Ezekiels bog 11 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ånden løftede mig op og bragte mig derpå til østporten i Herrens tempel, den som vender mod øst. Ved portåbningen så jeg femogtyve mænd, deriblandt folkets stormænd Ja'azanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn. | 1 Så løftede ånden mig og bragte mig til Herrens huses østport, den der vender mod øst. Og se, ved indgangen til porten var der fem og tyve mænd, og jeg så iblandt dem Jaazanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn, folkets fyrster. | 1 Moreover the spirit lifted me up, and brought me unto the east gate of the LORD'S house, which looketh eastward: and behold at the door of the gate five and twenty men; among whom I saw Jaazaniah the son of Azur, and Pelatiah the son of Benaiah, princes of the people. |
| 2 Da sagde han til mig: »Menneske, det er de mænd, som planlægger uret og lægger onde råd op her i byen. | 2 Og han sagde til mig: »Menneskesøn! Det er de mænd, som pønser på uret og lægger onde råd op i denne by, | 2 Then said he unto me, Son of man, these are the men that devise mischief, and give wicked counsel in this city: |
| 3 De siger: »Tiden er ikke inde til at bygge huse. Byen er gryden, vi er kødet! « | 3 idet de siger: »Er husene ikke nys bygget? Byen er gryden, vi kødet!« | 3 Which say, It is not near; let us build houses: this city is the caldron, and we be the flesh. |
| 4 Derfor skal du profetere imod dem! Du skal profetere, menneske!« Da greb Herrens ånd mig, og Herren sagde: | 4 Profeter derfor imod dem, profeter, menneskesøn! | 4 Therefore prophesy against them, prophesy, O son of man. |
| 5 Du skal sige: Dette siger Herren: Sådan siger I, Israels hus, og jeg kender jeres tanker. | 5 Så faldt Herrens Ånd på mig, og han sagde til mig: Sig: Så siger Herren: Således taler i, Israels hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders ånd. | 5 And the Spirit of the LORD fell upon me, and said unto me, Speak; Thus saith the LORD; Thus have ye said, O house of Israel: for I know the things that come into your mind, every one of them. |
| 6 I var skyld i, at mange blev dræbt i denne by, og I fyldte dens gader med dræbte. | 6 Mange har i dræbt i denne by; i har fyldt dens gader med dræbte. | 6 Ye have multiplied your slain in this city, and ye have filled the streets thereof with the slain. |
| 7 Derfor siger Gud Herren: De dræbte, som I lod ligge i den, de er kødet, og byen er gryden. Men jer fører jeg ud af den. | 7 Derfor, så siger den Herre Herren: De, som i dræbte og henslængte i dens midte, de er kødet, og byen er gryden; men eder vil jeg føre ud af den. | 7 Therefore thus saith the Lord GOD; Your slain whom ye have laid in the midst of it, they are the flesh, and this city is the caldron: but I will bring you forth out of the midst of it. |
| 8 I er bange for sværd, men sværd vil jeg bringe over jer, siger Gud Herren. | 8 I frygter for sværd, og sværd vil jeg bringe over eder, lyder det fra den Herre Herren. | 8 Ye have feared the sword; and I will bring a sword upon you, saith the Lord GOD. |
| 9 Jeg fører jer ud af byen, giver jer i fremmedes hænder og bringer straf over jer. | 9 Jeg vil føre eder ud af den og give eder i fremmedes hånd, og jeg vil holde dom over eder. | 9 And I will bring you out of the midst thereof, and deliver you into the hands of strangers, and will execute judgments among you. |
| 10 I skal falde for sværdet; ved Israels grænse vil jeg dømme jer. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 10 For sværd skal I falde; ved Israels grænse vil jeg dømme eder. Og i skal kende, at jeg er Herren. | 10 Ye shall fall by the sword; I will judge you in the border of Israel; and ye shall know that I am the LORD. |
| 11 Byen skal ikke være jeres gryde, og I skal ikke være kødet i den; ved Israels grænse vil jeg dømme jer. | 11 Byen skal ikke være eder en gryde, og i skal ikke være kødet deri; ved Israels grænse vil jeg dømme eder. | 11 This city shall not be your caldron, neither shall ye be the flesh in the midst thereof; but I will judge you in the border of Israel: |
| 12 Så skal I forstå, at jeg er Herren. I har ikke fulgt mine love og ikke holdt mine bud, men I har holdt de omboende folks bud. | 12 Og i skal kende, at jeg er Herren, hvis vedtægter i ikke fulgte, og hvis lovbud i ikke levede efter, hvorimod i levede efter eders nabofolks lovbud. - | 12 And ye shall know that I am the LORD: for ye have not walked in my statutes, neither executed my judgments, but have done after the manners of the heathen that are round about you. |
| 13 Mens jeg profeterede, døde Pelatja, Benajas søn. Da kastede jeg mig ned og klagede højlydt: Ak, Gud Herre, du gør det jo af med Israels rest! | 13 Men medens jeg profeterede således, døde Pelatja, Benajas søn. Da faldt jeg på mit ansigt og råbte med høj røst: »Ak, herre, herre, vil du da helt udrydde Israels rest?« | 13 And it came to pass, when I prophesied, that Pelatiah the son of Benaiah died. Then fell I down upon my face, and cried with a loud voice, and said, Ah Lord GOD! wilt thou make a full end of the remnant of Israel? |
| 14 Da kom Herrens ord til mig: | 14 Så kom Herrens ord til mig således: | 14 Again the word of the LORD came unto me, saying, |
| 15 Menneske, til dine brødre, dine slægtninge, ja, til hele Israels hus siger Jerusalems indbyggere: »Hold jer borte fra Herren! Byen er vores. Vi har fået landet som ejendom.« | 15 Menneskesøn! Dine brødre, dine medfanger og alt Israels hus, alle de, om hvem Jerusalems indbyggere siger: »De er langt borte fra Herren, os er landet givet i eje!« - | 15 Son of man, thy brethren, even thy brethren, the men of thy kindred, and all the house of Israel wholly, are they unto whom the inhabitants of Jerusalem have said, Get you far from the LORD: unto us is this land given in possession. |
| 16 Menneske, til dine brødre, dine slægtninge, ja, til hele Israels hus siger Jerusalems indbyggere: »Hold jer borte fra Herren! Byen er vores. Vi har fået landet som ejendom.« | 16 16 Derfor skal du sige: Så siger den Herre Herren: Ja, jeg har ført dem langt bort blandt folkene og spredt dem i landene, og kun i ringe måde var jeg dem en helligdom i de lande, hvor de kom hen. | 16 Therefore say, Thus saith the Lord GOD; Although I have cast them far off among the heathen, and although I have scattered them among the countries, yet will I be to them as a little sanctuary in the countries where they shall come. |
| 17 Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Da jeg førte dem ud blandt folkene og spredte dem i landene, blev jeg en kort tid helligdom for dem i de lande, de var kommet til. Sig derfor: Dette siger Gud Herren: Jeg bringer jer tilbage fra folkene, jeg samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg giver jer Israels land. | 17 Men derfor skal du sige: Så siger den Herre Herren: Jeg vil samle eder sammen fra folkeslagene og sanke eder op i landene, hvor i er spredt, og give eder Israels jord. | 17 Therefore say, Thus saith the Lord GOD; I will even gather you from the people, and assemble you out of the countries where ye have been scattered, and I will give you the land of Israel. |
| 18 Når de kommer hjem, skal de fjerne alle ækle og afskyelige guder. | 18 Derhen skal de komme og fjerne alle dets væmmelige guder og alle dets vederstyggeligheder; | 18 And they shall come thither, and they shall take away all the detestable things thereof and all the abominations thereof from thence. |
| 19 Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, | 19 jeg giver dem et nyt hjerte og indgiver dem en ny ånd; jeg tager stenhjertet ud af deres legeme og giver dem et kødhjerte, | 19 And I will give them one heart, and I will put a new spirit within you; and I will take the stony heart out of their flesh, and will give them an heart of flesh: |
| 20 så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. | 20 for at de må følge mine vedtægter og holde mine lovbud og gøre efter dem. Så skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud. | 20 That they may walk in my statutes, and keep mine ordinances, and do them: and they shall be my people, and I will be their God. |
| 21 Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren. | 21 Men hines hjerter holder sig til deres væmmelige guder og deres vederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres færd, lyder det fra den Herre Herren. | 21 But as for them whose heart walketh after the heart of their detestable things and their abominations, I will recompense their way upon their own heads, saith the Lord GOD. |
| 22 Så løftede keruberne deres vinger, og samtidig løftede hjulene sig, og Israels Guds herlighed var oven over dem. | 22 Så løftede keruberne vingerne og samtidig hjulene; og Israels Guds herlighed var oven over dem. | 22 Then did the cherubims lift up their wings, and the wheels beside them; and the glory of the God of Israel was over them above. |
| 23 Herrens herlighed steg op fra byen og stillede sig på-bjerget øst for byen. | 23 Og Herrens herlighed steg op fra byen og stillede sig på bjerget østen for. | 23 And the glory of the LORD went up from the midst of the city, and stood upon the mountain which is on the east side of the city. |
| 24 Ånden løftede mig op og bragte mig til de landflygtige i Kaldæa i et syn ved Guds ånd; så forsvandt det syn, jeg havde set, fra mig. | 24 Derpå løftede ånden mig og bragte mig ved Guds Ånd i synet til de landflygtige i Kaldæa; og synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort. | 24 Afterwards the spirit took me up, and brought me in a vision by the Spirit of God into Chaldea, to them of the captivity. So the vision that I had seen went up from me. |
| 25 Og jeg forkyndte alt det, Herren havde ladet mig se, for de landflygtige. | 25 Så kundgjorde jeg de landflyggige alle de ord, Herren havde åbenbaret mig. | 25 Then I spake unto them of the captivity all the things that the LORD had showed me. |