Ezekiels bog 14 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig foran mig. | 1 Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over for mig. | 1 Then came certain of the elders of Israel unto me, and sat before me. |
| 2 Da kom Herrens ord til mig: | 2 Så kom Herrens ord til mig således; | 2 And the word of the LORD came unto me, saying, |
| 3 Menneske, disse mænd har ikke andet i tankerne end deres møgguder, og de har kun det for øje, som blev årsag til deres skyld. Skulle jeg virkelig lade mig rådspørge af dem? | 3 menneskesøn! Disse mænd har lukket deres afgudsbilleder ind i deres hjerte og stillet det, der blev dem årsag til skyld, for deres ansigt - skulle jeg lade mig rådspørge af dem? | 3 Son of man, these men have set up their idols in their heart, and put the stumblingblock of their iniquity before their face: should I be inquired of at all by them? |
| 4 Tal derfor til dem, og sig: Dette siger Gud Herren: Hver eneste israelit, som ikke har andet i tankerne end sine møgguder og kun har det for øje, der blev årsag til hans skyld, og som kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv give svar på trods af hans mange møgguder. | 4 Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren: Hver den af Israels hus, som lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sættet det, der blev dem årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods hans mange afgudsbilleder | 4 Therefore speak unto them, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Every man of the house of Israel that setteth up his idols in his heart, and putteth the stumblingblock of his iniquity before his face, and cometh to the prophet; I the LORD will answer him that cometh according to the multitude of his idols; |
| 5 Jeg vil gribe fat om hjertet på Israel, fordi de vendte mig ryggen på grund af alle deres møgguder. | 5 for at gribe Israels hus i hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres afgudsbilleder. | 5 That I may take the house of Israel in their own heart, because they are all estranged from me through their idols. |
| 6 Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Vend om! Vend jer bort fra jeres møgguder, vend jer bort fra alle jeres afskyelige handlinger. | 6 Sig derfor til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Vend om, vend eder bort fra eders afgudsbilleder og vend eders ansigt bort fra alle eders vederstyggeligheder! | 6 Therefore say unto the house of Israel, Thus saith the Lord GOD; Repent, and turn yourselves from your idols; and turn away your faces from all your abominations. |
| 7 Hver eneste israelit og hver eneste bosiddende fremmed i Israel, som vender mig ryggen og ikke har andet i tankerne end sine møgguder og kun har det for øje, der blev årsag til hans skyld, og som kommer til profeten, for at han skal rådspørge mig, ham vil jeg, Herren, selv give svar. | 7 Thi hver den af Israels hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sætter det, der blev ham årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, for at denne skal rådspørge mig for ham, ham vil jeg, Herren, selv svare; | 7 For every one of the house of Israel, or of the stranger that sojourneth in Israel, which separateth himself from me, and setteth up his idols in his heart, and putteth the stumblingblock of his iniquity before his face, and cometh to a prophet to inquire of him concerning me; I the LORD will answer him by myself: |
| 8 Jeg vender mig imod denne mand; jeg gør ham til et tegn og et ordsprog og udrydder ham af mit folk. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 8 jeg retter mit åsyn mod den mand og gør ham til tegn og mundheld og udrydder ham af mit folk; og i skal kende, at jeg er Herren. | 8 And I will set my face against that man, and will make him a sign and a proverb, and I will cut him off from the midst of my people; and ye shall know that I am the LORD. |
| 9 Men bliver profeten lokket til at tale selv, så er det mig, Herren, der har lokket denne profet. Jeg løfter min hånd mod ham og udsletter ham af mit folk, Israel. | 9 Men lader profeten sig lokke til at sige et ord, så er det mig, Herren, der har lokket ham, og jeg udrækker min hånd imodham og udrydder ham af mit folk Israel. | 9 And if the prophet be deceived when he hath spoken a thing, I the LORD have deceived that prophet, and I will stretch out my hand upon him, and will destroy him from the midst of my people Israel. |
| 10 Begge må bære deres straf; spørgeren og profeten er lige skyldige. | 10 De skal begge bære deres skyld, spørgeren og profeten skal være lige skyldige, | 10 And they shall bear the punishment of their iniquity: the punishment of the prophet shall be even as the punishment of him that seeketh unto him; |
| 11 Israel skal ikke igen fare vild bort fra mig og blive uren ved alle sine overtrædelser. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud, siger Gud Herren. Herrens ord kom til mig: | 11 for at Israels hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive urent ved alle sine overtrædelser; da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre Herren. | 11 That the house of Israel may go no more astray from me, neither be polluted any more with all their transgressions; but that they may be my people, and I may be their God, saith the Lord GOD. |
| 12 Menneske, når et land synder imod mig og er troløst, løfter jeg min hånd mod det. Jeg knækker brødets støttestav og sender sult over det; jeg udrydder både mennesker og dyr. | 12 Herrens ord kom til mig således: | 12 The word of the LORD came again to me, saying, |
| 13 Menneske, når et land synder imod mig og er troløst, løfter jeg min hånd mod det. Jeg knækker brødets støttestav og sender sult over det; jeg udrydder både mennesker og dyr. | 13 Menneskesøn! Når et land troløst synder imod mig, og jeg udrækker min hånd imod det og bryder brødets støttestav for det og sender hungersnød over det og udrydder folk og fæ, | 13 Son of man, when the land sinneth against me by trespassing grievously, then will I stretch out mine hand upon it, and will break the staff of the bread thereof, and will send famine upon it, and will cut off man and beast from it: |
| 14 Havde disse tre mænd, Noa, Daniel og Job, levet i det land, så havde de reddet livet ved deres retfærdighed, siger Gud Herren. | 14 og disse tre mænd var i dets mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulle kun de tre redde deres liv ved deres retfærdighed, lyder det fra den Herre Herren. | 14 Though these three men, Noah, Daniel, and Job, were in it, they should deliver but their own souls by their righteousness, saith the Lord GOD. |
| 15 Hvis jeg lod rovdyr hærge landet og affolke det, så det blev lagt øde og ingen turde færdes der for dyrene, | 15 Eller lader jeg rovdyr fare igennem landet og gøre det folketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for de vilde dyr, | 15 If I cause noisome beasts to pass through the land, and they spoil it, so that it be desolate, that no man may pass through because of the beasts: |
| 16 så kunne disse tre mænd, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde sønner eller døtre; kun de selv kunne reddes, når landet blev lagt øde. | 16 og disse tre mænd var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde deres sønner eller døtre; de selv alene skulle reddes, men landet måtte blive øde. | 16 Though these three men were in it, as I live, saith the Lord GOD, they shall deliver neither sons nor daughters; they only shall be delivered, but the land shall be desolate. |
| 17 Eller hvis jeg bragte sværdet over dette land og sagde, at sværdet skulle hærge landet, og jeg udryddede mennesker og dyr, | 17 Eller lader jeg sværdet komme over dette land og siger: »sværdet skal fare igennem landet!« og udrydder folk og fæ deraf, | 17 Or if I bring a sword upon that land, and say, Sword, go through the land; so that I cut off man and beast from it: |
| 18 så kunne disse tre mænd, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde sønner eller døtre; kun de selv kunne reddes. | 18 og disse tre mænd var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde deres sønner eller døtre; de selv alene skulle reddes. | 18 Though these three men were in it, as I live, saith the Lord GOD, they shall deliver neither sons nor daughters, but they only shall be delivered themselves. |
| 19 Eller hvis jeg sendte pest over det land og udøste min vrede i blod over det for at udrydde mennesker og dyr, | 19 Eller sender jeg pest over dette land og udgyder min harme over det med blod og udrydder folk og fæ deraf, | 19 Or if I send a pestilence into that land, and pour out my fury upon it in blood, to cut off from it man and beast: |
| 20 så kunne Noa, Daniel og Job, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde søn eller datter; men ved deres retfærdighed havde de reddet deres eget liv. | 20 og Noa, Daniel og Job var i dets midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: De skulle ikke redde søn eller datter; de selv alene skulle redde deres liv ved deres retfærdighed. | 20 Though Noah, Daniel, and Job, were in it, as I live, saith the Lord GOD, they shall deliver neither son nor daughter; they shall but deliver their own souls by their righteousness. |
| 21 For dette siger Gud Herren: Ja, jeg sender mine fire hårde straffe imod Jerusalem, sværd, sult, rovdyr og pest, for at udrydde mennesker og dyr. | 21 Men så siger den Herre Herren: Og dog, når jeg sender mine fire grumme straffedomme, sværd, hunger, rovdyr og pest, over Jerusalem for at udrydde folk og fæ deraf, | 21 For thus saith the Lord GOD; How much more when I send my four sore judgments upon Jerusalem, the sword, and the famine, and the noisome beast, and the pestilence, to cut off from it man and beast? |
| 22 Men der er nogle overlevende i byen, som bliver ført ud, sønner og døtre. Når de nu kommer over til jer, og I ser deres færd og gerninger, så finder I trøst for den ulykke, jeg bragte over Jerusalem, alt det, jeg bragte over den. | 22 se, da skal der levnes en flok undslupne, som fører sønner og døtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og i skal se deres færd og gerninger; da skal I trøste eder over den ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det. | 22 Yet, behold, therein shall be left a remnant that shall be brought forth, both sons and daughters: behold, they shall come forth unto you, and ye shall see their way and their doings: and ye shall be comforted concerning the evil that I have brought upon Jerusalem, even concerning all that I have brought upon it. |
| 23 Når I ser deres færd og gerninger, bliver de jeres trøst. Så skal I forstå, at det ikke var uden grund, jeg gjorde alt det mod byen, siger Gud Herren. | 23 De skal være eder en trøst, når I ser deres færd og gerninger, og i skal skønne, at jeg ikke uden grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre Herren. | 23 And they shall comfort you, when ye see their ways and their doings: and ye shall know that I have not done without cause all that I have done in it, saith the Lord GOD. |