Esters bog 9 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I den tolvte måned, måneden adar, på den trettende dag i måneden, da kongens ord og lov skulle føres ud i livet, den dag da jødernes fjender havde håbet at få magten over dem, skete det modsatte: Jøderne fik magten over deres modstandere. | 1 På den trettende dag i den tolvte måned, det er adar måned, det er den dag, da kongens befaling og forordning skulle udføres, den dag, da jødernes fjender havde håbet at kunne overvælde dem, medens det nu omvendt blev jøderne, der på den dag skulle overvælde deres avindsmænd, | 1 Now in the twelfth month, that is, the month Adar, on the thirteenth day of the same, when the king's commandment and his decree drew near to be put in execution, in the day that the enemies of the Jews hoped to have power over them, (though it was turned to the contrary, that the Jews had rule over them that hated them;) |
| 2 I alle kong Ahasverus' provinser samledes jøderne i deres byer for at lægge hånd på dem, der ville dem noget ondt. Og ingen kunne holde stand mod jøderne, for alle folkene var grebet af rædsel for dem. | 2 sluttede jøderne sig sammen i deres byer i alle kong Ahasverus's lande for at lægge hånd på dem, der ville dem ondt; og ingen holdt stand imod dem, thi frygt for dem var faldet på alle folkene. | 2 The Jews gathered themselves together in their cities throughout all the provinces of the king Ahasuerus, to lay hand on such as sought their hurt: and no man could withstand them; for the fear of them fell upon all people. |
| 3 Og alle provinsernes stormænd, satrapperne, statholderne og kongens embedsmænd støttede jøderne, for de var grebet af rædsel for Mordokaj. | 3 Og alle landenes fyrster og satraperne og statholderne og de kongelige embedsmænd hjalp jøderne, thi frygt for Mordokaj var faldet på dem. | 3 And all the rulers of the provinces, and the lieutenants, and the deputies, and officers of the king, helped the Jews; because the fear of Mordecai fell upon them. |
| 4 For Mordokaj var blevet en stor mand i kongens palads, og hans ry var nået ud i alle provinserne; og Mordokaj blev mægtigere og mægtigere. | 4 Thi Mordokaj havde meget at sige ved kongens hof, og der gik ry af ham i alle lande; thi samme Mordokaj blev mægtigere og mægtigere. | 4 For Mordecai was great in the king's house, and his fame went out throughout all the provinces: for this man Mordecai waxed greater and greater. |
| 5 Jøderne slog alle deres fjender med sværd og drab og tilintetgørelse, og de behandlede deres modstandere efter forgodtbefindende. | 5 Således slog jøderne løs på alle deres fjender med sværdhug, drab og ødelæggelse, og de handlede med deres avindsmænd, som de havde lyst. | 5 Thus the Jews smote all their enemies with the stroke of the sword, and slaughter, and destruction, and did what they would unto those that hated them. |
| 6 I borgen i Susa dræbte og tilintetgjorde jøderne fem hundrede mand. | 6 I borgen Susan dræbte og tilintetgjorde jøderne 500 mand; | 6 And in Shushan the palace the Jews slew and destroyed five hundred men. |
| 7 Også Parshandata,-dalfon, Aspata, | 7 og Parsjandata, Dalfon, Aspata, | 7 And Parshandatha, and Dalphon, and Aspatha, |
| 8 Porata, -dalja, Aridata, | 8 Porata, Adalja, Aridata, | 8 And Poratha, and Adalia, and Aridatha, |
| 9 Parmashta, Arisaj, Aridaj og Vajzata, | 9 Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata, | 9 And Parmashta, and Arisai, and Aridai, and Vajezatha, |
| 10 de ti sønner af jødernes fjende Haman, Hammedatas søn, dræbte de; men de lagde ikke hånd på byttet. | 10 de ti sønner af Haman, hammedatas søn, jødernes fjende, dræbte de. Men efter byttet rakte de ikke hænderne ud. | 10 The ten sons of Haman the son of Hammedatha, the enemy of the Jews, slew they; but on the spoil laid they not their hand. |
| 11 Samme dag blev kongen gjort bekendt med antallet af dræbte i borgen i Susa, | 11 Samme dag kom tallet på dem, der var dræbt i borgen Susan, kongen for øre. | 11 On that day the number of those that were slain in Shushan the palace was brought before the king. |
| 12 og han sagde til dronning Ester: "I borgen i Susa har jøderne dræbt og tilintetgjort fem hundrede mand samt Hamans ti sønner; hvad har de så ikke gjort i de øvrige af kongens provinser? Men hvad er din bøn? Den skal blive hørt! Hvad er yderligere dit ønske? Det skal blive opfyldt!" | 12 Da sagde kongen til dronning Ester: I borgen Susan har jøderne dræbt og tilintetgjort 500 mand, også Hamans ti sønner; hvad må de da ikke have gjort i de andre kongelige landsdele! Dog, hvad er din bøn? Du skal få den opfyldt. Og hvad er yderligere dit ønske? Det skal tilståsdig! | 12 And the king said unto Esther the queen, The Jews have slain and destroyed five hundred men in Shushan the palace, and the ten sons of Haman; what have they done in the rest of the king's provinces? now what is thy petition? and it shall be granted thee: or what is thy request further? and it shall be done. |
| 13 Da svarede Ester: "Hvis det behager kongen, så lad jøderne i Susa få tilladelse til også i morgen at handle efter den lov, der gælder for i dag; og Hamans ti sønner skal man hænge op i galgen." | 13 Ester svarede: hvis kongen synes, lad det så også i morgen tillades jøderne i Susan at handle som i dag og lad Hamans ti sønner blive hængt op i galger! | 13 Then said Esther, If it please the king, let it be granted to the Jews which are in Shushan to do to morrow also according unto this day's decree, and let Haman's ten sons be hanged upon the gallows. |
| 14 Kongen sagde, at det skulle ske; der blev udstedt en forordning i Susa, og Hamans ti sønner hængte man op. | 14 Da bød kongen, at det skulle ske; og der udgik en forordning derom i Susan, og Hamans ti sønner blev hængt op i galger. | 14 And the king commanded it so to be done: and the decree was given at Shushan; and they hanged Haman's ten sons. |
| 15 Jøderne i Susa samledes også på den fjortende dag i måneden adar og dræbte tre hundrede mand i Susa; men de lagde ikke hånd på byttet. | 15 Så sluttede jøderne i Susan sig også sammen på den fjortende dag i Adar måned og dræbte 300 mand i Susan. Men efter byttet rakte de ikke hænderne ud. | 15 For the Jews that were in Shushan gathered themselves together on the fourteenth day also of the month Adar, and slew three hundred men at Shushan; but on the prey they laid not their hand. |
| 16 Den trettende dag i måneden adar samledes de øvrige jøder i kongens provinser og forsvarede deres liv; de fik fred for deres fjender, og de dræbte 75.000 af deres modstandere; men de lagde ikke hånd på byttet. | 16 Men også de andre jøder i kongens lande sluttede sig sammen og værgede deres liv og tog hævn over deres fjenderog dræbte blandt deres avindsmænd 75000 | 16 But the other Jews that were in the king's provinces gathered themselves together, and stood for their lives, and had rest from their enemies, and slew of their foes seventy and five thousand, but they laid not their hands on the prey, |
| 17 Den fjortende dag i måneden hvilede de ud og gjorde den til en dag med fest og glæde. | 17 på den trettende dag i Adar måned; men efter byttet rakte de ikke hænderne ud; og de hvilede på den fjortende og gjorde den til en gæstebuds- og glædesdag. | 17 On the thirteenth day of the month Adar; and on the fourteenth day of the same rested they, and made it a day of feasting and gladness. |
