Esajas bog 37 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da Kong Hizkija hørte det, flængede han sine klæder, klædte sig i sæk og gik ind i Herrens tempel. | 1 Da kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine klæder, hyllede sig i sæk og gik ind i Herrens hus. | 1 And it came to pass, when king Hezekiah heard it, that he rent his clothes, and covered himself with sackcloth, and went into the house of the LORD. |
| 2 Så sendte han hofchefen Eljakim og statsskriveren Shebna sammen med præsternes ældste, der var klædt i sæk, til profeten Esajas, Amos' søn. | 2 Og han sendte paladsøversten Eljakim og statsskriveren Sjebna og præsternes ældste, hyllet i sæk, til profeten Esajas, Amoz's søn, | 2 And he sent Eliakim, who was over the household, and Shebna the scribe, and the elders of the priests covered with sackcloth, unto Isaiah the prophet the son of Amoz. |
| 3 De skulle sige til ham: »Dette siger Hizkija: Denne dag er nødens, straffens og vanærens dag. Barnet er nået frem til livmodermunden, men der er ikke kraft nok til fødslen! | 3 for at sige til ham: »ezekias lader sige: En nødens, tugtelsens og forsmædelsens dag er denne dag, thi barnet er ved at fødes, men der er ikke kraft til at bringe det til verden! | 3 And they said unto him, Thus saith Hezekiah, This day is a day of trouble, and of rebuke, and of blasphemy: for the children are come to the birth, and there is not strength to bring forth. |
| 4 Måske har Herren din Gud hørt, hvad kommandanten har sagt. Hans herre, Assyriens konge, har sendt ham for at spotte den levende Gud; men Herren din Gud vil straffe ham for de ord, Herren din Gud har hørt. Nu skal du rette en bøn til ham for den rest, der er tilbage.« | 4 Dog vil Herren din Gud måske høre, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin herre, assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de ord, som Herren din Gud har hørt gå derfor i forbøn for den rest, der endnu er tilbage!« | 4 It may be the LORD thy God will hear the words of Rabshakeh, whom the king of Assyria his master hath sent to reproach the living God, and will reprove the words which the LORD thy God hath heard: wherefore lift up thy prayer for the remnant that is left. |
| 5 Da kong Hizkijas folk kom til Esajas, | 5 Da kong Ezekias's folk kom til Esajas, | 5 So the servants of king Hezekiah came to Isaiah. |
| 6 I sagde han til dem: »Sådan skal I sige til jeres herre: Dette siger Herren: | 6 sagde han til dem: »således skal i svare eders herre: Så siger Herren: Frygt ikke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens trælle har hånet mig med! | 6 And Isaiah said unto them, Thus shall ye say unto your master, Thus saith the LORD, Be not afraid of the words that thou hast heard, wherewith the servants of the king of Assyria have blasphemed me. |
| 7 Du skal ikke frygte for de ord, du har hørt assyrerkongens folk håne mig med. | 7 Se, jeg vil indgive ham en ånd, og han skal få en tidende at høre, så han vender tilbage til sit land, og i hans eget land vil jeg fælde ham med sværdet!« | 7 Behold, I will send a blast upon him, and he shall hear a rumour, and return to his own land; and I will cause him to fall by the sword in his own land. |
| 8 Kommandanten var vendt tilbage og havde mødt assyrerkongen, der var ved at angribe Libna; han havde hørt, at kongen var brudt op fra Lakish. | 8 Rabsjake vendte så tilbage og traf assyrerkongen i færd med at belejre Libna, thi han havde hørt, at kongen var brudt op fra Lakisj. | 8 So Rabshakeh returned, and found the king of Assyria warring against Libnah: for he had heard that he was departed from Lachish. |
| 9 Så hørte han, at Nubiens konge, Tirhaka, var på vej for at angribe ham. Da han hørte det, sendte han bud til Hizkija med denne besked: | 9 Så fik han underretning: Om, at kong tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte sendebud til Ezekias og sagde: | 9 And he heard say concerning Tirhakah king of Ethiopia, He is come forth to make war with thee. And when he heard it, he sent messengers to Hezekiah, saying, |
