Esajas bog 59 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. | 1 Se, for kort til at frelse er ej Herrens arm, hans øre er ikke for sløvt til at høre. | 1 Behold, the LORD'S hand is not shortened, that it cannot save; neither his ear heavy, that it cannot hear: |
| 2 Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer. | 2 Eders brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders synder skjuler hans åsyn for jer, så han ikke hører. | 2 But your iniquities have separated between you and your God, and your sins have hid his face from you, that he will not hear. |
| 3 For jeres hænder er sølet til af blod og jeres fingre af synd; jeres læber taler løgn, jeres tunge forkynder ondskab; | 3 Eders hænder er jo sølet at blod, eders fingre sølet af brøde; læberne farer med løgn, tungen taler, hvad ondt er. | 3 For your hands are defiled with blood, and your fingers with iniquity; your lips have spoken lies, your tongue hath muttered perverseness. |
| 4 ingen indstævner med rette, ingen fælder redelig dom. De stoler på tomhed og taler løgn, de undfanger ulykke og føder ondskab. | 4 Med ret stævner ingen til doms eller fører ærligt sin sag. Man stoler på tomt, taler falsk, man undfanger kval, føder uret. | 4 None calleth for justice, nor any pleadeth for truth: they trust in vanity, and speak lies; they conceive mischief, and bring forth iniquity. |
| 5 De udruger slangeæg og væver edderkoppespind; den, der spiser af deres æg, dør, træder man på dem, udklækkes en øgle. | 5 Slangeæg ruger de ud, og spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et æg, en øgle kommer frem, hvis det knuses. | 5 They hatch cockatrice' eggs, and weave the spider's web: he that eateth of their eggs dieth, and that which is crushed breaketh out into a viper. |
| 6 Deres spind duer ikke til klæder, man kan ikke klæde sig i det, de laver. Deres gerninger er ondskab, og de bruger deres hænder til vold. | 6 Deres spind kan ej bruges til klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres værk er ulykkesværk, og i deres hænder er vold; | 6 Their webs shall not become garments, neither shall they cover themselves with their works: their works are works of iniquity, and the act of violence is in their hands. |
| 7 De er rappe på fødderne til at volde ondt, de er hurtige til at udgyde uskyldigt blod. Deres planer er ondskab, vold og ulykke er på deres veje; | 7 deres fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit blod; deres tanker er ulykkestanker; hvor de færdes, er vold og våde; | 7 Their feet run to evil, and they make haste to shed innocent blood: their thoughts are thoughts of iniquity; wasting and destruction are in their paths. |
| 8 fredens vej kender de ikke. Der er ingen ret i deres spor, de gør deres stier krogede, den, der følger dem, kender ikke til fred. | 8 de kender ej fredens veje, der er ingen ret i deres spor; de gør sig krogede stier; fred kender ingen, som træder dem. | 8 The way of peace they know not; and there is no judgment in their goings: they have made them crooked paths: whosoever goeth therein shall not know peace. |
| 9 Derfor er retten langt borte fra os, retfærdigheden når os ikke. Vi venter på lys, men der er kun mørke, på stråleglans, men vi vandrer i mulm. | 9 Derfor er ret os fjern, og retfærd når os ikke; vi bier på lys se, mørke, på dagning, men vandrer i mulm; | 9 Therefore is judgment far from us, neither doth justice overtake us: we wait for light, but behold obscurity; for brightness, but we walk in darkness. |
| 10 Som blinde famler vi os langs muren, famler os frem, som havde vi ikke øjne. Vi snubler ved højlys dag, som var det aften, i vor bedste alder er vi som døde. | 10 vi famler langs væggen som blinde, famler, som savnede vi øjne, vi snubler ved middag som i skumring, er som døde i vor kraftigste alder; | 10 We grope for the wall like the blind, and we grope as if we had no eyes: we stumble at noon day as in the night; we are in desolate places as dead men. |
| 11 Vi brummer alle sammen som bjørne, vi sidder og kurrer som duer; vi venter på retten, der ikke kommer, på frelsen, der er langt borte fra os. | 11 vi brummer alle som bjørne, kurrer vemodigt som duer; vi bier forgæves på ret, på frelse, den er os fjern. | 11 We roar all like bears, and mourn sore like doves: we look for judgment, but there is none; for salvation, but it is far off from us. |
| 12 For du har vore mange overtrædelser for øje, og vore synder vidner imod os; vi er os vore overtrædelser bevidst, vi kender al vor skyld. | 12 Thi du ser; vore synder er mange, vor brøde vidner imod os: Ja, vi har vore synder for øje, vi kender såvel vor skyld: | 12 For our transgressions are multiplied before thee, and our sins testify against us: for our transgressions are with us; and as for our iniquities, we know them; |
| 13 Vi har brudt med Herren og fornægtet ham, vi har vendt vor Gud ryggen; vi har forkyndt vold og frafald og fremført løgneord fra hjertet. | 13 Vi faldt fra og fornægtede Herren, veg langt bort fra vor Gud, vor tale var vold og frafald, og vi fremførte løgne fra hjertet. | 13 In transgressing and lying against the LORD, and departing away from our God, speaking oppression and revolt, conceiving and uttering from the heart words of falsehood. |
| 14 Retten er trængt tilbage, og retfærdigheden holder sig langt borte; for sandhed snubler på torvet, og ærlighed kan ikke komme frem. | 14 Retten trænges tilbage, retfærd står i det fjerne, thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge; | 14 And judgment is turned away backward, and justice standeth afar off: for truth is fallen in the street, and equity cannot enter. |
| 15 Sådan bliver der mangel på sandhed, og den, der holder sig fra ondt, bliver udplyndret. Det så Herren, og det var ondt i hans øjne, at der ikke fandtes ret. | 15 sandhedens plads står tom, og skyr man det onde, flås man. Og Herren så til med harme, fordi der ikke var ret; | 15 Yea, truth faileth; and he that departeth from evil maketh himself a prey: and the LORD saw it, and it displeased him that there was no judgment. |
| 16 Han så, at ingen kom til stede, og han undrede sig over, at ingen greb ind. Da skaffede hans arm ham sejr, og hans retfærdighed støttede ham. | 16 han så, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb ind. Da kom hans arm ham til hjælp, hans retfærd, den stod ham bi; | 16 And he saw that there was no man, and wondered that there was no intercessor: therefore his arm brought salvation unto him; and his righteousness, it sustained him. |
| 17 Han iførte sig retfærdighed som brynje og satte frelsens hjelm på hovedet; han klædte sig i hævnens klæder og hyllede sig i lidenskabens kappe. | 17 han tog retfærds brynje på, satte Frelsens hjelm på sit hoved, tog hævnens kjortel på og hylled sig i nidkærheds kappe. | 17 For he put on righteousness as a breastplate, and an helmet of salvation upon his head; and he put on the garments of vengeance for clothing, and was clad with zeal as a cloak. |
| 18 Han gengælder gerningerne fuldt ud: Vrede mod hans modstandere, gengæld mod hans fjender; hans gengæld når de fjerne øer, | 18 Han gengælder efter fortjeneste, vrede mod uvenner, gengæld mod fjender, mod fjerne strande gør han gengæld, | 18 According to their deeds, accordingly he will repay, fury to his adversaries, recompense to his enemies; to the islands he will repay recompense. |
| 19 så de frygter Herrens navn i vest, hans herlighed i øst. For han kommer som en rivende flod, der drives frem af Herrens storm. | 19 så Herrens navn frygtes i vest, hans herlighed, hvor sol står op. Thi han kommer som en indestængt flom, der drives af Herrens Ånde. | 19 So shall they fear the name of the LORD from the west, and his glory from the rising of the sun. When the enemy shall come in like a flood, the Spirit of the LORD shall lift up a standard against him. |
| 20 En løskøber skal komme til Zion og til dem i Jakob, der vender sig fra synd, siger Herren. | 20 En genløser kommer fra Zion og fjerner frafald i Jakob, lyder det fra Herren. | 20 And the Redeemer shall come to Zion, and unto them that turn from transgression in Jacob, saith the LORD. |
| 21 Dette er min pagt med dem, siger Herren: Min ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal aldrig forsvinde fra din mund eller dine børns mund eller dine børnebørns mund fra nu af og til evig tid, siger Herren. | 21 Dette er min pagt med dem, siger Herren: Min ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal ikke vige fra din eller dit afkoms eller dit afkoms afkoms mund, siger Herren, fra nu og til evig tid. | 21 As for me, this is my covenant with them, saith the LORD; My spirit that is upon thee, and my words which I have put in thy mouth, shall not depart out of thy mouth, nor out of the mouth of thy seed, nor out of the mouth of thy seed's seed, saith the LORD, from henceforth and for ever. |