Esajas bog 51 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hør mig, I, som stræber efter retfærdigheden, I, som søger Herren: Se hen til den klippe, I blev hugget løs fra, og til den grube, I blev boret ud af. | 1 Hør mig, I, som jager efter retfærd, som søger Herren! Se til klippen, i huggedes af, til gruben, af hvilken i brødes, | 1 Hearken to me, ye that follow after righteousness, ye that seek the LORD: look unto the rock whence ye are hewn, and to the hole of the pit whence ye are digged. |
| 2 Se hen til Abraham, jeres fader, og til Sara, som fødte jer. For han var kun én, da jeg kaldte ham, men jeg velsignede ham og gjorde ham talrig. | 2 se til eders fader Abraham, til sara, der fødte eder: Da jeg kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til mange. | 2 Look unto Abraham your father, and unto Sarah that bare you: for I called him alone, and blessed him, and increased him. |
| 3 Ja, Herren trøster Zion, trøster alle hendes ruiner; han gør hendes ørken som Eden, det øde land som Herrens have. Fryd og glæde skal der lyde, takkesang og klingende spil. | 3 Thi Herren trøster Zion, trøster alle dets tomter, han gør dets ørk som eden, dets ødemark som Herrens have; der skal findes fryd og glæde, lovsang og strengespil. | 3 For the LORD shall comfort Zion: he will comfort all her waste places; and he will make her wilderness like Eden, and her desert like the garden of the LORD; joy and gladness shall be found therein, thanksgiving, and the voice of melody. |
| 4 Lyt til mig, mit folk, mit folkefærd, hør på mig! For der udgår belæring fra mig, i et nu gør jeg min ret til lys for folkene. | 4 I folkeslag, lyt til mig, I folkefærd, lån mig øre! Thi lov går ud fra mig, min ret som folkeslags lys; | 4 Hearken unto me, my people; and give ear unto me, O my nation: for a law shall proceed from me, and I will make my judgment to rest for a light of the people. |
| 5 Min retfærdighed er nær, min frelse kommer, min arm dømmer folkene. De fjerne øer håber på mig, de venter på min stærke arm. | 5 min retfærd nærmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine arme bringer folkeslag ret; fjerne strande bier på mig og længes efter min arm. | 5 My righteousness is near; my salvation is gone forth, and mine arms shall judge the people; the isles shall wait upon me, and on mine arm shall they trust. |
| 6 Løft jeres øjne mod himlen, vend blikket mod jorden hernede; for himlen skal opløses som røg, jorden skal slides op som klæder, og de, der bor på den, skal dø som myg. Men min frelse varer til evig tid, og min retfærdighed hører ikke op. | 6 Løft eders øjne mod himlen og se på jorden hernede! Thi himlen skal svinde som røg, jorden som en opslidt klædning, dens beboere skal dø som myg. Men min Frelse varer evigt, min retfærd ophører aldrig. | 6 Lift up your eyes to the heavens, and look upon the earth beneath: for the heavens shall vanish away like smoke, and the earth shall wax old like a garment, and they that dwell therein shall die in like manner: but my salvation shall be for ever, and my righteousness shall not be abolished. |
| 7 Hør mig, I, der kender retfærdighed, du folk med min lov i hjertet! Frygt ikke for menneskers hån, lad jer ikke skræmme af deres spot. | 7 Hør mig, I, som kender retfærd, du folk med min lov i dit hjerte, frygt ej menneskers hån, vær ikke ræd for deres spot! | 7 Hearken unto me, ye that know righteousness, the people in whose heart is my law; fear ye not the reproach of men, neither be ye afraid of their revilings. |
| 8 Møl skal æde dem som klæder , insekter skal æde dem som uld. Men min retfærdighed varer til evig tid, min frelse i slægt efter slægt. | 8 Som en klædning skal møl fortære dem,,orm fortære dem som uld, men min retfærd varer evigt, min Frelse fra slægt til slægt. | 8 For the moth shall eat them up like a garment, and the worm shall eat them like wool: but my righteousness shall be for ever, and my salvation from generation to generation. |
| 9 Vågn op, vågn op, ifør dig styrke, du Herrens arm! Vågn op som i ældgamle dage, i henfarne tider! Var det ikke dig, der fældede Rahab og gennemborede dragen? | 9 Vågn op, vågn op, Herrens arm, og ifør dig styrke, vågn op som i henfarne dage, i urtidens slægter! Mon du ej kløvede rahab, gennembored dragen, | 9 Awake, awake, put on strength, O arm of the LORD; awake, as in the ancient days, in the generations of old. Art thou not it that hath cut Rahab, and wounded the dragon? |
| 10 Var det ikke dig, der tørrede havet ud, det store urdybs vande, og gjorde det dybe hav til vej, så de løskøbte kunne gå over? | 10 mon du ej udtørred havet, stordybets vande, gjorde havets dyb til en vej, hvor de genløste gik? | 10 Art thou not it which hath dried the sea, the waters of the great deep; that hath made the depths of the sea a way for the ransomed to pass over? |
| 11 Herrens udfriede vender hjem, de kommer til Zion med jubel; evig glæde går foran dem, fryd og glæde når dem, suk og klage flygter. | 11 Herrens forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly. | 11 Therefore the redeemed of the LORD shall return, and come with singing unto Zion; and everlasting joy shall be upon their head: they shall obtain gladness and joy; and sorrow and mourning shall flee away. |