| 10 »Dette skal I sige til Judas konge Hizkija: Lad ikke din Gud, som du stoler på, forføre dig, så du siger: Jerusalem bliver ikke givet i Assyriens konges hænder. | 10 »Således skal i sige til kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slår din lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i assyrerkongens hånd! | 10 Thus shall ye speak to Hezekiah king of Judah, saying, Let not thy God, in whom thou trustest, deceive thee, saying, Jerusalem shall not be given into the hand of the king of Assyria. |
| 11 Du må have hørt, hvordan Assyriens konger har lagt band på alle landene. Skulle du så blive reddet? | 11 Du har jo dog hørt, hvad assyrerkongerne har gjort ved alle lande, hvorledes de har lagt band på dem og du skulle kunne undslippe! | 11 Behold, thou hast heard what the kings of Assyria have done to all lands by destroying them utterly; and shalt thou be delivered? |
| 12 Blev de folk, som mine fædre ødelagde, reddet af deres guder, folkene i Gozan, Karan, Resef eller indbyggerne fra Eden, som er i Telassar? | 12 De folk, mine fædre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og folkene fra eden i Telassar, har deres guder kunnet frelse dem? | 12 Have the gods of the nations delivered them which my fathers have destroyed, as Gozan, and Haran, and Rezeph, and the children of Eden which were in Telassar? |
| 13 Hvor er Hamats konge, Arpads konge eller kongerne over Lair, Sefarvajim, Hena og Iwa?« | 13 Hvor er kongen af Hamat, kongen af Arpad eller kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?« | 13 Where is the king of Hamath, and the king of Arphad, and the king of the city of Sepharvaim, Hena, and Ivah? |
| 14 Da Hizkija havde modtaget brevet af sendebudene og havde læst det, gik han op i Herrens tempel og bredte det ud for Herrens ansigt. | 14 Da Ezekias havde modtaget brevet af sendebudenes hånd og læst det, gik han op i Herrens hus og bredte det ud for Herrens åsyn. | 14 And Hezekiah received the letter from the hand of the messengers, and read it: and Hezekiah went up unto the house of the LORD, and spread it before the LORD. |
| 15 Så bad Hizkija til Herren: | 15 Derpå bad Ezekias den bøn for Herrens åsyn: | 15 And Hezekiah prayed unto the LORD, saying, |
| 16 »Hærskarers Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne! Du alene er Gud over alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. | 16 »Hærskares Herre, Israels Gud, du, som troner over keruberne, du alene er Gud over alle jordens riger; du har gjort himmelen og jorden! | 16 O LORD of hosts, God of Israel, that dwellest between the cherubims, thou art the God, even thou alone, of all the kingdoms of the earth: thou hast made heaven and earth. |
| 17 Vend dit øre til og hør, Herre! Åbn dine øjne og se, Herre! Hør alle de ord, Sankerib har sendt for at spotte den levende Gud. | 17 Bøj nu dit øre, herre, og lyt, åbn dine øjne, herre, og se! Læg mærke til alle de ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud! | 17 Incline thine ear, O LORD, and hear; open thine eyes, O LORD, and see: and hear all the words of Sennacherib, which hath sent to reproach the living God. |
| 18 Sandt er det, Herre, at Assyriens konger har lagt alle folk og deres lande øde | 18 Det er sandt, herre, at assyrerkongerne har tilintetgjort alle de folk og deres lande | 18 Of a truth, LORD, the kings of Assyria have laid waste all the nations, and their countries. |
| 19 og kastet deres guder i ilden. Men de var jo ikke guder, kun menneskehænders værk, træ og sten. Derfor kunne de ødelægge dem. | 19 og kastet deres guder i ilden; men de er ikke guder, kun menneskehænders værk af træ eller sten; derfor kunne de ødelægge dem. | 19 And have cast their gods into the fire: for they were no gods, but the work of men's hands, wood and stone: therefore they have destroyed them. |
| 20 Herre vor Gud, frels os fra ham, så alle kongeriger på jorden kan vide, at du, Herre, er den eneste Gud.« | 20 Men frels os nu, herre vor Gud, af hans hånd, så alle jordens riger kan kende, at du, herre, alene er Gud!« | 20 Now therefore, O LORD our God, save us from his hand, that all the kingdoms of the earth may know that thou art the LORD, even thou only. |
