Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Ezekiels bog 33

1992

1931

King James Version

1 Herrens ord kom til mig: 1 Herrens ord kom til mig således: 1 Again the word of the LORD came unto me, saying,
2 Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. 2 Menneskesøn, tal til dine landsmænd og sig: Når jeg fører sværdet over et land, og folket i landet tager en af sin midte og gør ham til deres vægter, 2 Son of man, speak to the children of thy people, and say unto them, When I bring the sword upon a land, if the people of the land take a man of their coasts, and set him for their watchman:
3 Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. 3 og han ser sværdet komme over landet og støder i hornet og advarer folket, 3 If when he seeth the sword come upon the land, he blow the trumpet, and warn the people;
4 Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. 4 men den, der hører hornets klang, ikke lader sig advare, og sværdet kommer og river ham bort, da kommer hans blod over hans hoved. 4 Then whosoever heareth the sound of the trumpet, and taketh not warning; if the sword come, and take him away, his blood shall be upon his own head.
5 Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. 5 Han hørte hornets klang uden at lade sig advare, hans blod kommer over hans hoved; men den, som har advaret, har reddet sin sjæl. 5 He heard the sound of the trumpet, and took not warning; his blood shall be upon him. But he that taketh warning shall deliver his soul.
6 Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. 6 Men når vægteren ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så at folket ikke advares, og sværdet kommer og over en af dem bort, så rives han vel bort for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. 6 But if the watchman see the sword come, and blow not the trumpet, and the people be not warned; if the sword come, and take any person from among them, he is taken away in his iniquity; but his blood will I require at the watchman's hand.
7 Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. 7 Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. 7 So thou, O son of man, I have set thee a watchman unto the house of Israel; therefore thou shalt hear the word at my mouth, and warn them from me.
8 Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. 8 Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. 8 When I say unto the wicked, O wicked man, thou shalt surely die; if thou dost not speak to warn the wicked from his way, that wicked man shall die in his iniquity; but his blood will I require at thine hand.
9 Hvis du derimod advarer den uretfærdige for at få ham til at vende om fra sin vej, og han ikke vender om, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv. 9 Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl.9 Nevertheless, if thou warn the wicked of his way to turn from it; if he do not turn from his way, he shall die in his iniquity; but thou hast delivered thy soul.
10 Du, menneske, sig til Israels hus: I siger: »Når vore overtrædelser og synder hviler tungt på os, og vi rådner op på grund af dem, hvordan kan vi da bevare livet?« 10 Og du, menneskesøn, sig til Israels hus: I siger: »vore overtrædelser og synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?« 10 Therefore, O thou son of man, speak unto the house of Israel; Thus ye speak, saying, If our transgressions and our sins be upon us, and we pine away in them, how should we then live?
11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus? 11 Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders onde veje hvorfor vil I dø, Israels hus? 11 Say unto them, As I live, saith the Lord GOD, I have no pleasure in the death of the wicked; but that the wicked turn from his way and live: turn ye, turn ye from your evil ways; for why will ye die, O house of Israel?
12 Du, menneske, sig til dine landsmænd: Den retfærdiges retfærdighed vil ikke kunne redde ham, når han synder. Og den uretfærdiges uretfærdighed skal ikke få ham til at snuble, når han vender om fra den. Den retfærdige kan ikke bevare livet ved sin retfærdighed, når han synder. 12 Men du, menneskesøn, sig til dine landsmænd: Den retfærdiges retfærdighed skal ikke redde ham, den dag han synder, og den gudløses gudløshed skal ikke fælde ham, den dag han omvender sig fra sin gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i live ved sin retfærdighed, den dag han gør synd. 12 Therefore, thou son of man, say unto the children of thy people, The righteousness of the righteous shall not deliver him in the day of his transgression: as for the wickedness of the wicked, he shall not fall thereby in the day that he turneth from his wickedness; neither shall the righteous be able to live for his righteousness in the day that he sinneth.
13 Når jeg siger til den retfærdige, at han skal bevare livet, og han stoler på sin retfærdighed, men øver uret, så skal ingen af hans retfærdige gerninger huskes. Han skal dø på grund af den uret, han har øvet. 13 Når jeg siger til den retfærdige: »Du skal visselig leve!« Og han stoler på sin retfærdighed og øver uret, så skal intet af hans retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den uret, han øver. 13 When I shall say to the righteous, that he shall surely live; if he trust to his own righteousness, and commit iniquity, all his righteousnesses shall not be remembered; but for his iniquity that he hath committed, he shall die for it.
14 Men når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og han vender om fra sin synd og øver ret og retfærdighed, 14 Og når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og han omvender sig fra sin synd og gør ret og skel, 14 Again, when I say unto the wicked, Thou shalt surely die; if he turn from his sin, and do that which is lawful and right;
15 giver tilbage, hvad han tog i pant, erstatter, hvad han røvede, og følger livets love uden at øve uret, så skal han bevare livet og ikke dø. 15 idet han giver pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger livets bud uden at øve uret, så skal han leve og ikke dø; 15 If the wicked restore the pledge, give again that he had robbed, walk in the statutes of life, without committing iniquity; he shall surely live, he shall not die.
16 Ingen af de synder, han har begået, skal huskes. Han har øvet ret og retfærdighed, og han skal bevare livet. 16 ingen af de synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort ret og skel, visselig skal han leve. 16 None of his sins that he hath committed shall be mentioned unto him: he hath done that which is lawful and right; he shall surely live.
17 Dine landsmænd siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Men det er dem selv, der ikke handler rimeligt. 17 Og så siger dine landsmænd: »Herrens vej er ikke ret!« men det er deres vej, som ikke er ret. 17 Yet the children of thy people say, The way of the Lord is not equal: but as for them, their way is not equal.
18 Når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, skal han dø. 18 Når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og øver uret, skal han dø; 18 When the righteous turneth from his righteousness, and committeth iniquity, he shall even die thereby.
19 Men når den uretfærdige vender om fra sin uretfærdighed og øver ret og retfærdighed, så skal han bevare sit liv. 19 og når den gudløse omvender sig fra sin gudløshed og gør ret og skel, skal han leve! 19 But if the wicked turn from his wickedness, and do that which is lawful and right, he shall live thereby.
20 I siger: »Herren handler ikke rimeligt.« Men jeg dømmer jer hver især for jeres handlinger, Israels hus. 20 Og dog siger I: »Herrens vej er ikke ret!« Jeg vil dømme eder hver især efter eders veje, Israels hus.20 Yet ye say, The way of the Lord is not equal. O ye house of Israel, I will judge you every one after his ways.
21 I det tolvte år efter at vi var blevet ført i eksil, på den femte dag i den tiende måned, kom en flygtning til mig fra Jerusalem og sagde: »Byen er faldet!« 21 I vor landflygtigheds ellevte år på den femte dag i den tiende måned kom en flygtning fra Jerusalem til mig med det bud: »Byen er indtaget!« 21 And it came to pass in the twelfth year of our captivity, in the tenth month, in the fifth day of the month, that one that had escaped out of Jerusalem came unto me, saying, The city is smitten.
22 Herrens hånd kom over mig, aftenen før flygtningen nåede frem; inden han kom til mig om morgenen, åbnede Herren min mund. Min mund blev åbnet, og jeg var ikke længere stum. 22 men Herrens hånd var kommet over mig, om aftenen før flygtningen kom, og han åbnede min mund, før han kom til mig om morgenen; så åbnedes min mund, og jeg var ikke mere stum.22 Now the hand of the LORD was upon me in the evening, afore he that was escaped came; and had opened my mouth, until he came to me in the morning; and my mouth was opened, and I was no more dumb.
