Galaterbrevet 2 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Dernæst, efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. | 1 Senere, efter fjorten års forløb, drog jeg atter op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. | 1 Then fourteen years after I went up again to Jerusalem with Barnabas, and took Titus with me also. |
| 2 Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring, og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. | 2 Jeg drog derop ifølge en åbenbaring, og jeg forelagde dem, men de ansete særskilt, det evangelium, jeg prædiker iblandt hedningerne, for at jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves. | 2 And I went up by revelation, and communicated unto them that gospel which I preach among the Gentiles, but privately to them which were of reputation, lest by any means I should run, or had run, in vain. |
| 3 Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære; | 3 Men end ikke min ledsager Titus, som var græker, blev tvunget til at lade sig omskære | 3 But neither Titus, who was with me, being a Greek, was compelled to be circumcised: |
| 4 det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for: at trælbinde os. | 4 nemlig af hensyn til de indsnegne falske brødre, der havde listet sig ind for at lure på den frihed, vi har i Kristus Jesus, og trælbinde os. | 4 And that because of false brethren unawares brought in, who came in privily to spy out our liberty which we have in Christ Jesus, that they might bring us into bondage: |
| 5 Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer. | 5 For dem veg vi end ikke et øjeblik i eftergivenhed, for at evangeliets sandhed må stå urokket hos jer. | 5 To whom we gave place by subjection, no, not for an hour; that the truth of the gospel might continue with you. |
| 6 Og de, som anses for at være noget ? hvad de engang var, er mig ligegyldigt, Gud gør ikke forskel på mennesker? mig pålagde de ansete intet nyt. | 6 Og fra deres side, som ansås for at være noget, hvordan de så var, er mig uden forskel; hos Gud er der ikke personsanseelse mig pålagde de ansete nemlig intet nyt. | 6 But of these who seemed to be somewhat, (whatsoever they were, it maketh no matter to me: God accepteth no man's person:) for they who seemed to be somewhat in conference added nothing to me: |
| 7 Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne | 7 Tværtimod indså de, at det er blevet mig betroet at forkynde evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne; | 7 But contrariwise, when they saw that the gospel of the uncircumcision was committed unto me, as the gospel of the circumcision was unto Peter; |
| 8 - for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne | 8 thi han, som gav Peter kraft til apostelgerning blandt de omskårne, gav også mig kraft dertil blandt hedningerne. | 8 (For he that wrought effectually in Peter to the apostleship of the circumcision, the same was mighty in me toward the Gentiles:) |
| 9 - og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne. | 9 Og de erkendte den nåde, som var mig givet, og gav mig og Barnabas håndslag på fællesskabet, både Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være søjler; vi skulle da gå til hedningerne og de selv til de omskårne; | 9 And when James, Cephas, and John, who seemed to be pillars, perceived the grace that was given unto me, they gave to me and Barnabas the right hands of fellowship; that we should go unto the heathen, and they unto the circumcision. |
| 10 Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre. | 10 kun skulle vi komme de fattige i hu, hvad jeg netop også har stræbt at gøre. | 10 Only they would that we should remember the poor; the same which I also was forward to do. |
| 11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. | 11 Men dengang da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham lige i hans åbne øjne, thi dømt var han. | 11 But when Peter was come to Antioch, I withstood him to the face, because he was to be blamed. |
| 12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. | 12 Førend der kom nogle fra Jakob, plejede han nemlig at spise sammen med hedningerne; men da de var kommet, trak han sig efterhånden tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. | 12 For before that certain came from James, he did eat with the Gentiles: but when they were come, he withdrew and separated himself, fearing them which were of the circumcision. |
| 13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. | 13 Og sammen med ham hyklede også de øvrige jøder, så endog Barnabas blev draget med af deres hykleri. | 13 And the other Jews dissembled likewise with him; insomuch that Barnabas also was carried away with their dissimulation. |
| 14 Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder? | 14 Men da jeg så, at de ikke gik lige frem efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: »Når du, skønt jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk vis, hvor kan du da søge at tvinge hedningerne til at følge jødiske skikke?« | 14 But when I saw that they walked not uprightly according to the truth of the gospel, I said unto Peter before them all, If thou, being a Jew, livest after the manner of Gentiles, and not as do the Jews, why compellest thou the Gentiles to live as do the Jews? |
| 15 Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst. | 15 Vel er vi jøder af fødsel og ikke »syndere af hedensk byrd«; | 15 We who are Jews by nature, and not sinners of the Gentiles, |
| 16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har ligeså vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet mennesket blive retfærdigt. | 16 men da vi ved, at ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, så har også vi sat vor tro til Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte af tro på Kristus og ikke af lovgerninger, thi af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdiggjort. | 16 Knowing that a man is not justified by the works of the law, but by the faith of Jesus Christ, even we have believed in Jesus Christ, that we might be justified by the faith of Christ, and not by the works of the law: for by the works of the law shall no flesh be justified. |
| 17 Men når vi, ved at søge at blive retfærdige i Kristus, selv er kommet til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Aldeles ikke! | 17 Men dersom vi, da vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, selv kom til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Nej, langtfra! | 17 But if, while we seek to be justified by Christ, we ourselves also are found sinners, is therefore Christ the minister of sin? God forbid. |
| 18 For hvis jeg igen bygger det op, som jeg har brudt ned, så viser jeg mig som en overtræder. | 18 Thi kun hvis jeg igen bygger det op, som jeg nedbrød, viser jeg mig som overtræder. | 18 For if I build again the things which I destroyed, I make myself a transgressor. |
| 19 For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men | 19 Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, | 19 For I through the law am dead to the law, that I might live unto God. |
| 20 Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. | 20 og det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. | 20 I am crucified with Christ: nevertheless I live; yet not I, but Christ liveth in me: and the life which I now live in the flesh I live by the faith of the Son of God, who loved me, and gave himself for me. |
| 21 Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte . | 21 Jeg ophæver ikke Guds nåde; thi var der retfærdighed ved loven, så var jo Kristus død til ingen nytte. | 21 I do not frustrate the grace of God: for if righteousness come by the law, then Christ is dead in vain. |