Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Galaterbrevet 3

1992

1948

King James Version

1 Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede. 1 I uforstandige galatere! hvem har forhekset jer, I, hvem Jesus Kristus blev malet for øje som korsfæstet? 1 O foolish Galatians, who hath bewitched you, that ye should not obey the truth, before whose eyes Jesus Christ hath been evidently set forth, crucified among you?
2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? 2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: var det i kraft af lovgerninger, I modtog Ånden, eller ved i tro at høre? 2 This only would I learn of you, Received ye the Spirit by the works of the law, or by the hearing of faith?
3 Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed? 3 Er I da så uforstandige? I begyndte i Ånd; vil I nu »fuldende i kød«? 3 Are ye so foolish? having begun in the Spirit, are ye now made perfect by the flesh?
4 Er alt det sket med jer til ingen nytte ? hvis det da virkelig var til ingen nytte? 4 Har I da oplevet så meget til ingen nytte? hvis det da var til ingen nytte. 4 Have ye suffered so many things in vain? if it be yet in vain.
5 Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer ? gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro? 5 Mon han, som udruster jer med Ånden og virker undergerninger iblandt jer, gør det i kraft af lovgerninger eller ved, at I hører i tro? 5 He therefore that ministereth to you the Spirit, and worketh miracles among you, doeth he it by the works of the law, or by the hearing of faith?
6 Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« 6 Ligesom jo »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« 6 Even as Abraham believed God, and it was accounted to him for righteousness.
7 Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. 7 Derfor skal I vide, at de, som er af tro, de er Abrahams børn. 7 Know ye therefore that they which are of faith, the same are the children of Abraham.
8 Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.« 8 Og da skriften forudså, at det er af tro, Gud ville retfærdiggøre hedningerne, forkyndte den forud Abraham det evangelium: »I dig skal alle folkeslagene velsignes; 8 And the scripture, foreseeing that God would justify the heathen through faith, preached before the gospel unto Abraham, saying, In thee shall all nations be blessed.
9 Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham. 9 altså velsignes de, der er af tro, sammen med den troende Abraham. 9 So then they which be of faith are blessed with faithful Abraham.
10 For alle de som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lov i bogen, og følger det.« 10 Thi alle de, der er af lovgerninger, er under forbandelse; der står jo skrevet: »Forbandet enhver, som ikke bliver i alt det, der er skrevet i lovbogen, så han handler derefter.« 10 For as many as are of the works of the law are under the curse: for it is written, Cursed is every one that continueth not in all things which are written in the book of the law to do them.
11 Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. 11 Og at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved loven, er åbenbart, thi det hedder: »Den retfærdige skal leve af tro;« 11 But that no man is justified by the law in the sight of God, it is evident: for, The just shall live by faith.
12 Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.« 12 loven derimod beror ikke på tro, men siger: »Den, som handler derefter, skal leve derved.« 12 And the law is not of faith: but, The man that doeth them shall live in them.
13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld ? der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« -13 Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld (thi der står skrevet: »Forbandet hver den, der hænger på et træ«), 13 Christ hath redeemed us from the curse of the law, being made a curse for us: for it is written, Cursed is every one that hangeth on a tree:
14 for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os. 14 for at den velsignelse, som blev givet til Abraham, måtte blive hedningerne til del i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjættet os. 14 That the blessing of Abraham might come on the Gentiles through Jesus Christ; that we might receive the promise of the Spirit through faith.
15 Brødre, jeg bruger et eksempel fra menneskelivet: Ingen kan ophæve eller føje noget til et testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes. 15 Brødre, jeg bruger et billede fra menneskelige forhold. Et menneskes testamente kan man dog ikke omstøde eller føje noget til, når det er retsgyldigt. 15 Brethren, I speak after the manner of men; Though it be but a man's covenant, yet if it be confirmed, no man disannulleth, or addeth thereto.
16 Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit afkom«, og det er Kristus. 16 Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom; det hedder ikke: »dine afkom« » som om det gjaldt mange, men »dit afkom«, som når der tales om én, og det er Kristus. 16 Now to Abraham and his seed were the promises made. He saith not, And to seeds, as of many; but as of one, And to thy seed, which is Christ.
17 Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft. 17 Jeg mener hermed: Et testamente, som forud er gjort retsgyldigt af Gud, kan loven, som blev til fire hundrede og tredive år senere, ikke gøre ugyldigt, så den skulle sætte forjættelsen ud af kraft. 17 And this I say, that the covenant, that was confirmed before of God in Christ, the law, which was four hundred and thirty years after, cannot disannul, that it should make the promise of none effect.
18 Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven. 18 Thi fås arven ved lov, da fås den ikke mere ved forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved forjættelse. 18 For if the inheritance be of the law, it is no more of promise: but God gave it to Abraham by promise.
19 Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler. 19 Hvad skulle da loven? For overtrædelsernes skyld blev den føjet til, kun gyldig indtil det »afkom«, hvem forjættelsen gjaldt, kom, og formidlet ved engle, ved en mellemmands hånd. 19 Wherefore then serveth the law? It was added because of transgressions, till the seed should come to whom the promise was made; and it was ordained by angels in the hand of a mediator.
20 En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én. 20 Men er der en mellemmand, er det ikke for én alene; Gud derimod er en. 20 Now a mediator is not a mediator of one, but God is one.
21 Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven. 21 Er da loven i strid med Guds forjættelser? Nej, langtfra! Ja, var der givet en lov, som nægtede at levendegøre, så ville retfærdigheden virkelig fås ved loven. 21 Is the law then against the promises of God? God forbid: for if there had been a law given which could have given life, verily righteousness should have been by the law.
22 Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror. 22 Men skriften har indesluttet alt under synd, for at forjættelsen skulle af tro på Jesus Kristus gives dem, som tror. 22 But the scripture hath concluded all under sin, that the promise by faith of Jesus Christ might be given to them that believe.
23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, 23 Men førend troen kom, bevogtedes vi under loven, idet vi holdtes indesluttede, indtil den tro kom, som engang skulle åbenbares, 23 But before faith came, we were kept under the law, shut up unto the faith which should afterwards be revealed.
24 så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. 24 så at loven er blevet os en tugtemester til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjorte af tro. 24 Wherefore the law was our schoolmaster to bring us unto Christ, that we might be justified by faith.
25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. 25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke mere under tugtemester. 25 But after that faith is come, we are no longer under a schoolmaster.
26 For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. 26 Alle er I nemlig i Jesus Kristus Guds børn ved troen. 26 For ye are all the children of God by faith in Christ Jesus.
27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. 27 Thi alle I, som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus. 27 For as many of you as have been baptized into Christ have put on Christ.
28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, 28 Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde; thi alle er I en i Kristus Jesus. 28 There is neither Jew nor Greek, there is neither bond nor free, there is neither male nor female: for ye are all one in Christ Jesus.
29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. 29 Men når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse.29 And if ye be Christ's, then are ye Abraham's seed, and heirs according to the promise.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel