Ezekiels bog 20 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels ældste for at rådspørge Herren, og de satte sig foran mig. | 1 I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels ældste for at rådspørge Herren, og de satte sig lige over for mig. | 1 And it came to pass in the seventh year, in the fifth month, the tenth day of the month, that certain of the elders of Israel came to inquire of the LORD, and sat before me. |
| 2 Da kom Herrens ord til mig: | 2 Så kom Herrens ord til mig således | 2 Then came the word of the LORD unto me, saying, |
| 3 Menneske, tal til Israels ældste, og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg vil ikke lade mig rådspørge af jer, siger Gud Herren. | 3 menneskesøn, tal til Israels ældste og sig: Så siger den Herre Herren: Kommer i for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre Herren. | 3 Son of man, speak unto the elders of Israel, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Are ye come to inquire of me? As I live, saith the Lord GOD, I will not be inquired of by you. |
| 4 Du skal dømme dem! Du skal dømme, menneske! Fortæl dem om deres fædres afskyelige handlinger, | 4 Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesøn? Så forehold dem deres fædres vederstyggeligheder | 4 Wilt thou judge them, son of man, wilt thou judge them? cause them to know the abominations of their fathers: |
| 5 og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg hånden og aflagde ed til Jakobs hus; jeg gav mig til kende for dem i Egypten, løftede hånden og svor: Jeg er Herren jeres Gud. | 5 og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min hånd til ed for Jakobs huses afkom og gav mig til kende for dem i ægypten; jeg løftede min hånd for dem og svor: Jeg er Herren eders Gud. | 5 And say unto them, Thus saith the Lord GOD; In the day when I chose Israel, and lifted up mine hand unto the seed of the house of Jacob, and made myself known unto them in the land of Egypt, when I lifted up mine hand unto them, saying, I am the LORD your God; |
| 6 Dengang løftede jeg hånden og svor, at jeg ville føre dem ud af Egypten til et land, jeg havde udsøgt til dem, et land der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande. | 6 Dengang løftede jeg min hånd og tilsvor dem, at jeg ville føre dem ud af ægypten til landet, jeg havde givet dem, et land, der flyder med mælk og honning, det dejligste af alle lande. | 6 In the day that I lifted up mine hand unto them, to bring them forth of the land of Egypt into a land that I had espied for them, flowing with milk and honey, which is the glory of all lands: |
| 7 Så sagde jeg til dem: Kast de ækle guder ud, som jeres øjne er rettet imod, og gør jer ikke urene ved Egyptens møgguder. Jeg er Herren jeres Gud. | 7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige guder, som hans øjne hænger ved; og i må ikke gøre eder urene ved Ægyptens afgudsbilleder. Jeg, Herren, er eders Gud! | 7 Then said I unto them, Cast ye away every man the abominations of his eyes, and defile not yourselves with the idols of Egypt: I am the LORD your God. |
| 8 Men de trodsede mig og ville ikke adlyde mig. Ingen af dem kastede de ækle guder ud, som deres øjne var rettet imod; de forlod ikke Egyptens møgguder. Da sagde jeg, at jeg ville udøse min harme over dem og give min vrede mod dem frit løb i Egypten. | 8 Men de var genstridige imod mig og ville ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige guder, som deres øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min vrede over dem og køle min harme på dem midt i Ægypten. | 8 But they rebelled against me, and would not hearken unto me: they did not every man cast away the abominations of their eyes, neither did they forsake the idols of Egypt: then I said, I will pour out my fury upon them, to accomplish my anger against them in the midst of the land of Egypt. |
| 9 Men for mit navns skyld måtte jeg handle, så det ikke skulle blive vanæret hos de folk, de boede iblandt; for jeg havde givet mig til kende for øjnene af dem, da jeg førte israelitterne ud af Egypten. | 9 For mit navns skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten. | 9 But I wrought for my name's sake, that it should not be polluted before the heathen, among whom they were, in whose sight I made myself known unto them, in bringing them forth out of the land of Egypt. |
| 10 Derfor førte jeg dem ud af Egypten og ud i ørkenen. | 10 Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i ørkenen; | 10 Wherefore I caused them to go forth out of the land of Egypt, and brought them into the wilderness. |
| 11 Jeg gav dem mine love og forkyndte dem mine bud. Det menneske, der holder dem, bevarer livet ved dem. | 11 og jeg gav dem mine anordninger og kundgjorde dem mine lovbud; det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem. | 11 And I gave them my statutes, and showed them my judgments, which if a man do, he shall even live in them. |
| 12 Også mine sabbatter gav jeg dem som tegn mellem mig og dem, så de kunne forstå, at jeg, Herren, helliger dem. | 12 Også mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem. | 12 Moreover also I gave them my sabbaths, to be a sign between me and them, that they might know that I am the LORD that sanctify them. |
| 13 Men Israels hus trodsede mig i ørkenen. De fulgte ikke mine love, men forkastede mine bud. Det menneske, der holder dem, bevarer livet ved dem. Mine sabbatter vanhelligede de groft. Da sagde jeg, at jeg ville udøse min harme over dem og tilintetgøre dem i ørkenen. | 13 Men Israels hus var genstridigt imod mig i ørkenen; de vandrede ikke efter mine anordninger, men lod hånt om mine lovbud -- det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min vrede over dem i ørkenen og tilintetgøre dem. | 13 But the house of Israel rebelled against me in the wilderness: they walked not in my statutes, and they despised my judgments, which if a man do, he shall even live in them; and my sabbaths they greatly polluted: then I said, I would pour out my fury upon them in the wilderness, to consume them. |
| 14 Men for mit navns skyld måtte jeg handle, så det ikke blev vanæret hos de folk, som havde set, at jeg førte dem ud. | 14 For mit navns skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, i hvis påsyn jeg havde ført dem ud. | 14 But I wrought for my name's sake, that it should not be polluted before the heathen, in whose sight I brought them out. |
| 15 Derfor løftede jeg min hånd i ørkenen og svor, at jeg ikke ville bringe dem til det land, jeg havde givet dem, et land der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande; | 15 Og jeg løftede min hånd for dem i ørkenen og svor, at jeg ikke ville føre dem ind i det land, jeg havde givet dem, et land, der flydler med mælk og honning, det dejligste af alle lande, | 15 Yet also I lifted up my hand unto them in the wilderness, that I would not bring them into the land which I had given them, flowing with milk and honey, which is the glory of all lands; |
| 16 for mine bud havde de forkastet, mine love havde de ikke fulgt, og mine sabbatter havde de vanhelliget; af hjertet fulgte de deres møgguder. | 16 fordi de lod hånt om mine lovbud og ikke vandrede efter mine anordninger, men vanhelligede mine sabbater; thi deres hjerte holdt sig til deres afgudsbilleder. | 16 Because they despised my judgments, and walked not in my statutes, but polluted my sabbaths: for their heart went after their idols. |
| 17 Men jeg skånede dem for tilintetgørelse og gjorde det ikke af med dem i ørkenen. | 17 Jeg havde medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke ende på dem i ørkenen. | 17 Nevertheless mine eye spared them from destroying them, neither did I make an end of them in the wilderness. |
| 18 Så sagde jeg til deres sønner i ørkenen: I må ikke følge jeres fædres love og holde deres bud og gøre jer urene ved deres møgguder. | 18 Så sagde jeg til deres sønner i ørkenen: Følg ikke eders fædres anordninger, hold ikke deres lovbud og gør eder ikke urene med deres afgudsbilleder. | 18 But I said unto their children in the wilderness, Walk ye not in the statutes of your fathers, neither observe their judgments, nor defile yourselves with their idols: |
| 19 Jeg er Herren, jeres Gud. Følg mine love, og hold omhyggeligt mine bud! | 19 Jeg, Herren, er eders Gud! Følg mine anordninger og tag vare på at holde mine lovbud; | 19 I am the LORD your God; walk in my statutes, and keep my judgments, and do them; |
| 20 Mine sabbatter skal I holde hellige; de skal være tegn mellem mig og jer, så I kan forstå, at jeg er Herren, jeres Gud. | 20 hold mine sabbater hellige, så de bliver et tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, Herren, er eders Gud. | 20 And hallow my sabbaths; and they shall be a sign between me and you, that ye may know that I am the LORD your God. |
