Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Ezekiels bog 19

1992

1931

King James Version

1 Syng en dødsklage over Israels fyrster 1 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: 1 Moreover take thou up a lamentation for the princes of Israel,
2 og sig: En hunløve var din mor blandt løver! 2 hvor var dog din moder en løvinde midt iblandt løver! Hun hviled blandt unge løver opfostred unger. 2 And say, What is thy mother? A lioness: she lay down among lions, she nourished her whelps among young lions.
3 Hun lå blandt ungløver, hun opfostrede sine unger. Hun opdrog en af sine unger, den blev ungløve; den lærte at sønderrive bytte, den åd mennesker. 3 En unge voksede til, en ungløve blev den; den lærte at røve rov, mennesker åd den. 3 And she brought up one of her whelps: it became a young lion, and it learned to catch the prey; it devoured men.
4 Folkene hørte om den, og den blev fanget i deres faldgrube. Så trak de den med kroge til Egyptens land. 4 Da opbød man folkene mod den, i grav blev den fanget, de slæbte den bort med kroge til Ægyptens land. 4 The nations also heard of him; he was taken in their pit, and they brought him with chains unto the land of Egypt.
5 Hun ventede længe, hun forstod, at hendes håb var ude. Så tog hun en anden af sine unger og gjorde den til ungløve. 5 Da hun så, at den var ført bort, at håbet var bristet, tog hun en anden unge og gjorde til løve.5 Now when she saw that she had waited, and her hope was lost, then she took another of her whelps, and made him a young lion.
6 Den færdedes blandt løverne og blev ungløve; den læne at sønderrive bytte, den åd mennesker. 6 Den gik imellem løvinder, en ungløve blev den, den lærte at røve rov, mennesker åd den. 6 And he went up and down among the lions, he became a young lion, and learned to catch the prey, and devoured men.
7 Den knuste deres borge, lagde deres byer i ruiner, så landet og dets beboere stivnede af skræk ved dens brøl. 7 Den overfaldt vædre på græs, var hjordenes rædsel landet og dets fylde stivned af angst for dens brøl. 7 And he knew their desolate palaces, and he laid waste their cities; and the land was desolate, and the fulness thereof, by the noise of his roaring.
8 Så sendte de folk imod den fra landene rundt om; de kastede deres net over den, den blev fanget i deres faldgrube. 8 Og folkene lagde snarer rundt omkring den, over den bredte de nettet, i grav blev den fanget. 8 Then the nations set against him on every side from the provinces, and spread their net over him: he was taken in their pit.
9 Med kroge trak de den i bur og slæbte den til Babylons konge; de spærrede den inde, så dens brøl ikke længere kunne høres i Israels-bjerge.9 De trak den med kroge i bur og førte den til Babels konge, hen til borgen, at dens røst ej mer skulle høres på Israels bjerge.9 And they put him in ward in chains, and brought him to the king of Babylon: they brought him into holds, that his voice should no more be heard upon the mountains of Israel.
10 Din mor var som en vinstok i vingården, plantet, hvor der var vand. Den fik ranker og bar frugt, for der var strømmende vand. 10 Din moder var en vinstok i vingården, plantet ved vand, frugtbar og rig på grene ved rigelig væde. 10 Thy mother is like a vine in thy blood, planted by the waters: she was fruitful and full of branches by reason of many waters.
11 Den fik kraftige grene, egnede til herskerstave; dens stamme rakte op mellem skyerne, synlig ved sin højde og sine mange ranker. 11 En af dens grene blev til et herskerspir dens knejsende vækst skød op imellem løvet, let at se i sin højde, med mange ranker. 11 And she had strong rods for the sceptres of them that bare rule, and her stature was exalted among the thick branches, and she appeared in her height with the multitude of her branches.
12 Men i harme blev den rykket op og kastet ud på jorden. Østenvinden fik den til at visne, dens frugt blev revet af, dens kraftige grene visnede, ilden fortærede dem. 12 Men, i vrede blev vinstokken oprykt, slænget til jorden, østenstorm tørred dens frugt, den reves af, dens stolte gren blev vissen, ild åd den op. 12 But she was plucked up in fury, she was cast down to the ground, and the east wind dried up her fruit: her strong rods were broken and withered; the fire consumed them.
13 Nu er den plantet i ørkenen, i det tørre, tørstende land. 13 Nu er den plantet i ørkenen, et tørt og tørstigt land. 13 And now she is planted in the wilderness, in a dry and thirsty ground.
14 Ild slog ud fra dens stamme og fortærede kviste og frugt; der blev ingen kraftig gren tilbage, ingen herskerstav! Dette er en dødsklage, og en dødsklage er det blevet. 14 Ild for ud af dens gren, fortæred dens ranker og frugt: En stolt gren findes ej på den til herskerspir. Dette er en klagesang, og en klagesang blev det.14 And fire is gone out of a rod of her branches, which hath devoured her fruit, so that she hath no strong rod to be a sceptre to rule. This is a lamentation, and shall be for a lamentation.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel