Esajas bog 41 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hvem vækkede ham fra østen, om møder sejr, hvor han går Han får folkeslag i sin vold, han nedtramper konger. Hans sværd gør dem til støv, hans bue til henvejret strå. | 1 Hør mig i tavshed, i fjerne strande, lad folkene hente ny kraft, komme hid og tage til orde, lad os sammen gå frem for retten! | 1 Keep silence before me, O islands; and let the people renew their strength: let them come near; then let them speak: let us come near together to judgment. |
| 2 Han forfølger dem, rykker uskadt frem ad en vej, han ikke før har trådt. | 2 Hvo vakte i østen ham, hvis fod går fra sejr til sejr, hvo giver folk i hans vold og gør ham til kongers hersker? Han gør deres sværd til støv, deres buer til flagrende strå, | 2 Who raised up the righteous man from the east, called him to his foot, gave the nations before him, and made him rule over kings? he gave them as the dust to his sword, and as driven stubble to his bow. |
| 3 Hvem har virket og gjort det? Han, som fra begyndelsen kaldte slægterne frem. Jeg, Herren, er den første, og hos de sidste er jeg den samme. | 3 forfølger dem, går uskadt frem ad en vej, hans fod ej har trådt. | 3 He pursued them, and passed safely; even by the way that he had not gone with his feet. |
| 4 De fjerne øer ser det og bliver bange, den vide jord forfærdes. | 4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte slægterne frem, jeg, Herren, som er den første og end hos de sidste den samme. | 4 Who hath wrought and done it, calling the generations from the beginning? I the LORD, the first, and with the last; I am he. |
| 5 Den ene hjælper den anden og siger til ham: »Hold fast!« | 5 Fjerne strande så det med gru, den vide jord følte rædsel, de nærmede sig og kom. | 5 The isles saw it, and feared; the ends of the earth were afraid, drew near, and came. |
| 6 Håndværkeren opmuntrer guldsmeden, den, der banker metallet ud, opmuntrer den, der slår på ambolten. Han siger om sammenføjningen: »Den er god!« Han fæstner det med nagler, så det ikke vakler. | 6 Den ene hjælper den anden og siger: »Broder, fat mod!« | 6 They helped every one his neighbour; and every one said to his brother, Be of good courage. |
| 7 Men du Israel, min tjener, Jakob, som jeg har udvalgt, min ven Abrahams efterkommere, | 7 mesteren opmuntrer guldsmeden, glatteren ham, der hamrer; lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står. | 7 So the carpenter encouraged the goldsmith, and he that smootheth with the hammer him that smote the anvil, saying, It is ready for the soldering: and he fastened it with nails, that it should not be moved. |
| 9 dig hentede jeg fra jordens ender, fra dens fjerne egne kaldte jeg dig. Jeg sagde til dig: Du er min tjener, jeg har udvalgt dig, og jeg forkaster dig ikke. | 9 hvem jeg tog fra jordens grænser og kaldte fra dens fjerneste kroge, til hvem jeg sagde: »Du min tjener, som jeg valgte og ikke vraged«: | 9 Thou whom I have taken from the ends of the earth, and called thee from the chief men thereof, and said unto thee, Thou art my servant; I have chosen thee, and not cast thee away. |
| 8 dig hentede jeg fra jordens ender, fra dens fjerne egne kaldte jeg dig. Jeg sagde til dig: Du er min tjener, jeg har udvalgt dig, og jeg forkaster dig ikke. | 8 Men Israel, du min tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, ætling af Abraham, min ven - | 8 But thou, Israel, art my servant, Jacob whom I have chosen, the seed of Abraham my friend. |
| 10 Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. | 10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig. | 10 Fear thou not; for I am with thee: be not dismayed; for I am thy God: I will strengthen thee; yea, I will help thee; yea, I will uphold thee with the right hand of my righteousness. |
| 11 Alle, der raser imod dig, bliver til spot og spe; dine fjender forgår og bliver til intet. | 11 Se, skam og skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår. | 11 Behold, all they that were incensed against thee shall be ashamed and confounded: they shall be as nothing; and they that strive with thee shall perish. |
| 12 Søger du efter dine modstandere, finder du dem ikke, dine angribere bliver til intet som helst. | 12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til luft bliver de, der strides med dig. | 12 Thou shalt seek them, and shalt not find them, even them that contended with thee: they that war against thee shall be as nothing, and as a thing of nought. |
| 13 For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig. | 13 Thi jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din hjælper. | 13 For I the LORD thy God will hold thy right hand, saying unto thee, Fear not; I will help thee. |
| 14 Frygt ikke, Jakobs orm, Israels kryb, jeg hjælper dig, siger Herren, han som løskøber dig, Israels Hellige. | 14 Frygt ikke, Jakob, du orm, Israel, du kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra Herren, din genløser er Israels hellige. | 14 Fear not, thou worm Jacob, and ye men of Israel; I will help thee, saith the LORD, and thy redeemer, the Holy One of Israel. |
| 15 Nu gør jeg dig til en tærskeslæde, en ny, med mange tænder. Du skal tærske-bjerge og knuse dem, høje skal du gøre til avner. | 15 Se, jeg gør dig til tærskeslæde, en ny med mange tænder; du skal tærske og knuste bjerge, og høje skal du gøre til avner; | 15 Behold, I will make thee a new sharp threshing instrument having teeth: thou shalt thresh the mountains, and beat them small, and shalt make the hills as chaff. |
