Esajas bog 49 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hør mig, I fjerne øer, lyt, I folk langt bone: Herren har kaldet mig fra moders liv, fra fødslen kaldte han mig ved navn. | 1 Hør mig, i fjerne strande, lyt til, I folk i det fjerne! Herren har fra moders liv kaldt mig, fra moders skød nævnet mit navn; | 1 Listen, O isles, unto me; and hearken, ye people, from far; The LORD hath called me from the womb; from the bowels of my mother hath he made mention of my name. |
| 2 Han gjorde min mund til et skarpt sværd, i skyggen af sin hånd skjulte han mig; han gjorde mig til en spids pil, i sit kogger holdt han mig gemt. | 2 til et skarpt sværd gjorde han min mund og skjulte mig i skyggen af sin hånd, til en sleben pil har han gjort mig og gemt mig i sit kogger, | 2 And he hath made my mouth like a sharp sword; in the shadow of his hand hath he hid me, and made me a polished shaft; in his quiver hath he hid me; |
| 3 Han sagde til mig: Du er min tjener, Israel, ved dig viser jeg min herlighed. | 3 sagt til mig: »Du er min tjener, Israel, ved hvem jeg vinder ære.« | 3 And said unto me, Thou art my servant, O Israel, in whom I will be glorified. |
| 4 Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig, på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter. Dog, min ret er hos Herren, min løn er hos min Gud. | 4 Jeg sagde: »Min møje er spildt, på tomhed og vind sled jeg mig op dog er min ret hos Herren, min løn er hos min Gud.« | 4 Then I said, I have laboured in vain, I have spent my strength for nought, and in vain: yet surely my judgment is with the LORD, and my work with my God. |
| 5 Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham. Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke. Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende. | 5 Og nu siger Herren, som danned mig fra moders liv til sin tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i Herrens øjne er jeg æret, min Gud er blevet min styrke | 5 And now, saith the LORD that formed me from the womb to be his servant, to bring Jacob again to him, Though Israel be not gathered, yet shall I be glorious in the eyes of the LORD, and my God shall be my strength. |
| 6 Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham. Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke. Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende. | 6 han Siger: »For lidt for dig som min tjener at rejse Jakobs stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til hedningers lys, at min Frelse må nå til jordens ende.« | 6 And he said, It is a light thing that thou shouldest be my servant to raise up the tribes of Jacob, and to restore the preserved of Israel: I will also give thee for a light to the Gentiles, that thou mayest be my salvation unto the end of the earth. |
| 7 Dette siger Herren, Israels Hellige, som løskøber det, til ham, der er ringeagtet og afskyet af folk, til herskernes tjener: Konger skal se det og rejse sig, stormænd skal kaste sig ned for Herren, som er trofast, for Israels Hellige, som udvælger dig. | 7 Så siger Herren, Israels genløser, dets hellige, til den dybt foragtede, skyet af folk, herskernes træl: Konger skal se det og rejse sig, fyrster skal kaste sig ned for Herrens skyld, den trofaste, Israels hellige, der udvælger dig. | 7 Thus saith the LORD, the Redeemer of Israel, and his Holy One, to him whom man despiseth, to him whom the nation abhorreth, to a servant of rulers, Kings shall see and arise, princes also shall worship, because of the LORD that is faithful, and the Holy One of Israel, and he shall choose thee. |
| 8 Dette siger Herren: I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, så du kan genrejse landet og fordele de øde jordlodder. | 8 Så siger Herren: Jeg hører dig i nådens stund, jeg hjælper dig på Frelsens dag, vogter dig og gør dig til folkepagt for at rejse landet igen, udskifte øde lodder | 8 Thus saith the LORD, In an acceptable time have I heard thee, and in a day of salvation have I helped thee: and I will preserve thee, and give thee for a covenant of the people, to establish the earth, to cause to inherit the desolate heritages; |
| 9 Til fangerne skal du sige: Gå ud! og til dem i mørket: Kom frem! Langs vejene skal de græsse, i det nøgne land finder de græsning. | 9 og sige til de bundne: »Gå ud!« til dem i mørket: »kom frem!« Græs skal de finde langs vejene, græsgang på hver nøgen høj; | 9 That thou mayest say to the prisoners, Go forth; to them that are in darkness, Show yourselves. They shall feed in the ways, and their pastures shall be in all high places. |
| 10 De skal hverken sulte eller tørste, hede og sol skal ikke plage dem, for han skal føre dem i sin barmhjertighed og lede dem til kildevæld. | 10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej hede og sol. Thi deres forbarmer fører dem, leder dem til kildevæld; | 10 They shall not hunger nor thirst; neither shall the heat nor sun smite them: for he that hath mercy on them shall lead them, even by the springs of water shall he guide them. |
| 11 Jeg gør alle mine-bjerge til vej, og mine veje skal bygges højt. | 11 jeg gør alle bjerge til vej, og alle stier skal højnes. | 11 And I will make all my mountains a way, and my highways shall be exalted. |
| 12 Se, de kommer fra det fjerne, de kommer fra nord og fra vest, de kommer fra Sinims land. | 12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra nord og vest, nogle fra Sinims land. | 12 Behold, these shall come from far: and, lo, these from the north and from the west; and these from the land of Sinim. |
| 13 Himlen skal råbe af fryd og jorden juble,-bjergene skal bryde ud i fryderåb, for Herren trøster sit folk, han forbarmer sig over sine hjælpeløse. | 13 Jubler, i himle, fryd dig, du jord, i bjerge, bryd ud i jubel! Thi Herren trøster sit folk, forbarmer sig over sine arme. | 13 Sing, O heavens; and be joyful, O earth; and break forth into singing, O mountains: for the LORD hath comforted his people, and will have mercy upon his afflicted. |
| 14 Men Zion siger: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« | 14 Dog siger Zion: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« | 14 But Zion said, The LORD hath forsaken me, and my Lord hath forgotten me. |
| 15 Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. | 15 glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ej dig. | 15 Can a woman forget her sucking child, that she should not have compassion on the son of her womb? yea, they may forget, yet will I not forget thee. |
| 16 Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. | 16 Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. | 16 Behold, I have graven thee upon the palms of my hands; thy walls are continually before me. |
| 17 De, der skal genopbygge dig, er hurtigt på vej, de, der rev dig ned og lagde dig øde, drager bort fra dig. | 17 Dine børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, går bort. | 17 Thy children shall make haste; thy destroyers and they that made thee waste shall go forth of thee. |
| 18 Løft blikket, se dig omkring: De samles alle og kommer til dig. »Så sandt jeg lever,« siger Herren, »skal du iføre dig dem alle som smykke, du skal binde dem om dig som bruden sit bælte.« | 18 Løft øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Du skal bære dem alle som smykke, binde dem som bruden sit bælte. | 18 Lift up thine eyes round about, and behold: all these gather themselves together, and come to thee. As I live, saith the LORD, thou shalt surely clothe thee with them all, as with an ornament, and bind them on thee, as a bride doeth. |
| 19 Dine ruiner og dine tomter, dit hærgede land, det er nu for trangt at bo i, de, der tilintetgjorde dig, er langt borte. | 19 Thi dine tomter og grusdynger, dit hærgede land ja, nu er du beboerne for trang; de, som åd dig, er borte; | 19 For thy waste and thy desolate places, and the land of thy destruction, shall even now be too narrow by reason of the inhabitants, and they that swallowed thee up shall be far away. |
| 20 Børnene, du fik i din barnløshed, siger nu atter til dig: »Her er for lidt plads, ryk sammen, så jeg kan komme til at sidde her.« | 20 end skal du høre dem sige, din barnløsheds børn: »Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!« | 20 The children which thou shalt have, after thou hast lost the other, shall say again in thine ears, The place is too strait for me: give place to me that I may dwell. |
| 21 Du siger i dit hjerte: »Hvem har født dem til mig? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og fordrevet, hvem har opfostret dem? Jeg var ladt alene tilbage, hvor stammer de fra?« | 21 Da tænker du i dit hjerte: »Hvo fødte mig dem? jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?« | 21 Then shalt thou say in thine heart, Who hath begotten me these, seeing I have lost my children, and am desolate, a captive, and removing to and fro? and who hath brought up these? Behold, I was left alone; these, where had they been? |
| 22 Dette siger Gud Herren: Nu løfter jeg min hånd for folkene, jeg rejser mit banner for folkeslagene; de skal bringe dine sønner i favnen og bære dine døtre på skulderen. | 22 Så siger den Herre Herren: Se, jeg løfter min hånd for folkene, rejser mit banner for folkeslag, og de bringer dine sønner i favnen, dine døtre bæres på skulder. | 22 Thus saith the Lord GOD, Behold, I will lift up mine hand to the Gentiles, and set up my standard to the people: and they shall bring thy sons in their arms, and thy daughters shall be carried upon their shoulders. |
| 23 Konger bliver dine plejefædre, deres dronninger dine ammer; de skal kaste sig til jorden for dig og slikke støvet for dine fødder. Da skal du erkende, at jeg er Herren, og at de, der håber på mig, ikke bliver til skamme. | 23 Konger bliver fosterfædre for dig, deres dronninger skal være dine ammer. De kaster sig på ansigtet for dig, slikker dine fødders støv. Du skal kende, at jeg er Herren; de, som bier på mig, bliver ikke til skamme. | 23 And kings shall be thy nursing fathers, and their queens thy nursing mothers: they shall bow down to thee with their face toward the earth, and lick up the dust of thy feet; and thou shalt know that I am the LORD: for they shall not be ashamed that wait for me. |
| 24 Kan man tage byttet fra en kriger? Kan man befri en voldsmands fanger? | 24 Kan bytte fratages en helt, kan den stærkes fanger slippe bort? | 24 Shall the prey be taken from the mighty, or the lawful captive delivered? |
| 25 Dette siger Herren: Fangerne skal tages fra krigeren, voldsmandens bytte skal befries. Jeg vil kæmpe mod dem, der kæmper mod dig, og dine sønner vil jeg frelse. | 25 Thi så siger Herren: Om fanger end fratages helten, slipper bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine børn vil jeg frelse. | 25 But thus saith the LORD, Even the captives of the mighty shall be taken away, and the prey of the terrible shall be delivered: for I will contend with him that contendeth with thee, and I will save thy children. |
| 26 Jeg lader dine undertrykkere æde deres eget kød, de skal beruse sig i deres eget blod som i most. Så skal alle mennesker erkende, at jeg, Herren, frelser dig, Jakobs Mægtige løskøber dig. | 26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget kød, deres blod skal de drikke som most; ren, er din Frelser, din genløser Jakobs Vældige. | 26 And I will feed them that oppress thee with their own flesh; and they shall be drunken with their own blood, as with sweet wine: and all flesh shall know that I the LORD am thy Saviour and thy Redeemer, the mighty One of Jacob. |