23 Herrens ord kom til mig:23 Herrens ord kom til mig således: 23 Then the word of the LORD came unto me, saying,
24 I Menneske, de, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun én, og han fik landet i eje. Vi er mange, og vi har fået landet som ejendom.«24 Menneskesøn! De, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun een og fik dog landet i eje; vi er mange, og os er landet givet i eje!« 24 Son of man, they that inhabit those wastes of the land of Israel speak, saying, Abraham was one, and he inherited the land: but we are many; the land is given us for inheritance.
25 Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: I spiser kød med blod i, løfter øjnene til jeres møgguder og udgyder blod, og I vil have landet i eje? 25 Sig derfor til dem: Så siger den Herre Herren: I spiser kød med blod I, løfter eders blik til eders afgudsbilleder og udgyder blod, og så vil I have landet i eje! 25 Wherefore say unto them, Thus saith the Lord GOD; Ye eat with the blood, and lift up your eyes toward your idols, and shed blood: and shall ye possess the land?
26 I stoler på jeres sværd, begår afskyelige handlinger, skænder anden mands hustru, og I vil have landet i eje? 26 I støtter eder til eders sværd, I øver vederstyggelighed, I gør hverandres hustruer urene, og så vil I have landet i eje! 26 Ye stand upon your sword, ye work abomination, and ye defile every one his neighbour's wife: and shall ye possess the land?
27 Sådan skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Så sandt jeg lever, skal de, der holder til i ruinerne, falde for sværdet; dem, der er på åben mark, giver jeg som føde til de vilde dyr; og de, der søger tilflugt i klippeborge og huler, skal dø af pest. 27 Således skal du sige til dem: Så siger den Herre Herren: Så sandt jeg lever: De i ruinerne skal falde for sværdet; dem i åbent land giver jeg de vilde dyr til æde, og, de i klippeborgene og hulerne skal dø af pest. 27 Say thou thus unto them, Thus saith the Lord GOD; As I live, surely they that are in the wastes shall fall by the sword, and him that is in the open field will I give to the beasts to be devoured, and they that be in the forts and in the caves shall die of the pestilence.
28 Jeg gør landet til ørken og ødemark, Israels stolte styrke skal forsvinde, dets-bjerge skal ligge øde hen, så ingen færdes der.28 Jeg, gør landet til ørk og ødemark, dets stolte herlighed får ende, og Israels bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der; 28 For I will lay the land most desolate, and the pomp of her strength shall cease; and the mountains of Israel shall be desolate, that none shall pass through.
29 Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg gør landet til ørken og ødemark på grund af alle de afskyelige handlinger, de har begået. 29 og de, skal kende, at jeg er Herren, når jeg gør landet til ørk og ødemark for alle de vederstyggeligheder, de har øvet.29 Then shall they know that I am the LORD, when I have laid the land most desolate because of all their abominations which they have committed.
30 Du, menneske, dine landsmænd sidder langs murene og i døråbningerne og taler om dig. De siger til hinanden: »Kom dog og hør det ord, der udgår fra Herren!« 30 Og du, menneskesøn, se, dine landsmænd taler om dig langs murene og i husdørene, den ene til den anden, hver til sin broder, og siger: »kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fra Herren!« 30 Also, thou son of man, the children of thy people still are talking against thee by the walls and in the doors of the houses, and speak one to another, every one to his brother, saying, Come, I pray you, and hear what is the word that cometh forth from the LORD.
31 Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. 31 Og de kommer til dig, som var der opløb, og sætter sig lige over for dig for at høre dine ord. Men de gør ikke derefter; thi der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding. 31 And they come unto thee as the people cometh, and they sit before thee as my people, and they hear thy words, but they will not do them: for with their mouth they show much love, but their heart goeth after their covetousness.
32 For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem. 32 Og se, du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille; de hører dine ord, men gør ikke derefter. 32 And, lo, thou art unto them as a very lovely song of one that hath a pleasant voice, and can play well on an instrument: for they hear thy words, but they do them not.
33 Når det kommer ? og det vil komme ? skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem. 33 Men når det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en profet har været iblandt dem.33 And when this cometh to pass, (lo, it will come,) then shall they know that a prophet hath been among them.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel