Esajas bog 45 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket: | 1 Så siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte folk for hans ansigt og løsne kongernes gjord, for at åbne dørene for ham, så portene ikke var stængt: | 1 Thus saith the LORD to his anointed, to Cyrus, whose right hand I have holden, to subdue nations before him; and I will loose the loins of kings, to open before him the two leaved gates; and the gates shall not be shut; |
| 2 Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; bronzedøre knuser jeg, jernslåer hugger jeg over. | 2 Selv går jeg frem foran dig, hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger porte af kobber og sønderhugger slåer af jern. | 2 I will go before thee, and make the crooked places straight: I will break in pieces the gates of brass, and cut in sunder the bars of iron: |
| 3 Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn. | 3 Jeg giver dig mulmets skatte, rigdomme gemt i løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved navn, er mig, er Herren, Israels Gud. | 3 And I will give thee the treasures of darkness, and hidden riches of secret places, that thou mayest know that I, the LORD, which call thee by thy name, am the God of Israel. |
| 4 For min tjener Jakobs skyld, for Israels, min udvalgtes, skyld, kaldte jeg dig ved navn; jeg gav dig hædersnavn, skønt du ikke kender mig. | 4 For Jakobs, min tjeners, skyld, for min udvalgtes, Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn, ved et æresnavn, skønt du ej kender mig. | 4 For Jacob my servant's sake, and Israel mine elect, I have even called thee by thy name: I have surnamed thee, though thou hast not known me. |
| 5 Jeg er Herren, der er ingen anden, der er ingen anden Gud end mig. Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig, | 5 Herren er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig, | 5 I am the LORD, and there is none else, there is no God beside me: I girded thee, though thou hast not known me: |
| 6 for at de skal vide i øst og i vest, at der ikke er nogen anden end mig, jeg er Herren, der er ingen anden! | 6 så de kender fra solens opgang til dens nedgang: Der er ingen uden mig. Herren er jeg, ellers ingen, | 6 That they may know from the rising of the sun, and from the west, that there is none beside me. I am the LORD, and there is none else. |
| 7 Jeg danner lys og skaber mørke, jeg frembringer fred og skaber ulykke, jeg, Herren, frembringer alt dette. | 7 lysets ophav og mørkets skaber, velfærds kilde og ulykkes skaber: Jeg er Herren, der virker alt. | 7 I form the light, and create darkness: I make peace, and create evil: I the LORD do all these things. |
| 8 Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne! Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd skal spire. Jeg, Herren, skaber det. | 8 Lad regne, i himle deroppe, nedsend retfærd, i skyer, jorden åbne sit skød, så frelse må spire frem og retfærd vokse tillige. Jeg, Herren, lader det ske. | 8 Drop down, ye heavens, from above, and let the skies pour down righteousness: let the earth open, and let them bring forth salvation, and let righteousness spring up together; I the LORD have created it. |
| 9 Ve den, der anklager ham, som dannede ham, et potteskår blandt skår af ler. Kan leret sige til ham, der former det: Hvad er det, du laver? Kan dit værk sige: Han har ingen hænder? | 9 Ve den, der trættes med sit ophav, et skår kun blandt skår af jord! Siger ler til pottemager: »hvad kan du lave?« hans værk: »Du har ikke hænder!« | 9 Woe unto him that striveth with his Maker! Let the potsherd strive with the potsherds of the earth. Shall the clay say to him that fashioneth it, What makest thou? or thy work, He hath no hands? |
| 10 Ve den, der siger til sin far: Hvad er det, du avler? og til kvinden: Hvad er det, du føder? | 10 Ve den, der siger til sin fader: »hvad kan du avle?« til sin moder: »hvad kan du føde?« | 10 Woe unto him that saith unto his father, What begettest thou? or to the woman, What hast thou brought forth? |
| 11 Dette siger Herren, Israels Hellige, som dannede det: Kræver I mig til regnskab for mine sønner? Giver I mig besked om mine hænders værk? | 11 Så siger Herren, Israels hellige, fremtidens ophav: I spørger mig om mine børn, for mine hænders værk vil i råde! | 11 Thus saith the LORD, the Holy One of Israel, and his Maker, Ask me of things to come concerning my sons, and concerning the work of my hands command ye me. |
| 12 Det er mig, der har frembragt jorden og skabt menneskene på den. Mine hænder har spændt himlen ud, og jeg befaler over hele dens hær. | 12 Det var mig, som dannede jorden og skabte mennesket på den; mine hænder udspændte himlen, jeg opbød al dens hær; | 12 I have made the earth, and created man upon it: I, even my hands, have stretched out the heavens, and all their host have I commanded. |
| 13 Det er mig, der har vækket ham i retfærd, jeg jævner alle hans veje. Han skal genopbygge min by og sende mit bortførte folk hjem, uden betaling og uden løn, siger Hærskarers Herre. | 13 det var mig, som vakte ham i retfærd, jeg jævner alle hans veje; han skal bygge min by og give mine bortførte fri ikke for løn eller gave, siger Hærskares Herre. | 13 I have raised him up in righteousness, and I will direct all his ways: he shall build my city, and he shall let go my captives, not for price nor reward, saith the LORD of hosts. |
