Ezekiels bog 24 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig i det niende år på den tiende dag i den tiende måned: | 1 Herrens ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende måned til mig således: | 1 Again in the ninth year, in the tenth month, in the tenth day of the month, the word of the LORD came unto me, saying, |
| 2 Menneske, skriv denne dags navn, netop denne dag, for Babylons konge stormer Jerusalem netop i dag. | 2 Menneskesøn, opskriv dig navnet på denne dag, dagen i dag, thi netop i dag har Babels konge kastet sig over Jerusalem. | 2 Son of man, write thee the name of the day, even of this same day: the king of Babylon set himself against Jerusalem this same day. |
| 3 Tal i lignelser til det genstridige folk, og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Sæt gryden over, sæt den over, og hæld vand i den. | 3 Og tal i lignelse til den genstridige slægt og sig: Så siger den Herre Herren: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også vand deri; | 3 And utter a parable unto the rebellious house, and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Set on a pot, set it on, and also pour water into it: |
| 4 Kom kødstykkerne i, alle de gode stykker, bov og nakke, fyld den med kraftben, | 4 læg kødstykker i, alle hånde gode stykker, kølle og bov, fyld den med udsøgte knogler; | 4 Gather the pieces thereof into it, even every good piece, the thigh, and the shoulder; fill it with the choice bones. |
| 5 tag det bedste af dyret. Læg brænde under gryden, lad den stå og snurre, så benene bliver kogt. | 5 tag af hjordens bedste dyr og læg en stabel brænde under den; kog stykkerne, så også knoglerne koges ud! | 5 Take the choice of the flock, and burn also the bones under it, and make it boil well, and let them seethe the bones of it therein. |
| 6 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Den er en anløben gryde, og dens ir forsvinder ikke. Tag kødet op af den, stykke for stykke; loddet er ikke faldet på den. | 6 Derfor, så siger den Herre Herren: Ve blodbyen, den rustne kedel, hvis rust ikke er gået af. Stykke efter stykke giver den fra sig; der kastes ikke lod om dem; | 6 Wherefore thus saith the Lord GOD; Woe to the bloody city, to the pot whose scum is therein, and whose scum is not gone out of it! bring it out piece by piece; let no lot fall upon it. |
| 7 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Den er en anløben gryde, og dens ir forsvinder ikke. Tag kødet op af den, stykke for stykke; loddet er ikke faldet på den. | 7 - thi blodet er endnu midti byen; den hældte det på den nøgne klippe og udgød det ikke på jorden for at dække det med muld. | 7 For her blood is in the midst of her; she set it upon the top of a rock; she poured it not upon the ground, to cover it with dust; |
| 8 Byen er fuld af blod; på den nøgne klippe lader de det ligge, de hælder det ikke ud på jorden og dækker det ikke med jord. | 8 For at fremkalde vrede, for at tage hævn hældte jeg blodet på den nøgne klippe uden at dække det. | 8 That it might cause fury to come up to take vengeance; I have set her blood upon the top of a rock, that it should not be covered. |
| 9 For at få afløb for min vrede, for at få hævn lader jeg deres blod flyde på den nøgne klippe, uden at det bliver dækket til. | 9 Derfor, så siger den Herre Herren: Ve blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor; | 9 Therefore thus saith the Lord GOD; Woe to the bloody city! I will even make the pile for fire great. |
| 10 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Nu bygger jeg et stort bål. | 10 hent brænde i mængde, lad ilden lue og kødet blive mørt, hæld suppen ud og lad benene brændes | 10 Heap on wood, kindle the fire, consume the flesh, and spice it well, and let the bones be burned. |
| 11 Læg meget brænde på, få ilden til at blusse, kog kødet tørt, og kog suppen væk, så benene brænder på. | 11 og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at kobberet gløder og urenheden smelter; rusten skal svinde! | 11 Then set it empty upon the coals thereof, that the brass of it may be hot, and may burn, and that the filthiness of it may be molten in it, that the scum of it may be consumed. |
| 12 Stil den tomme gryde på gløderne, for at den kan blive varm og kobberet gloende, så urenheden i den smelter bort og dens ir forsvinder. | 12 Møje har den kostet, men den megen rust gik ikke af. I ilden med rusten! | 12 She hath wearied herself with lies, and her great scum went not forth out of her: her scum shall be in the fire. |
| 13 Ir koster møje, og alligevel forsvinder det anløbne ikke helt; det skal i ilden. | 13 Fordi du er uren af utugt, fordi du ikke kom af med din urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min harme på dig. | 13 In thy filthiness is lewdness: because I have purged thee, and thou wast not purged, thou shalt not be purged from thy filthiness any more, till I have caused my fury to rest upon thee. |
| 14 Sådan er din skamløse urenhed. Jeg ville rense dig, men du blev ikke ren. Du kan ikke renses for din urenhed, før jeg har stillet min harme på dig. | 14 Jeg, Herren, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine veje og dine gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre Herren. | 14 I the LORD have spoken it: it shall come to pass, and I will do it; I will not go back, neither will I spare, neither will I repent; according to thy ways, and according to thy doings, shall they judge thee, saith the Lord GOD. |
| 15 Jeg, Herren, har talt ? det kommer ? og jeg vil gøre det; jeg giver ikke efter, jeg viser ikke barmhjertighed, og jeg fortryder ikke. Jeg skal dømme dig efter din færd og dine gerninger, siger Gud Herren. | 15 Herrens ord kom til mig således: | 15 Also the word of the LORD came unto me, saying, |
| 16 Herrens ord kom til mig: I Menneske, nu tager jeg dine øjnes lyst fra dig ved en brat død. Men du skal ikke holde ligklage, du skal ikke græde, og du skal ingen tåre fælde. | 16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine øjnes lyst fra dig ved en brat død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde tårer; | 16 Son of man, behold, I take away from thee the desire of thine eyes with a stroke: yet neither shalt thou mourn nor weep, neither shall thy tears run down. |
| 17 Suk i stilhed, hold ikke sorg, tag dit hovedklæde og dine sa-daler på! Du skal ikke tilhylle dit ansigt, og du skal ikke spise sørgebrød. | 17 suk i stilhed og hold ikke døde klage, bind huen på og tag sko på fødderne, tilhyl ikke dit skæg og spis ikke sørgebrød! | 17 Forbear to cry, make no mourning for the dead, bind the tire of thine head upon thee, and put on thy shoes upon thy feet, and cover not thy lips, and eat not the bread of men. |
| 18 Om morgenen talte jeg til folket. Om aftenen døde min hustru, og næste morgen gjorde jeg, hvad jeg havde fået befaling om. | 18 Tal så om morgenen til folket! - Så døde min hustru om aftenen, og næste morgen gjorde jeg, som mig var pålagt. | 18 So I spake unto the people in the morning: and at even my wife died; and I did in the morning as I was commanded. |
| 19 Da sagde folket til mig: Fortæl os dog, hvad det, du gør, betyder. | 19 Og da folket sagde til mig: »Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?« | 19 And the people said unto me, Wilt thou not tell us what these things are to us, that thou doest so? |
| 20 Jeg svarede dem: Herrens ord kom til mig: | 20 Svarede jeg: »Herrens ord kom til mig således: | 20 Then I answered them, The word of the LORD came unto me, saying, |
| 21 Sig til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Jeg vil vanhellige min helligdom, jeres stolte styrke, jeres øjnes lyst, jeres hjertes længsel. Jeres sønner og døtre, som I har svigtet, skal falde for sværdet. | 21 Sig til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Se, jeg vil vanhellige min helligdom, eders hovmods stolthed, eders øjnes lyst, eders sjæles længsel; og de sønner og døtre, i lod tilbage, skal falde for sværdet! | 21 Speak unto the house of Israel, Thus saith the Lord GOD; Behold, I will profane my sanctuary, the excellency of your strength, the desire of your eyes, and that which your soul pitieth; and your sons and your daughters whom ye have left shall fall by the sword. |
| 22 I skal komme til at gøre, som jeg har gjort. I skal ikke tilhylle ansigtet, og I skal ikke spise sørgebrød; | 22 Og i skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders skæg eller spise sørgebrød; | 22 And ye shall do as I have done: ye shall not cover your lips, nor eat the bread of men. |
| 23 tag jeres hovedklæde på, og tag sa-daler på fødderne; I skal ikke holde ligklage, og I skal ikke græde. I skal rådne op på grund af jeres synder, mens I sidder sammen og jamrer. | 23 eders huer skal blive på hovederne og eders sko på fødderne; i skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders synder og sukke for hverandre. | 23 And your tires shall be upon your heads, and your shoes upon your feet: ye shall not mourn nor weep; but ye shall pine away for your iniquities, and mourn one toward another. |
| 24 Ezekiel skal være et varsel for jer; alt, hvad han gør, vil I komme til at gøre. Når det kommer, skal I forstå, at jeg er Gud Herren. | 24 Ezekiel skal være eder et tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og i skal kende, at jeg er den Herre Herren,« | 24 Thus Ezekiel is unto you a sign: according to all that he hath done shall ye do: and when this cometh, ye shall know that I am the Lord GOD. |
| 25 Og du, menneske: Den dag jeg tager deres værn fra dem, deres glæde og pryd, deres øjnes lyst, deres hjertes længsel, deres sønner og døtre, | 25 Og du, menneskesøn! På den dag jeg tager deres værn, deres herlige fryd, deres øjnes lyst og deres sjæles længsel, deres sønner og døtre fra dem, | 25 Also, thou son of man, shall it not be in the day when I take from them their strength, the joy of their glory, the desire of their eyes, and that whereupon they set their minds, their sons and their daughters, |
| 26 den dag kommer en flygtning til dig og meddeler det. | 26 på den dag skal en flygtning komme til dig og melde det for dine ører; | 26 That he that escapeth in that day shall come unto thee, to cause thee to hear it with thine ears? |
| 27 Den dag skal din mund åbnes, du skal tale og ikke længere være stum, og du skal blive et varsel for dem. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 27 på den dag skal din mund åbnes, når flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et tegn; og de skal kende, at jeg er Herren. | 27 In that day shall thy mouth be opened to him which is escaped, and thou shalt speak, and be no more dumb: and thou shalt be a sign unto them; and they shall know that I am the LORD. |