| 16 Du skal sprede dem, så vinden tager dem, og stormen blæser dem bon. Men du skal juble over Herren, over Israels Hellige skal du fryde dig. | 16 du kaster dem, vinden tager dem, stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i Herren, rose dig af Israels hellige. | 16 Thou shalt fan them, and the wind shall carry them away, and the whirlwind shall scatter them: and thou shalt rejoice in the LORD, and shalt glory in the Holy One of Israel. |
| 17 De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget, deres tunge tørrer ud af tørst. Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem ikke. | 17 Forgæves søger de arme og fattige vand, deres tunge brænder af tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud. | 17 When the poor and needy seek water, and there is none, and their tongue faileth for thirst, I the LORD will hear them, I the God of Israel will not forsake them. |
| 18 Jeg lader floder strømme i det nøgne land, lader kilder springe i-dalene. Jeg gør ørkenen til oase, det tørre land til kildevæld. | 18 Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale; ørkenen gør jeg til vanddrag, det tørre land til væld. | 18 I will open rivers in high places, and fountains in the midst of the valleys: I will make the wilderness a pool of water, and the dry land springs of water. |
| 19 Jeg planter cedertræer i ørkenen, akacier, myrter og oliventræer, jeg sætter enebær i det øde land tillige med ask og cypres, | 19 I ørkenen giver jeg cedre, akacier, myrter, oliven; i ødemark sætter jeg cypresser tillige med elm og gran, | 19 I will plant in the wilderness the cedar, the shittah tree, and the myrtle, and the oil tree; I will set in the desert the fir tree, and the pine, and the box tree together: |
| 20 for at de kan se og erkende, lægge sig på sinde og forstå, at Herrens hånd har gjort det, Israels Hellige har skabt det. | 20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens hånd har gjort det, Israels hellige skabt det. | 20 That they may see, and know, and consider, and understand together, that the hand of the LORD hath done this, and the Holy One of Israel hath created it. |
| 21 Forelæg jeres sag, siger Herren; fremlæg jeres beviser, siger Jakobs konge. | 21 Fremlæg eders sag, siger Herren, kom med bevis! Siger Jakobs konge. | 21 Produce your cause, saith the LORD; bring forth your strong reasons, saith the King of Jacob. |
| 22 Lad dem fremlægge det og fortælle os, hvad der kommer til at ske. fortæl, hvad det, der skete tidligere, betød, så vi kan lægge os det på sinde og erkende, hvad der kom ud af det. Eller forkynd os, hvad der kommer, | 22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad i har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer! | 22 Let them bring them forth, and show us what shall happen: let them show the former things, what they be, that we may consider them, and know the latter end of them; or declare us things for to come. |
| 23 fortæl, hvad der sker i fremtiden, så vi kan vide, at I er guder. Gør dog noget, godt eller ondt, så vi kan tage mål af hinanden. | 23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, i er guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden! | 23 Show the things that are to come hereafter, that we may know that ye are gods: yea, do good, or do evil, that we may be dismayed, and behold it together. |
| 24 Men nej, I er intet værd, og jeres gerninger ingenting; det er afskyeligt at vælge jer! | 24 Se, i er intet, eders gerning luft, vederstyggelig, hvo eder vælger. | 24 Behold, ye are of nothing, and your work of nought: an abomination is he that chooseth you. |
| 25 Jeg vækkede ham fra norden, og han kom, fra østen, og han påkalder mit navn. Han nedtramper fyrster ligesom ler, som pottemageren tramper i leret. | 25 Jeg vakte ham fra norden, og han kom, jeg kaldte ham fra solens opgang. Han nedtramper fyrster som dynd, som en pottemager ælter sit ler. | 25 I have raised up one from the north, and he shall come: from the rising of the sun shall he call upon my name: and he shall come upon princes as upon mortar, and as the potter treadeth clay. |
| 26 Hvem fortalte det fra begyndelsen, så vi kunne vide det, fra første færd, så vi kunne sige: »Han har ret«? Nej, ingen fortalte det, ingen forkyndte det, ingen hørte jer sige noget. | 26 Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: »Han fik ret!« nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders ord. | 26 Who hath declared from the beginning, that we may know? and beforetime, that we may say, He is righteous? yea, there is none that showeth, yea, there is none that declareth, yea, there is none that heareth your words. |
| 27 Jeg er den første, der siger til Zion: Dér kommer de! Jeg bringer godt budskab til Jerusalem. | 27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem glædesbud. | 27 The first shall say to Zion, Behold, behold them: and I will give to Jerusalem one that bringeth good tidings. |
| 28 Jeg ser mig om, men der er ingen, ingen af dem kan give råd, så jeg kan spørge dem, og de kan svare. | 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved råd, så de svarer mig på mit spørgsmål. | 28 For I beheld, and there was no man; even among them, and there was no counsellor, that, when I asked of them, could answer a word. |
| 29 Ingen af dem er noget værd, deres gerninger er intet, deres støbte billeder er vind og tomhed. | 29 Se, alle er de intet, deres værker luft, deres billeder vind og tomhed. | 29 Behold, they are all vanity; their works are nothing: their molten images are wind and confusion. |