to thee that spoilest, and thou wast not spoiled; and dealest treacherously, and they dealt not treacherously with thee! when thou shalt cease to spoil, thou shalt be spoiled; and when thou shalt make an end to deal treacherously, they shall deal treacherously with thee. |
| 2 Herre, vær os nådig, vi sætter vort håb til dig; vær vor støtte hver morgen, vor frelse i trængselstid! | 2 Herre, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor arm hver morgen, vor Frelse i nødens stund! | 2 O LORD, be gracious unto us; we have waited for thee: be thou their arm every morning, our salvation also in the time of trouble. |
| 3 Ved den voldsomme larm flygter folkene, når du rejser dig, spredes folkeslagene. | 3 For bulderet må folkeslag fly; når du rejser dig, splittes folkene. | 3 At the noise of the tumult the people fled; at the lifting up of thyself the nations were scattered. |
| 4 Byttet skal tages fra jer, som gnavere tager det, som en græshoppesværm kaster sig over det. | 4 Som græshopper bortriver, bortrives bytte, man styrter derover som græshoppesværme. | 4 And your spoil shall be gathered like the gathering of the caterpillar: as the running to and fro of locusts shall he run upon them. |
| 5 Herren er ophøjet, han bor i himlen, han fylder Zion med ret og retfærdighed. | 5 Ophøjet er Herren, thi han bor i det høje, han fylder Zion med ret og retfærd. | 5 The LORD is exalted; for he dwelleth on high: he hath filled Zion with judgment and righteousness. |
| 6 Du skal få tider med tryghed, en rigdom af frelse, af visdom og kundskab, frygt for Herren bliver din skat. | 6 Trygge tider skal du have, en Frelsesrigdom er visdom og indsigt, Herrens frygt er din skat. | 6 And wisdom and knowledge shall be the stability of thy times, and strength of salvation: the fear of the LORD is his treasure. |
| 7 Ariels beboere skriger på gaden, fredens budbringere græder bittert. | 7 Se, deres helte skriger derude, fredens sendebud græder bittert; | 7 Behold, their valiant ones shall cry without: the ambassadors of peace shall weep bitterly. |
| 8 Vejene er øde, ingen færdes på stierne. Han har brudt pagten og forkastet byerne; han regner ikke mennesker for noget. | 8 vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin pagt, agted byer ringe, mennesker regned han ikke. | 8 The highways lie waste, the wayfaring man ceaseth: he hath broken the covenant, he hath despised the cities, he regardeth no man. |
| 9 Landet sørger og sygner hen, Libanon bliver til skamme og visner, Saron bliver et øde land, Bashan og Karmel mister bladene. | 9 Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; saron er som en ørken, basan og karmel uden løv. | 9 The earth mourneth and languisheth: Lebanon is ashamed and hewn down: Sharon is like a wilderness; and Bashan and Carmel shake off their fruits. |
| 10 Nu rejser jeg mig, siger Herren, nu står jeg højt hævet. | 10 Nu står jeg op, siger Herren, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem! | 10 Now will I rise, saith the LORD; now will I be exalted; now will I lift up myself. |
| 11 I undfanger hø og føder strå, jeres ånd er en ild, der fortærer jer. | 11 I undfanger strå og føder halm, eders ånde er ild, der fortærer jer selv; | 11 Ye shall conceive chaff, ye shall bring forth stubble: your breath, as fire, shall devour you. |
| 12 Men folkene skal brændes til kalk, som tjørn, der er fældet, går de op i flammer. | 12 til kalk skal folkene brændes som afhugget torn, der brænder i ild. | 12 And the people shall be as the burnings of lime: as thorns cut up shall they be burned in the fire. |
| 13 I fjerne folk, hør, hvad jeg gør, I nære folk, kend min styrke! | 13 Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne folk, nære skal kende min vælde. | 13 Hear, ye that are far off, what I have done; and, ye that are near, acknowledge my might. |
| 14 På Zion skal syndere ryste af angst de gudløse gribes af rædsel Hvem af os kan bo ved den fortærende ild hvem kan bo ved de evige flammer | 14 På Zion skal syndere bæve, niddinger gribes af skælven: »hvem kan bo ved fortærende ild, hvem kan bo ved evige bål?« | 14 The sinners in Zion are afraid; fearfulness hath surprised the hypocrites. Who among us shall dwell with the devouring fire? who among us shall dwell with everlasting burnings? He that walketh righteously, and speaketh uprightly; he that despiseth the gain of oppressions, |
