Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Ezekiels bog 21

1992

1931

King James Version

1 Da kom Herrens ord til mig: 1 Da kom Herrens ord til mig således: 1 And the word of the LORD came unto me, saying,
2 Menneske, vend dig mod Jerusalem! Du skal profetere imod helligdommene og bruge profetord imod Israels land. 2 Mennesskesøn, vend dit ansigt mod Jerusalem, lad din tale strømme mod helligdommen og profeter mod Israels land! 2 Son of man, set thy face toward Jerusalem, and drop thy word toward the holy places, and prophesy against the land of Israel,
3 Du skal sige til Israels land: Dette siger Herren: Nu kommer jeg over dig! Jeg trækker mit sværd af skeden og udrydder både dine retfærdige og dine uretfærdige. 3 Sig til Israels land: Så siger Herren: Se, jeg kommer over dig og drager mit sværd af skeden for at udrydde både retfærdige og gudløse af dig. 3 And say to the land of Israel, Thus saith the LORD; Behold, I am against thee, and will draw forth my sword out of his sheath, and will cut off from thee the righteous and the wicked.
4 Fordi jeg vil udrydde både dine retfærdige og dine uretfærdige, farer mit sværd af skeden mod alle mennesker fra syd til nord. 4 Fordi jeg vil udrydde både retfærdige og gudløse af dig, derfor skal mit sværd fare af skeden mod alt kød fra syd til nord. 4 Seeing then that I will cut off from thee the righteous and the wicked, therefore shall my sword go forth out of his sheath against all flesh from the south to the north:
5 Så skal alle mennesker forstå, at jeg, Herren, har trukket mit sværd af skeden; det vender ikke tilbage. 5 Og alt kød skal kende, at jeg, Herren, har draget mit sværd at skeden; det skal ikke vende tilbage! 5 That all flesh may know that I the LORD have drawn forth my sword out of his sheath: it shall not return any more.
6 Og du, menneske, du skal sukke. Med rystende lænder og i bitter smerte skal du sukke for øjnene af dem. 6 Men du, menneskesøn, støn, støn for deres øjne, som om dine lænder skulle briste, i bitter smerte! 6 Sigh therefore, thou son of man, with the breaking of thy loins; and with bitterness sigh before their eyes.
7 Når de så spørger dig: »Hvad sukker du over?« skal du svare: »Over et budskab; når det indtræffer, skal alle hjerter ængstes, alle hænder synke, modet svigte og alle knæ blive bløde. Det indtræffer, og det skal ske, siger Gud Herren.« 7 Og når de spørger: »hvorfor stønner du?« Så svar: »Over en tidende; thi når den kommer, skal hvert hjerte smelte, alle hænder synke, hver ånd sløves og alle knæ flyde som vand. Se, den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre Herren.«7 And it shall be, when they say unto thee, Wherefore sighest thou? that thou shalt answer, For the tidings; because it cometh: and every heart shall melt, and all hands shall be feeble, and every spirit shall faint, and all knees shall be weak as water: behold, it cometh, and shall be brought to pass, saith the Lord GOD.
8 Herrens ord kom til mig: 8 Herrens ord kom til mig således: 8 Again the word of the LORD came unto me, saying,
9 Menneske, du skal profetere og sige: Dette siger Herren: Sværdet, sværdet er hvæsset, det er slebet. 9 Menneskesøn, profeter og sig: Så siger Herren: 9 Son of man, prophesy, and say, Thus saith the LORD; Say, A sword, a sword is sharpened, and also furbished:
10 Det er hvæsset til slagtning, det er slebet og lyner. ? Kan vi fryde os? Du har forkastet min søns herskerstav, hvert træ. ? 10 Et sværd, et sværd er hvæsset og slebet blankt, hvæsset med slagtning for øje, blankt til at udsende lyn...« 10 It is sharpened to make a sore slaughter; it is furbished that it may glitter: should we then make mirth? it contemneth the rod of my son, as every tree.
11 Det gives til slibning, så hånden kan gribe det. Det er et hvæsset, det er et slebet sværd, dræberen får i hånden. 11 Jeg gav en slagter det, at han skal tage det fat; det er hvæsset og slebet for at gives en drabsmand i hænde, 11 And he hath given it to be furbished, that it may be handled: this sword is sharpened, and it is furbished, to give it into the hand of the slayer.
12 Du skal klage og jamre, menneske, for det er rettet mod mit folk, mod alle Israels fyrster; de er overgivet til sværdet sammen med mit folk. Derfor skal du slå dig på hoften! 12 råb og vånd dig, menneskesøn! Thi det kommet over mit folk, over alle Israels fyrster; sammen med mit folk er de givet til sværdet. Derfor slå dig på hoften! 12 Cry and howl, son of man: for it shall be upon my people, it shall be upon all the princes of Israel: terrors by reason of the sword shall be upon my people: smite therefore upon thy thigh.
13 ? For det er prøvet, men hvad er det, når du også har forkastet herskerstaven? Det sker ikke, siger Gud Herren. ? 13 Lyder det fra den Herre Herren. 13 Because it is a trial, and what if the sword contemn even the rod? it shall be no more, saith the Lord GOD.
14 Men du, menneske, du skal profetere og slå hænderne sammen. Sværdet rammer igen og igen, det er et sværd, der dræber, det store dræbersværd, der hvirvler om dem. 14 Og du, menneskesøn, profeter og slå hænderne sammen, gør sværdet som to, ja, gør det som tre! Det er et dræbende sværd, den store hednings sværd; indjag dem rædsel dermed, 14 Thou therefore, son of man, prophesy, and smite thine hands together, and let the sword be doubled the third time, the sword of the slain: it is the sword of the great men that are slain, which entereth into their privy chambers.
15 Hjertet skal skælve, og mange skal snuble, når jeg sender slagtesværdet mod alle deres byer. Ve, det er dannet til at lyne, det er slebet til at slagte. 15 at deres hjerter må ængstes og mange må falde ved alle porte. Jeg sætter dig til at slagte, du sværd, som er gjort til at lyne, hvæsset til slagtning. 15 I have set the point of the sword against all their gates, that their heart may faint, and their ruins be multiplied: ah! it is made bright, it is wrapped up for the slaughter.
16 Ret din hvæssede æg til højre og venstre, hvorhen din klinge vender sig! 16 Indjag rædsel både til højre og venstre, hvor din od rettes hen! 16 Go thee one way or other, either on the right hand, or on the left, whithersoever thy face is set.
17 Ja, jeg slår hænderne sammen, jeg stiller min harme. Jeg, Herren, har talt! 17 Også jeg vil slå hænderne sammen og køle min vrede. Jeg, Herren, har talet!17 I will also smite mine hands together, and I will cause my fury to rest: I the LORD have said it.
18 Herrens ord kom til mig: 18 Herrens ord kom til mig således: 18 The word of the LORD came unto me again, saying,
19 Du, menneske, du skal afmærke to veje, som babylonerkongens sværd kan følge; begge skal udgå fra samme land. Tilhug et vejmærke; tilhug det, hvor vejene til byerne begynder. 19 Du, menneskesøn, afsæt dig to veje, ad hvilke Babels konges sværd skal komme, således at begge udgår fra et og samme land; og opstil en vejviser der, hvor de to byveje skilles, 19 Also, thou son of man, appoint thee two ways, that the sword of the king of Babylon may come: both twain shall come forth out of one land: and choose thou a place, choose it at the head of the way to the city.
20 Du skal afmærke veje, som sværdet kan følge til ammonitternes Rabba og til Juda med det befæstede Jerusalem. 20 så at sværdet både kan komme til rabba i ammoniternes land og til Juda og Jerusalem midt i Juda. 20 Appoint a way, that the sword may come to Rabbath of the Ammonites, and to Judah in Jerusalem the defenced.
21 For Babylons konge står ved skillevejen, hvor de to veje begynder, for at tage varsler; han ryster pilene, han spørger husguderne, han undersøger leveren. 21 Thi Babels konge står på vejskellet, hvor de to veje skilles, for at tage varsler; han ryster pilene«, rådspørger husguderne, ransager leveren. 21 For the king of Babylon stood at the parting of the way, at the head of the two ways, to use divination: he made his arrows bright, he consulted with images, he looked in the liver.
22 I højre hånd får han loddet med Jerusalem. Han vil bringe murbrækkerne i stilling, åbne munden til kampråb, løfte stemmen til krigsråb. Han bringer murbrækkerne i stilling imod portene, kaster volde op og bygger angrebsramper. 22 I sin højre holder han loddet »Jerusalem«, at han skal åbne munden til skrig og løfte røsten til krigsråb, rejse stormbukke mod portene, opkaste stormvold og bygge belejringstårne. 22 At his right hand was the divination for Jerusalem, to appoint captains, to open the mouth in the slaughter, to lift up the voice with shouting, to appoint battering rams against the gates, to cast a mount, and to build a fort.
23 I folkets øjne er det en falsk spådom; de har jo fået sikre løfter. Men han skal minde dem om deres skyld, og de bliver taget til fange. 23 Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk spådom, men han bringer deres brøde i minde, for at de skal fanges. 23 And it shall be unto them as a false divination in their sight, to them that have sworn oaths: but he will call to remembrance the iniquity, that they may be taken.
24 Derfor siger Gud Herren: I gør mig opmærksom på jeres skyld, når I afslører jeres overtrædelser og åbenbarer jeres synder i alle jeres gerninger; fordi jeg bliver opmærksom på jer, skal I tages til fange med magt. 24 Derfor, så siger den Herre Herren: Fordi i bringer eders brøde i minde, idet eders overtrædelser åbenbares, så eders synder bliver synlige i alt, hvad i gør, fordi i bringer eder i minde ved dem, skal I fanges. 24 Therefore thus saith the Lord GOD; Because ye have made your iniquity to be remembered, in that your transgressions are discovered, so that in all your doings your sins do appear; because, I say, that ye are come to remembrance, ye shall be taken with the hand.
25 Men du, Israels fyrste, du vanhellige og ugudelige, din dag kommer, og du får din endelige straf. 25 Og du, gudløse hedning, Israels Fyrste, hvis time slår, når din misgerning er fuldmoden, 25 And thou, profane wicked prince of Israel, whose day is come, when iniquity shall have an end,
26 Dette siger Gud Herren: Tag din turban af, og læg din krone! Som det var, skal det ikke være. Det lave skal ophøjes, det høje skal ydmyges! 26 så siger den Herre Herren: bort med hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det høje! 26 Thus saith the Lord GOD; Remove the diadem, and take off the crown: this shall not be the same: exalt him that is low, and abase him that is high.
27 Ødelæggelse, ødelæggelse, ødelæggelse bringer jeg. Det skal dog ikke ske, før han, som jeg overdrager domsmagten til, kommer. 27 Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.27 I will overturn, overturn, overturn, it: and it shall be no more, until he come whose right it is; and I will give it him.
28 Du, menneske, du skal profetere og sige: Dette siger Gud Herren mod ammonitterne og deres spot. Du skal sige: Sværdet, sværdet er draget til at slagte, slebet til at ødelægge, det glimter som lynet. 28 Du, menneskesøn, profeter således: Så siger den Herre Herren om Ammoniterne og deres hån! Og sig: Et sværd, et sværd er draget til at slagte hvæsset til at udsende lyn, 28 And thou, son of man, prophesy and say, Thus saith the Lord GOD concerning the Ammonites, and concerning their reproach; even say thou, The sword, the sword is drawn: for the slaughter it is furbished, to consume because of the glittering:
29 Du har modtaget falske syner og løgnespådomme om, at sværdet skal ramme de vanhellige gudløse i nakken, når deres dag kommer, og de får deres endelige straf. 29 medens man skuer dig tomhed og spår dig løgn, for at det skal lægges på de gudløse hedningers hals, hvis time slår, når deres misgerning er fuldmoden. 29 Whiles they see vanity unto thee, whiles they divine a lie unto thee, to bring thee upon the necks of them that are slain, of the wicked, whose day is come, when their iniquity shall have an end.
30 Stik sværdet i skeden! På det sted, du blev skabt, i det land, du stammer fra, vil jeg dømme dig. 30 Vend tilbage til din borg! På det sted, hvor du skabtes, i det land, du stammer fra, vil jeg dømme dig. 30 Shall I cause it to return into his sheath? I will judge thee in the place where thou wast created, in the land of thy nativity.
31 Jeg udøser min harme over dig, jeg blæser min vredes ild imod dig og giver dig i hænderne på grusomme mennesker, mestre i at ødelægge. 31 Jeg vil udøse min vrede over dig, blæse min harmes ild op imod dig og give dig i grumme menneskers hånd, som er mestre i at tilintetgøre. 31 And I will pour out mine indignation upon thee, I will blow against thee in the fire of my wrath, and deliver thee into the hand of brutish men, and skilful to destroy.
32 Du bliver ildens bytte, dit blod skal flyde i landet. Ingen skal længere huske dig. Jeg, Herren, har talt! 32 Du skal blive ildens føde, dit blod skal flyde i dit land; du skal ikke kommes i hu, thi jeg, Herren, har talet. 32 Thou shalt be for fuel to the fire; thy blood shall be in the midst of the land; thou shalt be no more remembered: for I the LORD have spoken it.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel