Esajas bog 40 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud. | 1 Trøst, ja trøst mit folk, så siger eders Gud, | 1 Comfort ye, comfort ye my people, saith your God. |
| 2 Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt; for af Herrens hånd har hun fået dobbelt straf for alle sine synder. | 2 tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt, tvefold straf har det fået af Herrens hånd for alle sine synder. | 2 Speak ye comfortably to Jerusalem, and cry unto her, that her warfare is accomplished, that her iniquity is pardoned: for she hath received of the LORD's hand double for all her sins. |
| 3 Der er en, der råber: Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land. | 3 I ørkenen råber en røst: »Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! | 3 The voice of him that crieth in the wilderness, Prepare ye the way of the LORD, make straight in the desert a highway for our God. |
| 4 Hver-dal skal hæves, hvert-bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland skal blive til slette og bakkeland til-dal; | 4 Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj, skal sænkes, bakket land blive fladt og fjeldvæg til slette. | 4 Every valley shall be exalted, and every mountain and hill shall be made low: and the crooked shall be made straight, and the rough places plain: |
| 5 Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt. | 5 Åbenbares skal Herrens herlighed, alt kød til hobe skal se den. Thi Herrens mund har talet.« | 5 And the glory of the LORD shall be revealed, and all flesh shall see it together: for the mouth of the LORD hath spoken it. |
| 6 Der var en, der sagde: »Råb!« Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?« »Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. | 6 Der lyder en røst, som siger: »råb!« jeg svarer: »Hvad skal jeg råbe?« »Alt kød til hobe er græs, al dets ynde som markens blomst; | 6 The voice said, Cry. And he said, What shall I cry? All flesh is grass, and all the goodliness thereof is as the flower of the field: |
| 7 Græsset tørrer ind, blomsterne visner, når Herrens ånde blæser over dem. Ja, folket er græs! | 7 græsset tørres, blomsten visner, når Herrens Ånde blæser derpå; visselig, folket er græs, | 7 The grass withereth, the flower fadeth: because the spirit of the LORD bloweth upon it: surely the people is grass. |
| 8 Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid.« | 8 græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.« | 8 The grass withereth, the flower fadeth: but the word of our God shall stand for ever. |
| 9 Stig op på et højt-bjerg, Zions budbringer, råb højt, Jerusalems budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! | 9 Stig op på højen bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: »se Eders Gud!« | 9 O Zion, that bringest good tidings, get thee up into the high mountain; O Jerusalem, that bringest good tidings, lift up thy voice with strength; lift it up, be not afraid; say unto the cities of Judah, Behold your God! |
| 10 Gud Herren kommer i styrke, han hersker med sin arm. Hans løn er med ham, hans fortjeneste går foran ham. | 10 Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, | 10 Behold, the Lord GOD will come with strong hand, and his arm shall rule for him: behold, his reward is with him, and his work before him. |
| 11 Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene. | 11 han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får. | 11 He shall feed his flock like a shepherd: he shall gather the lambs with his arm, and carry them in his bosom, and shall gently lead those that are with young. |
| 12 Hvem har udmålt vandet i sin hule hånd, afgrænset himlen med udspændte fingre? Hvem har målt jordens støv i tønder, vejet-bjergene på vægten og højene på vægtskåle? | 12 Hvo måler vandet i sin hånd, afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje? | 12 Who hath measured the waters in the hollow of his hand, and meted out heaven with the span, and comprehended the dust of the earth in a measure, and weighed the mountains in scales, and the hills in a balance? |
| 13 Hvem kan retlede Herrens ånd, hvem kan være hans rådgiver og belære ham | 13 Hvo leder Herrens Ånd, råder og lærer ham noget? | 13 Who hath directed the Spirit of the LORD, or being his counsellor hath taught him? |
| 14 Med hvem har han rådført sig for at få indsigt og blive belært om den rette vej? Hvem lærte ham kundskab og viste ham vejen til indsigt? | 14 Hos hvem får han råd og indsigt, hvem lærer ham rettens vej, hvem kan give ham kundskab, hvem kundgør ham indsigts vej? | 14 With whom took he counsel, and who instructed him, and taught him in the path of judgment, and taught him knowledge, and showed to him the way of understanding? |
| 15 Nej, folkene er som dråber i en spand, de regnes som støv på vægtskåle, de fjerne øer vejer kun som fnug; | 15 Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande. | 15 Behold, the nations are as a drop of a bucket, and are counted as the small dust of the balance: behold, he taketh up the isles as a very little thing. |
| 16 Libanon slår ikke til som brænde, og dets vildt slår ikke til som offerdyr. | 16 Libanon giver ej brændsel, dets dyr ej brændoffer nok. | 16 And Lebanon is not sufficient to burn, nor the beasts thereof sufficient for a burnt offering. |