| 21 Så sendte Esajas, Amos' søn, bud til Hizkija: Dette siger Herren, Israels Gud: Du har bedt til mig på grund af Assyriens konge Sankerib. | 21 Så sendte Esajas, Amoz's søn, bud til Ezekias og lod sige: »Så siger Herren, Israels Gud: Din bøn angående assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!« | 21 Then Isaiah the son of Amoz sent unto Hezekiah, saying, Thus saith the LORD God of Israel, Whereas thou hast prayed to me against Sennacherib king of Assyria: |
| 22 Dette er, hvad Herren siger om ham: Hun foragter dig, hun spotter dig, jomfruen, Zions datter. Hun ryster på hovedet ad dig, Jerusalems datter. | 22 Således lyder det ord, Herren talede imod ham: Hun håner, hun spotter dig, jomfruen, Zions datter, Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig! | 22 This is the word which the LORD hath spoken concerning him; The virgin, the daughter of Zion, hath despised thee, and laughed thee to scorn; the daughter of Jerusalem hath shaken her head at thee. |
| 23 Hvem er det, du hånede og spottede, hvem er det, du råbte op imod? Du løftede øjnene mod himlen, mod Israels Hellige! | 23 Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din røst? til Israels hellige løfted i hovmod du blikket! | 23 Whom hast thou reproached and blasphemed? and against whom hast thou exalted thy voice, and lifted up thine eyes on high? even against the Holy One of Israel. |
| 24 Gennem dine folk spottede du Herren! Du sagde: »Med mine mange vogne drog jeg op på de høje-bjerge, langt op i Libanon. Jeg fældede de højstammede cedre, de prægtigste enebærtræer. Jeg nåede frem til det højeste sted, til træerne i Libanons have. | 24 Ved dine trælle håned du Herren og sagde: »Med mine talløse vogne besteg jeg bjergenes højder, Libanons afsides egne; jeg fælded dets cedres højskov, dets ædle cypresser, trængte frem til dets øverste raststed, dets havers skove. | 24 By thy servants hast thou reproached the Lord, and hast said, By the multitude of my chariots am I come up to the height of the mountains, to the sides of Lebanon; and I will cut down the tall cedars thereof, and the choice fir trees thereof: and I will enter into the height of his border, and the forest of his Carmel. |
| 25 I det fremmede gravede jeg brønde og drak vandet; hvor jeg satte min fod, udtørrede jeg alle Egyptens kanaler.« | 25 Fremmed vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens strømme!« | 25 I have digged, and drunk water; and with the sole of my feet have I dried up all the rivers of the besieged places. |
| 26 Har du ikke hørt det for længe siden, jeg har udført det nu. I ældgamle dage formede jeg det, nu lod jeg det ske. Du gjorde befæstede byer til stendynger | 26 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min tanke, jeg lagde det fordum til rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke byer til øde stenhobe | 26 Hast thou not heard long ago, how I have done it; and of ancient times, that I have formed it? now have I brought it to pass, that thou shouldest be to lay waste defenced cities into ruinous heaps. |
| 27 Deres indbyggere stod magtesløse, grebet af rædsel og skam. De blev som planter på marken, som grønne vækster, som græs på tage, der svides af østenvinden. | 27 mens folkene grebes i afmagt af skræk og skam, blev som græsset på marken, det spirende grønne, som græs på tage, som mark for østenvinden. | 27 Therefore their inhabitants were of small power, they were dismayed and confounded: they were as the grass of the field, and as the green herb, as the grass on the housetops, and as corn blasted before it be grown up. |
| 28 Jeg ved, om du sætter dig, om du går, og om du kommer. | 28 Jeg ser, når du rejser og sætter dig, ved, når du går og kommer. | 28 But I know thy abode, and thy going out, and thy coming in, and thy rage against me. |
| 29 Fordi du raser imod mig, fordi dit brøl har nået mit øre, giver jeg dig ring i næsen og bidsel i munden, jeg fører dig tilbage ad den vej, du er kommet. | 29 Fordi du raser imod mig, din trods bar nået mit øre, lægger jeg ring i din næse og bidsel i munden og fører dig bort ad vejen, du kom! | 29 Because thy rage against me, and thy tumult, is come up into mine ears, therefore will I put my hook in thy nose, and my bridle in thy lips, and I will turn thee back by the way by which thou camest. |
| 30 Dette skal du have som tegn: I år skal de leve af det, der har sået sig selv, næste år af det, der gror af sig selv, men tredje år skal de så og høste, plante vingårde og spise frugterne. | 30 Og dette skal være dig tegnet: I år skal man spise, hvad der såed sig selv, og året derpå, hvad der skyder af rode, tredje år skal man så og høste, plante vin og nyde dens frugt. | 30 And this shall be a sign unto thee, Ye shall eat this year such as groweth of itself; and the second year that which springeth of the same: and in the third year sow ye, and reap, and plant vineyards, and eat the fruit thereof. |
| 31 De overlevende af Judas hus, de som bliver til rest, skal igen slå rod forneden og sætte frugt foroven. | 31 Den, bjærgede rest af Judas hus slår atter rødder forneden og bærer sin frugt foroven; | 31 And the remnant that is escaped of the house of Judah shall again take root downward, and bear fruit upward: |
| 32 Fra Jerusalem kommer en rest, de overlevende fra Zions-bjerg. Hærskarers Herres nidkærhed udvirker dette. | 32 thi fra Jerusalem udgår en rest, en levning fra Zions bjerg. Hærskares Herres nidkærhed virker dette. | 32 For out of Jerusalem shall go forth a remnant, and they that escape out of mount Zion: the zeal of the LORD of hosts shall do this. |
| 33 Dette Herren om Assyriens konge: Han kommer ikke ind i denne by, skyder end ikke en pil derind, går ikke imod den med skjolde og kaster ikke en vold op omkring den. | 33 Derfor, så siger Herren om assyrerkongen: I byen her skal han ej komme ind, ej sende en pil herind, ej nærme sig den med skjolde eller opkaste vold imod den; | 33 Therefore thus saith the LORD concerning the king of Assyria, He shall not come into this city, nor shoot an arrow there, nor come before it with shields, nor cast a bank against it. |
| 34 Ad den vej, han kom, skal han vende tilbage; ind i denne by kommer han ikke, siger Herren. | 34 ad vejen, han kom, skal han gå igen, i byen her skal han ej komme ind så lyder det fra Herren. | 34 By the way that he came, by the same shall he return, and shall not come into this city, saith the LORD. |
| 35 Jeg beskytter denne by og frelser den, for min og min tjener Davids skyld. | 35 Jeg værner og Frelser denne by for min og min tjener Davids skyld! | 35 For I will defend this city to save it for mine own sake, and for my servant David's sake. |
| 36 Så gik Herrens engel ud, og i assyrernes lejr dræbte han 185.000 mand; da det blev morgen, lå de alle døde. | 36 Så gik Herrens engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde. | 36 Then the angel of the LORD went forth, and smote in the camp of the Assyrians a hundred and fourscore and five thousand: and when they arose early in the morning, behold, they were all dead corpses. |
| 37 Da brød assyrer kongen Sankerib op og vendte tilbage og blev i Nineve. | 37 Da brød assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve. | 37 So Sennacherib king of Assyria departed, and went and returned, and dwelt at Nineveh. |
| 38 Men engang han bad i sin gud Nisroks tempel, huggede hans sønner Adrammelek og Sareser ham ned med sværd. De slap bort til Ararats land, og hans søn Asarhaddon blev konge efter ham. | 38 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks hus, slog hans sønner Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres sværd, hvorefter de flygtede til Ararats land: Og hans søn Asarhaddon blev konge i hans sted. | 38 And it came to pass, as he was worshipping in the house of Nisroch his god, that Adrammelech and Sharezer his sons smote him with the sword; and they escaped into the land of Armenia: and Esarhaddon his son reigned in his stead. |