Ezekiels bog 8 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 I det sjette år på den femte dag i den sjette måned greb Gud Herrens hånd mig, mens jeg sad i mit hus, og Judas ældste sad foran mig. | 1 I det sjette år på den femte dag i den sjette måned da jeg sad i mit hus og Judas ældste sad hos mig, faldt den herre Herrens hånd på mig. | 1 And it came to pass in the sixth year, in the sixth month, in the fifth day of the month, as I sat in mine house, and the elders of Judah sat before me, that the hand of the Lord GOD fell there upon me. |
| 2 Jeg så noget, der lignede og så ud som en mand. Fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter var der ild, og fra hans hofter og opefter var der noget, der så ud som stråleglans, ligesom funklende hvidguld. | 2 Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en mand; fra hans hofter og nedefter var der ild, og fra hofterne og opefter så det ud som strålende lys, som funklende malm. | 2 Then I beheld, and lo a likeness as the appearance of fire: from the appearance of his loins even downward, fire; and from his loins even upward, as the appearance of brightness, as the colour of amber. |
| 3 Han rakte noget af form som en hånd ud og greb mig i min hårtop. Ånden løftede mig op mellem jord og himmel og bragte mig i guddomssyner til Jerusalem, til nordporten til den indre forgård, der hvor Lidenskaben stod, gudestatuen der vækker lidenskaben. | 3 Han rakte noget som en hånd ud og greb mig ved en lok af mit hovedhår, og ånden løftede mig op mellem himmel og jord og førte mig i Guds syner til Jerusalem, til indgangen til den indre forgårds nordport, hvor nidkærhedsbilledet, som vakte nidkærhed, stod. | 3 And he put forth the form of an hand, and took me by a lock of mine head; and the spirit lifted me up between the earth and the heaven, and brought me in the visions of God to Jerusalem, to the door of the inner gate that looketh toward the north; where was the seat of the image of jealousy, which provoketh to jealousy. |
| 4 Dér var Israels Guds herlighed, der så ud som det, jeg havde set i-dalen. | 4 Og se, der var Israels Guds herlighed; at se til var den, som jeg så den i dalen. | 4 And, behold, the glory of the God of Israel was there, according to the vision that I saw in the plain. |
| 5 Han sagde til mig: »Menneske, ret dit blik mod nord!« Jeg rettede mit blik mod nord, og nord for alterporten stod denne gudestatue, Lidenskaben, i portrummet. | 5 Og han sagde til mig: »menneskesøn, løft dit blik mod nord!« jeg løftede mit blik mod nord, og se, norden for alterporten stod nidkærhedsbilledet, ved indgangen. | 5 Then said he unto me, Son of man, lift up thine eyes now the way toward the north. So I lifted up mine eyes the way toward the north, and behold northward at the gate of the altar this image of jealousy in the entry. |
| 6 Han sagde til mig: »Menneske, ser du, hvad det er, de gør? Det er i sandhed afskyelige handlinger, Israel begår, så jeg fjerner mig fra min helligdom! Men du skal få endnu mere afskyelige ting at se.« | 6 Og han sagde til mig: »Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Store er de vederstyggeligheder, Israels hus øver her, så jeg må vige langt bort fra min helligdom. Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« | 6 He said furthermore unto me, Son of man, seest thou what they do? even the great abominations that the house of Israel committeth here, that I should go far off from my sanctuary? but turn thee yet again, and thou shalt see greater abominations. |
| 7 Så førte han mig til indgangen til forgården, og dér så jeg et hul i muren. | 7 Så førte han mig hen til indgangen til forgården. | 7 And he brought me to the door of the court; and when I looked, behold a hole in the wall. |
| 8 Han sagde til mig: »Menneske, bryd igennem muren!« Så brød jeg igennem muren, og dér var en dør. | 8 Og han sagde til mig: »menneskesøn, bryd igennem væggen!« Og da jeg brød igennem væggen, så jeg en indgang. | 8 Then said he unto me, Son of man, dig now in the wall: and when I had digged in the wall, behold a door. |
| 9 Han sagde til mig: »Gå ind og se de onde, afskyelige handlinger, de begår derinde.« | 9 Og han sagde til mig: »Gå ind og se, hvilke grimme vederstyggeligheder de øver der!« | 9 And he said unto me, Go in, and behold the wicked abominations that they do here. |
