Ezekiels bog 9 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!« | 1 Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: »Byens hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit mordvåben i hånden!« | 1 He cried also in mine ears with a loud voice, saying, Cause them that have charge over the city to draw near, even every man with his destroying weapon in his hand. |
| 2 Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret. | 2 Og se, seks mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin stridshammer i hånden, og een iblandt dem bar linned klædebon og havde et skrivetøj ved sin lænd; og de kom og stillede sig ved siden af kobberalteret. | 2 And, behold, six men came from the way of the higher gate, which lieth toward the north, and every man a slaughter weapon in his hand; and one man among them was clothed with linen, with a writer's inkhorn by his side: and they went in, and stood beside the brazen altar. |
| 3 Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften; | 3 Men Israels Guds herlighed havde hævet sig fra keruberne, som den hvilede på, og flyttet sig hen til templets tærskel; og han råbte til manden i det linnede klædebon og med skrivetøjet ved lænden, | 3 And the glory of the God of Israel was gone up from the cherub, whereupon he was, to the threshold of the house. And he called to the man clothed with linen, which had the writer's inkhorn by his side; |
| 4 Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.« | 4 og Herren sagde til ham: »gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligbeder, som øves i dets midte!« | 4 And the LORD said unto him, Go through the midst of the city, through the midst of Jerusalem, and set a mark upon the foreheads of the men that sigh and that cry for all the abominations that be done in the midst thereof. |
| 5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel! | 5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »gå Efter ham ud gennem byen og hug ned! Vis ingen medynk eller skånsel! | 5 And to the others he said in mine hearing, Go ye after him through the city, and smite: let not your eye spare, neither have ye pity: |
| 6 Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet. | 6 Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må i røre! Begynd ved min helligdom!« Så begyndte de med de ældste, som stod foran templet, | 6 Slay utterly old and young, both maids, and little children, and women: but come not near any man upon whom is the mark; and begin at my sanctuary. Then they began at the ancient men which were before the house. |
| 7 Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.« | 7 og han sagde til dem: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte og drag så ud!« og de drog ud og huggede ned i byen. | 7 And he said unto them, Defile the house, and fill the courts with the slain: go ye forth. And they went forth, and slew in the city. |
| 8 Jeg blev tilbage, og mens de huggede ned, kastede jeg mig ned og råbte: »Ak, Gud Herre, vil du udrydde hele Israels rest og udøse din harme over Jerusalem?« | 8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit ansigt og råbte: »Ak, herre, herre vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din vrede over Jerusalem?« | 8 And it came to pass, while they were slaying them, and I was left, that I fell upon my face, and cried, and said, Ah Lord GOD! wilt thou destroy all the residue of Israel in thy pouring out of thy fury upon Jerusalem? |
| 9 Han svarede: »Israels og Judas skyld er umådelig stor. Landet er fyldt med blodskyld og byen med uret, for de siger: »Herren har forladt landet, Herren ser intet.« | 9 Han svarede: »Israels og Judas huses brøde er såre, såre stor, thi landet er fuldt af blodskyld og byen af retsbrud; thi de siger, at Herren har forladt byen, og at Herren intet ser. | 9 Then said he unto me, The iniquity of the house of Israel and Judah is exceeding great, and the land is full of blood, and the city full of perverseness: for they say, The LORD hath forsaken the earth, and the LORD seeth not. |
| 10 Så vil jeg heller ikke vise dem barmhjertighed og skånsel, jeg gengælder dem deres færd.« | 10 Derfor viser jeg heller ingen medynk eller skånsel, men gengælder dem deres færd.« | 10 And as for me also, mine eye shall not spare, neither will I have pity, but I will recompense their way upon their head. |
| 11 Manden, der var iført en linneddragt og havde sin tavle ved hoften, aflagde beretning og sagde: »Jeg har gjort, hvad du befalede mig.« | 11 Og se, manden i det linnede klædebon og med skrivetøjet ved lænden kom tilbage og meldte: »Jeg har gjort, som du bød.« | 11 And, behold, the man clothed with linen, which had the inkhorn by his side, reported the matter, saying, I have done as thou hast commanded me. |