Esajas bog 48 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hør dette, Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er udgået af Judas kilde, I, der sværger ved Herrens navn og påkalder Israels Gud, men ikke i sandhed og retfærdighed. For I kalder jer efter den hellige by og støtter jer til Israels Gud, Hærskarers Herre er hans navn. | 1 Hør dette, du Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er rundet af Judas kilde, som sværger ved Herrens navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt | 1 Hear ye this, O house of Jacob, which are called by the name of Israel, and are come forth out of the waters of Judah, which swear by the name of the LORD, and make mention of the God of Israel, but not in truth, nor in righteousness. |
| 2 Hør dette, Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er udgået af Judas kilde, I, der sværger ved Herrens navn og påkalder Israels Gud, men ikke i sandhed og retfærdighed. For I kalder jer efter den hellige by og støtter jer til Israels Gud, Hærskarers Herre er hans navn. | 2 -2 fra den hellige by har de jo navn, deres støtte er Israels Gud, hvis navn er Hærskares Herre: | 2 For they call themselves of the holy city, and stay themselves upon the God of Israel; The LORD of hosts is his name. |
| 3 Hvad der skete tidligere, har jeg for længst fortalt; det lød fra min mund, og jeg forkyndte det. Pludselig handlede jeg, og så skete det, | 3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf. | 3 I have declared the former things from the beginning; and they went forth out of my mouth, and I showed them; I did them suddenly, and they came to pass. |
| 4 Jeg ved jo, at du er hård, senerne i din hals er af jern og din pande af bronze. | 4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din nakke et jernbånd, din pande af kobber. | 4 Because I knew that thou art obstinate, and thy neck is an iron sinew, and thy brow brass; |
| 5 Jeg har fortalt dig det for længst, før det skete, har jeg forkyndt dig det, for at du ikke skulle sige: Mit gudebillede gjorde det, mit støbte gudebillede befalede det. | 5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulle sige: »Det gjorde mit billede, mit skårne og støbte bød det.« | 5 I have even from the beginning declared it to thee; before it came to pass I showed it thee: lest thou shouldest say, Mine idol hath done them, and my graven image, and my molten image, hath commanded them. |
| 6 Du hørte det, se nu det alt sammen! Kan I ikke selv fortælle det? Fra nu af forkynder jeg dig det nye, det skjulte, som I ikke kender. | 6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil i mon ikke stå ved det? fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte ting, du ej kender; | 6 Thou hast heard, see all this; and will not ye declare it? I have showed thee new things from this time, even hidden things, and thou didst not know them. |
| 7 Nu bliver det skabt, og ikke før, du har ikke hørt om det før i dag, for at du ikke skulle sige: Jeg vidste det godt! | 7 nu skabes det, ikke før,før i dag har i ikke hørt det, at du ikke skulle sige: »Jeg vidste det.« | 7 They are created now, and not from the beginning; even before the day when thou heardest them not; lest thou shouldest say, Behold, I knew them. |
| 8 Nej, du har ikke hørt, du har ikke forstået, dengang havde du ikke øret åbent; jeg ved jo, at du er troløs, fra moders liv kaldes du synder. | 8 Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra moders liv hed du »frafalden«; | 8 Yea, thou heardest not; yea, thou knewest not; yea, from that time that thine ear was not opened: for I knew that thou wouldest deal very treacherously, and wast called a transgressor from the womb. |
| 9 For mit navns skyld holder jeg igen på min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig og udrydder dig ikke. | 9 for mit navns skyld holder jeg vreden hen, for min ære vil jeg skåne, ej udrydde dig. | 9 For my name's sake will I defer mine anger, and for my praise will I refrain for thee, that I cut thee not off. |
| 10 Men jeg har lutret dig, ikke som sølv, i lidelsens ovn har jeg prøvet dig. | 10 Se, jeg smelted dig sølv blev det ikke prøved dig i lidelsens ovn. | 10 Behold, I have refined thee, but not with silver; I have chosen thee in the furnace of affliction. |
| 11 For min egen skyld handler jeg, ellers vanæres mit navn, og min ære giver jeg ikke til nogen anden. | 11 For min egen skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit navn! Jeg giver ej andre min ære. | 11 For mine own sake, even for mine own sake, will I do it: for how should my name be polluted? and I will not give my glory unto another. |
| 12 Hør mig, Jakob, Israel, som jeg har kaldet! Jeg er den samme; jeg er den første, og jeg er den sidste. | 12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste. | 12 Hearken unto me, O Jacob and Israel, my called; I am he; I am the first, I also am the last. |
| 13 Det var min hånd, der grundlagde jorden, min højre hånd spændte himlen ud; kalder jeg på dem, står de der alle sammen. | 13 Min hånd har grundlagt jorden, min højre udspændt himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem. | 13 Mine hand also hath laid the foundation of the earth, and my right hand hath spanned the heavens: when I call unto them, they stand up together. |
| 14 I skal samle jer og høre efter! Hvem blandt dem har fortalt dette: Herrens ven udfører hans vilje mod Babylon og hans magt mod kaldæerne. | 14 Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min ven fuldbyrder min vilje på Babel og kaldæernes æt. | 14 All ye, assemble yourselves, and hear; which among them hath declared these things? The LORD hath loved him: he will do his pleasure on Babylon, and his arm shall be on the Chaldeans. |
| 15 Det er mig, der har talt, jeg har kaldet ham, jeg har ført ham frem, og han fik lykken med sig. | 15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans vej lod jeg lykkes. | 15 I, even I, have spoken; yea, I have called him: I have brought him, and he shall make his way prosperous. |
| 16 Kom hen til mig og hør dette: Lige fra begyndelsen har jeg ikke talt i det skjulte, fra dengang det blev til, var jeg til stede. ? Nu har Gud Herren sendt mig med sin ånd ? | 16 Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre Herren sendt mig med sin ånd. | 16 Come ye near unto me, hear ye this; I have not spoken in secret from the beginning; from the time that it was, there am I: and now the Lord GOD, and his Spirit, hath sent me. |
| 17 Dette siger Herren, som løskøber dig, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad der gavner, som fører dig ad vejen, du skal vandre. | 17 Så siger Herren, din genløser, Israels hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad vejen, du skal gå. | 17 Thus saith the LORD, thy Redeemer, the Holy One of Israel; I am the LORD thy God which teacheth thee to profit, which leadeth thee by the way that thou shouldest go. |
| 18 Gid du ville lytte til mine befalinger, så blev din fred som en flod og din retfærdighed som havets bølger, | 18 Ak, lytted du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærd som havets bølger, | 18 O that thou hadst hearkened to my commandments! then had thy peace been as a river, and thy righteousness as the waves of the sea: |
| 19 så blev dit afkom som sandet, dine efterkommere som sandskorn, deres navn ville ikke blive udslettet og ikke blive tilintetgjort for mine øjne. | 19 da blev dit afkom som sandet, din livsfrugt talløs som sandskorn; dit navn skulle ej slettes ud og ej lægges øde for mit åsyn. | 19 Thy seed also had been as the sand, and the offspring of thy bowels like the gravel thereof; his name should not have been cut off nor destroyed from before me. |
| 20 Drag ud af Babylon, flygt fra kaldæerne! Fortæl det med jubel, forkynd det, bring bud om det til jordens ender! Sig: »Herren har løskøbt sin tjener Jakob.« | 20 Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende røst, udspred det lige til jordens ende, sig: »Herren har genløst Jakob, sin tjener, | 20 Go ye forth of Babylon, flee ye from the Chaldeans, with a voice of singing declare ye, tell this, utter it even to the end of the earth; say ye, The LORD hath redeemed his servant Jacob. |
| 21 De kommer ikke til at tørste, når han fører dem gennem øde egne; vand fra klippen lader han strømme til dem, han kløver klippen, så vandet flyder. | 21 lod dem gå gennem ørk, de tørstede ikke, lod vand vælde frem af klippen til dem, kløvede klippen, så vand strømmed ud.« | 21 And they thirsted not when he led them through the deserts: he caused the waters to flow out of the rock for them: he clave the rock also, and the waters gushed out. |
| 22 De gudløse har ikke fred, siger Herren. | 22 De gudløse har ingen fred, siger Herren. | 22 There is no peace, saith the LORD, unto the wicked. |