| 17 Alle folkene er som intet imod ham, de regnes som intethed og tomhed for ham. | 17 Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne. | 17 All nations before him are as nothing; and they are counted to him less than nothing, and vanity. |
| 18 Med hvem vil I sammenligne Gud Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham? | 18 Med hvem vil i ligne Gud, hvad stiller i op som hans lige? | 18 To whom then will ye liken God? or what likeness will ye compare unto him? |
| 19 Gudebilledet støbes af en håndværker, guldsmeden beklæder det med guld, og han støber sølvkæder til det. | 19 Et billede det støber en mester, en guldsmed lægger guld derpå, og sølvkæder støber en anden. | 19 The workman melteth a graven image, and the goldsmith spreadeth it over with gold, and casteth silver chains. |
| 20 Man vælger træ, der ikke rådner, og søger sig en kyndig håndværker til at oprulle et gudebillede, så det ikke vakler. | 20 Den, som vil rejse en afgud, vælger sig træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig mester til at rejse et billede, som står. | 20 He that is so impoverished that he hath no oblation chooseth a tree that will not rot; he seeketh unto him a cunning workman to prepare a graven image, that shall not be moved. |
| 21 Ved I det ikke? Hører I det ikke? Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen? Har I ikke indset det fra jordens grundlæggelse? | 21 Ved i, hører i det ikke, er det . Ikke forkyndt jer for længst? Har i da ikke skønnet det, fra jordens grundvold blev lagt? | 21 Have ye not known? have ye not heard? hath it not been told you from the beginning? have ye not understood from the foundations of the earth? |
| 22 Det er ham, der troner over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til at bo i. | 22 Han troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere; han udbreder himlen som en dug og spænder den ud som et teltbo. | 22 It is he that sitteth upon the circle of the earth, and the inhabitants thereof are as grasshoppers; that stretcheth out the heavens as a curtain, and spreadeth them out as a tent to dwell in: |
| 23 Fyrster gør han til intet, jordens dommere til tomhed. | 23 Fyrster gør han til intet, jordens dommere til luft. | 23 That bringeth the princes to nothing; he maketh the judges of the earth as vanity. |
| 24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen slået rod i jorden, før han puster på dem, så de visner, og stormen river dem bort som strå. | 24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen rod i jorden, så ånder han på dem, de visner; som strå fejer storm dem bort. | 24 Yea, they shall not be planted; yea, they shall not be sown: yea, their stock shall not take root in the earth: and he shall also blow upon them, and they shall wither, and the whirlwind shall take them away as stubble. |
| 25 Med hvem vil I sammenligne mig, så vi skulle være lige?« siger den Hellige. Løft jeres øjne mod himlen, og se! Hvem skabte den? Han, som fører dens hær talstærkt ud og kalder dem alle sammen ved navn. På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke mangler der ikke en eneste. | 25 Hvem vil i ligne mig med som min ligemand? siger den hellige. | 25 To whom then will ye liken me, or shall I be equal? saith the Holy One. |
| 26 Jakob hvorfor siger du Israel, hvorfor erklærer du: »Min vej er skjult for Herren, Gud ænser ikke min ret« | 26 Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler. | 26 Lift up your eyes on high, and behold who hath created these things, that bringeth out their host by number: he calleth them all by names by the greatness of his might, for that he is strong in power; not one faileth. |
| 27 Ved du det ikke har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske. | 27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: »Min vej er skjult for Herren, min ret gled min Gud af hænde.« | 27 Why sayest thou, O Jacob, and speakest, O Israel, My way is hid from the LORD, and my judgment is passed over from my God? |
| 28 Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. | 28 Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide jord har han skabt? han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; | 28 Hast thou not known? hast thou not heard, that the everlasting God, the LORD, the Creator of the ends of the earth, fainteth not, neither is weary? there is no searching of his understanding. |
| 29 Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. | 29 han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. | 29 He giveth power to the faint; and to them that have no might he increaseth strength. |
| 30 Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes. | 30 Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, | 30 Even the youths shall faint and be weary, and the young men shall utterly fall: |
| 31 Lyt til mig, I fjerne øer, folkeslagene skal møde frem. Lad dem træde frem og tale, lad os mødes for retten. | 31 ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes. | 31 But they that wait upon the LORD shall renew their strength; they shall mount up with wings as eagles; they shall run, and not be weary; and they shall walk, and not faint. |