| 14 Dette siger Herren: Det rige Egypten, det velstående Nubien de høje sabæere, de skal komme til dig og tilhøre dig, i lænker skal de følge dig. De skal kaste sig ned for dig, de skal bede til dig: Kun hos dig er Gud; der er ingen anden, ingen anden Gud. | 14 Så siger Herren: Ægyptens løn, Ætiopiens vinding, sebæernes granvoksne mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: »Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud.« | 14 Thus saith the LORD, The labour of Egypt, and merchandise of Ethiopia and of the Sabeans, men of stature, shall come over unto thee, and they shall be thine: they shall come after thee; in chains they shall come over, and they shall fall down unto thee, they shall make supplication unto thee, saying, Surely God is in thee; and there is none else, there is no God. |
| 15 Du er en Gud, der skjuler dig, Israels Gud er frelser. | 15 sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser! | 15 Verily thou art a God that hidest thyself, O God of Israel, the Saviour. |
| 16 De er alle blevet til spot og spe, billedskærerne går bort med skam. | 16 Skam og skændsel bliver alle hans fjender til del, til hobe går Gudemagerne om med skændsel. | 16 They shall be ashamed, and also confounded, all of them: they shall go to confusion together that are makers of idols. |
| 17 Men Israel frelses ved Herren, en evig frelse. I bliver ikke til spot og spe, aldrig i evighed! | 17 Israel Frelses ved Herren, en evig frelse, i evighed bliver i ikke til skam og skændsel. | 17 But Israel shall be saved in the LORD with an everlasting salvation: ye shall not be ashamed nor confounded world without end. |
| 18 Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden. | 18 Thi så siger Herren, himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at Bebos: Herren er jeg, ellers ingen. | 18 For thus saith the LORD that created the heavens; God himself that formed the earth and made it; he hath established it, he created it not in vain, he formed it to be inhabited: I am the LORD; and there is none else. |
| 19 Jeg har ikke talt i det skjulte, på et mørkt sted i verden. Jeg har ikke sagt til Jakobs slægt: Søg mig i tomheden! Jeg, Herren, taler retfærd, fortæller, hvad der er ret. | 19 Jeg talede ikke i løndom, i mørkets land, sagde ikke til Jakobs æt: »Søg mig forgæves!« jeg, Herren, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er. | 19 I have not spoken in secret, in a dark place of the earth: I said not unto the seed of Jacob, Seek ye me in vain: I the LORD speak righteousness, I declare things that are right. |
| 20 I skal samle jer og komme nærmere, I som undslap fra folkene! De forstår ingenting, de som bærer deres gudebillede af træ, og som beder til en gud, der ikke kan frelse. | 20 Kom samlede hid, træd frem til hobe, i folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et billede af træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan Frelse. | 20 Assemble yourselves and come; draw near together, ye that are escaped of the nations: they have no knowledge that set up the wood of their graven image, and pray unto a god that cannot save. |
| 21 Fortæl det, og fremlæg det, læg råd op sammen! Hvem har forkyndt det i fortiden og fortalt det for længst? Er det ikke mig, Herren? Der er ingen anden Gud end mig, en retfærdig Gud, en Gud der frelser, der er ingen anden end mig. | 21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er Herren? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, Frelsende Gud. | 21 Tell ye, and bring them near; yea, let them take counsel together: who hath declared this from ancient time? who hath told it from that time? have not I the LORD? and there is no God else beside me; a just God and a Saviour; there is none beside me. |
| 22 Vend dig til mig, og bliv frelst, hele du vide jord! For jeg er Gud, der er ingen anden. | 22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen; | 22 Look unto me, and be ye saved, all the ends of the earth: for I am God, and there is none else. |
| 23 Jeg sværger ved mig selv, sandhed udgår af min mund, ord, der ikke vender tilbage: For mig skal hvert kræ bøje sig, hver tunge skal sværge ved mig. | 23 jeg svor ved mig selv, fra min mund kom sandhed, mit ord vender ikke tilbage: Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. | 23 I have sworn by myself, the word is gone out of my mouth in righteousness, and shall not return, That unto me every knee shall bow, every tongue shall swear. |
| 24 Om mig skal man sige: Kun hos Herren er der retfærdighed og styrke. Alle, der raser mod ham, skal komme til ham og blive til skamme, | 24 »kun hos Herren,« skal man sige, »Er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.« | 24 Surely, shall one say, in the LORD have I righteousness and strength: even to him shall men come; and all that are incensed against him shall be ashamed. |
| 25 Hele Israels slægt får ret og fryder sig over Herren. | 25 Ved Herren når al Israels æt til sin ret og jubler. | 25 In the LORD shall all the seed of Israel be justified, and shall glory. |