Ezekiels bog 37 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i-dalen. Den var fuld af knogler | 1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af ben; | 1 The hand of the LORD was upon me, and carried me out in the spirit of the LORD, and set me down in the midst of the valley which was full of bones, |
| 2 Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over-dalen og var helt indtørrede. | 2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store mængder ud over dalen, og se, de var aldeles tørre. | 2 And caused me to pass by them round about: and, behold, there were very many in the open valley; and, lo, they were very dry. |
| 3 Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« | 3 Derpå sagde han til mig: »menneskesøn! Kan disse ben blive levende?« Jeg svarede: »herre, herre, du ved det!« | 3 And he said unto me, Son of man, can these bones live? And I answered, O Lord GOD, thou knowest. |
| 4 Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! | 4 Så sagde han til mig: Profeter over disse ben og sig til dem: I tørre ben, hør Herrens ord! | 4 Again he said unto me, Prophesy upon these bones, and say unto them, O ye dry bones, hear the word of the LORD. |
| 5 Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. | 5 Så siger den Herre Herren til disse ben: Se, jeg bringer ånd i eder, så i bliver levende. | 5 Thus saith the Lord GOD unto these bones; Behold, I will cause breath to enter into you, and ye shall live: |
| 6 Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.« | 6 Jeg lægger sener om eder, lader kød vokse frem på eder, overtrækker eder med hud og indgiver eder ånd, så i bliver levende; og i skal kende, at jeg er Herren. | 6 And I will lay sinews upon you, and will bring up flesh upon you, and cover you with skin, and put breath in you, and ye shall live; and ye shall know that I am the LORD. |
| 7 Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden. | 7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes raslen, og benene nærmede sig hverandre. | 7 So I prophesied as I was commanded: and as I prophesied, there was a noise, and behold a shaking, and the bones came together, bone to his bone. |
| 8 Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig. | 8 Og jeg skuede, og se, der kom sener på dem, kød voksede frem, og de blev overtrukket med hud, men der var ingen ånd i dem. | 8 And when I beheld, lo, the sinews and the flesh came up upon them, and the skin covered them above: but there was no breath in them. |
| 9 Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« | 9 Så sagde han til mig: Profeter og tal til ånden, profeter, du menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Ånd, kom fra de fre verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende! | 9 Then said he unto me, Prophesy unto the wind, prophesy, son of man, and say to the wind, Thus saith the Lord GOD; Come from the four winds, O breath, and breathe upon these slain, that they may live. |
| 10 Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær. | 10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres fødder, en såre, såre stor hær. | 10 So I prophesied as he commanded me, and the breath came into them, and they lived, and stood up upon their feet, an exceeding great army. |
| 11 Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: »Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med « os! | 11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse ben er alt Israels hus. Se, de siger: »vore ben er tørre, vort håb er svundet, det er ude med os!« | 11 Then he said unto me, Son of man, these bones are the whole house of Israel: behold, they say, Our bones are dried, and our hope is lost: we are cut off for our parts. |
| 12 Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer | 12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg åbner eders grave og fører eder ud af dem, mit folk, og bringer eder til Israels land; | 12 Therefore prophesy and say unto them, Thus saith the Lord GOD; Behold, O my people, I will open your graves, and cause you to come up out of your graves, and bring you into the land of Israel. |
| 13 til Israels land. I Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. | 13 og I skal kende, at jeg er Herren, når jeg åbner eders grave og fører eder ud af dem, mit folk. | 13 And ye shall know that I am the LORD, when I have opened your graves, O my people, and brought you up out of your graves, |
| 14 Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.« | 14 Jeg indgiver eder min ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders land; og I skal kende, at jeg er Herren; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra Herren. | 14 And shall put my spirit in you, and ye shall live, and I shall place you in your own land: then shall ye know that I the LORD have spoken it, and performed it, saith the LORD. |
| 15 Herrens ord kom til mig: | 15 Herrens ord kom til mig således: | 15 The word of the LORD came again unto me, saying, |