| 16 Den som vandrer retfærdigt og taler sandt, den, som forkaster undertrykkelsens vinding og holder hænderne borte fra bestikkelse, den, som stopper ørerne til for ikke at høre om mord og lukker øjnene i for ikke at se ondskab han skal bo i det høje, han får en knejsende klippeborg. Han får sit brød, han er sikret sit vand. | 16 Den, der vandrer i retfærd og taler oprigtigt, ringeagter vinding, vundet ved uret, vægrer sig ved at tage mod gave, tilstopper øret over for blodråd og lukker øjnene over for det onde - | 16 He shall dwell on high: his place of defence shall be the munitions of rocks: bread shall be given him; his waters shall be sure. |
| 15 Den som vandrer retfærdigt og taler sandt, den, som forkaster undertrykkelsens vinding og holder hænderne borte fra bestikkelse, den, som stopper ørerne til for ikke at høre om mord og lukker øjnene i for ikke at se ondskab han skal bo i det høje, han får en knejsende klippeborg. Han får sit brød, han er sikret sit vand. | 15 Den, der vandrer i retfærd og taler oprigtigt, ringeagter vinding, vundet ved uret, vægrer sig ved at tage mod gave, tilstopper øret over for blodråd og lukker øjnene over for det onde -16 højt skal en sådan bo, hans værn skal klippeborge være; han får sit brød, og vand er ham sikret. | 15 He that walketh righteously, and speaketh uprightly; he that despiseth the gain of oppressions, that shaketh his hands from holding of bribes, that stoppeth his ears from hearing of blood, and shutteth his eyes from seeing evil; |
| 17 Dine øjne skal betragte kongen i hans skønhed, du skal se et vidstrakt land. | 17 16 højt skal en sådan bo, hans værn skal klippeborge være; han får sit brød, og vand er ham sikret. | 17 Thine eyes shall see the king in his beauty: they shall behold the land that is very far off. |
| 18 Dit hjerte skal tænke i rædsel: Hvor er skriveren, hvor er skriveren? Hvor er han, der tæller tårnene? | 18 Dit hjerte skal tænke på rædselen: »Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte tårnene?« | 18 Thine heart shall meditate terror. Where is the scribe? where is the receiver? where is he that counted the towers? |
| 19 Du ser ikke mere det barbariske folk, et folk med fremmed sprog, som man ikke forstår, med stammende tunge, som man ikke fatter. | 19 Du ser ej det vilde folk med dybt, uforståeligt mål, med stammende, ufattelig tunge. | 19 Thou shalt not see a fierce people, a people of a deeper speech than thou canst perceive; of a stammering tongue, that thou canst not understand. |
| 20 Betragt Zion, vore festtiders by, dine øjne skal se Jerusalem, den sorgløse boplads, et telt, der ikke tages ned, hvis pløkke aldrig rykkes op, og hvis reb ikke brister. | 20 Se på Zion, vore højtiders by! Dine øjne skal skue Jerusalem, et sikkert lejrsted, et telt, der ej flytter, hvis pæle aldrig rykkes op, hvis snore ej rives over. | 20 Look upon Zion, the city of our solemnities: thine eyes shall see Jerusalem a quiet habitation, a tabernacle that shall not be taken down; not one of the stakes thereof shall ever be removed, neither shall any of the cords thereof be broken. |
| 21 Nej, Herren, den Mægtige giver os et sted med floder, med brede kanaler. Men der sejler ingen flodbåde, ingen mægtige skibe færdes der. | 21 Nej der træder Herrens bæk for os i floders og brede strømmes sted; der kan ej åreskib gå, ej vældigt langskib sejle. | 21 But there the glorious LORD will be unto us a place of broad rivers and streams; wherein shall go no galley with oars, neither shall gallant ship pass thereby. |
| 22 Herren er vor dommer Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han vil frelse os. | 22 Thi Herren er vor dommer, Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han bringer os frelse. | 22 For the LORD is our judge, the LORD is our lawgiver, the LORD is our king; he will save us. |
| 23 Dine reb er slappe, de holder ikke masten fast, de strammer ikke banneret ud. Da deles der bytte i mængde halte får del i rovet. | 23 Slapt hænger dit tovværk, det holder ej råen og spænder ej sejlet. Da uddeles røvet bytte i overflod, halte tager del i rovet. | 23 Thy tacklings are loosed; they could not well strengthen their mast, they could not spread the sail: then is the prey of a great spoil divided; the lame take the prey. |
| 24 Ingen indbygger skal sige: »Jeg er syg!« Folket, der bor der, har fået synden tilgivet. | 24 Ingen indbygger siger: »Jeg er syg!« folket der har sin synd forladt. | 24 And the inhabitant shall not say, I am sick: the people that dwell therein shall be forgiven their iniquity. |