| 12 Det er mig, der trøster jer, hvordan kan du da frygte for mennesker, der dør, for menneskebørn, der svinder bort som græsset? | 12 Jeg, jeg er eders trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske mennesker, der bliver som græs, | 12 I, even I, am he that comforteth you: who art thou, that thou shouldest be afraid of a man that shall die, and of the son of man which shall be made as grass; |
| 13 Hvordan kan du glemme Herren, der skabte dig, som spændte himlen ud og grundlagde jorden. Hvordan kan du dagen lang frygte for undenrykkerens rasen? Når han vil til at ødelægge, hvad bliver der da af undenrykkerens rasen? | 13 at du glemmer Herren, din skaber, der udspændte himlen og grundfæsted jorden, at du altid dagen lang frygter for undertrykkerens vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor er da undertrykkerens vrede? | 13 And forgettest the LORD thy maker, that hath stretched forth the heavens, and laid the foundations of the earth; and hast feared continually every day because of the fury of the oppressor, as if he were ready to destroy? and where is the fury of the oppressor? |
| 14 Snart bliver den lænkede løst, han skal ikke dø og gå i graven, han skal ikke mangle brød. | 14 Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i graven eller mangle brød, | 14 The captive exile hasteneth that he may be loosed, and that he should not die in the pit, nor that his bread should fail. |
| 15 Jeg er Herren din Gud, som pisker havet op, så bølgerne larmer, Hærskarers Herre er hans navn. | 15 så sandt jeg er Herren din Gud, som rører havet, så bølgerne bruser, den, hvis navn er Hærskares Herre. | 15 But I am the LORD thy God, that divided the sea, whose waves roared: The LORD of hosts is his name. |
| 16 Jeg lægger mine ord i din mund og skjuler dig i skyggen af min hånd; jeg spænder himlen ud og grundlægger jorden og siger til Zion: Du er mit folk. | 16 Jeg lægger mine ord i din mund og gemmer dig under min hånds skygge for at udspænde himmelen og grundfæste jorden og sige til Zion: »Du er mit folk.« | 16 And I have put my words in thy mouth, and I have covered thee in the shadow of mine hand, that I may plant the heavens, and lay the foundations of the earth, and say unto Zion, Thou art my people. |
| 17 Vågn op, vågn op, rejs dig, Jerusalem! Du, som fra Herrens hånd fik hans vredes bæger at drikke, den berusende skål tømte du til bunds. | 17 Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem, som af Herrens hånd fik rakt hans vredes bæger og tømte den berusende kalk til sidste dråbe. | 17 Awake, awake, stand up, O Jerusalem, which hast drunk at the hand of the LORD the cup of his fury; thou hast drunken the dregs of the cup of trembling, and wrung them out. |
| 18 Af alle de sønner, hun har født, var der ingen, der ledte hende; af alle de sønner, hun opfostrede, var der ingen, der tog hende ved hånden. | 18 Af alle de børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de børn, hun fostred, greb ingen hendes hånd. | 18 There is none to guide her among all the sons whom she hath brought forth; neither is there any that taketh her by the hand of all the sons that she hath brought up. |
| 19 Der var to ting, der ramte dig, hvem ynkede dig? Vold og ulykke, hungersnød og sværd, hvem trøstede dig? | 19 To ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og våde, hunger og sværd - hvo trøster dig? | 19 These two things are come unto thee; who shall be sorry for thee? desolation, and destruction, and the famine, and the sword: by whom shall I comfort thee? |
| 20 Dine sønner lå afkræftede på hvert gadehjørne som antiloper i fælden, fulde af Herrens vrede, din Guds trussel. | 20 Ved alle gadehjørner lå dine sønner i afmagt som i garn antiloper, fyldte med Herrens vrede, med trusler fra din Gud. | 20 Thy sons have fainted, they lie at the head of all the streets, as a wild bull in a net: they are full of the fury of the LORD, the rebuke of thy God. |
| 21 Men hør nu dette, du hjælpeløse, du, som er beruset, men ikke af vin! | 21 Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af vin: | 21 Therefore hear now this, thou afflicted, and drunken, but not with wine: |
| 22 Dette siger Herren, din Herre og din Gud, som fører sagen for sit folk: Nu tager jeg det berusende bæger ud af din hånd, du skal ikke længere drikke af min vredes skål. | 22 Så siger din herre, Herren, din Gud, der strider for sit folk: Se, jeg tager den berusende kalk fra din hånd, aldrig mer skal du drikke min vredes bæger; | 22 Thus saith thy Lord the LORD, and thy God that pleadeth the cause of his people, Behold, I have taken out of thine hand the cup of trembling, even the dregs of the cup of my fury; thou shalt no more drink it again: |
| 23 For jeg rækker det til dine undertrykkere, dem som sagde til dig: »Kast dig ned, så vi kan gå hen over dig.« Du måtte gøre din ryg som den faste jord, som en gade for de forbipasserende. | 23 og jeg rækker det til dine plagere, dem, som bød dig: »Bøj dig, så vi kan gå over!« og du gjorde din ryg til gulv, til gade for vandringsmænd. | 23 But I will put it into the hand of them that afflict thee; which have said to thy soul, Bow down, that we may go over: and thou hast laid thy body as the ground, and as the street, to them that went over. |