| 18 Jøderne i Susa samledes på den trettende og fjortende dag i måneden, og de hvilede ud på den femtende dag og gjorde den til en dag med fest og glæde. | 18 Men jøderne i Susan sluttede sig sammen både den trettende og fjortende dag i måoeden og hvilede på den femtende, og den gjorde de til gæstebuds- og glædesdag. | 18 But the Jews that were at Shushan assembled together on the thirteenth day thereof, and on the fourteenth thereof; and on the fifteenth day of the same they rested, and made it a day of feasting and gladness. |
| 19 Blandt jøderne på landet, dem der bor i landsbyerne, er det derfor den fjortende dag i måneden adar, som de fejrer med glæde, gilde og fest og med at sende hinanden madvarer. | 19 Derfor fejrer jøderne på landet, de, der bor i landsbyerne, den fjortende dag i Adar måned som en glædes-, gæstebuds- og festdag, på hvilken de sender hverandre gaver. | 19 Therefore the Jews of the villages, that dwelt in the unwalled towns, made the fourteenth day of the month Adar a day of gladness and feasting, and a good day, and of sending portions one to another. |
| 20 Mordokaj skrev disse begivenheder ned og sendte breve til jøderne i alle kong Ahasverus' provinser, nære og fjerne, | 20 Og Mordokaj nedskrev disse tildragelser og udsendte skrivelser til alle jøder i alle kong Ahasverus's lande nær og fjern | 20 And Mordecai wrote these things, and sent letters unto all the Jews that were in all the provinces of the king Ahasuerus, both nigh and far, |
| 21 for at forpligte dem på at fejre den fjortende og femtende dag i måneden adar år efter år | 21 for at gøre det til pligt for dem hvert år at fejre den fjortende og femtende Adar | 21 To stablish this among them, that they should keep the fourteenth day of the month Adar, and the fifteenth day of the same, yearly, |
| 22 til minde om de dage, da jøderne fik fred for deres fjender, og om den måned, da deres klage blev vendt til glæde og deres sorg til fest; de skulle fejre dem med fest og glæde og med at sende hinanden madvarer og give gaver til de fattige. | 22 de dage, da jøderne fik ro for deres fjender, og den måned, da deres trængsel vendtes til glæde og deres sorg til en festdag - at fejre dem som gæstebuds- og glædesdage, på hvilke de skulle sende hverandre af deres mad og de fattige gaver. | 22 As the days wherein the Jews rested from their enemies, and the month which was turned unto them from sorrow to joy, and from mourning into a good day: that they should make them days of feasting and joy, and of sending portions one to another, and gifts to the poor. |
| 23 Hvad de havde gjort for første gang, og hvad Mordokaj havde skrevet til dem om, antog jøderne da som en fast skik. | 23 Og jøderne vedtog, at det, som de nu for første gang havde gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulle være en fast skik. | 23 And the Jews undertook to do as they had begun, and as Mordecai had written unto them; |
| 24 Agagitten Haman, Hammedatas søn, alle jøders fjende, havde planlagt at tilintetgøre dem, og han havde kastet pur, det vil sige lod, for at udrydde og tilintetgøre dem. | 24 fordi Agagiten Haman, hammedatas søn, alle jøders fjende, havde lagt råd op imod jøderne om at tilintetgøre dem og kastet pur - det er lod - for at ødelægge og tilintetgøre dem, | 24 Because Haman the son of Hammedatha, the Agagite, the enemy of all the Jews, had devised against the Jews to destroy them, and had cast Pur, that is, the lot, to consume them, and to destroy them; |
| 25 Men da kongen var blevet gjort bekendt med dette, havde han skriftligt befalet, at Hamans onde plan mod jøderne skulle falde tilbage på ham selv, og at han og hans sønner skulle hænges i en galge. | 25 men kongen havde, da det kom ham for øre, givet skriftlig befaling til, at det onde råd, homan havde lagt op mod jøderne, skulle falde tilbage på hans eget hoved, og ladet ham og hans sønner hænge i galgen, | 25 But when Esther came before the king, he commanded by letters that his wicked device, which he devised against the Jews, should return upon his own head, and that he and his sons should be hanged on the gallows. |
| 26 Derfor kalder man disse dage for purim efter ordet pur. På grund af indholdet i dette brev og på grund af alt, hvad de havde oplevet, og alt, hvad der var tilstødt dem, | 26 derfor kaldte man de bage purim efter ordet pur. Og derfor, på grund af alt, hvad brevet indeholdt, og hvad de selv havde oplevet i så henseende, og hvad der var tilstødt dem, | 26 Wherefore they called these days Purim after the name of Pur. Therefore for all the words of this letter, and of that which they had seen concerning this matter, and which had come unto them, |
| 27 forpligtede jøderne sig selv og deres efterkommere og alle, der sluttede sig til dem, på at fejre disse to dage efter forskriften og til fastsat tid år efter år, som en fast skik, der ikke måtte overtrædes. | 27 gjorde jøderne det til en fast skik og brug for sig selv, deres efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrødeligt år efter år skulle fejre de to dage efter forskrifterne om dem og til den fastsatte tid, | 27 The Jews ordained, and took upon them, and upon their seed, and upon all such as joined themselves unto them, so as it should not fail, that they would keep these two days according to their writing, and according to their appointed time every year; |
| 28 Disse dage skulle mindes og fejres, slægt efter slægt, i hver familie, i hver provins og i hver by. Disse purimsdage måtte aldrig forsømmes blandt jøderne, og de måtte aldrig gå i glemme blandt efterkommerne. | 28 og at de dage skulle ihukommes og fejres i alle tidsaldre og slægter, i hvert laod og hver by, så at disse purimsdage aldrig skulle gå af brug hos jøderne og deres ihukommelse aldrig ophøre blandt deres efterkommere. | 28 And that these days should be remembered and kept throughout every generation, every family, every province, and every city; and that these days of Purim should not fail from among the Jews, nor the memorial of them perish from their seed. |
| 29 Dronning Ester, Abikajils datter, og jøden Mordokaj udfærdigede en officiel skrivelse for at stadfæste dette andet brev om purim. | 29 Derpå lod dronning Ester, Abihajils datter, og jøden Mordokaj en eftertrykkelig skrivelse udgå for at stadfæste dette brev om Purim. | 29 Then Esther the queen, the daughter of Abihail, and Mordecai the Jew, wrote with all authority, to confirm this second letter of Purim. |
| 30 Og til alle jøderne i de 127 provinser i Ahasverus' kongerige sendte han breve med ønske om fred og tryghed | 30 Og han sendte breve til alle jøder i de 127 lande i Ahasverus's rige med freds og sandheds ord | 30 And he sent the letters unto all the Jews, to the hundred twenty and seven provinces of the kingdom of Ahasuerus, with words of peace and truth, |
| 31 for at stadfæste disse purimsdage til den fastsatte tid, som jøden Mordokaj og dronning Ester havde forpligtet dem på, og som de havde forpligtet sig selv og deres efterkommere på, med forskrifter om faste og klage. | 31 Om at holde disse purimsdage i hævd på den fastsatte tid, således som jøden Mordokaj og dronning Ester havde gjort det til pligt for dem, og således som de havde bundet sig selv og deres efterkommere til de foreskrevne faster og klageråb. | 31 To confirm these days of Purim in their times appointed, according as Mordecai the Jew and Esther the queen had enjoined them, and as they had decreed for themselves and for their seed, the matters of the fastings and their cry. |
| 32 Esters befaling stadfæstede disse forskrifter om purim, og det blev skrevet ned i en bog. | 32 Således stadfæstedes disse purimsforskrifter ved Esters befaling; og det blev optegnet i en bog. | 32 And the decree of Esther confirmed these matters of Purim; and it was written in the book. |