| 21 Men sønnerne trodsede mig. De fulgte ikke mine love, og mine bud holdt de ikke omhyggeligt. Det menneske, der holder dem, bevarer livet ved dem. Mine sabbatter vanhelligede de. Da sagde jeg, at jeg ville udøse min harme over dem og give min vrede frit løb mod dem i ørkenen. | 21 Men også sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine anordninger og tog ikke vare på at holde mine lovbud - det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min harme over dem og køle min vrede på dem i ørkenen. | 21 Notwithstanding the children rebelled against me: they walked not in my statutes, neither kept my judgments to do them, which if a man do, he shall even live in them; they polluted my sabbaths: then I said, I would pour out my fury upon them, to accomplish my anger against them in the wilderness. |
| 22 Men jeg trak min hånd tilbage. For mit navns skyld måtte jeg handle, så det ikke blev vanæret hos de folk, som selv havde set, at jeg førte dem ud. | 22 Dog holdt jeg min hånd tilbage, og jeg greb ind for mit navns skyld, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, i hvis påsyn jeg havde ført dem ud. | 22 Nevertheless I withdrew mine hand, and wrought for my name's sake, that it should not be polluted in the sight of the heathen, in whose sight I brought them forth. |
| 23 Derfor løftede jeg min hånd i ørkenen og svor, at jeg ville sprede dem blandt folkene og strø dem ud | 23 Jeg løftede min hånd for dem i ørkenen og svor, at jeg ville sprede dem blandt folkene og udstrø dem i landene, | 23 I lifted up mine hand unto them also in the wilderness, that I would scatter them among the heathen, and disperse them through the countries; |
| 24 landene, I fordi de ikke havde holdt mine bud, men havde forkastet mine love og vanhelliget mine sabbatter; deres øjne hang ved fædrenes møgguder. | 24 fordi de ikke holdt mine lovbud, men lod hånt om mine anordninger og vanhelligede mine sabbater, og deres øjne hang ved deres fædres afgudsbilleder. | 24 Because they had not executed my judgments, but had despised my statutes, and had polluted my sabbaths, and their eyes were after their fathers' idols. |
| 25 Så gav jeg dem love, som ikke var gode, og bud, som de ikke kunne bevare livet ved; | 25 Derfor gav jeg dem anordninger, som ikke er gode, og lovbud ved hvilke de ikke vandt liv; | 25 Wherefore I gave them also statutes that were not good, and judgments whereby they should not live; |
| 26 jeg gjorde dem urene ved deres gaver, når de ofrede alt det, der kom først ud af moderlivet. Så kunne jeg slå dem med rædsel, for at de skulle forstå, at jeg er Herren. | 26 jeg gjorde dem urene ved deres gaver, idet de lod alt hvad der åbner moders liv, gå igennem ilden; thi jeg ville have dem til at stivne af rædsel, at de måtte kende, at jeg er Herren. | 26 And I polluted them in their own gifts, in that they caused to pass through the fire all that openeth the womb, that I might make them desolate, to the end that they might know that I am the LORD. |
| 27 Tal derfor til Israels hus, menneske, og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Endnu en gang hånede jeres fædre mig i deres troløshed mod mig. | 27 Derfor, menneskesøn, tal til Israels hus og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Eders fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig. | 27 Therefore, son of man, speak unto the house of Israel, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Yet in this your fathers have blasphemed me, in that they have committed a trespass against me. |
| 28 Da jeg havde ført dem til det land, som jeg med løftet hånd havde svoret at give dem, og da de så alle de høje bakker og alle de løvrige træer, bragte de deres slagtofre og frembar deres gaver, som krænkede mig; de lod liflig duft stige op og udgød drikofre. | 28 Jeg bragte dem til det land jeg med løftet hånd havde svoret at give dem; men hver gang de så en høj bakke eller et løvrigt træ ofrede de der deres slagtofre og bragte deres krænkende offergave; der beredte de deres liflige duft og udgød deres drikofre. | 28 For when I had brought them into the land, for the which I lifted up mine hand to give it to them, then they saw every high hill, and all the thick trees, and they offered there their sacrifices, and there they presented the provocation of their offering: there also they made their sweet savour, and poured out there their drink offerings. |
| 29 Da sagde jeg til dem: »Hvad er det for en offerhøj, I går til!« ? Derfor hedder det offerhøj den dag i dag. ? | 29 Da sagde jeg til dem: »Hvad er det for en offerhøj, i går hen til ?« og derfor bærer den endnu den dag i dag navnet offerhøj. | 29 Then I said unto them, What is the high place whereunto ye go? And the name thereof is called Bamah unto this day. |
| 30 Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Vil I gøre jer urene på samme måde som jeres fædre og hore med deres ækle guder? | 30 Sig derfor til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Gør i eder ikke urene på eders fædres vis og boler med deres væmmelige guder? | 30 Wherefore say unto the house of Israel, Thus saith the Lord GOD; Are ye polluted after the manner of your fathers? and commit ye whoredom after their abominations? |
| 31 Når I bringer jeres gaver og lader jeres sønner gå gennem ilden, bliver I urene ved alle jeres møgguder den dag i dag. Skulle jeg lade mig råd spørge af jer, Israels hus? Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg vil ikke lade mig rådspørge af jer. | 31 Ja, når i bringer eders gaver, når i lader eders sønner gå igennem ilden, gør i eder den dag i dag urene til ære for alle eders afgudsbilleder - og så skulle jeg lade mig rådspørge af eder, Israels hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder! | 31 For when ye offer your gifts, when ye make your sons to pass through the fire, ye pollute yourselves with all your idols, even unto this day: and shall I be inquired of by you, O house of Israel? As I live, saith the Lord GOD, I will not be inquired of by you. |
| 32 Det, I har i tankerne, når I siger: vil være som folkeslagene, som andre landes folk, og dyrke træ og sten« det skal ikke ske. | 32 Hvad der er kommet op i eders sind, skal visselig ikke ske; i siger: »Vi vil være som folkene, som slægterne i andre lande og dyrke træ og sten!« | 32 And that which cometh into your mind shall not be at all, that ye say, We will be as the heathen, as the families of the countries, to serve wood and stone. |
| 33 Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Med stærk hånd og løftet arm og med udøst harme vil jeg herske over jer. | 33 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Med stærk hånd og udstrakt arm og udøst vrede vil jeg vise, at jeg er eders konge. | 33 As I live, saith the Lord GOD, surely with a mighty hand, and with a stretched out arm, and with fury poured out, will I rule over you: |
| 34 Jeg fører jer bort fra folkene, og med stærk hånd og løftet arm og med udøst harme samler jeg jer fra de lande, hvor blev spredt. | 34 Med stærk hånd og udstrakt arm og udøst vrede vil jeg føre eder bort fra folkeslagene og samle eder fra de lande, hvor i er spredt, | 34 And I will bring you out from the people, and will gather you out of the countries wherein ye are scattered, with a mighty hand, and with a stretched out arm, and with fury poured out. |
| 35 Så fører jeg jer ud i folkenes ørken, og dér fælder jeg dom over jer ansigt til ansigt med jer. | 35 og bringe eder til folkeslagenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder ansigt til ansigt. | 35 And I will bring you into the wilderness of the people, and there will I plead with you face to face. |
| 36 Som jeg fældede dom over jeres fædre i Egyptens ørken, sådan vil jeg fælde dom over jer, siger Gud Herren. | 36 Som jeg gik i rette med eders fædre i Ægyptens ørken, vil jeg gå i rette med eder, lyder det fra den Herre Herren. | 36 Like as I pleaded with your fathers in the wilderness of the land of Egypt, so will I plead with you, saith the Lord GOD. |
| 37 Så lader jeg jer passere under hyrdestaven og fører jer ind i pagtens bånd. | 37 Jeg vil lade eder gå under staven og føre eder fuldtalligt frem. | 37 And I will cause you to pass under the rod, and I will bring you into the bond of the covenant: |
| 38 Oprørerne og dem, der brød med mig, skiller jeg ud fra jer; jeg fører dem ud af det land, hvor de har boet som fremmede, men i Israels land kommer de ikke ind. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres udlændigheds land, men til Israels land skal de ikke komme; og i skal kende, at jeg er Herren. | 38 And I will purge out from among you the rebels, and them that transgress against me: I will bring them forth out of the country where they sojourn, and they shall not enter into the land of Israel: and ye shall know that I am the LORD. |
| 39 Israels hus, dette siger Gud Herren: Gå alle sammen hen og dyrk jeres møgguder, men siden hen skal I adlyde mig, og mit hellige navn skal I ikke mere vanhellige med jeres gaver og jeres møgguder. | 39 Men i, Israels hus! Så siger den Herre Herren: Gå hen og dyrk hver sit afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min røst og ikke mere vanhellige mit hellige navn med eders offergaver og afgudsbilleder. | 39 As for you, O house of Israel, thus saith the Lord GOD; Go ye, serve ye every one his idols, and hereafter also, if ye will not hearken unto me: but pollute ye my holy name no more with your gifts, and with your idols. |
| 40 På mit hellige-bjerg, på Israels højeste-bjerg, siger Gud Herren, dér skal Israels hus, alle i landet, dyrke mig. Dér vil jeg tage nådigt imod dem, ja, dér ønsker jeg at få jeres afgifter og førstegrødegaver, alle jeres helliggaver. | 40 Thi på mit hellige bjerg, på Israels høje bjerg, lyder det fra den Herre Herren, der skal hele Israels hus i landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit velbehag, og der vil jeg spørge efter eders offerydelser og førstegrødegaver, alt, hvad i vil hellige. | 40 For in mine holy mountain, in the mountain of the height of Israel, saith the Lord GOD, there shall all the house of Israel, all of them in the land, serve me: there will I accept them, and there will I require your offerings, and the firstfruits of your oblations, with all your holy things. |
| 41 Jeg tager nådigt imod jer som liflig offerduft, når jeg fører jer bort fra folkene og samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg viser min hellighed på jer for øjnene af folkene. | 41 Ved den liflige duft vil jeg vise eder mit velbehag, når jeg fører eder ud fra folkeslagene og samler eder fra alle de lande, hvor i er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den hellige for folkenes øjne. | 41 I will accept you with your sweet savour, when I bring you out from the people, and gather you out of the countries wherein ye have been scattered; and I will be sanctified in you before the heathen. |
| 42 Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer jer til Israels land, til det land jeg med løftet hånd svor at give jeres fædre. | 42 Og i skal kende, at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels jord, det land, jeg med løftet hånd svor at give eders fædre. | 42 And ye shall know that I am the LORD, when I shall bring you into the land of Israel, into the country for the which I lifted up mine hand to give it to your fathers. |
| 43 Dér skal I huske jeres færd og alle de gerninger, I gjorde jer urene ved, og I skal væmmes ved alt det onde, I har gjort. | 43 Der skal I ihukomme eders veje og alle de gerninger, i gjorde eder urene med, så i ledes ved eder selv for alt det onde, i øvede. | 43 And there shall ye remember your ways, and all your doings, wherein ye have been defiled; and ye shall loathe yourselves in your own sight for all your evils that ye have committed. |
| 44 Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg handler mod jer for mit navns skyld, Israels hus, og ikke for jeres onde færd og jeres fordærvelige handlinger, siger Gud Herren. | 44 Og i skal kende, at jeg er Herren, når jeg gør således med eder for mit navns skyld, ikke efter eders onde veje og skændige gerninger, Israels hus, lyder det fra den Herre Herren. | 44 And ye shall know that I am the LORD, when I have wrought with you for my name's sake, not according to your wicked ways, nor according to your corrupt doings, O ye house of Israel, saith the Lord GOD. |
| 45 Herrens ord kom til mig: | 45 Herrens ord kom til mig således: | 45 Moreover the word of the LORD came unto me, saying, |
| 46 Menneske, vend dig mod Teman! Du skal profetere imod Syden og bruge profetord imod skovlandet | 46 Menneskesøn, vend dit ansigt mod sønden og lad din tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets skov! | 46 Son of man, set thy face toward the south, and drop thy word toward the south, and prophesy against the forest of the south field; |
| 47 syd. I Du skal sige til Sydlandets skov: Hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren: Jeg vil sætte ild til dig; den skal fortære alle dine friske træer og alle dine visne træer. Den blussende flamme slukkes ikke, og fra syd til nord bliver alle ansigter forbrændt af den. | 47 Sig til Sydlandets skov: Hør Herrens ord! Så siger den Herre Herren: Jeg sætter ild på dig, og den skal fortære alle træer i dig, både friske og tørre; den luende ild skal ikke slukkes, og alle ansigter skal svides fra syd til nord. | 47 And say to the forest of the south, Hear the word of the LORD; Thus saith the Lord GOD; Behold, I will kindle a fire in thee, and it shall devour every green tree in thee, and every dry tree: the flaming flame shall not be quenched, and all faces from the south to the north shall be burned therein. |
| 48 Alle mennesker skal se, at jeg, Herren, har an? tændt den. Den slukkes ikke! | 48 Og alt kød skal se, at jeg, Herren, har tændt den; den skal ikke slukkes! | 48 And all flesh shall see that I the LORD have kindled it: it shall not be quenched. |
| 49 Men jeg sagde: Ak, Gud Herre, de vil sige om mig: »Taler han nu igen i lignelser?« | 49 Da sagde jeg: »Ak, herre, herre, de siger om mig, at jeg altid taler i lignelser!« | 49 Then said I, Ah Lord GOD! they say of me, Doth he not speak parables? |