| 10 Jeg gik ind, og dér så jeg alle mulige billeder af ækelt kryb og kvæg og af alle Israels møgguder; de var skåret ud i væggen hele vejen rundt. | 10 Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmelige billeder af kryb og kvæg og alle Israels huses afgudsbilleder indridset rundt om på væggen. | 10 So I went in and saw; and behold every form of creeping things, and abominable beasts, and all the idols of the house of Israel, portrayed upon the wall round about. |
| 11 Halvfjerds af Israels ældste, deriblandt Ja'azanja, Shafans søn, stod foran dem, hver med sin røgelsesbrænder i hånden, og duften steg op fra skyen af røgelse. | 11 Og halvfjerdsindstyve af Israels huses ældste med jaazanja, sjafans søn, i deres midte stod foran dem, hver med sit røgelsekar i hånden, medens røgelseskyens duft steg op. | 11 And there stood before them seventy men of the ancients of the house of Israel, and in the midst of them stood Jaazaniah the son of Shaphan, with every man his censer in his hand; and a thick cloud of incense went up. |
| 12 Han sagde til mig: »Ser du, menneske, hvad Israels ældste begår i mørket, hver i sit billedkammer? De siger: Herren ser os ikke, Herren har forladt landet.« | 12 Da sagde han til mig: »ser du, menneskesøn, hvad Israels huses ældste øver i mørke hver i sine billedkamre? thi de siger: Herren ser intet, Herren har forladt landet!« | 12 Then said he unto me, Son of man, hast thou seen what the ancients of the house of Israel do in the dark, every man in the chambers of his imagery? for they say, The LORD seeth us not; the LORD hath forsaken the earth. |
| 13 Han sagde til mig: »Du skal få at se, at de begår endnu mere afskyelige handlinger.« | 13 Og han sagde til mig: »Du skal få endnu større vederstyggeligheder at se, som de øver!« | 13 He said also unto me, Turn thee yet again, and thou shalt see greater abominations that they do. |
| 14 Så førte han mig til nordporten til Herrens tempel, og dér sad kvinderne og græd over Tammuz. | 14 Så førte han mig hen til indgangen til Herrens huses nordport, og se, der sad kvinder og græd over Tammuz. | 14 Then he brought me to the door of the gate of the LORD'S house which was toward the north; and, behold, there sat women weeping for Tammuz. |
| 15 Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Men du skal fa endnu mere afskyelige ting at se.« | 15 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« | 15 Then said he unto me, Hast thou seen this, O son of man? turn thee yet again, and thou shalt see greater abominations than these. |
| 16 Da førte han mig ind i den indre forgård til Herrens tempel. Og dér, ved indgangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, befandt sig henved femogtyve mænd med ryggen mod Herrens tempel og ansigtet mod øst. Vendt mod øst tilbad de solen. | 16 Så førte han mig hen til Herrens hus' indre forgård, og se, ved indgangen til Herrens helligdom mellem forhallen og alteret var der omtrent fem og tyve mænd; med ryggen mod Herrens helligdom og ansigtet mod øst tilbad de solen. | 16 And he brought me into the inner court of the LORD'S house, and, behold, at the door of the temple of the LORD, between the porch and the altar, were about five and twenty men, with their backs toward the temple of the LORD, and their faces toward the east; and they worshipped the sun toward the east. |
| 17 Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Er det ikke nok, at Juda begår alle deres afskyelige handlinger og fylder landet med vold og krænker mig igen og igen? Nu rækker de også vinranken op i næsen på mig! | 17 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Har Judas hus ikke nok i at øve de vederstyggeligheder her, siden de fylder landet med vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de sender stank op i næsen på mig«! | 17 Then he said unto me, Hast thou seen this, O son of man? Is it a light thing to the house of Judah that they commit the abominations which they commit here? for they have filled the land with violence, and have returned to provoke me to anger: and, lo, they put the branch to their nose. |
| 18 Så vil jeg vise min vrede uden barmhjertighed og skånsel. Selv om de råber højt til mig, vil jeg ikke høre på dem.« | 18 Men derfor vil også jeg handle med dem i vrede; jeg viser dem ingen medynk eller skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret vil jeg ikke høre dem. | 18 Therefore will I also deal in fury: mine eye shall not spare, neither will I have pity: and though they cry in mine ears with a loud voice, yet will I not hear them. |