| 16 Du, menneske, tag et træstykke, og skriv på det: Juda og hans forbundsfæller, israelitterne. Tag derpå et andet træstykke ? Efraims træstykke ? og skriv på det: Josef og hans forbundsfæller, hele Israels hus. | 16 Du, menneskesøn, tag dig et stykke træ og skriv derpå: Juda og hans medbrødre blandt israeliterne! Tag så et andet stykke træ og skriv derpå: Josef Efraims træ og hans medbrødre, alt Israels hus! | 16 Moreover, thou son of man, take thee one stick, and write upon it, For Judah, and for the children of Israel his companions: then take another stick, and write upon it, For Joseph, the stick of Ephraim, and for all the house of Israel his companions: |
| 17 Læg så det ene sammen med det andet , så du har ét stykke træ i hånden. | 17 Føj dem så sammen til eet stykke, så de bliver eet i din hånd. | 17 And join them one to another into one stick; and they shall become one in thine hand. |
| 18 Når nu dine landsmænd siger til dig: Fortæl os dog, hvad du mener med det, | 18 Og når så dine landsmænd siger til dig: »vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?« | 18 And when the children of thy people shall speak unto thee, saying, Wilt thou not show us what thou meanest by these? |
| 19 skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg tager Josefs træstykke ? det som er i hånden på Efraim og hans forbundsfæller, Israels stammer ? og lægger Judas træstykke oven på det. Jeg gør dem til ét træstykke, så jeg har ét stykke i hånden. | 19 Sig så til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg tager Josefs træ«, som var i Efraims hånd, og Israels stammer, hans medbrødre, og føjer dem til Judas træ og gør dem til eet stykke og de skal blive eet i Judas hånd. | 19 Say unto them, Thus saith the Lord GOD; Behold, I will take the stick of Joseph, which is in the hand of Ephraim, and the tribes of Israel his fellows, and will put them with him, even with the stick of Judah, and make them one stick, and they shall be one in mine hand. |
| 20 De træstykker, du har skrevet på, skal du holde i hånden, så de kan se dem, | 20 Og træstykkerne, du skrev på, skal være i din hånd, så de kan se dem. | 20 And the sticks whereon thou writest shall be in thine hand before their eyes. |
| 21 og så skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. | 21 Tal så til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg henter israeliterne fra folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres land. | 21 And say unto them, Thus saith the Lord GOD; Behold, I will take the children of Israel from among the heathen, whither they be gone, and will gather them on every side, and bring them into their own land: |
| 22 Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels-bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to konge riger. | 22 Jeg gør dem til eet folk i landet på Israels bjerge; og de skal alle have en og samme konge og ikke mere være to folk eller delt i to riger. | 22 And I will make them one nation in the land upon the mountains of Israel; and one king shall be king to them all: and they shall be no more two nations, neither shall they be divided into two kingdoms any more at all: |
| 23 De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. | 23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres afgudsbilleder og væmmelige guder eller alle deres overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. | 23 Neither shall they defile themselves any more with their idols, nor with their detestable things, nor with any of their transgressions: but I will save them out of all their dwellingplaces, wherein they have sinned, and will cleanse them: so shall they be my people, and I will be their God. |
| 24 Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. | 24 Min tjener David skal være konge over dem, og alle skal de have en og samme hyrde. De skal følge mine lovbud og holde mine vedtægter og gøre efter dem. | 24 And David my servant shall be king over them; and they all shall have one shepherd: they shall also walk in my judgments, and observe my statutes, and do them. |
| 25 De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid. | 25 De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede; de skal bo der til evig tid, de, deres børn og børnebørn; og min tjener David skal være deres fyrste evindelig. | 25 And they shall dwell in the land that I have given unto Jacob my servant, wherein your fathers have dwelt; and they shall dwell therein, even they, and their children, and their children's children for ever: and my servant David shall be their prince for ever. |
| 26 Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt. | 26 Jeg slutter en fredspagt med dem, en evig pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min helligdom i deres midte evindelig; | 26 Moreover I will make a covenant of peace with them; it shall be an everlasting covenant with them: and I will place them, and multiply them, and will set my sanctuary in the midst of them for evermore. |
| 27 Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. | 27 min bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. | 27 My tabernacle also shall be with them: yea, I will be their God, and they shall be my people. |
| 28 Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid. | 28 Og folkene skal kende, at jeg er Herren, som helliger Israel, når min helligdom bliver i deres midte evindelig | 28 And the heathen shall know that I the LORD do sanctify Israel, when my sanctuary shall be in the midst of them for evermore. |