Esajas bog 57 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Retfærdige går til grunde, men ingen ænser det; trofaste rives bort , uden at nogen lægger mærke til det. På grund af ondskaben rives de retfærdige bort. | 1 Den retfærdige omkom, og ingen tænkte derover, fromme mænd reves bort, det ænsede ingen; thi bort blev den retfærdige revet for ondskabens skyld | 1 The righteous perisheth, and no man layeth it to heart: and merciful men are taken away, none considering that the righteous is taken away from the evil to come. |
| 2 De går ind til freden, de hviler på deres leje, de der fulgte den rette vej. | 2 og gik ind til fred; på gravlejet hviler nu de, som vandrede ret. | 2 He shall enter into peace: they shall rest in their beds, each one walking in his uprightness. |
| 3 Kom herhen, I børn af troldkvinder , I afkom af horkarle og skøger! | 3 Men i, kom nu her, i troldkvindens børn, I, horkarls og skøges yngel: | 3 But draw near hither, ye sons of the sorceress, the seed of the adulterer and the whore. |
| 4 Hvem er det, I gør jer lystige over, hvem spærrer I munden op imod, hvem rækker I tunge ad? I er jo selv børn af synd og afkom af løgn. | 4 hvem er det, i spotter? Hvem vrænger i mund, hvem rækker i tunge ad? er i ej syndens børn og løgnens yngel? | 4 Against whom do ye sport yourselves? against whom make ye a wide mouth, and draw out the tongue? are ye not children of transgression, a seed of falsehood, |
| 5 I brænder af brunst under egene og under alle grønne træer; I slagter børn i-dalene og i alle klippekløfterne. | 5 I, som er i brynde ved ege, under hvert grønt træ, I, som slagter børn i dale. I klippernes kløfter! | 5 Enflaming yourselves with idols under every green tree, slaying the children in the valleys under the clifts of the rocks? |
| 6 -dalenes glatte sten er din lod ja, de er din del; du udgyder endog drikoffer for dem og bringer dem afgrødeoffer. Skal jeg finde mig i det? | 6 Dalenes glatte sten er din del og din lod, du udgyder drikofre for dem, bringer dem gaver. Skal jeg være tilfreds med sligt? | 6 Among the smooth stones of the stream is thy portion; they, they are thy lot: even to them hast thou poured a drink offering, thou hast offered a meat offering. Should I receive comfort in these? |
| 7 På det højt knejsende-bjerg har du redt dit leje, og dér er du steget op for at bringe slagtoffer. | 7 På høje og knejsende bjerge redte du leje, også der steg du op for at slagte dit offer; | 7 Upon a lofty and high mountain hast thou set thy bed: even thither wentest thou up to offer sacrifice. |
| 8 Bag dør og dørstolpe har du sat dit mærke. Du har vendt mig ryggen, og du klæder dig af, du lægger dig og gør lejet bredt, du køber lejets elskov af dem og ser deres køn. | 8 bag døren og dørens stolpe satte du dit tegn; thi du sveg mig og blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, købte samlejets elskov af dem, så deres skam; | 8 Behind the doors also and the posts hast thou set up thy remembrance: for thou hast discovered thyself to another than me, and art gone up; thou hast enlarged thy bed, and made thee a covenant with them; thou lovedst their bed where thou sawest it. |
| 9 Du ødsler olie på Melek og giver rigeligt af dine salver. Du har sendt dine bud til det fjerne, helt ned i dødsriget. | 9 du salved dig med olie for molok og ødsled med røgelse, sendte dine bud til det fjerne, steg ned til dødsriget, | 9 And thou wentest to the king with ointment, and didst increase thy perfumes, and didst send thy messengers far off, and didst debase thyself even unto hell. |
| 10 Du udmattedes på din lange rejse, men sagde ikke: Det er forgæves. Du samlede kræfter igen, derfor gav du ikke op. | 10 du blev træt af den lange vej, men opgav ej ævred; du samlede atter din kraft og gav ikke op. | 10 Thou art wearied in the greatness of thy way; yet saidst thou not, There is no hope: thou hast found the life of thine hand; therefore thou wast not grieved. |
| 11 Hvem er det, du er angst og bange for, siden du lever i løgn? Mig huskede du ikke, og du ænsede mig ikke; jeg har jo tiet fra evighed, så du frygtede mig ikke. | 11 For hvem var du ræd og angst? thi på løgn var du inde, og mig kom du ikke i hu, brød dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind, mig frygted du ikke. | 11 And of whom hast thou been afraid or feared, that thou hast lied, and hast not remembered me, nor laid it to thy heart? have not I held my peace even of old, and thou fearest me not? |
| 12 Men jeg siger: Din retfærdighed og dine gerninger kan ikke gavne dig, når du råber om hjælp; | 12 Ja, jeg vil forkynde din retfærd og dine gerninger; | 12 I will declare thy righteousness, and thy works; for they shall not profit thee. |
| 13 lad din gudeflok redde dig. Men stormen river dem alle bort, et vindstød tager dem. Men de, der søger tilflugt hos mig, skal arve landet og få mit hellige-bjerg i eje. | 13 din Gudeflok hjælper og redder dig ej på dit råb; en storm bortfejer dem alle, el vindstød tager dem. Men den, der lider på mig, skal arve landet og eje mit hellige bjerg. | 13 When thou criest, let thy companies deliver thee; but the wind shall carry them all away; vanity shall take them: but he that putteth his trust in me shall possess the land, and shall inherit my holy mountain; |
| 14 Og han sagde: Byg vej, byg vej og ban den, fjern hindringer fra mit folks vej! For dette siger den højt ophøjede, | 14 Og det lyder: »Byg vej, byg vej og ban den. Ryd hindringer bort for mit folk!« | 14 And shall say, Cast ye up, cast ye up, prepare the way, take up the stumbling block out of the way of my people. |
| 15 som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis and er nedbøjet, og oplive det knuste hjerte. | 15 Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live. | 15 For thus saith the high and lofty One that inhabiteth eternity, whose name is Holy; I dwell in the high and holy place, with him also that is of a contrite and humble spirit, to revive the spirit of the humble, and to revive the heart of the contrite ones. |
| 16 Jeg anklager ikke for evigt og vredes ikke for altid; for så ville deres ånd svigte for mine øjne,¨ den livsånd, jeg selv har skabt. | 16 Thi evigt går jeg ikke i rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted ånden for mit ansigt, sjæle, som jeg har skabt, | 16 For I will not contend for ever, neither will I be always wroth: for the spirit should fail before me, and the souls which I have made. |
| 17 Jeg blev vred over deres syndige griskhed, jeg slog dem og skjulte mig i vrede; i frafald fulgte de den vej, de ville. | 17 for hans gridskheds skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i harme; han fulgte i frafald sit hjertes vej. | 17 For the iniquity of his covetousness was I wroth, and smote him: I hid me, and was wroth, and he went on frowardly in the way of his heart. |
| 18 Men jeg så deres færd, og jeg vil helbrede dem og skaffe dem hvile, jeg giver dem trøst til gengæld. | 18 Jeg så hans vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give ham trøst til bod; | 18 I have seen his ways, and will heal him: I will lead him also, and restore comforts unto him and to his mourners. |
| 19 Hos de sørgende skaber jeg læbernes frugt: Fred, fred for den, der er langt borte, og for den, der er nær, siger Herren, og jeg helbreder dem. | 19 hos de sørgende skaber jeg læbernes frugt, fred, fred for fjern og nær, siger Herren, og nu vil jeg læge ham. | 19 I create the fruit of the lips; Peace, peace to him that is far off, and to him that is near, saith the LORD; and I will heal him. |
| 20 Men de ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro, dets bølger rører op i mudder og dynd. | 20 Men de gudløse er som det oprørte hav, der ikke kan komme til ro, hvis bølger opskyller mudder og dynd. | 20 But the wicked are like the troubled sea, when it cannot rest, whose waters cast up mire and dirt. |
| 21 De gudløse har ikke fred, siger min Gud. | 21 De gudløse har ingen fred, siger min Gud. | 21 There is no peace, saith my God, to the wicked. |